Grønt er ikke kun godt

Vindmølleindustrien har frie hænder til at ekspandere på bekostning af bl.a. oprindelige folks rettigheder, mener danske og internationale eksperter. Mange steder i udviklingslandene er det de fattigste, der betaler prisen for den globale omstilling til grøn energi.

Oaxaca har de bedste vindforhold i Mexico og er derfor hjemsted for foreløbig 27 vindmølleprojekter, leveret af internationale vindmøllegiganter som Siemens Gamesa, Enel og Vestas.

Danske vindmøller snurrer som aldrig før over hele verden. I Europa, USA, Kina og i mange udviklingslande, der har travlt med at omstille til den livsvigtige grønne energi.

Alene sidste år havde den danske vindmøllegigant Vestas en omsætning på 75 milliarder kroner. Og nye ordrer lander nærmest dagligt i ordrebogen på Hedeagervej 42 i Aarhus.

Faktisk er der så meget fart på i vindmøllebranchen, at regeringer og virksomheder alt for ofte tromler hen over svage befolkningsgrupper, især i den tredje verden. Det er det danske vindmølleprojekt Eólica del Sur Wind Project i Mexico og Lake Turkana Wind Projekt i Kenya nylige eksempler på, mener eksperter i erhverv og menneskerettigheder.

”Der har været den her forestilling, at bare fordi projekter er grønne, så er de per definition også gode”, siger Birgitte Feiring, afdelingsleder hos Institut for Menneskerettigheder.

“Men det er langt fra altid tilfældet. Vi vil gerne have den grønne energi, men desværre er det ofte de svageste samfund, der skal bære byrden,” siger hun.

Mine- og vandkraftprojekter har indtil videre været blandt de mest kontroversielle, fordi de ofte har voldsomme konsekvenser for lokalsamfundene i form af ekspropriationer, tvangsflytninger og oversvømmelser.

Men også etableringen af store solcelleanlæg, jordvarmeanlæg og vindmølleparker kan betyde, at folk bliver tvunget til at opgive deres jord og må se deres livsgrundlag forsvinde, fordi regeringer og grønne firmaer skal have adgang til at udnytte de vedvarende naturresurser.

“Mine- og vandkraftprojekter giver konflikter rigtig mange steder rundt omkring i verden, og det er præcis den samme tendens, vi nu ser i forhold til andre  vedvarende energiprojekter”, siger Birgitte Feiring, der er specialist i menneskerettigheder og udvikling.

Den vurdering bakkes op af Misha Voldsgaard, der er seniorrådgiver i  ulandsorganisationen Oxfam IBIS, der kæmper imod ulighed og for global retfærdighed.

“De vedvarende energiselskaber er i gang med at begå præcis de samme fejl, som er blevet begået i den fossile energiindustri,” siger hun.

“Der er en klar tendens til at etablere vindmølleprojekter og andre megaprojekter uden hensyn til lokalbefolkningen, og uden oprindelige folks frie, forudgående og informerede samtykke. Det er en tendens, vi ser overalt i Asien, Afrika og Latinamerika”.

Vindmølleprojekter gavner ikke de lokale

Et af de lande, der har sat stadig mere turbo på den grønne omstilling, er Mexico, hvor præsident Andres Obradors regering satser på, at halvdelen af det mexicanske energiforbrug skal komme fra grøn energi i 2050.  

De sidste ti år har den mexicanske regering derfor godkendt det ene vindmølleprojekt efter det andet, de fleste i den ekstremt fattige stat Oaxaca, der på grund sin geografi er et sandt vindmekka.

Hele 27 vindmølleprojekter  med en samlet kapacitet på 2.360 megawatt er det foreløbig blevet til. Og mange flere er på vej til i den tørre og blæsende region, der huser en lang række fattige, oprindelige folk, som lever af jorden og deres dyr.

Jacobo Ramirez, lektor på Copenhagen Business School, CBS, har fulgt udviklingen tæt og er ikke i tvivl om, at de mange vindmølleprojekter går ud over de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper i et område, hvor den mexicanske regering i mange år har forsømt at udvikle.

Store dele af befolkningen i Oaxaca mangler stadig adgang til basale services som elektricitet, vand, sundhed, uddannelse, og arbejde.

Og det giver problemer.

“Der er ingen tvivl om, at satsningen på vedvarende energi er den rigtige for Mexico, men lokalbefolkningen i Oaxaca har ikke fået noget ud af de massive investeringer, som vindmølleselskaberne har foretaget i deres område”,  siger Jacobo Ramirez.

“Det er et alvorligt moralsk dilemma”.

Tal fra Mexicos nationale udviklingsråd CONEVAL og OECD bekræfter, at udviklingen i Oaxaca halter langt efter resten af landet, både når det kommer til fattigdom, arbejdsløshed og adgang til basale fornødenheder som elektricitet, rent vand, sundhed og uddannelse.

Oaxaca er Mexicos vindmekka nummer ét. Allerede i 2020 planlægger regeringen, at Oaxaca skal levere 3.056 MW vindenergi - det er en fjerdedel af Mexicos samlede produktion af vindenergi. Kort: Asociación Mexicana de Energia Eólica

Lokalbefolkning får kun lidt gavn af vindmøller

Et af de lande, der har sat stadig mere turbo på den grønne omstilling, er Mexico, hvor præsident Andres Obradors regering satser på, at halvdelen af det mexicanske energiforbrug skal komme fra grøn energi i 2050.  

De sidste ti år har den mexicanske regering derfor godkendt det ene vindmølleprojekt efter det andet, de fleste i den ekstremt fattige stat Oaxaca, der på grund sin geografi er et sandt vindmekka.

Hele 27 vindmølleprojekter  med en samlet kapacitet på 2360 megawatt er det foreløbig blevet til. Og mange flere er på vej til den tørre og blæsende region, der huser en lang række fattige, oprindelige folk, som lever af jorden og deres dyr.

Jacobo Ramirez, lektor på Copenhagen Business School, CBS, har fulgt udviklingen i Oaxaca tæt og er ikke i tvivl om, at de mange vindmølleprojekter går ud over de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper i et område, hvor den mexicanske regering i mange år har forsømt at udvikle.

Store dele af befolkningen i Oaxaca mangler stadig adgang til basale services som elektricitet, vand, sundhed og uddannelse. Der er en høj arbejdsløshed i regionen.

Og det giver problemer.

“Der er ingen tvivl om, at satsningen på vedvarende energi er den rigtige for Mexico, men lokalbefolkningen i Oaxaca har ikke fået noget ud af de massive investeringer, som vindmølleselskaberne har foretaget i deres område”,  siger Jacobo Ramirez.

“Det er et alvorligt moralsk dilemma”.

Tal fra Mexicos nationale udviklingsråd CONEVAL og OECD bekræfter, at udviklingen i Oaxaca halter langt efter resten af landet, både når det kommer til fattigdom, arbejdsløshed og adgang til basale fornødenheder som elektricitet, rent vand, sundhed og uddannelse.

Strøm er en mangelvare

Oaxaca er Mexicos næstfattigste stat.

  • 66 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen
  • 25 procent af husholdningerne har ikke WC
  • 12,6 procent har ikke adgang til drikkevand
  • 66 procent har utilstrækkelig adgang til elektricitet
  • 3,1 procent har slet ikke adgang til elektricitet
  • 30 procent laver mad over ildsted uden skorsten
Kilder: OECD, CONVEAL, El Colegio Mexiquense

Vestas gør som alle andre

Et nyt studie af vindmøllebranchens fremfærd i Mexico lavet af Kevin Möller og Garret Maack, som i mange måneder har rejst rundt i regionen, bekræfter, at de internationale vindmøllefirmaer ikke engagerer sig tilstrækkeligt i lokalbefolkningen.

“Det er en gennemgående tendens i hele vindbranchen”, siger Kevin Möller, MA i business and development fra CBS.

“Vindmøllefirmaerne sætter sig ikke ordentlig  ind de lokale forhold og engagerer sig ikke i de lokalsamfund, hvor de opfører deres vindmølleparker”, forklarer han.

“De ser det ikke som deres opgave at bidrage til udviklingen af områderne”.

I Oaxaca betyder det, at to tredjedele af befolkningen har utilstrækkelig adgang til elektricitet, selv om de er naboer til 27 vindmølleprojekter, der producerer energi nok til hundredtusindvis af husholdninger.  Fem procent har ifølge Mexicos statistiske bureau ENEGI slet ikke adgang til strøm.

Kevin Möller mener, at en stor del af ansvaret for den manglende udvikling i Oaxaca ligger hos den mexicanske regering, som har forsømt at stille krav til de internationale vindmølleselskaber om samtidig at investere i f.eks. lokal infrastruktur.

“Hverken den mexicanske regering eller de lokale myndigheder har krævet, at firmaerne bidrager til udviklingen i Oaxaca. De har haft alt for travlt med at skalere produktionen op og sikre billig strøm til de store virksomheder i landet”, siger han.

Han forklarer, at det koster staten penge at udvide elnettet til alle de små landsbyer  og bosættelser i området, og derfor er der meget mere økonomi i at få vindmølleparkerne og de store virksomheder forbundet til nettet.

Vindmølleindustriens indtog i Oaxaca har ført til folkelige protester siden 2012. Mere end 1.100 repræsentanter for zapateker-folket er gået rettens vej for at få vindmøllefirmaerne og Mexicos regering til at overholde ILO konvention 169 om oprindelige folk rettigheder. Foto: IPIIDTT

Fremmer ikke FN’s bæredygtighedsmål

Alle menneskers adgang til elektricitet er ellers et af FN’s verdensmål, som både Danmark og Mexico har forpligtet sig til at arbejde for.

Ifølge verdensmål nummer syv skal Danmark fremme “universel adgang til elektricitet til en overkommelig pris inden 2030” bl.a. ved at investere i rene energikilder som sol, vind og jordvarme.

Men det stemmer meget dårligt overens med den måde, som vindmøllebranchen opfører sig på, mener Jacobo Ramirez.

“FN’s bæredygtighedsmål forpligter Danmark til at bidrage til at levere renere energi til alle, og det er i hvert fald ikke det der sker i forbindelse med det store vindenergiprojekter i Oaxaca”, siger han. Også verdensmål nummer 16, som forpligter Danmark til at arbejde for fred og retfærdighed, er der problemer med, mener han.

“Firmaerne kan selvfølgelig ikke opfylde alle FN’s verdensmål, men der bør være en vis sammenhæng mellem målene og den måde, som Danmark og danske firmaer optræder på ude i verden ”, siger Jacobo Ramirez.

Som beskrevet i artiklen Vestas i modvind i Mexico har den danske vindmøllegigants Eólica del Sur projekt i Oaxaca vakt stor folkelig modstand fra en række oprindelige folk, der mener, at deres rettigheder er blevet overtrådt.

Sociolog Jolanda García Beltrán fra Autonóma Metropolitana Universitetet i Mexico City har undersøgt årsagerne til den folkelige vrede i Oaxaca.

Hun er ikke i tvivl om, at den mexicanske regerings manglende investering i den fattige stat er en vigtig del af forklaringen. Men manglen på fordele for de fattige lokalsamfund har fået utilfredsheden til at eksplodere.

“Når store virksomheder rykker ind i et område for at udnytte naturresurserne og ikke tager hensyn til lokalbefolkningen, så giver det naturligvis konflikter”, skriver hun i en større analyse af de sidste syv års folkelige protester og retssager, der alle har haft til formål at stoppe Vestas-projektet.

Eksperterne er enige om, at mange af problemerne kunne være undgået, hvis vindmøllebranchen havde bidraget til at skabe bedre levevilkår for lokalbefolkningen.

Ifølge Vestas hjemmeside bakker det danske vindmøllefirma op om FNs verdensmål og især udpeget seks mål, som firmaet mener at arbejde for.

“Alle vore bæredygtighedsaktiviteter er direkte forbundet til vores støtte til FNs udviklingsmål. Vestas kerneforeretning berører alle 17 verdensmål enten direkte eller inddirekte. Vi har imidlertid udvalgt seks bæredygtighedsmål, som vi mener vil have den største effekt, 7, 13, 8, 4, 12 og 17”, siger Vestas direktør Anders Runevad i en udtalelse på firmaets hjemmeside.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram