Sådan sætter danske penge ild til Amazonas

Selvom sæsonen for skovbrande i Amazonas først er ved at toppe nu, tyder meget på, at regnskoven vil stå i endnu større flammer i år end sidste år, hvor påsatte brande tiltrak sig verdens opmærksomhed. Mens det internationale samfund peger på Brasiliens præsident Jais Bolsonaro som ansvarlig for den stigende regnskovsrydning, fortsætter penge fra Danmark og resten af Vesten med at flyde ind i de virksomheder, der er tættest forbundet til de mange skovbrande.

Amazonas brænder igen i stor stil. Det fremgår tydeligt af video optaget over Amazonas i august måned.

Valentina Ricardo, Greenpeace

Derfor skal du bruge 8 minutter på denne artikel:

De selskaber, der sælger produkter med stor risiko for regnskovsrydning, har stadig problemer med gennemsigtighed og at spore, hvor deres produkter kommer fra. En af konsekvenserne er, at mange danskere uvidende støtter rydningen af regnskov gennem deres forbrug, pensioner og investeringer.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Valentina Ricardo, Greenpeace

Serie: Den brændende regnskov og de danske forbindelser

For 10 år siden lovede 400 virksomheder at det skulle være slut med at købe varer, der bidrager til afskovning og afbrænding af regnskoven, der forsvinder med historisk hastighed.

I dag brænder regnskoven i et tempo, der kan få store konsekvenser for hele kloden, og virksomheders interesse for varer som soja, oksekød, palmeolie og kakao, som er de store trusler mod regnskoven, er ikke stilnet af.

Danwatch går på jagt efter Danmarks rolle i skovrydningerne og forfølger de investeringer og det forbrug, der er med til at sætte ild i regnskoven.   

I de seneste uger har byen Novo Progresso i det nordvestlige Brasilien været indhyllet i røg. I de første 10 dage af august blev der registreret 638 brande i regnskoven omkring byen. Nu er røgen så tyk, at politiet i byen rapporterer om bilister, der kører galt, fordi de ikke kan se vejen, de kører på.

Små 400 kilometer øst på i São Félix do Xingu udbrød der den 17. august en skovbrand, der bredte sig ud over mere end 10.000 hektar land  et område omtrent så stort som Amager.

Og længere mod syd i staten Matto Grosso har de lokale myndigheder erklæret undtagelsestilstand, fordi staten både kæmper med corona og røgen fra ildebrande. Over byen Corumba, der ofte bliver kaldt for indgangen til Pantanal, et af verdens største og vigtigste vådområder, hænger en sky af sod. 

“Der er ikke nogen by, der er 100 procent forberedt på at klare to begivenheder af den her natur”, siger byens sundhedsborgmester Rogério Leite til Washington Post.

Et ubehageligt deja vu

For et år siden tiltrak Amazonas sig verdens opmærksomhed, da regnskoven blev ramt af det største antal brande i ti år. Selvom verdenssamfundet og Brasilien lovede hinanden, at det ikke skulle gentage sig, står verdens vigtigste skov igen i flammer. 

Lige meget hvordan man undersøger mængden af skovbrande, tyder data på, at det kan blive endnu værre i år. Tal fra Brasiliens rumfartsagentur INPE, der overvåger ildebrande og skovrydning, viser, at der i juli i år var 28 procent flere brande end i juli året før. Tallene for august lyder ifølge helt nye tal fra INPE på 29.308 skovbrande, hvilket er lige under niveauet for august 2019, og hvis det ikke var for problemer med en NASA-satellit kunne der måske være registreret endnu flere brande. 

Og hvis vi opgør det i større ildebrande, har der mellem 28. maj og 25. august været 516 stk, der tilsammen har berørt et areal på 375.000 hektar, viser data fra ngo’en Monitoring of the Andean Amazon Project. Det er et område større end Fyn.

Overvågningen viser, at langt størstedelen af skovbrandene er en del af den skovrydning, som skal skabe plads til at drive kvæg eller dyrke soja. Typisk bliver skoven fældet og lagt til tørre i nogle måneder, hvorefter det bliver brændt. Ifølge Amazon Environmental Research Institute er det kun omkring halvdelen af det træ, der blev fældet sidste år, som er blevet brændt af. Det betyder, at der langs med Amazonas ligger store bunker med træ, som i de kommende uger vil blive brændt af. Samtidig bliver der også sat ild direkte til skove.

Præsidenten gør ondt værre

Brasiliens præsident Jais Bolsonaro har reageret meget modsatrettet på skovbrandene. På den ene side kalder han skovbrandene for “en løgn”, på den anden side har han sat militæret ind for at beskytte regnskoven og indført et 120 dages forbud mod skovrydning, hvilket dybest set gør alle påsatte brande ulovlige.

Indtil videre lader det ikke til, at præsidentens politik har været effektiv, og de fleste peger på Jais Bolsonaro, når de skal placere ansvaret for rydningen af Amazonas. Den kontroversielle præsident har tætte bånd til landbrugsindustrien, i 2018 gik Bolsonaro for eksempel til valg på at åbne Amazonas op for mere træfældning og landbrug og fik støtte fra landets landbrugslobby.  Siden han blev valgt som præsident for Brasilien, har Bolsonaro skåret kraftigt i budgettet til Brasiliens miljøagentur IBAMA, der tidligere har haft stor succes i kampen mod skovrydning, og han har lavet flere lovændringer, der giver farmere mulighed for at indtage de brasilianske skove.

Vi deler ansvaret

Sidste års mange skovbrande resulterede i et internationalt pres på Brasilien og præsident Bolsonaro. Forud for G7-mødet, hvor verdens største industrinationer vender verdenssituationen, indkaldte Frankrigs præsident Emmanuel Macron til forhandlinger om den internationale krise, som han mente, den brændende Amazonas var. 

Jais Bolsonaro svarede igen ved at beskylde Macron for at have en “koloniseringsmentalitet” og bad grundlæggende præsidenten om at blande sig udenom.

I disse måneder forhandler EU og det sydamerikanske land om en stor handelsaftale kaldet Mercosur, og Amazonas har en central rolle i forhandlingerne. Men indtil videre har forhandlinger ikke kunne sætte en stopper for den brændende regnskov, og det kan virke som om, at Bolsonaro er uden for politisk rækkevidde.

Mens det meste af Europa peger fingre af Bolsonaro, så kan vi dog ikke frasige os ansvaret.

Rydningen af Amazonas er nemlig tæt forbundet til verdens største eksportører af oksekød og soja, som vi poster penge i gennem vores forbrug og vores investeringer. Derfor deler vi, ifølge eksperter, ansvaret for, at verdens vigtigste skov står i flammer. 

En ny gennemgang af investeringer, vi har lavet her på Danwatch, viser blandt andet, at danske banker og pensionskasser har millioner af kroner i de selskaber, der er tættest forbundet til rydningen af Amazonas. Og Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan oksekød i danske kølediske og sojafoder til danske svin kommer fra steder i Brasilien, hvor der illegalt er ryddet regnskov.

“Den måde, vi producerer varer og handler med dem, er nødt til at ændre sig,” siger Erasmus zu Ermgassen. 

Han er ph.d. ved det belgiske Universitet UC Louvain og undersøger, hvordan varer som oksekød og soja påvirker Amazonas. 

“Vi har forstået de grænser vores planet har, og den indvirkning der er gemt i de her forsyningskæder. Det er ikke længere godt nok bare at købe de varer, der risikerer at komme fra ryddet land uden at undersøge, hvordan de er produceret”, siger han.

Problemet er, at fødevarer med forbindelse til rydning af Amazonas bliver til i så mange led, at det kan være virkelig svært at se, hvad det er, man i sidste ende støtter. Men ifølge forskere og NGO’er er det bydende nødvendigt, at vi får øjnene op for, hvordan vores varer påvirker regnskoven. For i takt med at flammerne æder sig gennem Amazonas, nærmer regnskoven sig et kritisk punkt. Hvis ildebrandene fortsætter, som de har gjort de seneste år, frygter forskere, at regnskovens økosystemer snart kollapser med alvorlige konsekvenser for klodens klima.

Men vi mangler transparens. Vi ved at soja og kvægdrift forårsager skovrydning, men som systemet er nu, er det svært at spore specifikke produkter tilbage til deres oprindelsessted. Derfor bliver det også sværere at stille producenterne til ansvar”, forklarer Simon Bager. der er ph.d-studerende ved UC Louvain.

Et særligt brev

D. 22 juni modtog den brasilianske ambassadør i Danmark, Carlos Antonio, et brev. 

“Det er med stor bekymring, at vi følger tendensen til øget afskovning i Brasilien”, indledes brevet, hvor det også antydes, at det kan få konsekvenser, hvis Brasiliens regering fortsætter med at lempe den politik, der skal beskytte de brasilianske skove. 

Brevet er underskrevet af 34 finansielle investorer med betydelige investeringer i brasilianske virksomheder, men også i obligationer fra den brasilianske stat. En af initiativtagerne er Nordea Asset Management, der altså forsøger at påvirke politikerne, men også prøver at udnytte deres finansielle muskler til at påvirke de enkelte virksomheder, når den brasilianske miljølovgivning lempes.

“Vi gør det alle de steder, vi kan, og med så mange forskellige investorer, som vi kan,” forklarer Eric Pedersen, der er chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management.

Blandt de andre underskrivere er de danske pensionskasser MP Pension og AP Pension.

“Reaktionen fra den brasilianske regering var en positiv oplevelse,” skriver Anders Schelde, investeringschef i MP Pension.

Henover sommeren har investorerne haft videomøder med den brasilianske regering, politikere fra den brasilianske kongres, den brasilianske centralbank og industrien.

“Fra alle sider, blev der givet udtryk for, at de deler vores bekymring, og ministre fra regeringen gjorde rede for de forestående indsatser for at løse problemerne”, skriver Anders Schelde.

Jais Bolsonaros beslutning om at forbyde alle skovbrande i Amazonas i fire måneder og sætte militæret ind er blevet tilegnet investorernes pres. Antallet af skovbrande vidner dog om, at det ikke har været effektivt, og nogle eksperter betegner det som et røgslør, der skal skjule, hvor lidt den brasilianske regering gør for at forhindre skovbrandene.

Penge på spil

Indtil videre forsøger investorerne at fortsætte ad dialogens vej. Sandra Metoyer, der er head of responsible investments hos AP Pension fortæller, at investorinitiativet har udviklet sig til en arbejdsgruppe, der har fokus på politisk dialog om skovrydning i Brasilien.

Dialogen mellem den brasilianske regering og investorerne er en del af en bevægelse, der ikke bare ser på forbrugernes ansvar, men også på investorerne, og bruger den magt, som der følger med de økonomiske investeringer. Det er dog relativt nyt, at investorer engagerer sig i kampen mod skovrydning.

“Sammenlignet med fossile brændstoffer er skovrydning et meget mindre emne. Det er ikke skovene, som de store investorer normalt taler om, når de taler om bæredygtighed,” forklarer VIctor Galaz, der er lektor og vicedirektør ved Stockholm Resilience Center på Stockholm Universitet, hvor han forsker i finansielle systemer og deres forbindelse til store ændringer i vores natur og miljø.

Han forklarer, at der er flere årsager til, at skovrydning ikke tiltrækker sig samme opmærksomhed fra investorerne. På den ene side er der langt flere penge på spil, når det kommer til fossile brændstoffer og energi, på den anden side er det med Paris-aftalen en international klimaaftale, og det gør investorerne lidt nervøse, da den kan blive fulgt op af ny lovgivning.

“Hvis den lovgivning kan lede til et tab i kapital og investeringer, kalder man det ‘strandede aktiver’. Det er en risiko, der materialiserer sig for investeringer i fossile brændstoffer, men ikke rigtig for investeringer, der leder til skovrydning,” forklarer Victor Galaz.

For Nordea Asset Management hænger presset på Brasilien og virksomhederne, der er forbundet til skovrydning, rent faktisk sammen med en frygt for at miste penge i fremtiden:

“Brasilien er meget afhængig af sin naturlige kapital. Og hvis naturen bliver fuldstændig ødelagt, så er der meget af den industri, de har, der ikke vil være der længere. Og hvordan skal staten så kræve skat ind og betale af på sine obligationslån til os kreditorer,” siger Eric Pedersen, inden han tilføjer.

“Så det hele hænger ligesom sammen.”

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.