En Danwatch-undersøgelse
Bøf fra en regnskov i flammer

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her


Brasiliens enorme kødindustri er en af hovedårsagerne til de voldsomme brande, der hærgede i Amazonas i sommeren 2019.
Flere danske virksomheder køber brasiliansk oksekød, som kan stamme fra kvæg, der har græsset på ulovligt ryddet regnskov. Det kan Danwatch i samarbejde med P1 Orientering og gravermediet Reporter Brasil dokumentere.
Den danske kødgigant Danish Crown har købt oksekød fra et udskældt slagteri, der ligger midt i regnskoven. Slagteriet giver ingen garantier omkring kødets oprindelse, og mindst en kvægfarmer, der er leverandør til slagteriet, har fået bøder for at opdrætte sit kvæg på ulovlig ryddet regnskov.
Kvickly, SuperBrugsen og Jensens Bøfhus har solgt brasiliansk oksekød, som kommer fra leverandører, der ikke har overblik over, hvor kvæget er opdrættet, og i nogle tilfælde beviseligt har solgt oksekød fra ulovligt ryddet regnskov.
De danske virksomheder kan ikke entydigt garantere, at de ikke sælger oksekød, der bidrager til afskovningen af Amazonas. “Vi kan garantere, at vi stiller krav til vores leverandører”, svarer COOP, som ejer Kvickly og SuperBrugsen.
Er denne undersøgelse noget værd for dig?
Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.
Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
en danwatch-undersøgelse
Denne undersøgelse har fået et efterspil: