Vestas i modvind i Mexico

Det danske vindmøllefirma Vestas har bygget en gigantisk vindmøllepark i det ludfattige Oaxaca i Mexico. Repræsentanter for de oprindelige folk beskylder Vestas og den mexicanske regering for at godkende projektet uden på forhånd at høre de oprindelige folk i området. Eksperter giver dem ret. Vestas og Eksportkreditfonden, der har stillet 1,5 milliarder kroner i garantier til projektet, afviser kritikken.

Oaxaca er Mexicos største vindmekka. Internationale firmaer har foreløbig bygget 27 vindmølleparker i den fattige stat. Danske Vestas er bl.a. hovedentreprenør på det kontroversielle megaprojekt Eólica del Sur.

Vindmøller så langt øjet rækker. I hundredvis, ja tusindvis strækker den ene mølle efter den anden sine slanke, hvide vinger ud over det støvede landskab på kanten af Stillehavet.

Vi er i Mexicos fattige Oaxaca-stat, et af vindindustriens nye mekkaer.

Med en vindkvalitet, der ligger langt over gennemsnittet og en regering, der satser massivt på vedvarende energi, har internationale vindmølleselskaber nærmest frit spil i området.

Og de er der allesammen; spansk-tyske Siemens Gamesa, franske EDP, italienske Enel og danske Vestas har foreløbig leveret 558 turbiner til forskellige vindmølleparker i Mexico.

For en del af lokalbefolkningen i Oaxaca har mødet med den danske vindmøllegigant imidlertid været alt andet end problemfrit. 132 Vestas-møllerer skal netop nu være færdigopført og knejse over marker, hvor indianske bønder tidligere lod deres dyr græsse, og hvor de dyrkede de grøntsager, der holdt sulten fra døren om vinteren. Det var også her de samlede planter og dyr til deres traditionelle medicin.

Størstedelen af de oprindelige bønder har accepteret at leje deres jordlodder ud til Eólica del Sur, Sydvind, som vindmølleprojektet hedder. Men andre har nægtet.

Byggeriet af den store vindmøllepark har fået områdets oprindelige huave, ikoojts og zapoteker-samfund op i det røde felt. I mere end syv år har repræsentanter for de oprindelige folk i Oaxaca kæmpet for at stoppe de danske vindmøller. Med protester og retssager. Men uden held.

Tidslinje

Balladen om Eólica del Sur

Konsortiet Preneal reserverer jord i Oaxaca til et af Latinamerikas største vindmølleprojekter på 396 megawatt
Landbyerne San Dionisio del Mar og San Maria del Mar indgår 30-årige leasingataler med Preneal
Preneal sælger kontraktrettighederne videre til konsortiet Marena Renovables
EKF Dansk Eksportkredit bevilger knap 1,6 milliarder kroner i eksportgarantier
Lokalbefolkningen organiserer protester i Oaxaca og ved den danske ambassade i Mexico City. Retten i Salina Cruz stopper projektet
Regeringsstyrker sættes ind mod demonstranter i provinsbyen Juchitan
Projektet skifter navn til Eólica del Sur, Sydvind. Planerne for byggeriet ved Juchitan og El-Espinal offentliggøres. Der afholdes efterfølgende konsultationer med bl.a. lokale jordejere
Zapotek-samfundet i Juchitan accepterer projektet. NGOen ProjectPoder anlægger sag på vegne af 1.166 repræsentanter for zapotekerne
Domstolen i Salina Cruz vurderer, at lokalbefolkningen er blevet hørt. Sagen ankes. Flere investorer forlader projektet, bl.a. den hollandske pensionsfond PGGM. Dansk Eksportkredit bliver
Mexicos højesteret vurderer, at lokalbefolkningen er blevet tilstrækkelig og rettidigt hørt. 132 Vestas-møller opføres.
Eólica del Sur projektet ventes i drift fra februar
2004
2006
2011
2012
2012
2013
2014
2015
2016
2018
2019

Oprindelige folk føler sig krænket

I november 2018 gav Mexicos Højesteret endegyldigt grønt lys for projektet, og fra februar i år snurrer de danske møller flittigt uden for provinsbyen Juchitan og landsbyen El Espinal. Op til 396 megawatt kan de 132 møller producere ad gangen, hvilket gør Eólica del Sur projektet i Oaxaca til et af Latinamerikas største.

“Hvorfor skal vi give vores jord til et internationalt firma, så de kan komme her og producere vindenergi og tjene penge på vores bekostning”, spørger Bettina Cruz Velasquez, talsmand for organisationen Assembly of Indigenous Peoples of the Isthmus of Tehuantepec in Defense of Land and Territory, IPIIDTT.

Organisationen består af lokale aktivister, der forsvarer de oprindelige folks rettigheder i Isthmus of Tehuantepec, som lokalområdet hedder.

“Skal vi acceptere det, bare fordi vi tilfældigvis bor et sted, hvor det blæser”, spørger hun.

Siden 2012 har Bettina Velasquez og hundredvis af andre aktivister forsøgt at råbe vindmøllefirmaer, lokale myndigheder, den mexicanske regering og det internationale samfund op; via medierne, via demonstrationer, protestskrivelser og retssager.

“De oprindelige folk, som bor og lever her i Isthmus, har rettigheder, som skal anerkendes. Virksomhederne skal ikke bare komme og bygge på vores jord, uden at vi har accepteret det“, siger hun til Danwatch.

Ingen forudgående konsultationer

Og det er netop dét, der ifølge lokalbefolkningen er problemet med det kontroversielle vindmølleprojekt i Oaxaca, som Vestas er hovedleverandør til.

I syv år har repræsentanter for de oprindelige befolkningsgrupper i Isthmus bekæmpet projektet, som de mener, er gennemført i strid med internationale konventioner, som både Mexico og Danmark har underskrevet.

Ifølge bl.a. International Labour Organization, ILO’s konvention 169 skal der tages særlige hensyn til oprindelige folks rettigheder.

Oprindelige befolkningsgrupper har bl.a ret til at blive konsulteret, før myndighederne giver tilladelse til store byggeprojekter, de har ret til at blive ordentligt orienteret på et sprog de kan forstå og ret til at forhandle om, hvordan projektet skal gennemføres. Alt sammen i en tryg og fri atmosfære.

Ingen af disse betingelser er overholdt, mener Bettina Cruz Velasquez og 1.166 andre repræsentanter for de oprindelige zapatek-folk i Isthmus, som har stået bag protesterne og flere årelange retssager mod Eólica del Sur.

Vicegeneralsekretær Fernanda Hopenhaym fra den amerikanske NGO ProjectPoder er enig. Hendes organisation arbejder for virksomheders ansvarlighed i Latinamerika og har fulgt balladen om Eólica del Sur projektet tæt.

“Der har været konsultationer med de oprindelige folk, men de fandt sted, efter byggetilladelsen var givet. Ikke før. Møderne fandt desuden sted midt under en folkelig højtid, oversættelsen til de lokale sprog var meget mangelfuld, flere af deltagerne blev truet på livet, og den endelige afstemning om projektet var ikke hemmelig”, siger hun.

Trusler og skud

Ifølge ProjectPoders detaljerede referater af konsultationerne med Eólica del Sur, som Danwatch er i besiddelse af, er det korrekt, at deltagerne flere gange blev udsat for trusler.

Under et af møderne blev der f.eks. affyret skud uden for mødesalen. Og under et andet møde blev deltagerne låst inde i bygningen, angiveligt af utilfredse arbejdere, der var bange for at miste deres job, hvis vindmølleprojektet blev afvist.

“Der var også deltagere, som blevet betalt af Eólica del Sur for at deltage i konsultationerne og stemme ja til projektet”, tilføjer Bettina Cruz Valesquez fra IPIIDTT. “Processen har været alt andet end fair”.

Ifølge en spritny rapport fra Comité de Defensa Integral de los Derechos Humanos og tre andre lokale menneskerettighedsorgansationer i Oaxaca er flere af de aktivister, der har været involveret i protester og retssager mod vindmølleprojekter, heriblandt Eólica del Sur, blevet truet, angrebet og i to tilfælde også dræbt.

Sidste år blev Rolando Crispín López fra IPIIDTT skudt ned på åben gade af en ukendt gerningsmand, har flere mexicanske medier rapporteret. Også et borgermøde om Eólica del Sur projektet blev angrebet og fem deltagere alvorligt såret.

Bettina Cruz Velasquez har også oplevet at blive truet og lever af samme grund under politibeskyttelse.

Lokalbefolkningen får kun få fordele

Med aftalen om nye vindmøller skulle lokalbefolkningen også opleve fordelene ved et vindmølleprojekt. Ifølge en aktindsigt i projektet som Danwatch har fået, er de lokale blevet lovet 35 procent lavere elpriser.

Men et af hovedproblemerne ved Eólica del Sur projektet er ifølge lokale aktivister, NGOen ProjectPoder og flere ekperter, som Danwatch har talt med, at de oprindelige samfund, som lægger jord til vindmøllebyggeriet, får meget lidt ud af at lægge jord til projektet.

De 132 nye Vestas-møller forsyner ifølge aktindsigten udelukkende private aktører som Coca-Cola og Heineken med strøm, mens mange lokalsamfund fortsat mangler tilstrækkelig elektricitet.

Ifølge aktindsigten har Eólica del Sur betalt de penge til lokalregeringen i Oaxaca, som skal finansiere den billigere strøm, men prisnedsættelsen skal først træde i kraft 30 dage efter vindmølleparken er færdigbygget.

Danwatch følger op på sagen i løbet af den kommende tid. Meld dig til vores nyhedsbrev her, og få besked, når der kommer nye artikler om vindindustrien i Mexico.

I provinsbyen Juchitan, der ligger klods op af vindmølleparken, har de fleste adgang til strøm, men ifølge Mexicos nationale statistiske bureau ENEGI har omkring fem procent af befolkningen i Oaxaca ikke adgang til elektricitet. Andre undersøgelser viser, at en stor del af landbefolkningen har utilstrækkelig adgang til strøm.

Oaxaca er Mexicos næstfattigste stat. Statistik fra Mexicos nationale udviklingsråd CONEVAL viser, at 70,4 procent af befolkningen i Oaxaca lever under fattigdomsgrænsen, som i 2014 var defineret som en indtægt på 872 kroner om måneden i byerne og 554 kr om måneden i landdistrikterne.

Ifølge ProjectPoder er andelen af fattige blandt de oprindelige befolkningsgrupper endnu højere end i resten af lokalbefolkningen, og vindprojekter som Eólica del Sur har foreløbig ikke mindsket fattigdommen, lyder anklagen fra Bettina Cruz Valesquez.

”Det eneste, vi har fået ud af projektet, er øget arbejdsløshed, fattigdom og vold”, hævder hun. Og det bekræfter statistikken fra CONEVAL foreløbig. I 2010 levede 67 % af befolkningen i Oaxaca under fattigdomsgrænsen, i 2016 var tallet steget til 70,4 procent. Der findes endnu ikke tal for 2018.

El Espinal Wind Park

Juchitan Wind Park

Provinsen Oaxaca

Eólica del Sur Wind Projekt består af to dele, El Espinal Wind Park med 72 vindmøller og en kapacitet på 216 MW og Juchitan Wind Park med 60 møller og en kapacitet på 180 MW. Projektet er opført på 736 jordlodder, tilhørende fattige bønder fra det oprindelige zapateker-samfund. Kort fra aktindsigt, EKF.

Vestas har et medansvar

Balladen om Eólica del Sur projektet, der i begyndelsen var kendt under navnet Marenas Renovables, har vakt opmærksomhed blandt eksperter i menneskerettigheder og erhverv, både i og uden for Mexico.

På Copenhagen Business School, CBS, bruger lektor Jacobo Ramirez f.eks. Vestas-sagen i sin undervisning for at illustrere, at også grønne projekter kan give problemer, når de etableres i fattige lokalsamfund som Isthmus of Tehuantepec.

“Danmark har store muligheder for at bidrage til løsningen af den globale klimakrise, men det er ikke ligegyldigt, hvordan danske virksomheder laver forretning ude i verden”, siger Ramirez.

“Når virksomhederne ikke sørger for at tegne kontrakter og konsultere befolkningen på en ordentlig måde, så får det den folkelige utilfredshed til at eksplodere, sådan som det er sket i Oaxaca”, siger Jacobo Ramirez og slår fast, at Vestas bærer sin del af ansvaret for, at de oprindelige folk i Oaxaca føler deres rettigheder trådt under fode.

“Ifølge FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv er alle led i varekæden ansvarlig for den måde, et projekt gennemføres på”, siger han. “Når man laver forretning i et land som Mexico, hvor korruption og menneskerettighedskrænkelser hører til dagens orden, bør man være ekstra forsigtig”.

Birgitte Feiring, afdelingsleder hos Institut for Menneskerettigheder og en af Danmarks førende eksperter i oprindelige folks rettigheder, bekræfter, at underleverandører til projekter kan være medansvarlige for, at projekterne overholder både ILOs konvention 169 om oprindelige folks rettigheder og FN’s retningslinjer.

“Virksomhederne skal udvise såkaldt ‘rettidig omhu’ og bl.a. udarbejde vurderinger af, hvilke negative konsekvenser projektet kan få for lokalsamfundet, både socialt og miljømæssigt”, siger hun. “De kan ikke bare lukke øjnene”.

1.200 midlertidige jobs

Vestas har ikke ønsket at stille op til interview om firmaets engagement i Eólica del Sur projektet. Men presseofficer Kristian Holmelund Jakobsen skriver til Danwatch, at Vestas har vurderet Eólica del Sur projektets påvirkning af lokalsamfundet.

“Som en del af Vestas engagement i Eólica del Sur, har vi vurderet relevant dokumentation som en del af vores due diligence” (rettidig omhu, red.), skriver han. Men hvad vurderingen mere præcist viser, har Vestas ikke ønsket at oplyse.

Med hensyn til konsultationsprocessen mener Vestas ikke, at der er grund til at kritisere Eólica del Sur projektet.

“Vestas har vurderet den relevante dokumentation på dette område og fundet den tilfredsstillende”, skriver Kristian Holmelund Jakobsen.

Vestas skriver desuden til Danwatch, at det er Eólica del Sur og ikke Vestas, der har “forestået relationerne til lokalsamfundet.” Selve konsultationsprocessen har den mexicanske stat stået for.

Det danske vindmøllefirma er dog ikke enig i, at lokalbefolkningen ikke har fået noget ud af projektet.

Ifølge Kristian Holmelund Jakobsen har Vestas medvirket til at skabe mere end 1.200 midlertidige stillinger for personer i lokalområdet og agter efterfølgende at skabe mere end 20 permanente stillinger til personer fra El-Espinal og Juchitan.

Vestas mener også, at projektet har bragt udvikling til området, men har ikke fremlagt dokumention herfor.

“Som en del af projektet investeres der i lokal udvikling, men i dette tilfælde forestås disse af kunden,” skriver Vestas med henvisning til konsortiet Energia Éolica del Sur, der står bag projektet.

Ifølge Danwatchs aktindsigt har Eólica del Sur bl.a. afsat  6,8 millioner kr til sociale projekter i området, men pengene er endnu ikke anvendt på konkrete projekter.

Som led i byggeprojektet vil Eólica del Sur forbedre en række veje i området, men ikke asfaltere dem. Derudover skal de statslige myndigheder reetablere 5.242 gadelamper og bygge et ikke nærmere angivet kulturhus, hvoraf første fase er gennemført.

Danmark har et medansvar

Ud over Vestas er den danske stat også involveret i Eólica del Sur-projektet i kraft af en eksportgaranti på knap 1,6 milliarder kr, som den danske Eksportkreditfond EKF stillede i februar 2012. En eksportgaranti er en forsikring mod de risici, der kan være, når danske virksomheder involverer sig i store projekter i udlandet. Hvis noget går galt, er den danske virksomhed sikker på at få sine penge alligevel.

Når Eksportkreditfonden, der finansieres af danske skattekroner, er med i projektet, betyder det ifølge Institut for Menneskerettigheder, at den danske stat bærer et medansvar for, at projektet overholder de internationale konventioner og retningslinjer.

“Danmark har ratificeret ILO-konvention 169 om oprindelige folks rettigheder. Det betyder, at Eksportkreditfonden kan have et ansvar for at sikre, at de projekter, fonden støtter, overholder konventionen – især i et land som Mexico, der også har underskrevet den”, siger Birgitte Feiring fra IMR.

Eksportkreditfonden har heller ikke ønsket at stille op til interview om Vestas-projektet i Mexico. Men vicedirektør Christian Ølgaard siger i et mailsvar til Danwatch, at EKF altid stiller som betingelse, at de projekter, som fonden giver garantier til, lever op til Verdensbankens såkaldte IFC Performance Standarder.

IFC Performance Standarder er en række retningslinjer for virksomheders miljømæssige og  sociale ansvar, der er udarbejdet af Verdensbanken. Ligesom ILO-konvention 169 kræver de forudgående, fri og velinformeret accept fra oprindelige folk i forbindelse med store industriprojekter, Retningslinjerne pålægger desuden virksomhederne at kompensere dem, der mister deres jord og hjælpe dem til at etablere et nyt livsgrundlag.

EKF afviser krænkelser

Danwatch har spurgt EKFs vicedirektør, hvorvidt Eólica-projektet i Oaxaca overholder IFCs Performance Standarder.

“Det er vores vurdering, at høringerne blev gennemført i tråd med anbefalingerne i IFC”, skriver Christian Ølgaard. Han oplyser bl.a., at høringsprocessen i forbindelse med Eólica del Sur projektet blev gennemført under ledelse af den mexicanske stat, og at processen efterfølgende har været genstand for adskillige retssager, hvor alle klager er blevet afvist.

Derudover siger Ølgaard, at EKF har rådført sig med eksterne konsulenter, der “konkluderede, at der har været gennemført en solid proces med talrige konsultationsmøder fordelt over otte-ni måneder”.  Ifølge en aktindsigt i projektet, som Danwatch har fået hos EKF, er det korrekt, at der har været afholdt mange møder med lokale repræsentanter, men det fremgår også, at møderne er afholdt, efter projektet var godkendt af den mexicanske stat. Ikke før.

Eksportkreditfonden mener i øvrigt, at Eólica del Sur har overholdt IFC’s anbefalinger til, hvordan anskaffelsen af jord skal foregå.

“Der er indgået aftaler om leje og kompensationer med flere end 200 lodsejere i det område, møllerne er stillet op i, og med yderligere godt 500 lodsejere i de omkringliggende områder. 28 af lodsejerne fra de omkringliggende områder har ikke ønsket at indgå en aftale”, skriver Christian Ølgaard.

Trods det store antal aftaler, er EKF godt klar over, at der fortsat er folkelig utilfredshed med projektet.

“EKF stiller garantier til forretninger over hele verden, ofte til store og komplekse projekter med mange stakeholdere som dette. Det har bekræftet os i, at det ligesom ved vindenergi-projekter i Danmark er vigtigt at involvere, men også at det ikke er muligt at gøre alle berørte tilfredse”, skriver Christian Ølgaard til Danwatch.

Protester fortsætter

I november sidste år afsagde Mexicos Højesteret sin endelige dom i sagen om Eólica del Sur projekter, og de oprindelige folk i Isthmus tabte. Retten fandt, at konsultationerne var foregået “i projektets første stadier”. Og vurderede derfor, at processen lever op til kravet om, at konsultationerne skal være “forudgående”.

Domstolen vurderede desuden, at der var “brugt tilstrækkelig tid” på konsultationsprocessen.

For Assembly of Indigenous Peoples of the Isthmus of Tehuantepec in Defense of Land and Territory er sagen imidlertid ikke slut. Mens de nyopstillede Vestas-møller snurrer om kap nord for den azurblå Laguna Superior, planlægger de oprindelige folk i området at indbringe sagen for den Inter-Amerikanske Menneskerettighedsdomstol, IACHR.

Domstolen, der hører hjemme i Costa Rica, 2.000 kilometer længere mod syd, er en pendant til den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, og er sidste instans for sager, der har været afprøvet i det nationale retssystem.

Bettina Cruz Velasquez er fast besluttet på at forsætte kampen mod Eólica del Sur projektet for at styrke de oprindelige folks rettigheder på sigt. Foto: IPIIDTT

“Vi ønsker én gang for alle at få slået fast, at der skal ske en forudgående, fri og informeret konsultation med de oprindelige samfund, når der bygges den slags megaprojekter. Det er en meget principiel sag for os”, siger Bettina Cruz Velasquez.

“Kendelser fra den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol danner præcedens i regionen og kan derfor få kæmpestor betydning for fremtidige projekter,” siger Birgitte Feiring fra Institut for Menneskerettigheder.

Og fremtidige projekter er der mange af.

Mexicos officielle mål er, at 50 procent af landets energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i år 2050. De seneste år der bygget 27 vindmølleprojekter, alene i Oaxaca, og både NGO’er og eksperter regner med, at mindst 30 nye projekter vil blive udbudt i løbet af kort tid, heraf mange i vindmekkaet Oaxaca.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram