Rapport: Stigende lobbyisme skader Europas borgere

En NGO-rapport har kigget på otte specifikke cases og advarer om, at virksomheders lobbyindflydelse har vokset sig for stor.
Markus Mattison, Flickr
Christian Erin-Madsen

Journalist



Husk at dele
Markus Mattison, Flickr
Ny NGO-rapport konkluderer, at en markant stigning i virksomheders lobbyisme er til stor skade for EU-borgere. CBS-professor mener dog ikke, at udviklingen generelt er problematisk.
Christian Erin-Madsen

Journalist



Internationale virksomheder påvirker beslutningstagere i EU i så voldsom grad, at det går udover europæerne. Det er konklusionen i en ny rapport fra koalitionen ALTER-EU, en samling af flere hundrede europæiske interessegrupper.

En af rapportens pointer er, at antallet af lobbyister og mængden af penge, der bliver brugt på lobbyisme i EU, er vokset kraftigt de senere år.

Ifølge tal fra dataplatformen lobbyfacts.eu er det samlede antal af organisationer med adgang til Europaparlamentet mere end tredoblet siden februar 2012 – fra lidt over 2.000 til omtrent 7.000 organisationer i dag.

“Store virksomheder har en ekstrem indflydelse på bestemmelser og faren er, at beslutningerne ender med at gavne virksomhederne, men går ud over befolkningen,” siger Paul De Clerck fra græsrodsbevægelsen Friends of the Earth. Han er medforfatter til rapporten.

Om ALTER-EU

ALTER-EU er en samling af over 200 civilsamfundsgrupper og handelsunioner, der fokuserer på virksomheders stigende lobbyindflydelse på EU’s politiske agenda og ønsker en højere grad af gennemsigtighed.

Om ALTER-EU

ALTER-EU er en samling af over 200 civilsamfundsgrupper og handelsunioner, der fokuserer på virksomheders stigende lobbyindflydelse på EU’s politiske agenda og ønsker en højere grad af gennemsigtighed.

Flere niveauer af påvirkning

Rapporten har set nærmere på otte specifikke områder som eksempelvis banksektoren, våbenindustrien, medicinalindustrien og databeskyttelse og slår fast, at lobbyisters magt er vokset til et bekymrende niveau. Det har ifølge rapporten været særligt tydeligt ovenpå finanskrisen, hvor eksempelvis bankverdenen ikke er blevet forhindret i store fusioner og at “for store til at fejle”-problematikker stadig eksisterer. Hvis bankerne var mindre, ville et bankkollaps ikke blive et problem for hele samfundet, argumenterer ALTER-EU.

Det er særlig tydeligt inden for klimapolitik, mener Paul De Clerck:

“EU’s politik halter stadig bagefter, fordi industrien for fossile brændselsstoffer har så stærk en lobbysektor, og det, vi beskriver i rapporten, er, at det sker på alle niveauer”, siger han.

Påvirkningen sker både gennem et, ifølge Paul de Clerck, ekstremt antal møder, som den private sektor sætter op, men det sker også ved at påvirke debatter. Altså ved eksempelvis kun at tale om økonomisk vækst og ikke om forskellige risici ved at indføre en bestemt politik på et område. Derudover er der al den uformelle kontakt igennem alt fra cocktailfester til at mødes i små forsamlinger.

Det er dog ikke kun den private sektor, der hyrer lobbyister for at fremme deres sag for Europas parlamentarikere. Et opslag på lobbyfacts.eu afslører eksempelvis, at 608 organisationer, listet som NGO-platforme, har adgangskort til Europaparlamentet, hvilket svarer til hver fjerde af det samlede antal lobbyorganisationer med adgangskort.

Om lobbyfacts.eu

Platformen består af data fra to officielle kilder. Dels fra EU’s Transparency Register, herunder med nyere historisk data, der går tilbage til 2012, så det er muligt at se udviklingen på området. Dels fra EU-kommissionens hjemmeside, hvor data om lobbymøder er trukket fra.

Hjemmesiden har ikke et estimat for antallet af lobbyister og hvor mange penge, der bliver brugt, fordi de forskellige organisationer og virksomheder indrapporterer vidt forskellige og ofte upræcis data for, hvor mange lobbyister, der arbejder for dem, og hvor mange penge, de bruger på det.

Om lobbyfacts.eu

Platformen består af data fra to officielle kilder. Dels fra EU’s Transparency Register, herunder med nyere historisk data, der går tilbage til 2012, så det er muligt at se udviklingen på området. Dels fra EU-kommissionens hjemmeside, hvor data om lobbymøder er trukket fra.

Hjemmesiden har ikke et estimat for antallet af lobbyister og hvor mange penge, der bliver brugt, fordi de forskellige organisationer og virksomheder indrapporterer vidt forskellige og ofte upræcis data for, hvor mange lobbyister, der arbejder for dem, og hvor mange penge, de bruger på det.

Professor: Lobbyprincipper ikke skadelige

Ifølge Poul Fritz Kjær, der er professor på Copenhagen Business School (CBS) med speciale i EU, er enig i, at der er sket en stor udvikling de seneste tyve år, men mener ikke, at der overordnet er grund til at frygte tendensen. Han understreger dog, at han endnu ikke læst den specifikke rapport.

Lobbyister er også en kilde til at indsamle viden. Det er lige så ofte beslutningstagerne, der ringer til lobbyisterne, som omvendt.

Poul Fritz Kjær, professor på CBS

Poul Fritz Kjær er ikke i tvivl om, at det sagtens kan blive bedre, men grundlæggende er de overordnede principper i EU fornuftige.

“Det er svært at måle, hvor meget indflydelse lobbyister har. Typisk kommer det an på, hvilket felt vi taler om. Og så skal man huske, at EU Kommissionen også bruger dem i deres eget spil. Lobbyister er også en kilde til at indsamle viden. Det er lige så ofte beslutningstagerne, der ringer til lobbyisterne, som omvendt”, siger han.

EU har i modsætning til nationale regeringer ikke et ligeså stort embedsværk bag sig, der kan rådgive, og derfor er de også afhængige af lobbyister som kilder til viden.

Store sektorer kan være problematiske

Et af de steder, hvor det dog, ifølge Poul Fritz Kjær, kan have nogle meget negative effekter er, når nogle er langt større end andre.

“Hvis du kigger på automobilindustrien i Bruxelles, så har de måske 200 ansatte, mens en lille NGO sidder med 3-5 stykker, og det betyder jo, at den mængde information, man kan give, og den data, man kan komme frem med, ser anderledes ud”, siger han og pointerer:

“Det kan helt klart have en negativ effekt, men jeg tror ikke lobbyismen har større effekt i Bruxelles end den har i London, København eller i Washington, så det er mere et generelt problem”.

LÆS ALTER-EU’s rapport Corporate Capture In Europe

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load