Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Rekordmange aktivister likvideres i kampen for at beskytte naturen

Mindst 227 miljøaktivister blev i 2020 slået ihjel i deres kamp for naturbeskyttelse. Det markerer en ny rekord i angreb mod miljøaktivister. De fleste angreb relateres til skovrydning.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Asser Rothe
Asser Rothe
Journalist

Stadigt flere miljøaktivister – hovedsageligt fra oprindelige folk og langt overvejende i det globale syd – bliver dræbt på grund af deres arbejde med at beskytte fredede naturområder. År 2020 markerede det hidtil højeste antal drab på aktivister, og der er de senere år blevet sat nye rekorder hvert år. Det viser en opgørelse fra NGO’en Global Witness.

227 drab registreret på et år svarer til, at der i gennemsnit bliver slået over fire miljøaktivister ihjel hver uge.

Der har været flest drab i Colombia med 65 tilfælde, Mexico med 30, Filippinerne med 29 og Brasilien med 20. Global Witness antager, at tallene er et underestimat, da de ofte ser, at forbrydelserne enten ikke bliver anmeldt eller bare ikke efterforskes.

De mange angreb på oprindelige folk og deres landområder sker i forbindelse med udvinding af naturressourcer. Global Witness har i deres rapporten fordelt drabene efter industri. Flest angreb er relateret til afskovning og jagt på vandressourcer, minedrift og landbrugsvirksomhed. Og så er der en stor del som ikke kobles til en enkelt industri.

Drab på miljøaktivister fordelt på industri. Grafik: Global Witness

Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan afskovning og skovbrande i Amazonas har direkte forbindelse til danske virksomheder.

Uforholdsmæssigt meget vold

De oprindelige folk kæmper for at beskytte landområder, der rummer værdifulde naturressourcer som træ og landbrugsjord. Derfor kan de stå i vejen for stater og virksomheders interesser.

Talsperson for Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder Marta Hurtado skrev i februar 2020 om denne form for voldelige angreb i Nicaragua:

“Størstedelen af volden kommer fra bosættere, der forsøger at tvinge oprindelige folk væk fra deres nedarvede jord og bruge det til ulovlig skovhugst og kvægbrug”.

Ifølge Helle Munk Ravnborg, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har forsket i forvaltning af naturressourcer i latinamerikanske lande, er det især oprindelige folk, der bliver dræbt, fordi de typisk lever i områder, som er rige på naturressourcer. Derfor kommer de oftere på tværs af de aktører, der øjner indtjeningsmuligheder.

Hun fortæller, at det ikke altid kun handler om multinationale selskaber over for marginaliserede oprindelige befolkningsgrupper. Ofte er der også kriminelle grupper involveret. 

“I Colombia handler de voldelige angreb både om mindre bønders ja eller nej til at bidrage til kartellernes narko-produktion, og det handler om de store agro-industrielle foretagender og minedrift”, siger Helle Munk Ravnborg.

De voldelige angreb kan derfor lige såvel ramme små lokalsamfund, der ikke betegnes som en del af de oprindelige folk. Oprindelige folk lever blot typisk på værdifuld natur, hvorfor de udsættes for uforholdsmæssigt meget vold.

Global Witness skriver, at fra 2015 til 2019 var over en tredjedel af de dødelige angreb på miljøaktivister rettet mod oprindelige folk. Det er til trods for, at oprindelige folk kun udgør fem procent af jordens befolkning.

De beretter desuden, at de militser, lejemordere, politi og militærfolk, der udfører angrebene, kun i enkelte tilfælde retsforfølges. Og at det stort set aldrig er tilfældet med bagmændene. 

“Det er lande uden et uafhængigt retsvæsen, hvis overhovedet et retsvæsen. Så hvis man ikke har gode forbindelser er man svagt stillet”, siger Helle Munk Ravnborg.

Virksomhedsansvar til debat

Ifølge Helle Munk Ravnborgs kan problemerne med angreb på miljøaktivister mindske ved eksempelvis at gøre FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv lovpligtige.

“Når danske virksomheder har aktiviteter i andre lande, så er det den danske stats ansvar at sikre, at virksomheden er bekendt med sit menneskeretsansvar, når den opererer uden for landets grænser“, siger hun. 

Hun tilføjer, at virksomheder og deres investorer på den måde også stilles ansvarlige for at gribe til handling, hvis de bliver gjort bekendt med, at deres aktiviteter sættes i forbindelse med krænkelser af menneskerettigheder. På den måde vil ansvaret både være placeret hos stater og virksomheder.

FN’s retningslinjer er dog kun vejledende. EU er i øjeblikket ved at udarbejde en ny lov netop om virksomhedsansvar, som forventes at blive fremsat som lovforslag den 27. oktober. En lov der allerede er forsøgt modgået af erhvervsorganisationer og stater.

Danmark bakker delvist op om en sådan lov, men erhvervsminister Simon Kollerup har tidligere i år talt for en langt mere begrænset version af loven, som mindsker mulighederne for retsopgør med indblandede stater og virksomheder.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.