Verdens største fødevarevirksomheder misser mål om at stoppe skovrydning

For ti år siden lovede verdens største fødevareselskaber, at de ville stoppe skovrydning inden 2020 var omme. Allerede inden året er omme, står det klart, at der stort set ikke er nogen af virksomhederne, der vil holde deres løfte. Så nu er de gået i gang med at sætte sig nye mål. Hos en række NGO’er bliver det modtaget med skepsis og kritik.

Derfor skal du bruge 11 minutter på denne artikel:

Fødevarerproduktion er den primære årsag til, at verden skove forsvinder i et foruroligende tempo, der har været stigende de seneste år. Det står i stærk kontrast til fødevaregiganternes mål om at stoppe deres bidrag til rydningerne. De brudte løfter handler det dog om meget mere end at holde ord. Det er også historien om, hvorfor det er så svært at stoppe skovrydning.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

De lovede det alle sammen.

Nestle, Coca Cola, Wallmart, Colgate, Kellogs, Dr. Oetker, Danone og Føtex.

I 2010 svor 400 af fødevareindustriens kæmper, at de ville bremse den skovrydning, der er så tæt forbundet til produktionen af dagligvarer. Virksomhederne var alle medlemmer af partnerskabet Consumer Goods Forum, hvor de var blevet enige om, at ti år ude i fremtiden ville de ikke være skyld i et eneste fældet træ, uden at der blev plantet et nyt.

“Vi mener, at vores industri har et ansvar for at købe de her varer på en måde, der tilskynder producenterne til ikke at udvide ind i områder med skov”, lød det dengang fra Terry Leahy, der var direktør for Tesco, en af verdens største supermarkedskæder, og Paul Polman, der stod i spidsen for Unilever, en af verdens største producenter af dagligvarer.

De “varer”, som direktørerne talte om, var især soja, palmeolie, oksekød samt pap og papir, som sammen er skyld i størstedelen af klodens skovrydning.

Serie: Den brændende regnskov og de danske forbindelser

For 10 år siden lovede 400 virksomheder at det skulle være slut med at købe varer, der bidrager til afskovning og afbrænding af regnskoven, der forsvinder med historisk hastighed.

I dag brænder regnskoven i et tempo, der kan få store konsekvenser for hele kloden, og virksomheders interesse for varer som soja, oksekød, palmeolie og kakao, som er de store trusler mod regnskoven, er ikke stilnet af.

Danwatch går på jagt efter Danmarks rolle i skovrydningerne og forfølger de investeringer og det forbrug, der er med til at sætte ild i regnskoven.   

Løftet lød rigtig godt og blev modtaget med stor begejstring. Men det er bare sådan, at den slags eder er en del lettere at sværge, end de er at holde. Nu, hvor vi nærmer os slutningen af 2020, står det klart, at der nærmest ikke er nogen af de 400 virksomheder, der når deres mål.

Samtidig forsvinder verdens skove – særligt de tropiske og allervigtigste af slagsen – med en hast, der er problematisk for både naturen og klimakampen. Faktisk er der flere

undersøgelser, der tyder på, at skovrydningen er steget, siden virksomhederne satte sig målet om at stoppe det. 

Derfor har virksomhederne i Consumer Goods Forum besluttet sig for … at sætte nye mål. 

“Vi ønsker – og har brug for – en mere transformativ tilgang, der vil få os ind i en fremtid, der er mere positiv for skove”, skriver Didier Bergeret. der er direktør for bæredygtighed i Global Consumer Goods i en mail til Danwatch.

Hos en række NGO’er er den udmelding, og den manglende opfyldelse af de oprindelige mål, blevet modtaget med skepsis og kritik. Når man ser på, hvad der er gået galt, handler det dog om meget mere end at holde ord. Det er også historien om, hvorfor målet i sig selv er virkelig svært at nå.

Tag dig en orangutangfinger

Det hele begyndte i marts 2010, et halvt års tid inden virksomhederne satte sig det ambitiøse mål. Og det begyndte med en video, der lignede en almindelig reklame:

En medarbejder i et kontorlandskab står og keder sig bravt.

“Tag en pause?” spørger skriften på skærmen, inden der igen klippes til manden, der åbner en Kitkat, en chokoladebar fra Nestle. Men i stedet for chokolade, er der en orangutang-finger i pakken. Manden knækker fingeren af og tager sig en god bid. Blod drypper på tastaturet.

“Giv orangutangerne en pause,” står der, før der klippes til billeder af ryddet regnskov.

“Stop Nestle i at købe palmeolie fra virksomheder, der fælder regnskov”, lyder den sidste tekst, inden reklamen slutter med billedet af Kitkat-pakken og den blødende orangutang-finger.

Den falske reklame var en kampagne fra Greenpeace. Videoen gik hurtig viralt og fik forbrugere til at boykotte KitKat. Nestle stoppede deres samarbejde med den leverandør, der var forbundet med skovrydning, men debatten stoppede ikke der. Den bredte sig til andre fødevaregiganter, der måtte forholde sig til, hvordan de bidrog til den globale skovrydning.

“Det hele startede med den reklame. Det satte en voldsom bevægelse i gang, hvor store virksomheder som Nestlé og Unilever forpligtede sig til at reducere skovrydning”, fortæller Simon Bager, der er ph.d. ved det belgiske universitet UC Louvain og skriver på en forskningsartikel om virksomhedernes kamp for leve op til mål om at stoppe skovrydning.

I kølvandet på orangutangens finger blev der i en lang række sammenhænge sat den slags mål. Consumer Goods Forum var en af de første, største og mest ambitiøse.

Netto nul skovrydning i 2020, lød målet.

Det betød ikke et direkte stop for skovrydning, men at der ikke måtte forsvinde skov. Blev der fældet træer, skulle der plantes nye. Målet skulle nås ved at varerne blev certificeret som afskovningsfri. Et lignende mål satte  en lang række firmaer, regeringer og finanshuse i 2014, da de skrev under på New York Declaration on Forests.

Målene og tilgangen var, hvis man spørger Simon Bager, “en anelse naiv”. Eric Lambin, der er professor ved Stanford Universitet og UC Louvain har sagt noget lignende til mediet Antroposphere, hvor han fortæller, at “der var en slag naiv forventning om, at det ville være meget simpelt, meget hurtigt, eller at man ville lave en forpligtelse og bum, så var problemet løst”.

Sådan gik det ikke.

Skovrydningen er steget i et farligt tempo de seneste tre år

Carlos Nobre, klimaforsker

De forsvindende skove

Beregningerne af, hvor meget skov der forsvinder hvert år, varierer. Ét er dog sikkert og vist: skovrydning er ikke blevet bremset nævneværdigt de seneste ti år. 

På trods af de mange initiativer og en voksende bevidsthed om vores påvirkning af verdens skove fortsætter rydningen ifølge World Ressources Institute i et tempo, der siden 2016 har været højere end det var før og lige efter, at medlemmerne af Consumer Goods Forum gav deres løfte. I 2019 forsvandt der 12 millioner hektar tropisk skov, og næsten en tredjedel af det var særlig bevaringsværdig regnskov – det svarer til, at der forsvandt en fodboldbane med regnskov hver sjette sekund. Og Faktisk lader det til, at skovrydningen siden 2016 er steget.

I en briefing arrangeret af FN’s Klimapanel IPCC tidligere på året sagde en af Brasiliens førende klimaforskere Carlos Nobre, at “skovrydningen er steget i et farligt tempo de seneste tre år”.

Det brudte løfte

Henvender man sig til de 400 underskrivere af løftet fra Consumer Goods Forum, får man også nedslående beskeder.

Da Reuters tidligere på året spurgte 12 af virksomhederne herunder Kelloggs, Mars og Nestle, var der ingen af dem, der forventede at komme i mål i år. Og da Greenpeace i 2019 tog fat i 50 af virksomhederne, kunne ingen af dem dokumentere, at deres produkter var helt fri for ryddet skov – enten fordi deres leverandører stadig var forbundet med afskovning, eller fordi de ikke var sikre på, hvor deres produkt kom fra.

Blandt de danske underskrivere finder man Salling Group, der ejer supermarkeder som Føtex, Bilka og Netto. Salling Group har ikke meldt ud, om de når målet. I deres årlige CSR-rapport står der kun et lille afsnit om afskovning, der handler om, at Salling Group arbejder på kun at bruge certificeret palmeolie i deres egne produkter, og at det er lykkedes med 85 procent af fødevarerne. 

Faktisk tyder meget på, at de virksomheder, der er med til at ødelægge mest skov, end ikke ved, hvilke skove det er, de ødelægger. I 2016 viste en undersøgelse fra CDP, en ngo der arbejder for mere gennemsigtighed omkring klimarisici, at kun 30 procent af de adspurgte fødevareproducenter og -forhandlere kunne udpege, hvor deres forsyningskæde helt præcist begyndte. Gennemsigtigheden er blevet en smule bedre siden, men senere rapporter fra CDP viser, at mange virksomheder overhovedet ikke har mål eller strategi for at undgå afskovning.

Ifølge Simon Bager, så er det en af de primære udfordringer, når det handler om at opfylde målet:

“Helt konkret, så er et af de store problemer, at mange virksomheder ikke er klar over, hvor de får deres ting fra. Der var mange virksomheder der forestillede sig, at hvis de blot trykkede første led i varekæden på maven, så var problemet løst”, forklarer han.

Den komplicerede rejse

De fleste produkter i supermarkedet bliver i dag lavet i komplicerede og specialiserede globale kæder, hvor forskellige virksomheder leverer hver deres lille del til det endelige produkt. 

Tag for eksempel ketchup. For lidt over 20 år siden prøvede forskere ved Swedish Institute for Food and Biotechnology at analysere alle de små dele, der indgår i produktionen af en svensk flaske ketchup. De fandt 52 forskellige transport- og forarbejdningsled i den samlede produktion. Tomatpastaen kom fra Italien i poser, der var produceret i Holland og blev blandet med produkter fra resten af verden, inden det kom i en flaske, der var lavet af materialer fra Japan, Italien, Belgien, USA og Danmark. 

Selv simple varer kan gennemgå komplicerede rejser. Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan kvæg og soja er den primære årsag til, at Amazonas-regnskoven i Brasilien bliver fældet, men at man sjældent ved, hvilket stykke land den enkelte sæk sojabønner eller stykke kvæg kommer fra. Kvæg bliver flyttet rundt fra gård til gård, inden de bliver slagtet. Soja fra forskellige gårde bliver samlet i store siloer, inden det transporteres videre. 

Men selv om det er kompliceret, er alle eksperter, som Danwatch har talt med, enige om, at virksomhederne bærer en stor del af ansvaret. Det er først inden for de seneste år, at mange af dem bare har forsøgt at finde ud af, hvor deres produkter kommer fra, og om de har været med til rydde skov. Det gælder blandt andet verdens største slagterivirksomhed JBS, der igen og igen bliver taget i at sælge kød fra Brasilien, der er opdrættet på ulovligt ryddet land. JBS påstår, at de overvåger alle deres direkte leverandører, men indtil videre er det begrænset, hvad de har gjort for at finde ud af, hvad der er sket med kvæget inden da.

“De har taget nogle skridt, men det er meget tydeligt, at det ikke er effektivt”, forklarer Erasmus zu Ermgassen, der er post-doc ved UC Louvain og en af de førende eksperter i Brasiliens oksekødsindustri.

De rådne æbler

Et nyt studie, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science, bruger satellitbilleder og eksportdata til at identificere de steder, hvor kvæg bliver opdrættet på land, der tidligere har været regnskov.

Ifølge studiet er der tale om “få rådne æbler”, der rydder enorme mængder regnskov ulovligt. Kun to procent af farmene i regionerne, hvor Amazonas befinder sig, står for 62 procent af den ryddede skov. Alligevel risikerer en femtedel af det oksekød, der bliver eksporteret til EU, at komme fra steder, hvor der er fældet regnskov.

FAKTA

Forpligtigelser på ikke at rydde skov, hjælper ikke endnu

Mellem 2006 og 2016 var de forhandlere, der forpligtede sig til ikke at have skovrydning i deres varekæde, forbundet med lige så meget skovrydning, som dem, der ikke havde den slags forpligtelser. Sammen med Archer Daniels Midland og Bunge har Cargill og Armaggi lavet den slags forpligtelser. I perioden var de fire selskaber eksponeret over for 326.000 hektar skovrydning, direkte forbundet til soja. Det svarer til to-tredjedele af den samlede risiko for skovrydning på tværs af alle forhandlere, skriver Trase.

En umulig opgave

Varernes kringelkrogede rejse gør det til en meget kompliceret affære at bremse skovrydning. Virksomhederne skal give oplysninger om deres produkter, som de ofte ikke har. Og selvom alle certificeringer er forskellige, og man har løbende forsøgt at forbedre dem, eller droppe dårlige standarder, er der mange af dem, som har svært ved at garantere, at råvarerne ikke kommer fra afskovet land. I stedet forsøger certificeringerne at kompensere for det på forskellige måder. 

Selv når råvarerne er certificeret og afskovningsfri, betyder det ikke, at rydningerne stopper. Ofte er der en diskrepans mellem de store fødevareselskaber i Europa og USA, der har skrevet under på løfterne om at bremse skovrydning, og  mange fødevarevirksomheder i udviklingslande, der ikke oplever samme krav, pres og regulering. 

Det skaber det, som Simon Bager kalder et “lækagemarked”.

“For palmeolie er der praktisk talt opstået et certificeret og et ikke-certificeret marked. Alt det, der ikke er certificeret, ryger til Indien, Kina eller Indonesien, hvor forbrugere og regeringer ikke stiller de samme krav. Så selvom virksomhederne gør noget og køber certificeret, får vi ikke gjort nok, og der er stadig et aftagermarked for produkter, der muligvis har bidraget til skovrydning”. 

Mod nye mål

Hos Consumer Goods Forum erkender de på sin vis nederlaget.

Direktør for bæredygtighed Didier Bergeret fremhæver godt nok fremgangen, som initiativet har affødt, men skriver også, at certificeringer og fokus på virksomhedernes egne forsyningskæder ikke er nok:. 

“Certificeringer og supply chain action kan ikke alene udgøre de omfattende løsninger, verden har brug for for at gøre en ende på skovrydning”, skriver Didier Bergeret og fremhæver, at der stadig er efterspørgsel på råvarer fra afskovet land og økonomiske incitament til at fortsætte skovrydningerne. 

Derfor har Consumer Goods Forum nu lavet en Forest Positive Alliance med 17 af de største selskaber, der vil sætte sig i spidsen for mere gennemgribende forandringer, der skal involvere alle aktører, der har noget med problemerne at gøre. Lige fra leverandører over NGO’er til regeringer. 

Disse nye tilgange kaldes landscape eller jurisdicational solutions, og er tænkt som et modtræk til lækagemarkeder.

“Virksomhederne forsøger med disse tilgange at lave indsatser, der går på tværs af hele landskabet og ikke kun involverer den enkelte virksomheds forsyningskæde. Man forsøger at skabe områder, hvor beskyttelsen af kritiske naturområder og skov går hånd i hånd med produktionen af certificerede varer. Den relevante forskel er, at virksomhederne forsøger at involvere aktører, der står uden for deres egen forsyningskæde, for eksempel småbønder og lokalregeringen, for på den måde at sikre, at alle varer, der produceres i området ikke bidrager til afskovning”, siger Simon Bager og tilføjer: 

“Hvorvidt det kommer til at gøre en forskel, er stadig et åbent spørgsmål.”

Hos 75 NGO’er er den nye tilgang det, man kalder varm luft og manglende konkret handling.

“Vi har set landbrugsindustrien og store fødevarebrands give tomme løfter i et årti, mens de er fortsat med at tjene på ødelæggelsen, og vi har set dem, der støtter dem finansielt vende det blinde øje til. Indtil og medmindre vi ser reel handling, kan vi forvente, at hvad end Consumer Goods Forum siger om at være ‘forest positiv’ er det rene greenwashing,” siger Jeff Conant, Senior International Forests Program Manager hos Friends of the Earth U.S.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden​

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.