Rohingya-flygtninge risikerer dårligere beskyttelse

Emilie Ekeberg

Journalist



Husk at dele
Virksomhed
Foto: Tommy Trenchard/ Caritas/ CAFOD, September 2017
FN-indsatsen for de nu 800.000 mennesker, der er flygtet fra Myanmar, er ramt af kontroverser. Human Rights Watch frygter dårligere beskyttelse af de hårdt prøvede flygtninge.
Emilie Ekeberg

Journalist



FN’s egen flygtningeorganisation (UNHCR) er blevet sat på sidelinjen i FN-indsatsen for at hjælpe de hundrede tusinder af mennesker, der er flygtet fra vold, henrettelser og systematiske voldtægter begået af Myanmars militær.

Alene de sidste to måneder er der kommet mere end 600.000 rohingya-flygtninge ind over grænsen til Bangladesh, hvor de lever under kummerlige forhold i flygtningelejre. Det har skabt en humanitær krise, og ifølge FN er en ud af fem af de børn, der nu befinder sig i flygtningelejrene så alvorligt underernærede, at de risikerer at dø af det.

Derfor har FN appelleret til det internationale samfund om at hjælpe Bangladesh med at varetage flygtningene. Og efter en donorkonference i Geneve har verdenssamfundet nu lovet at bidrage med tilsammen 334 millioner amerikanske dollar, tilsvarende over to milliarder danske kroner, til FN-indsatsen. Danmark gav tilsagn om 64 millioner kroner.

Vi er bekymret for, at IOM kan møde en interessekonflikt mellem at varetage menneskerettighederne for mennesker der er på flugt og har ret til at søge asyl, og den konkurrerende ret suveræne stater har til at kontrollere deres grænser

Bill Frelick, Human Rights Watch

Det er denne FN-indsats, der nu er opstået kontroverser om. Stik imod international sædvane har værtslandet Bangladesh nemlig fravalgt FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) som leder for indsatsen.

I stedet har en organisation der slet ikke har som sit mandat at beskytte flygtninge som Rohingyaerne, flygtninge som oven i købet er statsløse og derfor ekstra sårbare, fået opgaven for næsen af UNHCR.

Der er tale om International Organisation for Migration (IOM), en organisation der normalt bistår sine medlemsstater med at håndtere migration, inklusiv styrket grænsekontrol for at holde uønskede migranter ude, samt retur af migranter som ikke kan få ophold.  

Human Rights Watch bekymret

Det kontroversielle valg vækker bekymring blandt både eksperter og menneskerettighedsorganisationer.

Det gør en kæmpe forskel for Rohingyaerne om indsatsen ledes af et FN-agentur, som er vant til at arbejde med flygtninge også i lande som Bangladesh, som ikke anerkender dem som flygtninge, og har en holdning om, at de er “besøgende”

Thomas Gammeltoft-Hansen

Human Rights Watch er bekymret for at flygtningenes menneskerettigheder kan blive dårligere varetaget, netop fordi IOM  ikke har et eksplicit mandat til at give beskyttelse og assistance til flygtninge.

“IOM’s primære formål er at hjælpe regeringer med at kontrollere og håndtere migration”, siger Bill Frelick, der leder Human Rights Watch’ flygtningeprogram, til Danwatch.

“Vi er bekymret for, at IOM kan møde en interessekonflikt mellem at varetage menneskerettighederne for mennesker der er på flugt og har ret til at søge asyl, og den konkurrerende ret suveræne stater har til at kontrollere deres grænser”, siger han.

Også Thomas Gammeltoft-Hansen, forsker ved Raoul Wallenberg Institute of Human Rights, mener, at valget af IOM er svært uheldigt for flygtningene fra Myanmar.

“Rohingyaer er flygtninge i den klassiske forstand. De er forfulgt på grund af deres etnicitet og religion, og UNHCR har arbejdet for Rohingya-flygtninge i årtier. Det her er helt klart en opgave, der hører ind under UNHCR’s mandat”, siger han.

Bangladesh har ikke underskrevet FN’s flygtningekonvention, og anerkender derfor ikke officielt de ankomne Rohingyaer som flygtninge. Særligt derfor er det problematisk at UNHCR er sat på sidelinjen, mener Gammeltoft-Hansen.

“Det gør en kæmpe forskel for Rohingyaerne om indsatsen ledes af et FN-agentur, som er vant til at arbejde med flygtninge også i lande som Bangladesh, som ikke anerkender dem som flygtninge, og har en holdning om, at de er “besøgende”.

Konkret frygter han for opsplittede familier, og for dårligere muligheder til at få flygtningestatus i andre lande.

“UNHCR’s indsatser er målrettet flygtninges særlige behov, så det ikke blot kommer til at handle om at bygge lejre og dække de allermest basale behov. Det handler f.eks. om at få genforenet familier, der er blevet skilt ad, og at fungere som fortaler for flygtningenes rettigheder overfor myndighederne. Sidst, men ikke mindst, fungerer UNHCR’s registrering som adgangsbillet for at i hvert fald nogen af rohingyaerne kan blive genbosat som kvoteflygtninge”, siger han.

Bekræfter kontroverser

Magasinet IRIN - et anerkendt magasin der dækker humanitære kriser og FN-operationer - rapporterede fra donorkonferencen for Rohingya-flygtningene at valget af IOM har skabt dybe kontroverser mellem FN-organisationerne.

Overfor Danwatch bekræfter OCHA, der er FN’s Kontor for nødhjælpskoordination, kontroversen.

“Vi er klar over at der har været en diskussion mellem IOM og UNHCR med hensyn til indsatsen for Rohingya-flygtninge i Bangladesh. Men bundlinjen er at det er værts-samfundet, i dette tilfælde Bangladesh, der har indflydelse på, hvordan nødhjælpsarbejdet koordineres”, siger Jens Lærke, der er talsperson for OCHA.

Ifølge IRIN har flere af de top-embedsmænd, der deltog på donorkonferencen, udtrykt bekymring for at valget af IOM kan føre til at flygtningene vil blive modtaget på en mere militariseret måde - for eksempel i form af at blive huset i aflukkede og militariserede flygtningelejre.

IOM: Kontroverset er “noget overdrevet”

IOM blev først sidste år tilknyttet FN, og konkurrerer i stigende grad med UNHCR om aftaler med stater og internationale organisationer.

Selv kalder IOM kontroversen med UNHCR for “noget overdrevet”. I en mail til Danwatch understreger de, at det er Bangladesh, der bestemmer, hvem der skal lede indsatsen i deres land.

IOM understreger også, at UNHCR, selvom de ikke leder FN-indsatsen, fortsat er til stede og arbejder for flygtningebeskyttelse for Rohingyaerne.

Til påstandene om at Rohingyaerne risikerer at få en dårligere og mere militariseret modtagelse, når IOM skal lede indsatsen, skriver IOM:

“Der er ingenting, der tyder på, at Bangladesh har interesse i eller ressourcer til at skabe “militariserede og aflukkede lejre” for 800.000 mennesker”.

UNHCR ønsker ikke at kommentere specifikt på de rapporterede kontroverser, men talsperson Adrian Edwards skriver i en e-mail at de generelt tager til orde for “velafprøvede tilgange til flygtninge-koordinering, og for at anvende den mest opdaterede ekspertise”. Edwards kalder samtidig Rohingya-flygtningene i Bangladesh for en “flygtningesituation helt efter lærebogen”.

Danmark fastholder UNHCR-støtte

Danmark stillede i forbindelse med donorkonferencen i Geneve et ekstraordinært bidrag til rådighed for UNHCR på 32 millioner kroner. Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) fastholder Danmark at give dette bidrag til UNHCR, til trods for at IOM er valgt som leder for den humanitære indsats for Rohingya-flygtningene.

Det sker på baggrund af en “samlet faglig vurdering”:

“Det er korrekt, at Bangladesh har valgt IOM, og ikke UNHCR, til at lede indsatsen for Rohingya-flygtninge i Bangladesh. Jeg kan umiddelbart bekræfte, at det ikke får nogen betydning for det danske bidrag på 32 mio. kr. Valget af UNHCR som modtager af den til dato største bevilling i relation til krisen i Cox’s Bazar i Bangladesh er således begrundet i en samlet faglig vurdering af eksisterende støttebehov set i lyset af de øjeblikkelige, akutte behov”, skriver udviklingsministeren i en e-mail.

Tørnæs skriver, at man må respektere at Bangladesh har ret til at vælge en ukonventionel løsning.

“Hvad angår spørgsmålet om koordination, så vil ansvaret for indsatser af den art, som nu gennemføres i Cox’s Bazar i Bangladesh, normalt ligge hos UNHCR, hvilket hænger sammen med, at der er tale om en flygtningekrise, som tilmed omfatter statsløse. Bangladesh’ regering har imidlertid af en række historiske årsager valgt at gå ad en anden vej ved at vælge IOM som overordnet ansvarlig for koordination af den samlede indsats. Det er landets ret at tage sådanne valg, hvilket man naturligvis må respektere. I den situation har vi fra dansk side valgt at fokusere på at sikre rammerne for så effektiv og målrettet en nødhjælpsindsats som overhovedet muligt”, skriver hun.

Jens Lærke i OCHA understreger at donorlande som Danmark selv vælger, hvem de vil bidrage til, også selv om IOM nu leder indsatsen.

“Tilsagn fra enkelt-lande som Danmark kan selvfølgelig indgå i en koordineret plan. Men det er i sidste ende den enkelte donor, der bestemmer hvilken del af planen de ønsker at bidrage til. For FN er det vigtigt, at de tilsagn donorerne har givet hurtigst muligt omsættes til konkret levering af nødhjælp til de tusinder som har desperat brug for assistance”, siger han.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Virksomhed

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.