Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seaspiracy er fuld af fejl og forkerte løsninger. Her er det, du skal se, høre og læse i stedet

En ny dokumentar vil have os til at stoppe med at spise fisk, men den er så vildledende, at vi har fundet noget andet, du bør bruge din tid på.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

I slutningen af marts lancerede Netflix en dokumentar, der sendte chokbølger gennem verdenshavene. Seaspiracy, som dokumentaren hedder, blev hurtigt en af de mest sete blandt de danske Netflix-seere 

Filmens primære påstand er, at det globale fiskeri er så ødelæggende for havene, at der i 2048 stort set ikke vil være flere fisk tilbage, hvis vi fortsætter som nu. Og det er der ifølge dokumentaren kun én løsning på: stop med at spise fisk. 

Men en lang række af de argumenter, filmen bruger for at komme frem til sin konklusion, er vildledende eller decideret forkerte. DR Detektor har sammen med forskere gennemgået otte af filmens centrale påstande, og de er alle sammen falske eller skævvredne. Samtidig er filmens løsning på problemet fuldstændig forkert, fordi den globale fødevaresikkerhed og særligt verdens fattigste mennesker er altafhængige af fisk. Som forskere siger til Information, så giver Seaspiracy en alt for simpel løsning på noget, der er ret komplekst.

Der findes allerede en overvældende mængde af dokumentarer, bøger, tv-serier og podcasts, der fortæller om vores problematiske forhold til verdenshavene. Her er nogle af dem, vi kan anbefale i stedet for, at du bruger et par timer på at blive fyldt med tvivlsomme ting.

Dokumentar. På jagt efter de forsvindende koralrev

Den globale opvarmning har i disse år en usynlig effekt, fordi den sker under havets overflade. Verdenshavene bliver varmere, fordi de absorberer flere og flere drivhusgasser, og det betyder, at mange af de farverige koraller, der fylder havene, bliver afbleget og til sidst dør. 

I Netflix-filmen Chasing Coral, dropper reklamemanden Richard Vevers sit job for i stedet at bruge sin tid på at passe på havene – og han når frem til, at oceanernes problem er, at der ikke er nogen, der reklamerer for dem eller på anden måde gør opmærksom på den katastrofe, der udspiller sig under havets overflade. Derfor sætter han sig for at dokumentere koralblegningen sammen med nogle af verdens førende forskere, dykkere og havnørder, så verden kan se, at havene er ved at dø for øjnene af os. 

Det lykkedes til dels i dokumentaren, der både er smuk og skræmmende, ligesom den forklarer, hvorfor koraller er så vigtige for hele vores fødevaresystem, og hvordan vi som mennesker selv er ved at blege de koraller, vi er så afhængige af.

Netflix har lagt dokumentaren på Youtube, så den er tilgængelig for alle.

Podcasts. De største og de mindste dyr

Danmark er så heldig, at vi for tiden har to radioprogrammer, hvor nogle af Danmarks førende naturnørder og -formidlere får frit spil, henholdsvis Vildspor på Radio4 og Vildt Naturligt på P1. Hvis man går tilbage i podcastarkiverne for de to programmer, kan man også finde nogle interessante afsnit om det, der foregår under havets overflade.

I det afsnit af Vildspor, der hedder “Når hvalerne synger” kommer man helt tæt på de største dyr i havet. En af Danmarks førende hvalforskere, Peter Teglberg Madsen, fortæller både, hvordan hvalerne har det i dag, men også om de fantastiske ting ved de store dyr, såsom deres intelligens og syngende kommunikation.

I Havets Små Seje Helte i Vildt Naturligt handler det om de dyr, der er så små, at de knap kan ses: planktonorganismer. To eksperter fortæller om algers forsvarsværker, og vandloppers vanvittige acceleration, men også om planktonorganismernes betydning for  globale fødekæder, iltindhold og CO2-balance. 

Bog. Den store fangst

Ud for den norske øgruppe i Lofoten sidder to mand i en gummibåd og forsøger at fange et af havets mytiske væsner, Grønlandshajen. 

Det er selve plottet i “Havbogen” af Morten Strøksnes, der ifølge nærværende skribent er den bedste roman om menneskets forhold til havet. Ja, også bedre end både Den gamle mand og havet af Hemmingway og Moby Dick af Melville. 

Grønlandshajen befinder sig dybt nede på havets bund, og man ved meget lidt om den, udover at den kan blive op mod 400 år gammel. I “Havbogen” bliver hajen – og de tilbagevendende forsøg på at fange den – centrum for en fortælling om, hvordan mennesket gennem tiden har levet med havet. Bogen tager hele tiden afstikkere og ved hjælp af myter, litteratur, videnskab og forfatterens sansninger bliver man klog på havet – og måske også lidt forelsket i det. 

Havbogen kan lånes som både e-bog og lydbog på eReolen.

Hvis du vil læse om nogle af problemerne i fiskeindustrien kan du også dykke ned i Danwatch’ undersøgelse ‘De fisk, du ikke ved, du spiser’

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.