Kultur & kritik8. okt '18

Seks nye dokumentarfilm skal åbne verdens øjne for moderne slaveri

En husslave i Ungarn, afroamerikanere i USAs fængsler og nordkoreanske arbejdere. Nye danske dokumentarfilm skal oplyse om de mange forskellige former, som slaveri tager i verden i dag.

Mette Hoffmann
Portræt af Mette Hoffmann Meyer, stifter af The Why Foundation. Foto: Mette Meyer Hoffmann

Dokumentarfilmene skal vises på filmfestivaler, skoler og TV-stationer i hele verden. I dag, mandag den 8. oktober, har de premiere i Danmark, hvor filmen Maid in Hell vises i Absalon. Filmen handler om afrikanske og asiatiske tjenestepiger, der holdes i fangenskab og tvangsarbejde i Mellemøsten.

Dokumentarfilmene er produceret til projektet WHY SLAVERY? af Mette Hoffmann Meyers medieselskab The Why Foundation, der siden 2004 har produceret film om brud på menneskerettighederne

Meget mere end handlede kvinder

Mette Hoffmann Meyers interesse for at dokumentere moderne slaveri blev vakt under en tale af Barack Obamas i 2012 ved Clinton Konferencen. Clinton konferencen finder sted en gang om året og samler statsledere og prominente forretningsfolk fra hele verden for at sætte samtidens store udfordringer på dagsordenen. Og én af de udfordringer, der blev sat på dagsordenen i 2012, og var altså moderne slaveri.

[Boks1]

Mette Hoffmann Meyer vidste godt forinden, at moderne slaveri fandtes, og havde som daværende dokumentarchef for DR beskæftiget sig med hovedsageligt handlede kvinder. Men at den amerikanske præsident talte om emnet i en halv time foran erhvervslivets mest magtfulde folk, skabte alligevel forundring hos hende, forklarer hun:

“Da Obama holdt den tale, gik det op for mig, at moderne slaveri foregik meget mere systematisk og var meget større, end jeg vidste.”

Efterfølgende gik hun igang med at undersøge emnet. Hun spurgte forskellige mennesker, hvad de vidste om moderne slaveri. De fleste var af den overbevisning, at moderne slaveri drejede sig om et mindre antal af handlede kvinder. En fejlagtig overbevisning, der stadig hersker i dag, fortæller hun:

“Når jeg fortæller folk, at vi er ved at lave seks film om moderne slaveri, spørger de med det samme, om det så er om handlede kvinder. Jeg vil vise, at der findes mange forskellige former for slaveri. Og at det forekommer i alle lande.”

[Citat1]

Et mantra fra 1700-tallet

Det estimerede antal af mennesker, der lever under moderne slaveri, er i dag større end nogensinde før. The Global Slavery Index har netop udgivet en rapport, der anslår, at 40 millioner mennesker lever under slavelignende forhold.

The Why Foundation vil med projektet WHY SLAVERY? udbrede kendskabet til det høje tal og livsvilkårene for moderne slaver. Teamet opfordrer ikke til handling eller ansvarsplacering, men fokuserer på oplysning, siger Mette Hoffmann Meyer:

“Vores mantra stammer fra William Wilberforce, en af 1700-tallets frontfigurerne imod slaveri, som dengang sagde: ‘You may choose to look the other way, but you can never say again that you did not know’. Der er mange andre aktører, der opfordrer til handling – vi skaber opmærksomhed, for at alle i verden skal vide, at slaveri stadig findes.”

[Boks2]

Teamets dokumentarfilm er gratis og bliver vist på public service medier verden over. De opkræver ikke donationer til bekæmpelse af moderne slaveri, men tror på, oplysningen i sig selv vil ruste folk til hver især at tage stilling til problematikken, forklarer Mette Hoffmann Meyer:

“Jeg tror på, at publikum tager nogle af de stærke scener og skildringer af menneskeskæbner i vores film med sig videre i livet, fordi de er blevet gjort opmærksomme på, at der er mennesker, der lever under uværdige forhold. Forhåbentlig får det også folk til at tænke over, hvad de gør, hvad de stemmer og hvad de køber. Og at der er en risiko for, når man køber meget billige fødevarer eller tøj, at der er nogen i den anden ende af varekæden, der har arbejdet i 20 timer i træk uden at få en ordentlig løn.”

Global rækkevidde

Det anslås, at der på verdensplan er 1 milliard analfabeter, og mere end halvdelen af verdens befolkning mangler adgang til internettet. Derfor er det vigtigt for The Why Foundation, at deres film bliver vist i så mange lande og på så mange forskellige sprog som muligt.

De fleste folk uden internetadgang og læsefærdigheder er skrøbelige befolkningsgrupper, der i særdeleshed er vigtige at nå ud til med oplysningen, fortæller Mette Hoffmann Meyer. The Why Foundation samarbejder med 70 forskellige medier i 191 lande og donerer hvert år en række film til særligt udsatte lande.

[Citat2]

Tidligere har medieselskabet lavet film om fattigdom, kvinders vilkår og demokrati. Ifølge Mette Hoffmann Meyer vælger hun og hendes team ud fra masser af vigtige emner, når hun og hendes team påbegynder et nyt projekt:

“De film, vi vælger i vores redaktionelle proces, er film, som har nogle stærke menneskelige karakterer, men som også altid har et systemisk lag.”

I forbindelse med tidligere projekterne har The Why Foundation, som de eneste vestlige dokumentarister, fået lov til at vise film i Vietnam, hvis medier er under statslig censur. Dokumentarerne kan forhåbentlig blive en vigtig øjenåbner for den vietnamesiske befolkning, siger Mette Hoffmann Meyer, og tilføjer:

“Vietnam viser ikke alle vores film, og de viser ikke nogen, der er kritiske over for de kommunistiske lande. Men jeg tror, at hvis borgerne bliver præsenteret for én udlægning af menneskeretlige overgreb, så kan de overføre den til andre, og så skaber det dialog og debat.”

Et nyt fænomen i Mongoliet

Også i Mongoliet er nogle af projektets dokumentarfilm blevet vist. Her brugte de to år på få råd til at kunne sprogversionere, og da det lykkedes, blev Mette Hoffmann Meyer inviteret til premieren for TV-transmissionen.

Forud for dokumentaren sendte den mongolske TV-station en times live program om det nye fænomen, der skulle til at skydes i gang: at man skulle til at se film fra andre steder i verden og fra andre synspunkter.

Der var taler af ministre og organisationer om, hvordan udenlandske TV-udsendelser kunne skabe dialog og påvirke demokratiske processer, fortæller Mette Hoffmann Meyer, og tilføjer:

“Forestil dig, at man i Danmark lavede en times live show med ministre forud for, at man skulle vise Horisont eller sådan noget. Det var virkelig rørende. Også fordi, det netop var den idé, jeg havde med projektet – at nå ud til de lande, der ikke har haft mulighed for at se film, der handler om menneskerettigheder.”