28. september 2018

Slavery Index: 40 millioner slaver producerer især varer til G20-landene

Ny undersøgelse viser, at der på verdensplan er 40 millioner mennesker, der lever under moderne slaveri. En stor del af dem producerer varer til G20-landene.

Tallene fra Walk Free rapporterer om en dyster virkelighed med moderne slaveri Foto: NASA / Flickr

Over 40 millioner mennesker lever og arbejder i dag under vilkår, der karakteriseres som moderne slaveri, uden mulighed for at sige op. Anslået knap 25 millioner er beskæftiget i produktionsbrancher, og yderligere 15 millioner mennesker lever i tvangsægteskaber eller er udsat for menneskehandel.

NGO’en Walk Free Foundation udgiver hvert år en rapport over moderne slaveri på verdensplan, og resultaterne for 2018 er netop blevet offentliggjort på deres hjemmeside.

En af pointerne er, at mange af de varer, der produceres under slavelignende forhold, eksporteres til G20-landene. IT-udstyr er det, der eksporteres allermest af. Udstyret produceres overvejende i Kina og Malaysia.

[Boks1]

IT får en trist førsteplads

Netop de slavelignende arbejdsforhold IT-industrien undersøgte Danwatch i 2015. Undersøgelsen viste, hvordan kinesiske studerende under tvangsarbejde laver it-servere til Danmark. De studerende fik trusler fra universiteterne om, at de ikke ville bestå deres uddannelser, hvis ikke de udførte hårdt, ulønnet arbejde uden relevans for deres uddannelse.

Den systematiske udnyttelse af studerende er dog ikke det eneste kritikpunkt af arbejdsvilkårene i IT-industrien. Ifølge Jesper Nielsen, afdelingsleder for 3Fs internationale afdeling, er der flere faktorer, der placerer IT-industrien på en trist førsteplads i slaveri-indekset:

“Produktionen af IT-udstyr foregår under kritisable forhold lige fra mineraludvinding til samlebåndsarbejde, og kineserne har ikke særlig gode arbejdstagerrettigheder. De har ikke ret til at organisere sig i fagforeninger, og mange steder har de reelt heller ikke mulighed for selv at sige op, når de først har skrevet kontrakt med en fabrik. Det må jo alt andet lige kaldes tvangsarbejde”, vurderer Jesper Nielsen, 3F.

Udover IT-udstyr er tøj, fisk, kakao og sukkerrør på top 5-listen over de produkter, der eksporteres til G20-landene, hvor der er størst risiko for slavelignende forhold under produktionen.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down