13. nov '20Tøj og tekstil

Store modebrands udnytter desperate leverandører

Modebrands har nægtet at betale mere end 16 mia. dollars til leverandører under COVID-19, hvilket har sendt millioner af tekstilarbejdere ud i arbejdsløshed og gjort leverandørerne desperate. Den desperation udnytter brands nu til at forhandle endnu dårligere vilkår.

China's Nominal Gdp Growth To Accelerate In Q1: Report
Ifølge Workers Rights Consortium udnytter modebrands krisen til at presse leverandørerne til prisreduktioner og generelt dårligere betingelser. Det kan resultere i fyringer af millioner af tekstilarbejdere, der dermed sendes ud i fattigdom.Foto: Depositphotos

Siden COVID-19 ramte hele verden, har store modebrands som britiske Topshop og det franske Balmain ikke bare trukket ordrer tilbage i stor stil, de har også nægtet at betale deres leverandører for de ordrer, der var sat i produktion inden pandemien.

Danwatch beskrev allerede tendensen i foråret. Her godt otte måneder efter, COVID-19 for alvor ramte verdenshandlen, har situationen ikke ændret sig synderligt for leverandører og tekstilarbejdere. Tværtimod. Fra april til juni har modebrands nægtet at betale svimlende 16 milliarder dollars til deres leverandører, viser en opgørelse lavet af ngo’en Worker Rights Consortium og Center for Global Workers Rights, der er en del af det amerikanske Penn State University.  

De manglende betalinger har ødelæggende konsekvenser for tekstilarbejdere over hele verden. Millioner er gjort arbejdsløse, og dyb fattigdom er nu hverdag for mange tidligere arbejdere, som nu kan se ind i en uforudsigelig fremtid. 

“Jeg plejede at spise to gange om dagen, men det er anderledes nu. Nu spiser vi for det meste kun én gang om dagen”, fortæller en tekstilarbejder fra Haiti i en rapport fra Workers Rights Consortium.

“Mine børn får ikke mad. Jeg kan klare sulten, men det kan de ikke”, beretter en anden.

Kræver prisnedsættelser og udsættelse af betalinger

De mange aflyste ordrer og manglende betalinger har gjort leverandørerne desperate. Eksempelvis beretter flere leverandører i lande som Cambodja, Indien og Guatemala til Workers Rights Consortium, at de allerede har fyret 10 procent af deres arbejdsstyrke, og at de er tvunget til at fyre yderligere 35 procent, hvis ordrerne ikke snart begynder at tikke ind. 

Og den desperation bruger modebrandsene nu i forhandlingerne af betingelser for fremtidige ordrer, skriver Workers Rights Consortium i en anden rapport. Ifølge organisationen udnytter modebrands nemlig krisen til at presse leverandørerne til prisreduktioner og generelt dårligere betingelser fremadrettet.

Blandt andet viser undersøgelsen, at flertallet af leverandører er blevet tvunget til at acceptere priser, der er under produktionsomkostningerne. Derudover er det også blevet påkrævet, at leverandørerne fremover skal vente i gennemsnit op til 77 dage på betaling i forhold til 43 dage, som var normen, inden pandemien overtog verden. Dette gælder også Bestseller, som ifølge Workers Rights Consortium agter at forlænge betalingstiden fra 40 dage til 90 dage. 

De nye betingelser fra modebrands kan betyde, at tekstilindustrien må se sig nødsaget til at fyre endnu flere arbejdere i den kommende fremtid, fordi leverandører ikke har råd til at betale løn. En løn, der i forvejen knap nok rækker til, at arbejderne kan leve et anstændigt liv. 

“Hvis vores tal gælder hele den globale tekstilindustri, så kan millioner af tekstilarbejdere blive arbejdsløse”, skriver Workers Rights Consortium. 

Tekstilindustrien beskæftiger 60 millioner mennesker på verdensplan.

CSR-Ekspert: De er fuldstændig ligeglade

I en artikel i The Guardian siger direktøren af Center for Global Workers’ Rights, der har været med til at lave undersøgelsen sammen med Workers Rights Consortium, Mark Anner, at virksomhederne har et økonomisk ansvar for deres leverandører. 

“Selvom deres (modebrandsene red.) økonomiske position giver dem magten til at trække ordrer tilbage og dermed ikke betale for dem, så har de stadig en moralsk forpligtelse til at beskytte de mest sårbare. Og det er at beskytte arbejdstagernes trivsel i bunden af leverandørkæderne”, siger han. 

Forsker og professor i virksomhedsetik på Roskilde Universitet, Jacob Dahl Rendtorff, er enig. Han mener, at virksomhederne i det her tilfælde tænker mere på profit end på deres morale forpligtelser.

“Grundlæggende forsøger de jo at tjene så mange penge som muligt, og de er fuldstændig ligeglade med deres sociale ansvar. Det viser bare, at de på trods af CSR-rapporter og lignende stadig ikke har en forståelse for, hvad det indebærer at være en bæredygtig og socialt ansvarlig virksomhed”, siger han og fortsætter:

“Og det er jo mærkeligt, for de skyder jo sig selv i foden, i og med at forbrugerne også er mere opmærksomme end tidligere. De forsøger at være mere socialt orienterede, men det virker lidt til, at de pynter sig med lånte fjer”. 

Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Bestseller men uden held. I en fra mail fra marts skriver Thomas Børglum, Kommunikationsdirektør i Bestseller dog, at de agter at gøre, hvad de kan for at leve op til deres forpligtelser og modtage tøj, som allerede er bestilt og i produktion. De skriver også, at de samarbejder tæt med deres leverandører for at komme igennem krisen bedst muligt, og de har i den forbindelse allerede afgivet ordrer for den kommende sæson.