Sydkoreas IT-arbejdere kæmper for rettigheder

Louise Voller

Chefredaktør

Husk at dele
Branche
Virksomhed
Land
Det globale marked for tablets er i eksplosiv vækst, men den rivende udvikling har en pris. I Sydkorea kæmper elektronikindustriens arbejdere for deres rettigheder – med livet som indsats.
Louise Voller
SEOUL – Gennem tågerne fra politiets tåregas lød opråb fra flere end 700 vrede arbejdere foran den store bygning af glas og stål, der er Samsung Electronics’ hovedkvarter. Deres budskab var klart. De krævede rettigheder og frihed til at organisere sig uden frygt for indblanding og chikane fra deres overordnede.

Om artiklen

Artiklen er produceret i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK

Om artiklen

Artiklen er produceret i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK

Demonstrationen fandt sted i maj 2014, få dage efter den 34- årige ingeniør Yeom HoSeok satte ild til en lille bunke kul i bunden af sin bil og ventede på, at de giftige dampe skulle tage livet af ham. Han begik selvmord i protest mod den forfølgelse, der ifølge de ansatte i Samsung rammer dem, når de forsøger at organisere sig.
Han fik det at mærke, da han sammen med sine kolleger i 2013 ville starte en fagforening.  Ledelsen fratog ham de fleste af hans tidligere arbejdsopgaver, så han til sidst kun tjente 2440 kroner om måneden. I et land, Sydkorea, hvor den gennemsnitlige månedsløn for ingeniører er på cirka 18.800 kroner.

"Min telefon er tidligere blevet aflyttet af Samsung, og det er jeg sikker på, at den stadig bliver"

Hr. Sang Su-Kim, SAmsung-ingeniør

En bølge af selvmord

Yeom HoSeok er kun én i rækken af flere Samsung-arbejdere, der har taget deres eget liv i afmagt. Selvmord i elektronikindustrien i Asien er i det hele taget et velkendt fænomen. I 2008 hængte en ung kvindelig ingeniør sig efter massiv chikane fra hendes overordnede hos Nokia, og i 2010 valgte 14 fabriksarbejdere hos Apple den samme udvej.

De mange selvmord står ifølge Samsung i skærende kontrast til virksomhedens personalepolitik:
”Virksomheden gør sig store anstrengelser for at skabe et arbejdsmiljø, der lever op til de højeste standarder for sundhed, sikkerhed og velfærd. (…) Vi følger og respekterer standhaftigt alle de arbejdstager- og menneskerettigheder, der gælder i de lande, vi opererer i”, skriver Samsung Electronics til DanWatch.
Men udsagn fra nuværende og tidligere ansatte fortæller en anden historie om chikane og andre forsøg på ’union busting’.

Trusler om fyring

I Sydkorea er faglig organisering formelt tilladt, men for de ansatte hos Samsung er virkeligheden en anden, fortæller advokaten Hr. Ha Kyung Ryng, der rådgiver arbejdere, som ønsker at danne en fagforening.
”Der er stor indblanding fra virksomheden i form af økonomiske sanktioner og trusler om fyringer, hvis du deltager i protester eller fagforeningsaktiviteter. I Korea er det tilladt for enkeltpersoner at protestere, men alligevel slår Samsungs sikkerhedsvagter hårdt ned på demonstranter, som de blokerer, bortviser og slår, mens politiet ser passivt til”, siger Hr. Ha Kyung Ryng.

Sydkorea har hverken ratificeret ILO’s konventioner om foreningsfrihed og organisationsret (nr.87) eller retten til kollektive forhandlinger (nr.98). Derfor bliver strejker anset for ulovlige og straffes med store bøder.

Samsung holder øje

Modstanden mod faglig organisering har været en del af virksomhedens DNA lige siden Samsung Electronics blev grundlagt i 1938. I Samsungs CSR rapport for 2013 er holdningen også klar:
”Virksomheden efterstræber at skabe så gode arbejdsforhold, (…) at de ansatte ikke føler behov for en fagforening”.

Flere ansatte, der har forsøgt at organisere sig, fortæller DanWatch om møder med deres overordnede, der typisk ender med trusler om degradering eller fyring. Hvis de ansatte ikke stopper deres forsøg på faglig organisering sætter HR-afdelingen i Samsung ind med overvågning og aflytning af medarbejdere både i og udenfor arbejdstiden, fortæller en tidligere HR ansat, der selv har deltaget i overvågningen og ønsker at være anonym.

” Vi overvågede arbejderne døgnet rundt. Og satte ind med flere biler fra forskellige positioner, så vi kunne følge hvert skridt de tog. Det var almindelig praksis og det drev dem til vanvid,” fortæller han.

Det var i 2007, men fremgangsmåden er den samme i dag. Det bekræfter den 54 årige Samsung-ingeniør, Hr. Sang Su-Kim, der har arbejdet for virksomheden siden 1987.

Afviser beskyldninger

Siden 1987 har Hr. Sang Su-Kim været vidne til mange mislykkede forsøg på faglig organisering og fra 2011-2013 forsøgte han selv at danne en fagforening.
”Jeg er blevet forfulgt af firmaets folk. Hver gang vi forsøger at mødes, er der udsendte fra ledelsen foran mit hus, der forsøger at forsinke mig eller fysisk holder mig tilbage”, fortæller han. Sang Su-Kim er ikke hans rigtige navn og han er tydeligvis utryg ved at tale med journalister.

”Min telefon er tidligere blevet aflyttet af Samsung, og det er jeg sikker på, at den stadig bliver”, siger han.

Samsung Electronics afviser imidlertid beskyldningerne om aflytning og overvågning af deres ansatte og forsikrer om virksomhedens respekt for retten til faglig organisering:

”Vi respekterer fagforeningsaktiviteter, der hører under den gældende lov i Republikken Korea,  og vi respekterer de love og regulativer, der gælder i de lande, hvor vi opererer”, udtaler Samsung til DanWatch.

En historisk kamp

Demonstrationerne, der fulgte i kølvandet på Yeom HoSeok’s selvmord, fortsatte ifølge koreanske medier i 41 dage indtil d. 28. juni, hvor de ansatte ved Samsung Electronics indgik en aftale med ledelsen om løn, arbejdsforhold og faglig organisering.

Chong Hyewon, der er leder af den internationale afdeling i fagforeningen Korean Metal Workers Union, ser aftalen som et vigtigt skridt på vejen til styrkede rettigheder:
”Det er en historisk kamp. For første gang har Samsung-ansatte opnået en kollektivt forhandlet aftale om anerkendelse af fagforeninger og om arbejdsforholdene hos Samsung.  Dermed er der skabt en sprække i virksomhedens 76 år gamle forbud mod faglig organisering”.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Branche
Land

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.