Kulsort olie-kærlighed og tvangsarbejde bag OL-sponsorer

Rundt om i verden er vores øjne rettet mod små og store skærme, mens gymnaster, atletikudøvere og håndboldspillere tørner sammen til OL i Tokyo. Derfor er det også enormt eftertragtet at kunne smykke sit firmanavn med OL-fjer. 

Det lille logo for urfirmaet Omega, der står over diverse konkurrencers nedtællingsure bliver set af sportsinteresserede fra Vladivostok over Wisconsin til Vilnius, og kreditkortfirmaet Visa Inc har siden 2018 kunne kalde sig “Official Payment Technology Partner of the Olympic and Paralympic Games through 2022”.

Men det koster at få den slags omtale. Japanske medier skriver, at Toyota har betalt lige under en milliard US dollars for at være en af de 15 såkaldte partnere, som udover Toyota og Omega tæller firmaer som AirBnB, Intel, Coca-Cola og Panasonic.

Men lad os – modsat de olympiske deltagere – hvile lidt ved Toyota. Den japanske bilgigant var vel nærmest selvskrevet til at hive den store pengepung frem og spørge den olympiske komite, hvor mange penge de kunne tænke sig, når nu OL skulle afholdes i Tokyo. 

Men mens Toyota fortæller vidt og bredt om deres klimavenlige Prius-model, så hviskes der i krogene om, hvad Toyota i virkeligheden mener om grøn omstilling, skriver New York Times. Sagen er nemlig den, at Toyota i al stilhed er blevet en af branchens største lobbyister imod elbiler og for benzin- og dieseldrevne biler. For eksempel har Toyota i Indien åbenlyst kritiseret landets mål om udelukkende at sælge elbiler i 2030. Og Toyota har også sagsøgt den mexicanske stat for at indføre, hvad bilgiganten kalder konkurrenceforvridende regler, da Mexico nu kræver, at biler på vejene kan leve op til en række krav til deres energieffektivitet.

Toyota er ikke kun ambivalent, når det kommer til deres indsats for og imod den grønne omstilling. I Toyotas egen Code of Conduct kan man således læse, at virksomheden respekterer alle menneskers rettigheder og ikke diskriminerer. 

Men blandt migrantarbejdere i Emiraterne, har Toyotas ansatte en anden oplevelse. Det skriver menneskerettighedsorganisationen Equidem i en ny rapport, hvor de har talt med 206 migrantarbejdere i Golfstaterne. Her fortæller blandt andet den indiske arbejder Saksham, at Toyota skar hans løn med 50 procent og skød skylden for nedskæringerne på corona-krisen. 

Og Sundar, som også arbejder for Toyota, fortæller, at han under et lockdown ikke fik løn i tre måneder. 

“Jeg har virkelig store økonomiske problemer. Jeg har ikke penge til at købe mad og har været nødt til at låne penge af mine venner for at kunne købe basale ting”, siger han til Equidem. Han fortæller endvidere, at han nu ikke længere bor i sin egen lejlighed. Det har han ikke råd til. I stedet er han flyttet ind på et delt værelse med andre arbejdere. 

Men nok om Toyota. Du kan se resten af sponsorerne til OL hos Den Olympiske Komite. Og vi har også samlet et par andre historier om nogle af de andre OL-sponsorer:

• AirBnB har længe fået på puklen af menneskerettighedsorganisationer for at tillade, at israelske bosættere kan leje deres huse på besat land ud til mere eller mindre intetanende turister. I alt er der ifølge Amnesty International stadig cirka 200 boliger på besat land i palæstina til leje via portalen. Airbnb meddelte ellers i 2018, at de ville trække sig ud af området, men i sidste øjeblik ombestemte de sig.

• Hvis man skal have en velfungerende computer, kan løsningen ifølge OL-sponsoreren Intel, være at købe en, der indeholder deres processorer. Men ifølge Al Jazeera er det ikke kun computere til privat brug, som indeholder mikrochips fra Intel. Intels chips er nemlig også blevet brugt til at masseovervåge den kinesiske minoritet uighurerne, som ifølge flere internationale rapporter bliver udsat for både tvangsarbejde og etnisk udrensning på såkaldte genopdragelsesskoler.

• Også to andre sponsorer, Panasonic og Samsung, forsøger at sælge computere, telefoner og andet hardware gennem deres sponsorater. Men også de to virksomheder har været i nærkontakt med grupper af uighurer. Det skriver den statsejede tænketank Australia Strategic Policy Institute i en rapport, hvor tænketanken redegør for, hvordan begge virksomheder har fået produceret dele til elektronik på de arbejdslejre, hvor der foregår tvangsarbejde. 

• I november 2020 kunne AP i en storstilet undersøgelse fortælle, hvordan nogle af verdens største kosmetikvirksomheder fik palmeolie fra en leverandør, der udsatte sine kvindelige arbejdere for vold, voldtægter og omfattende udnyttelse. Ud over L’oreal, Unilever og Avon købte OL-sponsoren Procter & Gamble også palmeolie fra stedet. Procter & Gamble står blandt andet bag produkter som Pantene, Old Spice og Ariel vaskemiddel.