Åbner i en ny fane
Sikkerhed og våben01/06/2026

Sult som våben: Fødevarelagre, madmarkeder og landbrugsjord bombes som aldrig før

I otte år har en enstemmig FN-resolution fordømt bevidst udsultning af civile i krig. I samme periode har der været mere end 21.000 militære angreb på madforsyning, viser en ny opgørelse - flest i Gaza, Yemen og Sudan.
Displaced Palestinians collect donated food in Gaza City
Børn i Gaza under en maduddeling i Gaza By den 4. august 2025Foto: Mohammed Saber/EPA/Ritzau Scanpix
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

28 mennesker blev dræbt og næsten lige så mange såret, da en drone for to uger siden uden forvarsel kastede en bombe over et madmarked i det sydlige Sudan. 

Et marked, som tusindvis af borgere i og omkring byen Ghubaysh er afhængig af til deres madindkøb, fortalte den sudanesiske ngo Emergency Lawyers efterfølgende til mediet France24.  

Angreb som dette bliver der stadig flere af, viser en opgørelse fra organisationen Insecurity Insight, der netop er udkommet.

Organisationen har hovedkontor i Geneve, og indsamler og leverer data om vold og angreb mod civile og nødhjælpsarbejdere, blandt andet til brug for de store nødhjælpsorganisationer og ngo’er.

De monitorerer løbende angreb på fødevareforsyning, og deres data viser, at der siden 2018 har været mere end 21.000 angreb på markeder, landbrugsjord og fødevareforsyning – og at sådanne angreb bliver stadig mere udbredte.

Det til trods for, at verdenssamfundet i 2018 med FN-resolution 2417 besluttede at fordømme bevidst udsultning af civilbefolkninger i krig.

Angreb på vandingssystemer

Organisationens undersøgelser identificerer blandt andet 1.909 militære angreb på landbrugsjord og 563 angreb på vandingssystemer for afgrøder – angreb der ifølge organisationen har fået konsekvenser for fødevaresikkerheden i mere end 42 lande.

De har også identificeret 1.261 angreb på madmarkeder som det, der for to uger siden blev ramt i det sydlige Sudan – markeder, som bruges af familier til dagligdags madindkøb.

Byen Ghubaysh, hvor markedet ligger, kontrolleres af den paramilitære gruppe Rapid Support Forces, der er i krig mod den sudanesiske hær – en krig der har udløst en sultkatastrofe i landet. 

Den sudanesiske hær har afvist beskyldninger om, at de står bag droneangrebet. 

Næsten halvdelen af de over 20.000 angreb, som Insecurity Insight har identificeret, har ramt befolkningen i Gaza. Her har der været 9.013 angreb på fødevareforsyningen. 

Derefter følger Yemen, Sudan, Syrien og Mali – der hver især har oplevet mellem 1.400 og 1.800 angreb, der på et eller andet vis har ramt civilbefolkningens adgang til mad.

Angreb på fødevareforsyning de seneste otte år

  • Gaza: 9.013 angreb
  • Yemen: 1.863 angreb
  • Sudan: 1.605 angreb
  • Syrien: 1.538 angreb
  • Mali: 1.415 angreb

Og den ødelagte fødevareforsyning er ikke et tilfældigt udslag af krigsførelse, mener Insecurity Insight.

Angrebene “danner et mønster, der er i overensstemmelse med taktikker for sult: Den kumulative ødelæggelse af markeder, marker, madlagre og vandsystemer, som samfund er afhængige af for at brødføde sig selv”, skriver organisationen i en udtalelse.

Christina Wille, der er direktør og medstifter af Insecurity Insight, siger, at ødelæggelserne af fødevaresystemer har ført til et enormt behov for humanitær hjælp, mens de selv samme konflikter hindrer hjælpen i at nå frem.

“I 2025 registrerede Insecurity Insight en stigning på 52% i brugen af ​​eksplosive våben, der påvirkede hjælpeoperationer”, siger hun. 

Tråde til Danmark

Flere af de konflikter, som medfører ødelagte afgrøder og udbombede madmarkeder, trækker tråde til danske virksomheder, der leverer militært udstyr og brændstof.

Det gælder blandt andet Syrien, hvor der er identificeret 1.538 angreb på fødevareforsyningen, primært udført af regeringsstyrker og det russiske militær før Assad-regimets fald.

De danske selskaber Dan-Bunkering og Bunker Holding er blevet politianmeldt af en gruppe syriske øjenvidner, som hævder, at selskabernes jetbrændstof, der blev leveret til det russiske militær i Syrien, blev brugt til luftangreb mod civile mål i Syrien i 2016. 

Dan-Bunkering og Bunker Holding, der tidligere er dømt for at have overtrådt EU’s sanktioner ved at sælge og levere jetbrændstof til det russiske militær i Syrien, har erklæret sig “uforstående” over for anmeldelsen.

Som Danwatch og Information har dokumenteret, har det israelske militær de seneste år bombet Gaza med F-35-kampfly med militært udstyr fra den danske forsvarsvirksomhed Terma. Samtidig har det danske forsvar løbende  sendt reservedele til de israelske fly.

Også i Yemen, hvor en langstrakt krig har ført til, at over 20 millioner yemenitter har behov for humanitær hjælp, har danske virksomheder bidraget med militært udstyr til krigen.

Her har Danwatch tidligere dokumenteret, hvordan dansk militært udstyr fra Terma er blevet eksporteret til De Forenede Arabiske Emirater, der er anklaget for krigsforbrydelser og blokering af nødhjælp til civile i Yemen.

Mere om samme virksomhed

Dan-Bunkering, Terma

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.