Som den stærkeste militære og største økonomiske magt i verden vil udfaldet af USA’s kommende valg, som finder sted om mindre end en uge, få alvorlige konsekvenser for den globale sikkerhed.
Særligt når det kommer til krigen i Ukraine, vil resultatet få betydning for krigens næste træk.
Men også USA’s støtte til et samlet NATO står på prøve ved det kommende valg, og derfor er det ikke kun Ukraine, men hele Europa, som kigger nervøst til, når valget står den 5. november.
Og det er uden at have nævnt, hvad resultatet får af betydning for USA’s magtkamp med Kina og krigen i Mellemøsten.
Hvad det præcist vil betyde for verdens sikkerhed, er dog mere usikkert.
Jacob Kaarsbo, der har en fortid som analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste og senioranalytiker ved tænketanken Europa, har et bud. Han retter først og fremmest blikket mod Ukraine og resten af Europa.
Europas sikkerhed efter det amerikanske valg
Hvis Donald Trump bliver valgt som USA’s næste præsident, vil det skabe store udfordringer for Europa, som i så fald skal lære at klare sig selv uden en stormagt til at lede vejen. Det er i hvert fald, hvad den selvstændige rådgiver Jacob Kaarsbo tror og frygter.
“Jeg er alvorligt bange for, at retorikken fra Donald Trump bliver, at Europa skal klare sig selv”, siger den tidligere efterretningsanalytiker.
I så fald vil det få betydning for NATO’s virke, hvis eksistensgrundlag blandt andet er dets afskrækkende effekt over for andre magter. Noget som særligt USA bidrager til med sin militære og økonomiske kapacitet. Derfor får Europa svært ved at udfylde det tomrum, som USA efterlader, hvis USA’s forhold til NATO mindskes.
Ikke kun NATO’s virke, men særligt også krigen i Ukraine, vil blive mærket, afhængigt af hvem der vinder det amerikanske valg.
Krigen i Ukraine er nemlig enormt påvirket af USA’s handlekraft, dels fordi USA er det land, som har kapacitet til at give mest militær støtte til Ukraine, og dels fordi de forenede stater har spillet en afgørende rolle, når det kommer til at koordinere og indsamle hjælp til ukrainerne – særligt fra de europæiske lande. Derfor vil USA’s bidrag til krigen i Ukraine, eller manglen på samme, i høj grad få afgørende betydning for krigens udfald.
Således har det stor betydning særligt for den ukrainske kamp, når Donald Trump hævder, at han inden for blot 24 timer vil stable en fredsaftale på benene, den dag han bliver valgt til præsident.
Det betyder nemlig ikke, at den tidligere amerikanske præsident vil opnå en langvarig løsning. Tværtimod peger alt på, at Donald Trump vil gå hen over hovedet på de europæiske lande og forsøge at tvinge armen om på Volodymyr Zelenskyj, indtil den ukrainske præsident indgår en aftale med Vladimir Putin, lyder vurderingen fra Jacob Kaarsbo. En aftale, som ikke kommer til at holde længe, før konflikten blusser op igen.
I stedet forventer Jacob Kaarsbo, at Europa kommer til at se mere til de russiske soldater, hvis Donald Trump vinder valget.
“Hvis Donald Trump bliver valgt, er det et realistisk scenarie, at Vladimir Putin efter en mulig aftale om våbenhvile i Ukraine vil forsøge at bevæge sig ind i de baltiske lande”, siger den selvstændige rådgiver.
Bliver det i stedet Kamala Harris, som overtager det ovale kontor til november, vil vi med stor sandsynlighed se, at linjen fra Joe Biden fortsætter. Det vil sige, at USA’s tætte forhold til NATO vil forblive intakt, og at støtten til Ukraine fortsætter, siger Jacob Kaarsbo.
Forholdet til Kina spænder til
Det er ikke USA’s ansvar at slukke ildebrande rundt om i verden, hvis du spørger Donald Trump. I stedet ser han gerne, at de amerikanske soldater trækkes tilbage, og at landet samler sig om sig selv.
Men når det kommer til Kina, er situationen noget anderledes. Det skyldes, at Kina har indtaget en så stor økonomisk og militær magt, at den udfordrer USA på den internationale scene.
Derfor vil konkurrencen til Kina fortsætte med Donald Trump ved roret, særligt når det kommer til den kamp, som udspiller sig i Stillehavet.
I kampen om Stillehavet har Kina blandt andet etableret kunstige øer i områder af det sydkinesiske farvand og udnævnt dem til kinesisk territorium, på trods af at områderne udgør internationalt farvand.
Men netop i forhold til Kina, vil Kamala Harris med stor sandsynlighed indtage samme position, lyder vurderingen fra Jacob Kaarsbo.
“Uanset om det bliver Donald Trump eller Kamala Harris, som vinder valget, vil det amerikansk-kinesiske-forhold sandsynligvis forværres”. Dog har Joe Biden forsøgt at føre en dialog med Kina, som Jacob Kaarsbo forventer, at Kamala Harris vil fortsætte, hvis hun bliver valgt.
Uanset hvad, vil handelskrigen med Kina fortsætte, og forholdet vil forværres.
At forholdet kommer til at forværres skal blandt andet ses i lyset af, at Kina er begyndt at levere våben til Rusland, hvilket er et tegn på, at Kina går længere og længere for at støtte Vladimir Putin, lyder det fra Jacob Kaarsbo.
Og det skyldes særligt én ting.
For hvis der er en ting, som statslederne i Kina og Rusland kan blive enige om, er det, at de på et globalt plan bliver truet af de demokratiske stater, fortæller han.
Derfor betragtes Kina som en stor trussel for USA, ikke bare økonomisk men også sikkerhedspolitisk.
En “absolut forværring”
I forhold til den krig, som udspiller sig i Mellemøsten, kommer valgets udfald også til at få betydelig indvirkning.
Hvis Donald Trump bliver valgt, skal vi forvente at se, at udviklingen forværres, lyder dommen fra Jacob Kaarsbo.
“Jeg tror slet ikke, at Donald Trump vil lægge pres på den israelske regering, og så bliver mellemøst-konflikten uløselig”, siger han og understreger, at der er en reel risiko for, at Donald Trump vil indføre tiltag, som vil føre Israel tættere på en annektering af Gaza og Vestbredden.
Det forventes i hvert fald, at Donald Trump vil støtte den israelske højrefløj, hvilket vil skabe grobund for yderligere spændinger i området.
Ender det i stedet med at være Kamala Harris, som indtager posten i Det Hvide Hus, vil hun efter alt at dømme følge nogenlunde samme linje som Joe Biden. Det vil sige, at hun vil have et tøvende engagement, som dog vil komme under pres, når situationen mellem Israel og den såkaldte modstandsakse eskalerer, vurderer Jacob Kaarsbo.
Modstandsaksen er en regional alliance, som Iran har dannet med
blandt andre Hamas i Gaza, Hizbollah-bevægelsen i Libanon, Houthi-bevægelsen i Yemen og forskellige væbnede grupper i Irak og Syrien.
Vender vi blikket væk fra specifikke konflikter rundt om i verden og i stedet ser på demokratiet i et større billede, vil der ske en “absolut forværring” af den demokratiske tilstand, hvis Donald Trump bliver valgt, lyder det fra Jacob Kaarsbo.
Han tør ikke sige noget om, hvad det vil få af betydning for demokratiet internt i det amerikanske land. Men globalt set vil demokratiet stå svagere, da USA og Europa ikke står sammen og derfor ikke kan beskytte styreformen, lyder det.
FAKTA
Hvad har de sagt om den globale sikkerhed?
- “Som præsident vil jeg stå last og brast med Ukraine og NATO”, udtalte Kamala Harris under en tale tidligere på året.
- Hun har tidligere fordømte Kinas aggressive adfærd i Det Sydkinesiske Hav og anklaget landet for at “underminere nøgleelementer i den internationale regelbaserede orden”.
- Hun har flere gang talt med sympati for både israelere og palæstinensere, når det kommer krigen i Gaza. “Jeg arbejder på at sikre krigens afslutning, så Israel er sikker, gidslerne bliver frigivet, lidelserne i Gaza ophører, og det palæstinensiske folk kan realisere deres ret til værdighed, frihed og selvbestemmelse”.
- Donald Trump har lovet at afslutte krigen i Ukraine “på 24 timer” ved at forhandle med Ruslands præsident Vladimir Putin.
- Under et rally tidligere på året har præsidentkandidaten udtalt, at han ville lade Rusland “gøre hvad pokker de vil” med de NATO-medlemmer, som ikke lever op til målet om at bruge to procent af deres BNP på forsvar.
- Kort tid efter at Iran affyrede et missilangreb mod Israel, skrev Donald Trump følgende på sit sociale medie Truth Social: “Se på verden i dag. Se på missilerne, som flyver henover Mellemøsten lige nu. Se på, hvad der sker med Rusland/Ukraine. Intet af dette skete, mens jeg var præsident!”.
