Blot en uge efter det amerikanske valg vil verdens øjne vandre fra USA til Baku i Azerbaijan, når FN’s klimakonference 2024 (COP29) afholdes. Her samles verdens lande for at blive enige om et nyt mål for finansieringen af den grønne omstilling.
Ved dette års møde kommer der til at være særlig fokus på, hvordan verdens rige lande skal bidrage økonomisk til udviklingslandenes omstilling til grøn energi i årene efter 2025.
Det store spørgsmål lige nu er, om USA vil sidde med ved forhandlingsbordet.
Hvis demokraternes kandidat og nuværende vicepræsident, Kamala Harris, vinder, er svaret højst sandsynligt ja.
”Uret tikker ikke blot længere, det dundrer”, sagde Kamala Harris i en tale sidste år for at understrege behovet for handling i forhold til klimaforandringerne.
Går sejren i stedet til republikanernes repræsentant og tidligere præsident, Donald Trump, tyder alt på, at svaret bliver nej.
På hjemmesiden for Donald Trumps valgkampagne står der, at han igen vil forlade “de forfærdeligt uretfærdige Paris-klimaaftaler”. I sin sidste embedsperiode meldte Donald Trump USA ud af FN’s Parisaftale.
Det understreger, at det ikke kun er de amerikanske borgere, som bliver påvirket af udfaldet af valget, når det kommer til klimaforandringerne.
Kolossal udfordring
Donald Trump har tidligere udtalt, at en stor del af klimaforandringerne er “fup”, orkestreret af kineserne for at gøre USA ikke-konkurrencedygtig.
På den baggrund kommer det ikke som en overraskelse, at Donald Trump ønsker at tilbagerulle Joe Bidens klimapolitik og melde sig ud af Paris-aftalen, hvis hovedformål er at gennemsnitstemperaturen ikke overstiger 1,5 °C ved udgangen af dette århundrede.
Ifølge Jarl Krausing, vicedirektør og international chef for den grønne tænketank Concito, vil det være “en kolossal udfordring for hele verden”, hvis pilen peger på Donald Trump.
USA har flere gange spillet en central rolle i klimaforhandlingerne, når det kommer til at samle lande og presse dem, som skal presses. Faktisk har det været “helt afgørende indtil nu”, fortæller Jarl Krausing.
Han mener, at “det kan lamme klimaforhandlingerne”, hvis USA trækker sig ud af Paris-aftalen.
Det skyldes, at det er i år, at de nye klimafinansieringsmål skal defineres. Her er det afgørende, at de rigere lande støder til, for at de globale sydlige lande ikke lægger armene over kors og stiller spørgsmålet: Når verdens største økonomier med det største ansvar ikke ønsker at bidrage, hvorfor skulle de så, forklarer Jarl Krausing.
FN-aftalen er bygget op om kerneprincippet: ’fælles men differentieret ansvar’, som understreger, at alle lande har et medansvar for at nå klimamålet, men at der skelnes mellem de rigere lande, som historisk har haft større klimaaftryk og derfor skal finansiere mere.
Derfor vil der være et stort finansieringshul og et manglende diplomatisk pres, som skal udfyldes, hvis USA melder sig ud af aftalen.
Dog forventer Jarl Krausing ikke, at forhandlingerne stopper fuldstændig. Han tror på, at især Japan og EU vil steppe op, hvis vi ender i en situation, hvor USA melder sig ud.
Desuden hæfter vicedirektøren sig ved, at der fortsat er mange nøgleaktører i delstaterne, som vil fortsætte den grønne udvikling. Det skete sidste gang, Donald Trump sad i Det Hvide Hus.
Helt anderledes lyder vurderingen, hvis Kamala Harris indtager præsidentembedet.
En ledende rolle
Vicepræsident Kamala Harris kalder klimaforandringerne for en “eksistentiel trussel”, som USA skal bekæmpe.
Hun har tidligere lovet at bygge videre på de milliarder af dollars, som Biden-administrationen investerede i vedvarende energikilder. Og hvad angår Paris-aftalen, er der også en stærk forventning til, at USA vil forblive en del af den internationale traktat under ledelse af Kamala Harris.
Hvordan klimapolitikken under Kamala Harris vil se ud mere præcist er usikkert.
Som udgangspunkt forventes det, at Kamala Harris vil læne sig op ad den klimapolitik, som Joe Biden har ført indtil videre. En politik, som er særligt defineret af Joe Bidens implementering af klimainitiativet Inflation Reduction Act (IRA), som er den mest ambitiøse klimapakke i USA nogensinde.
Men i den seneste tid under valgkampen har hun været meget vag, når det kommer til at udtale sig om reel handling. En af de ting, hun har gjort klart, er dog, at hun ikke er for et fracking-forbud. Således har piben fået en anden lyd siden den første præsidentkampagne, hvor Kamala Harris støttede et forbud mod metoden til gas- og olieudvinding.
At hun pludselig udtaler sig meget vagt omkring sin klimapolitik, skyldes dog højst sandsynligt, at hun ikke ønsker at skræmme vælgere væk, lyder vurderingen fra Jarl Krausing.
Alligevel hæfter han sig ved, at hvis Kamala Harris bliver valgt, “er det en betryggelse af, at verdens mest magtfulde økonomi fastholder en ledende rolle i den grønne omstilling af verden”, siger vicedirektøren.
“Det er en turbulent tid, vi lever i, men hvis USA stempler ind og siger, vi holder fast i den grønne omstilling, er det et stabiliserende element i en urolig verden”.
Det amerikanske valg finder sted tirsdag den 5. november 2024.
FAKTA
Hvad har de sagt om klimaet?
- Kamala Harris har tidligere udtalt: “Jeg har altid troet på, og jeg har altid arbejdet for, at klimakrisen er reel”.
- I nyere tid har hun desuden sagt, at “klimaændringerne er blevet en klimakrise”, og at “en trussel er blevet virkelig”.
- Desuden forpligtede hun sig til at stoppe fracking, lige inden hun trak sig fra primærvalgkampen i 2019: “Jeg forpligter mig til at få en Green New Deal vedtaget i Kongressen, at skabe nye stillinger i den grønne sektor og en gang for alle at få sat en stopper for fracking”. I mellemtiden er der dog sket et skift.
- Donald Trump har tidligere udtalt, at en stor del af klimaforandringerne er “fup”, orkestreret af kineserne for at gøre USA ikke-konkurrencedygtig.
- Han har udtalt, at vindmøller forårsager kræft.
- “Bor, baby bor”, siger han ofte under sine kampagnemøder, idet han refererer til produktionen af olie og gas, som han ønsker at udvide.
- Han retter ofte skyts mod the Green New Deal, hvilken han omtaler “the Green New Scam”.
