En Danwatch-undersøgelse

Danske tøjproducenter er uvidende om børne- og tvangsarbejde i bomuld

Redaktør: Louise Voller | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

Undersøgelsen er produceret med støtte fra Danidas CSR-pulje 2013.
24. september 2014
Undersøgelsen viser ‘Børne- og tvangsarbejde i vores bomuld’ viser risiko for børne- og tvangsarbejde i bomuldsproduktion til danske forbrugere. Mange tøjproducenter aner ikke, hvordan deres bomuld produceres.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Undersøgelsen viser
  • 11 virksomheder kender ikke oprindelsen af al deres bomuld.
  • Virksomheder, der ved, hvor de får alt eller dele af deres bomuld. angiver Indien, Kina, USA og Tyrkiet som oprindelseslande.
  • Kun få virksomheder stiller konkrete krav om bomulden i deres produkter.
  • 4 virksomheder har en egentlig politik om, at de ikke anvender bomuld fra Usbekistan.

De plukker bomuld i 10-12 timer hver dag. Kvinder, børn og mænd knokler i Usbekistans bomuldsmarker, de lever i markerne, ofte uden adgang til rent drikkevand og mad. Og problemet er langtfra isoleret til Usbekistan.DanWatch har kortlagt rapporter om børne- og tvangsarbejde i 80 procent af den globale bomuldsindustri. I fem af de største bomuldsproducerende lande, Usbekistan, Kina, Indien, Pakistan, Brasilien, er der rapporter om omfattende børne- og tvangsarbejde, men også i mindre grad i USA.

En stor del af bomulden ender i Europa og USA, hvor det anvendes i tøj og tekstiler. Ifølge en ny survey fra DanWatch ved danske tøjvirksomheder meget lidt om, hvor deres bomuld kommer fra, og under hvilke forhold det produceres.

Svært at spore bomuld

Bomuldens vej til Europa og USA er kringlet, da den ofte er igennem seks- syv led, før den ender i tøj på danske hylder. Allerførst bliver den solgt på globale markeder, hvorefter den sendes til spinderier og spindes til tråd. Spinderierne bruger ikke kun bomuld af én oprindelse, men kan blande bomuld dyrket i forskellige lande for at ramme den ønskede kvalitet. Næste led i kæden er strikning eller vævning af tekstiler, der igen videresælges til producenten af den endelige vare, der producerer for eksempel jeans eller t-shirts.

Bomuld via Bangladesh

Bangladesh har en minimal bomuldsproduktion i modsætning til Kina, der er verdens største bomuldsproducent. I Kina plukker børn helt ned til seks års-alderen  bomuld, som de bærer i tunge læs, og særligt i Xinjang, der er den største bomuldsproducerende region i Kina, er der rapporter fra US Labor Department om studerende, der tvinges ud i bomuldsmarkerne for at arbejde.

Tilsammen importerer de to lande langt hovedparten af usbekisk bomuld, og de er samtidig er hhv. den største og tredjestørste eksportør af tøj og beklædningsgenstande til Danmark. Bomuld plukket under tvang eller af børn kan ad denne vej ende i danske produkter som t-shirts, tennissokker eller bukser.

En industri med store problemer

Endelig kan bomulden handles via lande som Tyskland, Sverige og Italien, der også er store eksportører af beklædning til Danmark og samtidig store aftagere af beklædningsgenstande fra bla. Bangladesh og Kina. Der rapporteres dog om problemer med børne- eller tvangsarbejde i produktionen i alle de seks største bomuldsproducerende lande.

I Indien i 2010 arbejdede knap 380.000 børn i landets fire primære bomuldsregioner med at sortere bomuldsfrø eller adskille frøene fra bomuldsfibrene på fabrikker, hvor de bl.a. bliver udsat for støv, der kan give alvorlige lungesygdomme.

I Pakistan arbejder særligt piger helt ned til syv år med at så, vande og sprøjte pesticider i bomuldsmarkerne, og ifølge pakistanske Labor Education Foundation har bomulden, mængden og karakteren af børnearbejde ikke ændret sig de senere år.

Sådan gjorde vi

Undersøgelsen er finansieret fra Danidas CSR-pulje.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664