Undersøgelse
Støt Danwatch

Din dåsetun er fanget af "mistænkelige" både, der sejler under radaren

Fiskerbåde ud for Afrikas østkyst, hvis fangst ender i danske supermarkeder, sejler i lange perioder med et lovpligtigt sporingssystem slukket. Det indikerer, at de har noget at skjule, siger eksperter. Tidligere i år blev to spanske fiskerbåde idømt bøder for lignende forseelser.
Fiskerbåde ud for Afrikas østkyst, hvis fangst ender i danske supermarkeder, sejler i lange perioder med et lovpligtigt sporingssystem slukket. Det indikerer, at de har noget at skjule, siger eksperter. Tidligere i år blev to spanske fiskerbåde idømt bøder for lignende forseelser.
Illustrationer: Ditte Lander Ahlgren
Redaktør: Adam Dyrvig Tatt | Executive Editor: Jesper Nymark

April, 2018. Ud for Afrikas østkyst i det vestlige Indiske Ocean sejler en spansk fiskerbåd. Den fisker efter tun og har kurs mod Somalias farvand. 

Klokken 02.24 slukker den pludselig for et identifikationssignal og forsvinder fra radaren. Først 22 dage efter dukker den op igen, denne gang på vej tilbage mod havnen i Victoria på Seychellerne.  

Båden hedder Jai Alai og tilhører det spanske tunfiskeri Echebastar, hvis fisk havner i en lang række danske supermarkeder. Blandt andet i SuperBrugsen, Irma, Rema1000 og MENY.   

Danwatch har sporet dåsetuns varekæden fra Det Indiske Ocean, hvor Echebastar fanger tun, til hylderne i de danske supermarkeder. Illustration: Ditte Lander Ahlgren

Det er ikke unormalt, at Echebastars seks både ud for Afrikas østkyst på den måde slukker deres automatiske identifikationssystem (AIS), tværtimod. Og det gør de stadig, viser data, Danwatch har hentet hos Global Fishing Watch.

Faktisk har bådene samlet set haft slukket for signalet i mere end 2.600 dage over de seneste 5 år. For Jai Alai er der tale om 554 dage 

Og det kan have været et brud på europæiske og internationale regler for fiskeri, vurderer eksperter. Ifølge både EU og FN’s Søfartsorganisation (IMO) skal signalet nemlig i udgangspunktet være tændt til enhver tid, og i september i år tildelte spanske myndigheder bøder til to både, der slukkede for deres AIS uden grund i Atlanterhavet.

Echebastar og virksomheden Princes Tuna Mauritius, som forarbejder tunen, kommer den på dåse og sælger den videre til Danmark, insisterer på, at bådene overholder reglerne. Men det er Dirk Zeller, der forsker i fiskeriet i Det Indiske Ocean ved University of Western Australia, knap så sikker på.  

“Den spanske flåde er en af de værste, når det kommer til brugen af AIS og er mistænkt for aktivt at bryde reglerne. Det bør de sanktioneres for”, siger han til Danwatch.  

Han mener, at Echebastars omfattende sejlads uden AIS indikerer, at de har noget at skjule. 

“Man kunne jo forestille sig, at bådene fisker i områder, hvor de simpelthen ikke har tilladelse”, siger Dirk Zeller.  

Slukker af hensyn til sikkerheden 

Ifølge IMO “skal AIS altid være i brug når skibene er undervejs eller ved anker”.  

Der er dog en enkelt undtagelse: 

“Hvis kaptajnen mener, at brugen af AIS kan kompromittere besætningens sikkerhed, eller hvis sikkerhedstruslen er stor, kan AIS slukkes”, lyder det.  

  • I Europa regulerer tre regler fiskerbådenes brug af AIS. Et EU direktiv fra 2002, en EU forordning fra 2009 og Den Internationale Søfartsorganisation fastsatte standarder fra 1974.
  • Fiskerne skal have tændt signalet, medmindre navigationsoplysningerne skal beskyttes.
    Ifølge EU’s forordning gælder reglerne for alle fiskerbåde, der er længere end 15 meter.
  • For at et fiskeri kan opnå MSC-certificering, skal det blandt andet bidrage til bæredygtige fiskebestande, minimering af miljøpåvirkninger og effektiv fiskeriforvaltning.
  • Når et certificeret fiskeri eller andre virksomheder vil bruge MSC’s logo, skal de betale et gebyr.

Et lignende sæt regler findes i EU-regi.  

Spørger man Echebastar er det da også lige netop af hensyn til besætningens sikkerhed, at de slukker for AIS-signalet.  

Virksomheden er ikke vendt tilbage på Danwatchs henvendelser, men i en netop udgivet rapport fra certificeringsordningen MSC afviser de, at de sejler uden AIS af andre årsager end sikkerheden.  

“Vores skibe slukker aldrig for AIS af kommercielle årsager", svarer Echebastar i rapporten og tilføjer:

"Det er af hensyn til vores besætnings sikkerhed, at vi slukker for AIS”.

Lignende forklaringer kommer i svar til Danwatch fra MSC, Princes Tuna Mauritius - som ifølge en aktindsigt hos Fødevarestyrelsen har solgt knap 2.000 tons tun til Danmark de seneste par år - samt i svar fra de danske importører, Coop, Dagrofa og Rema1000.  

“AIS bliver nogle gange slukket for at mindske den meget reelle risiko for pirateri”, skriver en talsperson for Princes Tuna Mauritius i et svar, som Dagrofa også henviser til i en mail til Danwatch.  

Dagrofa ejer:

  • MENY
  • Spar
  • Min Købmand
  • Let-Køb

Coop ejer:

  • SuperBrugsen
  • Kvickly
  • Dagli'Brugsen
  • Fakta
  • 365discount
  • Irma

Hos Coop tilføjer CSR-chef Thomas Roland, at bådene er udsatte, når de i længere perioder fisker i det samme farvand. Og hos Rema 1000 skriver kommunikationschef Jonas Schrøder, at bekymringen om pirater er reel “da Echebastar har haft en kapring af et skib i 1,5 måned”. 

Ingen succesfulde piratangreb siden 2017 

Den kapring, Jonas Schrøder henviser til, ligger 13 år tilbage. Derfor giver Dirk Zeller fra University of Western Australia heller ikke meget for pirateri-forklaringen.  

“Pirateritruslen ud for Afrikas østkyst er dalet drastisk de seneste år”, siger han. 

Heller ikke Jessica Larsen, der forsker i maritim sikkerhed på Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at Echebastar-flådens AIS-politik er proportional med sikkerhedstruslen i Det Indiske Ocean.  

“Det er bredt anerkendt, at pirateriet stadig udgør en latent fare, men truslen har været stærkt nedadgående de seneste år,” siger Jessica Larsen og fortæller videre:

“En lang række forskellige sikkerhedsforanstaltninger, både militært og ude på skibene, har ændret situationen, så vi faktisk skal helt tilbage til 2017 for at finde det seneste succesfulde angreb”.  

Som konsekvens har shippingindustrien for nyligt besluttet at nedjustere deres risikovurdering af Det Indiske Ocean, så det ikke længere regnes for et “højrisikoområde”.  

Læs parternes fulde svar her

Det er vores opfattelse, at overholdelse af de aftalte foranstaltninger bør være en minimumsstandard for alle flåder i det Indiske Ocean, og at hvilken som helst part, som bryder foranstaltningerne, bør holdes ansvarlig. Men vi er også opmærksomme på, at det officielle sporingssystem i EU’s, Seychellernes og Mauretaniens kontrolprocesser er VMS fremfor AIS, som nogle gange bliver deaktiveret for at imødekomme truslen for pirateri.

VMS data er transmitteret til de stater, som bådene er flaget under, og godkendt af deres kontrolorganer, før de bliver sendt til de relevante EU-myndigheder og videre til det Indiske Oceans Tunkomissions Sekretariat og Overholdelskomitté. Ingen beskyldninger eller mistanker om ulovlig, ikke-rapporteret eller ikke-reguleret fiskeri er blevet rejst inden for komittéen. Vi forstår også, at Echebastar arbejder på at adressere de betingelser, som blev rejst i MSC’s seneste overvågelsesrapport i forhold til brugen af VMS og AIS.

- Er COOP bekendt med AIS-problematikken i Echebastar-flåden? Og er det i så fald noget, I har været i dialog med Princes Tuna Mauritius om? 

Nej, vi var ikke bekendt med en særligt problematik omkring slukket AIS-udstyr, før jeres henvendelse. Vi har været i dialog med vores leverandør og MSC samt vores indkøbsselskab, Coop Trading, som indkøber tun fra flere forskellige virksomheder. Det er en særskilt problemstilling, som relaterer til purse seine fiskeri i et farvand med pirat-aktivitet. Fiskeriet af de små tunarter, som skipjack, foregår således i samme område i længere tid ad gangen, hvorved fiskeflåden er særlig sårbar over for angreb fra pirater. Derfor er det udbredt praksis at slukke for AIS-udstyret, mens man ligger samme sted. Dette er i overensstemmelse med MSC’s retningslinjer, når der som her er grund til det.

- Er COOP enige med Blue Marine Foundation, MSC og eksperter i, at langvarige slukninger af AIS-systemerne er problematiske og stiller spørgsmålstegn ved bæredygtigheden og lovligheden af fiskeriet? 

Nej, vi mener ikke der er grund til at mistænke ulovligheder blot fordi AIS-systemet ikke bruges visse steder i det Indiske Ocean. VMS-systemet er stadig aktivt og data samles op af de nationale myndigheder (Spanien) og er også tilgængelig for MSC’s inspektion. Vi er derfor glade for, at fiskeriet er MSC-certificeret, hvilket efter vores mening giver god sikkerhed for, at fiskeriet foregår lovligt.

- Hvad - hvis noget - vil COOP gøre for at påvirke Echebastar til øget brug af AIS? 

Vi er trygge ved den handlingsplan, som MSC har lagt for at få øget anvendelsen op til højest mulige niveau uden at kompromittere fiskernes sikkerhed.

- Hvad tænker COOP om, at et så centralt dataset som VMS-data ikke er offentligt tilgængeligt, og at det dermed ikke er muligt for offentligheden til fulde at efterprøve industriens påstand om, at de ikke slukker deres AIS-system at kommercielle årsager?

Hvis det var åbent og tilgængeligt live på samme måde som AIS ville det betyde, at også VMS-systemet ville udsætte fiskerne for risici. Som nævnt er vi derfor tilfredse med at data er åbne for de nationale myndigheder og for kontrollen (på vegne af MSC).

- Hvordan kan forbrugerne i COOP være 100% sikre på, at tunen fra Princes Tuna Mauritius er fanget lovligt og bæredygtigt, når det i lange perioder ikke er muligt at monitorere Echebastar-flådens færden? 

Som beskrevet ovenfor, mener vi stadig, at det MSC-certificerede fiskeri i kombination med vores Code og Conduct giver høj sikkerhed for, at tunen er lovligt fanget fra bæredygtigt forvaltede bestande.

- Den 25. november forelægger vi Coop eksperternes vurdering af truslen for pirateri i Det Indiske Ocean og data på Jai Alais brug af AIS-signalet. Til det svarer Thomas Roland:

Tak for de opfølgende spørgsmål. Hvis I udgiver mandag har vi ikke tid til at gå tilbage til leverandøren eller spørge yderligere ind til sagen. Men på basis af det, du oplyser her, synes vi bestemt, at det er en problemstilling, man skal tage alvorligt og rette op på, hvis det er muligt.

Vi har henholdt os til forklaringen om risikoen for pirater – og selvom du citerer en forsker for, at de ikke er interesseret i fiskefartøjer – så gik det ikke desto mindre netop ud over et skib fra dette rederi, Echebastar, for 15 år siden. Så måske er de mere forsigtige end andre.

MSC har i deres rapport lagt en handlingsplan for at maksimere brugen af AIS-systemet, ligesom de som nævnt tidligere har adgang til VMS-data. Det har os bekendt ikke givet anledning til, at MSC ikke fortsat har valgt at certificere fiskeriet. Det er vores sikkerhed for, at fiskeriet er lovligt.

Men når det er sagt er det klart, at jeres henvendelse får os til at drøfte, om der er endnu mere, vi kan gøre, for at være sikre på, kun at sælge varer, der er fisket lovligt og forsvarligt. Det skal det være, og det er også, hvad vi beder vores leverandører om at leve op til, når vi indgår aftaler med dem.

Den 14. november spørger vi Dagrofa om, de er bekendt med AIS-problematikken i Echebastar-flåden, om de har været i dialog med Princes Tuna Mauritius om den, og om de er enige med Blue Marine Foundation, MSC og eksperterne i, at langvarige AIS-slukninger er problematiske.

Vi spørger også hvad de vil gøre for at påvirke Echebastar-flådens brug af AIS, hvad de tænker om at VMS-data ikke er offentligt, og hvordan forbrugerne kan være sikre på, at tun fra Princes Tuna Mauritius er fanget lovligt og bæredygtigt. Til det svarer Henrik Johannsen:

I Dagrofa arbejder vi sammen med vores leverandører på at forbedre både sociale og miljømæssige forhold. Dette gælder også inden for fiskeri, hvor vi forhandler certificerede produkter, løbende rådfører os med MSC Danmark og er repræsenteret i det kommende Partnerskab for bæredygtigt fiskeri.

Vores leverandører skal efterleve de krav som er angivet i de indgåede rammeaftaler og Code of Conduct.

Man kan læse mere om Dagrofas arbejde med sociale og miljømæssige forhold i CSR-afsnittet i årsrapporten for 2021. 

Vi har haft kontakt med vores leverandør Princes Tuna Mauritius, som har sendt vedhæftede udtalelse. Ved yderligere spørgsmål, henviser vi til vores leverandør Princes Tuna Mauritius.

- Den 25. november forelægger vi Dagrofa eksperternes vurdering af truslen for pirateri i Det Indiske Ocean og data på Jai Alais brug af AIS-signalet. Dagrofa vender ikke tilbage på henvendelsen inden udgivelse.

- Er Rema1000 bekendt med AIS-problematikken i Echebastar-flåden? Og er det i så fald noget, I har været i dialog med Princes Tuna Mauritius om?

Vi er bekendt med problematikken, da rapporten udkom i maj 2022, og vi har tæt dialog med alle vores leverandører om ansvarlighed.  

- Er Rema1000 enige med Blue Marine Foundation, MSC og eksperter i, at langvarige slukninger af AIS-systemerne er problematiske og stiller spørgsmålstegn ved bæredygtigheden og lovligheden af fiskeriet?

I den dialog vi har haft, er der ret stor uenighed mellem BMF og MCS. Så vidt vi er informerede, så slukker fiskerne AIS systemerne, fordi de er bange for pirater, hvilket er en reel bekymring da Echebastar har haft en kapring af et skib i 1,5 måned. Vi ser heller ikke en ublu korrelation mellem slukning og ulovlig fiskeri. De seks skibe, som Echebastar har i det område skal rapportere deres VMS data til Spanien/Seychellerne og The Indian Ocean Tuna Commission har så vidt vides ikke fundet nogen uregelmæssigheder jvf regulering og krav i deres compliance committee. Vores holdning er, at MSC, der allerede har lavet Corrective Action Planer, bør stille krav til leverandørerne, de certificerer. 

- Hvad - hvis noget - vil Rema1000 gøre for at påvirke Echebastar til øget brug af AIS?

Vi mener, det primært er MSC, der skal drive agendaen direkte med leverandørerne, men vi påvirker vores leverandører og beder om forklaringer, hvis vi er i tvivl om, de forstår og efterlever vores leverandørstyringskrav. 

- Hvad tænker Rema1000 om, at et så centralt dataset som VMS-data ikke er offentligt tilgængeligt, og at det dermed ikke er muligt for offentligheden til fulde at efterprøve industriens påstand om, at de ikke slukker deres AIS-system at kommercielle årsager?

Vi mener at de to instanser, samt IOTC, hvor VMS data indberettes er de rette til at vurdere tekniske dataset. 

- Hvordan kan forbrugerne i Rema1000 være 100% sikre på, at tunen fra Princes Tuna Mauritius er fanget lovligt og bæredygtigt, når det i lange perioder ikke er muligt at monitorere Echebastar-flådens færden?

Der er ikke nødvendigvis en-til-en sammenhæng mellem ulovlighed fangst og slukning af AIS. Som udgangspunkt savner vi beviser for, at tunen er fanget ulovligt. Vi har haft tæt dialog med vores leverandører og føler os betryggede i, at de overholder MSCs krav. 

- Den 25. november forelægger vi Rema 1000 eksperternes vurdering af truslen for pirateri i Det Indiske Ocean og data på Jai Alai's brug af AIS-signalet. Jonas Schrøder har svaret, at de ikke har mere at tilføje.

“Det er et tegn på, at man vurderer, at problemet med pirateri for nu er på et minimum”, siger Jessica Larsen.

Forskeren henviser samtidig til, at det fra en lang række myndigheder og organisationer faktisk anbefales, at man har tændt for AIS’en i pirat-fyldte farvande – og ikke slukker det. Netop af hensyn til sikkerheden.  

Hun bemærker også, at piraterne i det vestlige Indiske Ocean typisk slet ikke er interesseret i fiskefartøjer.  

“Det er som regel containerskibe, der er interessante for piraterigrupperne”, siger hun.  

Jessica Larsen vurderer, at der overordnet set kan være tre årsager til, at industrifiskerier slukker deres AIS-systemet. 

  1. de kender ikke reglerne
  2. de er fare 
  3. bådene gør noget, de vil holde skjult

De to første forklaringer tror hun ikke rigtig på:  

“Det er jo ikke fordi, flåderne ikke kender reglerne, og jeg synes heller ikke det virker oplagt, at de er i fare så ofte og i så lange perioder. Dermed fristes man jo til at tænke, at fartøjerne for eksempel fisker steder, de ikke bør”, siger hun.  

Manglende gennemsigtighed 

I deres forsvar af Echebastar henviser både Princes Tuna Mauritius og de danske supermarkeder til, at bådenes såkaldte VMS-data viser, at slukningen af AIS-signalet ikke dækker over ulovligt fiskeri.  

VMS står for Vessel Monitoring System og kan ligesom AIS-signalet bruges til tracke en båd. Men hvor AIS-data er offentligt tilgængeligt – for eksempel hos Global Fishing Watch – er VMS-data forbeholdt fiskeindustrien selv og officielle myndigheder.  

"Vi ser ikke en ublu korrelation mellem slukning og ulovlig fiskeri", siger Jonas Schrøder og tilføjer, at bådene skal rapporterer deres VMS-data til myndighederne.

Så vidt Jonas Schrøder ved, har de ikke fundet uregelmæssigheder. At VMS-data ikke er tilgængeligt for offentligheden er et problem, mener Dirk Zeller:

“Det faktum, at data fra bådenes VMS sjældent bliver offentliggjort, antyder, at der er problemer med gennemsigtighed og ansvarlighed. Det lugter af, at myndighederne dækker over noget. Hvad er det, de har brug for at skjule?”, siger forskeren fra University of Western Australia. 

Ignacio Fresco Vanzini, policyrådgiver hos Oceana, en international organisation, der arbejder for at beskytte verdenshavene, er enig. Systematisk slukning af AIS-signalet bør være strafbart – uanset hvad.  

“Det er enormt vigtigt, for det er den eneste måde, vi kan promovere gennemsigtighed med, hvad der foregår til havs og undgå fiskeri under radaren”, siger Ignacio Fresco Vanzini.  

Eventuelle sanktioner er op til de myndigheder, en båd er flaget under. I Echebastars tilfælde vil det sige de spanske og seychelliske myndigheder, da tre af fiskeriets både er flaget i Spanien og de øvrige tre i Seychellerne.  

Danwatch har forgæves forelagt de respektive bådes brug af AIS for myndighederne i de to lande.  

I Spanien blev der i september i år dannet præcedens på området. Den spanske regering tildelte – på baggrund af en rapport fra Oceana i 2018 - bøder til to fiskerbåde taget i grundløse slukninger af AIS under deres sejlads i Atlanterhavet. Ved den lejlighed udtalte Oceana: 

“At slukke for AIS er et brud på EU’s fiskerilovgivning og forhindrer opdagelsen og sanktioneringen af potentielt illegalt fiskeri”.  

EU’s kontor for maritime anliggender oplyser til Danwatch, at de har rettet henvendelse til spanske myndigheder for at blive klogere på Echebastars sejlads.  

Fiskeri i farvand uden tilladelse 

Præcis hvad Echebastar-bådene foretager sig, når deres AIS er slået fra, er i sagens natur ikke til at vide. Men de fisker i hvert fald.  

Med Coops sporingsværktøj har Danwatch kortlagt, hvordan båden Jai Alai mellem den 11. og 26. november 2021 fangede tun, der i hvert fald endte på dåser i SuperBrugsen i Tranbjerg uden for Aarhus. I samme periode - indtil den 25. november om aftenen - havde Jai Alai slukket for deres AIS, viser data fra Global Fishing Watch.  

Havmiljøorganisationen Blue Marine Foundation, der undersøger fiskeindustrien, kan også kun gisne om, præcis hvad Echebastar-flåden foretager sig i perioderne uden AIS-systemet tændt. Men de har tidligere afdækket, at både spanske og franske fiskerier i det vestlige Indiske Ocean fisker i farvand, hvor de ikke har tilladelse til at være.  

Det kunne for eksempel være i Somalias eksklusive økonomiske zone, deres såkaldte EEZ.  

En EEZ (Exclusive Economic Zone) er et afgrænset område ud for en kyststats territorialfarvand, hvor fremmede både ifølge FN’s havretskonvention skal have tilladelse af kyststaten til at fiske.  

I sommer udgav Blue Marine Foundation en rapport, der analyserede aktiviteten hos spanske og franske tunfiskerbåde ud for Afrikas østkyst, herunder Echebastars seks både.  

Europæisk kritik af rapporten

  • Europêche, en forening der repræsentere europæiske fiskere, har kritiseret Blue Marine Foundations rapport.
  • Europêche mener ikke, at der er foregået illegal fiskeri i andre landes eksklusive økonomiske zoner, og at rapporten bygger på data, der ikke er troværdigt. Den fulde kritik kan læses her.
  • Ifølge Blue Marine Foundation bygger rapporten på den samme data, som Europêche har adgang til.

I rapporten beskrives det, hvordan spanske både i 2016 angiveligt fangede 19 tons fisk i Mozambiques eksklusive økonomiske zone, og i 2017 og 2018 fangede 330 tons fisk i Somalias eksklusive økonomiske zone. I ingen af årene havde EU en fiskeriaftale med de pågældende lande.  

“Det er usandsynligt, at den fiskeriaktivitet var lovlig”, skriver Blue Marine Foundation i rapporten.  

Blue Marine Foundations arbejde er lavet på baggrund af data, som fiskerierne er forpligtet til at melde ind. Den AIS-data, Danwatch har hentet, kan ikke bruges til direkte at efterprøve Blue Marine Foundations påstande, men Global Fishing Watchs database giver alligevel en fornemmelse af potentiel ulovlig aktivitet.  

I tre tilfælde - 17. april 2018, 5. september 2018 og 27. juli 2019 - er Echebastar-båden Jai Alai forsvundet fra AIS-radaren, mens den havde direkte kurs mod Somalias eksklusive økonomiske zone. Samme båd lavede et lignende nummer nær Mozambique i april 2019.  

Se hvordan Jai Alai forsvinder fra radaren

I april 2018 havde Jai Alai kurs mod Somalias farvand, men forsvandt pludseligt fra radaren. 22 dage dukkede båden op igen tæt ved havnen i Victoria, Seychellerne. Illustration: Ditte Lander Ahlgren
Kilde: Global Fishing Watch

Risikerer at miste certificering  

Echebastar risikerer ikke alene en bøde, hvis spanske myndigheder følger deres eget eksempel fra dommen i september i år. Selskabet kan i yderste konsekvens også at miste den eftertragtede MSC-certificering, de fik i 2018. Det fremgår af MSCs seneste kulegravning af Echebastar.  

“Det betragtes som problematisk, at der ikke er klart bevis for årsagen til at slukke for AIS”, skriver MSC

Senest i 2026 skal Echebastar “føre bevis for, at brugen af AIS på alle Echebastars både, er fuldt ud dokumenteret,” lyder det i rapporten udgivet 3. november i år.  

Det krav bakker Dirk Zeller, der forsker i fiskeri i Det Indiske Ocean, op. 

“Hver gang en af deres både slukker for AIS’en, bør de straks fremlægge dokumentation for, at deres sikkerhed vitterligt var truet på det pågældende tidspunkt”, siger han.  

I deres rapport stiller MSC samtidig også spørgsmålstegn ved, om Echebastars mange sejltimer uden deres AIS tændt, vitterligt bunder i truslen fra pirater.  

MSC skriver, at slukningen af AIS kan være berettiget på grund af pirateri i det vestlige Indiske Ocean. Men med faldet i antallet af kapringer, kan man forvente, at signalet også vil være tændt oftere.

Hos Rema1000 vil man nu følge MSC’s vurdering af Echebastars AIS-politik nøje.  

“Vi mener, det primært er MSC, der skal drive agendaen direkte med leverandørerne, men vi påvirker vores leverandører og beder om forklaringer, hvis vi er i tvivl om, de forstår og efterlever vores leverandørstyringskrav”, skriver kommunikationschef Jonas Schrøder.  

Det samme vil Coop. Men efter Danwatch forelagde koncernen, hvordan Jai Alai i april 2018 havde kurs mod Somalia for så at forsvinde i 22 dage, vil de undersøge, om de kan gøre mere for at sikre, at tunen er fanget på lovlig vis.

"Jeres henvendelse får os til at drøfte, om der er endnu mere, vi kan gøre, for at være sikre på, kun at sælge varer, der er fisket lovligt og forsvarligt. Det skal det være, og det er også, hvad vi beder vores leverandører om at leve op til, når vi indgår aftaler med dem", skriver Thomas Roland, CSR-chef i Coop.

Danwatch har også forelagt hændelsen for Rema 1000 og Dagrofa, men ingen af dem har yderligere kommentarer.

Imens cirkler Echebastars både rundt efter flere tun ud for Afrikas østkyst, tilsyneladende stadig med deres AIS slukket i lange perioder.  

Senest havde Jai Alai havde deres AIS slukket fra 5. maj til 30. juni i år. 

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram