Christian Erin-Madsen
Tidligere
Næste
Det ukontrollerede forbrug af antibiotika i Vietnams rejedamme, som Danwatch har beskrevet, har også betydning for danskernes sundhed.
Det mener en række professorer, Danwatch har talt med. De er enige om, at der ikke bør tages for let på antibiotikarester i rejer, fordi det kan føre til, at resistente bakterier bliver spredt og fordi danskere kan blive overfølsomme overfor antibiotika.
“Det vil kunne føre til stigende behandlings-
vanskeligheder. Jo mere resistens, jo vanskeligere bliver infektionerne at behandle, jo flere mennesker dør af det. Det er jo det meget elementære regnestykke”, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor og overlæge, dr.med i klinisk Mikrobiologi på SDU.
Han mener, det er afgørende at begrænse antibiotikaforbruget kraftigt, hvis ikke bremse det helt. Det gælder også, selvom det kun er små mængder, der ender i hver enkelt reje.
Antibiotika i knap hver ottende prøve
Danwatch har ikke kunnet skaffe data, der giver et samlet overblik over hverken antibiotikaforbruget i Vietnams rejer eller de antibiotikarester, der ender i rejerne, men en test af i alt 13 forskellige pakker frosne rejer fortæller, at antibiotikarester ender i Danmark.
Pakkerne, der var produceret i Vietnam, blev købt i danske supermarkeder og resultatet viste, at selvom ingen pakker havde antibiotikarester over Fødevarestyrelsens grænseværdi, havde tre pakker rester af fire forskellige typer bredspektret antibiotika.
Det er ikke tre tilfældige fund.
Fødevarestyrelsen har i 2016-17 fundet antibiotikarester i 15 ud af de i alt 118 stikprøver, der blev taget af rejer importeret fra Vietnam. I alt indeholdt knap hver ottende prøve altså antibiotikarester. Det viser en aktindsigt Danwatch har fået.
Niels Frimodt-Møller, der er professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet i København, mener det er problematisk. Han arbejder til daglig med resistensproblematikker.
“Man skal kunne bruge antibiotika til at bekæmpe sygdom, men I de her rejefarme hælder de det ned til samtlige rejer. Det svarer til at have et barn med mellemørebetændelse og så får alle i klassen penicillin”, siger Niels Frimodt-Møller.
Noget galt med produktionen
Danwatch har også talt med kilder, der fremhæver, at der er er tale om små mængder og at det kun er de små landbrug, der har problemer med at styre forbruget. Derfor, mener de, er det useriøst at råbe op om antibiotikaforbruget i Vietnam.
Frank Møller Aarestrup er professor og forskningsgruppeleder i Genetisk Epidemiologi på Danmarks Tekniske Universitet. Det undrer ikke ham at spørgsmålet om resistens giver anledning til debat.
“Ja, det er et problem, men er det et stort problem? Definer stort”? spørger han og uddyber:
“Det grundlæggende her er vel, at der i Sydøstasien og i rejeindustrien er et system, der løbende er afhængig af at få tilført antibiotika. Jamen så er der noget galt med produktionen. Og det bør man vel kigge på”?
%
af landmændene gav deres rejer antibiotika i de første tre måneder af rejernes liv for at bekæmpe sygdomme.
Kilde: En rundspørge foretaget i 2015-2016 af den vietnamesiske regerings afdeling for dyresundhed blandt 218 rejefarmere i provinsen Bac Lieu.
Overfølsomhed er også en risiko
Der er overordnet to problemer ved antibiotikarester i vores madvarer, fremhæver Niels Frimodt-Møller og Hans Jørn Kolmos i forening. Det ene er den nævnte resistens. Det andet er, at folk uforvarende kan komme til at indtage antibiotikarester, de er overfølsomme overfor.
“Man kan udvikle allergi og overfølsomhed over for de pågældende stoffer – det gælder også antibiotika. Det er særligt uheldigt ved antibiotika, for så kan du ikke bruge de stoffer overfor de patienter i fremtiden”, siger Niels Frimodt-Møller.
Det kan også føre til anafylaktisk chok, supplerer Hans Jørn Kolmos. Det er en teoretisk og yderst sjælden risiko, men den findes, og er ikke noget man bør tage for let på.
“Der er en risiko for at få anafylaktisk chok. Den er sjælden, lidt ligesom at blive ramt af et lyn eller en sten fra en motorvejsbro, men det er ikke det samme som, at vi ikke gør noget ved det”, siger han og pointerer:
“Selvfølgelig er det sjældne fænomener, men vi ved jo ikke, om der også findes en gråzone af symptomer, som vi ikke rigtig tilskriver det her, men som alligevel kan tilskrives antibiotikarester”.
Han mener ikke, det giver mening at tale om grænseværdier, for der er ikke nogen nedre grænse for, hvilken mængde der kan give anafylaktisk chok, påpeger han.
Antibiotikaresistente bakterier dræber
Problemer med antibiotikaresistens er allerede tydeligt til stede rundt om i verden, fortæller professor Michael Gilmore, der er specialist i mikrobiologi og immunologi på Harvard Universitet.
Mange års overforbrug af antibiotika har gjort, at selv simple bakterieinfektioner med tiden ikke længere kan behandles med antibiotika.
“Rundt om i verden dør omtrent fire mennesker hvert minut af infektioner, som plejede at være mulige at behandle, men som ikke længere er. I 2050 kan det vokse til tusinder”, siger han og understreger, at sager som overforbrug af antibiotika i rejeproduktion er med til at skubbe til den problematik.
Niels Frimodt-Møller fremhæver, at særligt børn dør af multiresistente bakterier i mindre udviklede lande, hvor der er dårlig hygiejne, renlighed og ringe kontrol med sundhedsvæsenet.
“Det er et kæmpe problem, og det vil ramme de lande med højere dødelighed først. Frygten er, at det breder sig”, siger han.
Han har været med til at lave en undersøgelse i Ghana, hvor urin fra 200 ghanesere blev undersøgt. Ingen af dem havde taget antibiotika de sidste 14 dage, men alligevel havde 7 ud af 10 antibiotika i urinen.
”Det måtte for en dels vedkommende stamme fra fødevarer som f.eks. kyllingekød, hvor der tidligere var fundet tetracyklin i både lokalt produceret og importeret kød”, siger Niels Frimodt-Møller.
Jeg ville ikke drømme om at sætte mine tænder i fødevarer, som indeholder antibiotikarester. Det er fuldstændig klart og præcist, og jeg kan ikke se nogen grund til at nogen mennesker skulle gøre det.
Resistensudvikling går hurtigt
Selvom der bliver udviklet nye behandlingsmetoder, går resistensudviklingen ifølge Niels Frimodt-Møller langt hurtigere.
“Resistensudvikling buldrer frem i Sydeuropa, Afrika og Asien. Og den har overhalet frembringelsen af ny antibiotika. I Indien, Kina og Afrika har der været slemme eksempler. Det hele handler om, at de ikke har styr på antibiotikaforbruget. Det er det, vi har været gode til i de nordiske lande, men det kræver en indviklet struktur af sundhedsvæsen med alt fra praktiserende læger, der overholder en receptpligt til et velstruktureret apotekervæsen, der gør, som der bliver sagt”, siger Niels Frimodt-Møller.
Hans Jørn Kolmos har igennem flere år taget aktivt del i debatten om, hvilken betydning uønskede antibiotikarester kan få for mennesker.
I den danske griseproduktion har der igennem mange år, ifølge Hans Jørn Kolmos, været et kraftigt overforbrug af bredspektret antibiotika, fordi grisene er blevet flokmedicinerede – altså at alle, også de raske grise, har fået antibiotika. Selvom der er taget initiativer til at begrænse, at hele flokken bliver medicineret, forekommer det ifølge Hans Jørn Kolmos stadig.
Den fremgangsmåde har øget risikoen for resistensudvikling kraftigt, og i dag kæmper et flertal af danske grisebesætninger med den resistente bakterie MRSA, som allerede er et problem for mennesker, fordi den kan smitte fra grise til mennesker og kan være farlig for særligt ældre og svagelige mennesker.
Samme fare ved rejer
Ifølge Hans Jørn Kolmos er det præcis den samme fare, der er ved at have en rejeproduktion, hvor antibiotika er så udbredt. Danwatch har fremlagt egne fund og forskningsrapporter om antibiotikaforbrug i Vietnams rejeproduktion for ham.
“Det er en fuldstændig rystende omgang med antibiotika, og jeg kan love dig for, at de mennesker, der bliver bragt i tæt kontakt med det miljø, hvor man bruger disse mange antibiotika til fødevareproduktion, de får også fødevareproduktionens resistente bakterier”, siger han.
Det betyder ikke, at han ikke kan forstå at antibiotika bliver brugt i behandlingen af syge dyr, men det er afgørende med en tilbageholdelsestid, så der ikke er antibiotikarester tilbage i det kød, der bliver serveret til forbrugere, fremhæver han.
“I Danmark kan vi jo faktisk finde ud af at gøre det, så det må man altså også finde ud af andre steder”.
For ham er konklusionen enkel:
“Jeg ville ikke drømme om at sætte mine tænder i fødevarer, som indeholder antibiotikarester. Det er fuldstændig klart og præcist, og jeg kan ikke se nogen grund til at nogen mennesker skulle gøre det”.
En rejefarmer tjekker sine rejelarver på sin farm i Mekong-deltaet, mens sønnen ser til.
Tager 40 stikprøver om året
Fødevarestyrelsen lægger sine grænseværdier op ad internationale standarder, som EU’s lægemiddelagentur EMA har fastsat ud fra, at antibiotika ikke skal forbydes overordnet i produktionen.
Helene Rugbjerg, der er specialist i veterinær og folkesundhed i Fødevarestyrelsen fortæller, at der er planlagt 40 stikprøver af importerede krebsdyr i 2018, som omfatter både rejer og andre krebsdyr. Ifølge Helene Rugbjerg har alle tests siden 1. januar 2017 udelukkende været rejer.
Det antal blev hævet en smule for nogle år siden, fordi der i en periode var flere positive fund, og siden har tallet ligget omtrent i det leje.
“Der har været fundet rester af lægemidler i 2014, så vi er opmærksomme på det. Derfor tager vi en del prøver af akvakultur fra Sydøstasien”, siger Helene Rugbjerg.
Supermarkeder beklager
De tre rejepakker, der indeholdt antibiotikarester blev forhandlet af supermarkederne Coop, Dagrofa og nemlig.com.
Coop og Dagrofa beklager fundene og understreger, at rejeproduktionen ikke bør bidrage til verdens resistensproblemer, men slår fast, at de mængder, der blev fundet er et godt stykke under grænseværdierne.
“At anvendelsen af antibiotika er et problem og kan være medvirkende til resistensproblemer, er naturligvis noget vi i Dagrofa er bekymrede for, og derfor er det en problematik man skal tage meget alvorligt, i såvel rejeproduktion som i anden animalsk produktion, eksempelvis den danske svineproduktion”, siger Mogens Werge, businesspartner for CSR i Dagrofa.
Coop understreger, at prøven viste et meget lavt indhold af antibiotika. De har sidenhen lavet 19 tests af andre rejepakker, der inkluderer det samme batch, hvori Danwatch fandt antibiotikarester.
“Vi har foretaget 19 opfølgende prøveudtag med analog testmetode, som anvendt af Danwatch. Alle 19 prøver var negative. Det har dermed ikke været muligt at eftervise de resultater, som Danwatch fremlægger i undersøgelsen”, skriver Signe Frese, CSR-chef, Coop, til Danwatch.
Stoppede samarbejdet
Nemlig.com oplyser, at de besluttede at stoppe samarbejdet med leverandøren i begyndelsen af sommeren (Danwatch indkøb og test blev lavet i foråret 2018). Dermed fører de ikke længere varen i deres sortiment og ser ingen grund til at følge yderligere op.
Crown Seafood, der distribuerede pakken til nemlig.com tilføjer,at de alligevel med udgangspunkt i Danwatch’s undersøgelse vil “indskærpe over for vore leverandører, at der arbejdes på at nedsætte forbruget af antibiotika i rejeproduktion hos farmerne”.
I slutningen af august lancerede Salling Group et initiativ, hvor de garanterer antibiotikafrit kød inden for en anden fødevaregruppe. Fremover kan forbrugerne købe grisekød fra antibiotikafrit opdræt i Netto-butikker.
“Det gør man jo ikke for de blå øjnes skyld, det gør man jo fordi man langsomt og sikkert er ved at erkende, at det her kan godt udgøre et problem, og oplyste forbrugerne vil ikke finde sig i det, så det er jo et forbrugerdrevet ønske kan man sige”, påpeger Hans Jørn Kolmos.
