Det går godt for Carlsberg i Kina. Da de i februar fremlagde deres årsregnskab for 2022, kunne de berette om en milliardfremgang i landet mod øst. Men en del af det overskud kommer fra et marked, som Carlsberg ikke rigtig taler om.
I de seneste otte år har den danske bryggerigigant ejet fem bryggerier i Kinas Xinjiang-provins. En provins, hvor FN, flere lande, eksperter og NGO’er har dokumenteret, at der foregår en systematisk undertrykkelse af etniske minoriteter som det muslimske folkeslag uighurerne.
Læk og vidneudsagn beretter blandt andet om forsvindinger, voldtægter, tvangssterilisationer og interneringslejre. Samtidig beskriver flere rapporter, hvordan Kina gennem særlige arbejdsprogrammer har forvandlet uighurerne til en næsten gratis arbejdskraft.
I flere år foregik det uden resten af verden vidste noget om det. Provinsen har været så hermetisk lukket, at få – herunder journalister – er kommet ud eller ind.
Ifølge internationale eksperter betyder det, at det i praksis er umuligt for en virksomhed at drive forretning i overensstemmelse med menneskerettighederne i Xinjiang.
Og det gælder også for Carlsberg, lyder det fra fire eksperter, der har stået for meget af den førende Xinjiang-forskning i de seneste år.
På baggrund af research foretaget af Danwatch i samarbejde med TV2, vurderer de, at der er markant risiko for, at Carlsberg kan have medvirket til det kinesiske styres undertrykkelse.
Kinesiske artikler fra lokalaviser indikerer ifølge eksperterne, at Carlsbergs lokale ølmærke Wusu Beer og en underleverandør er involveret i det kinesiske styres arbejdsprogrammer, som kan indeholde tvangsarbejde for uighurerne.
“Der er en betydelig risiko for, at Carlsbergs datterselskab og dets underleverandør har brugt tvangsarbejde”, siger antropolog Adrian Zenz, som var med til at lække “Xinjiang Police Files”, der afslørede den kinesiske stats undertrykkelse af provinsens uighurer.
Carlsberg har ikke ønsket at stille op til interview, men afviser i et skriftligt svar, at Wusu Beer eller nogle af Wusus underleverandører har brugt statslige arbejdsprogrammer eller tvangsarbejde.
“Ingen af historierne indeholder nogen beviser for specifikke handlinger, som vores lokale virksomhed eller deres leverandører angiveligt skulle have foretaget”, skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør.
To eksperter mener dog, at dokumentationen er solid. En af dem er postdoc ved Palacky Universitet Olomouc i Tjekkiet, Rune Steenberg.
“Artiklerne tegner et billede af Wusu som en integreret og central del af den kinesiske statsorganiserede økonomi og som et almindeligt kinesisk firma i Xinjiang, der forholder sig præcis sådan, som regeringen gerne vil have”, siger Rune Steenberg.
Siden Carlsberg købte sig til den fulde ejerandel af Wusu Beer i 2015, har Kina strammet jerngrebet om Xinjiang.
Mest central for Beijings hårde linje har været oprettelsen af flere hundreder interneringslejre, hvor op mod en million mennesker højst sandsynligt har været indespærret. I vidneberetninger fra flygtede uighurer fremgår det at mange af dem er blevet udsat for tortur og indoktrinering til “det rette kinesiske sindelag”.
Tusindvis af moskeer og religiøse symboler er også blevet jævnet med jorden, mens den kinesiske regering i vid udstrækning overvåger indbyggerne i Xinjiang.
Undertrykkelsen har fået USA, en række parlamenter og NGO’er til at kalde Kinas behandling af uighurer for et folkemord, og i september 2022 kunne FN konkludere, at Kina har begået så alvorlige menneskerettighedskrænkelser, at det kan svare til forbrydelser mod menneskeheden.
Alligevel har Carlsberg drevet, hvad der ser ud til at være en milliardforretning i Xinjiang. I en tidligere udtalelse til Berlingske indikerer bryggeriet, at Wusu Beer i 2020 udgjorde en fjerdedel af Carlsbergs samlede omsætning i Kina på 9,9 milliarder kroner.
Og det vækker undren hos Rune Steenberg, som har boet i og forsket i Xinjiang.
“Alle ved, at der er foregået en enorm undertrykkelse. Det system, som har skabt den undertrykkelse, har Carlsberg været en del af og tjent mange penge på”, siger Rune Steenberg.
Kina afviser alle anklager om undertrykkelse i provinsen og kalder det “århundredets løgn.
FAKTA
Siden 2015 har Carlsberg ejet fem bryggerier i Xinjiang gennem deres lokale ølmærke Wusu Beer.
Adskillige rapporter beskriver også, hvordan Kinas statsstyrede arbejdsprogrammer bliver brugt til at undertrykke uighurerne.
Den kinesiske regering er helt åbne om at drive og sponsorere arbejdsprogrammer i provinsen, der i korte træk går ud på at flytte millioner af uighurer og andre etniske minoriteter fra deres hjem til store industricentre som en slags billig arbejdskraft.
I en rapport fra Nankai Universitet i Kina, som blev betalt af den kinesiske regering selv, fremgår det, at arbejdsprogrammerne er "en vigtig metode til at påvirke og assimilere uighuriske minoriteter", og at forflyttelsen af dem til andre steder i regionen eller i andre kinesiske provinser "reducerer uighurernes befolkningstæthed”.
Andre rapporter fra NGO’er og universiteter beskriver, hvordan arbejdsprogrammerne involverer tvangsarbejde, fordi det reelt er umuligt at sige nej til tilbuddet om at deltage i dem. Primært på grund af den den latente trussel om at blive stemplet som ekstremist og ryge i fængsel eller interneringslejr.
“På grund af systematikken i det statslige tvangsarbejde og presset fra politistaten, så er det umuligt at sige hvor tvangen starter og slutter”, siger Adrian Zenz, der selv har været med til at undersøge Kinas arbejderprogrammer i Xinjiang.
Samme konklusion kom FN med i 2022. I en længe ventet rapport konstaterer FN's højkommissær for menneskerettigheder, at der er tætte forbindelser mellem arbejdsprogrammerne og internerings-systemet, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om uighurer deltager frivilligt i programmerne.
Til Danwatch og TV2 skriver den kinesiske ambassade i Danmark, at "beskyldningerne om arbejdsprogrammerne er rene løgne".
"Ingen er blevet tvunget til at være ”overflyttede arbejdere” i Xinjiang. Arbejdere fra alle etniske grupper i Xinjiang vælger deres profession efter egen vilje", lyder det i mailen.
"Arbejdskontrakterne underskrives mellem arbejdere og virksomheder på lige og frivillig basis i overensstemmelse med love og regulativer, herunder Folkerepublikken Kinas arbejdsret, og arbejderne lønnes derefter".
Den kinesiske ambassade skriver også, at arbejdere i arbejdsprogrammerne er beskyttet i henhold til kinesisk lov.
Netop arbejdsprogrammerne er centrale for eksperternes kritik af Carlsberg forretning i Xinjiang. De hæfter sig især ved to artikler fra kinesiske lokalmedier.
En af artiklerne blev bragt af en lokalavis for området Altay den 18. april 2018. Artiklen beskriver, hvordan embedsmænd fra regeringens arbejdsprogrammer besøger den lille by Qinggrau i Xinjiang.
Byen har 1070 indbyggere, som hovedsageligt er småbønder, og under embedsmændenes besøg estimeres det, at byen har en potentiel arbejdsstyrke på 510 personer.
“Hvorfor flytter vi ikke bare alle de her arbejdere ud?”, lyder det fra den lokale embedsmand Xie Guosheng.
Efterfølgende arrangerede embedsmændene en uddannelse af den lokale arbejdsstyrke og afholder en jobmesse. Af artiklen fremgår det, at Carlsbergs Wusu Beer Co. var en af de deltagende virksomheder på messen.
For eksperterne er forløbet, som artiklen skildrer, et typisk eksempel på, hvordan arbejdsprogrammerne i Xinjiang fungerer.
“Artiklen beskriver, at Wusu Beer er til en jobmesse, som er en del af arbejdsprogrammerne. Det er arbejdsprogrammer, som også involverer tvang. Der findes forskellige former for arbejdsprogrammer med forskellige grad af tvang, og vi kan ikke sige, hvilke arbejdsprogrammer, der er tale om”, siger Rune Steenberg.
Professor Björn Alpermann, der leder Würzburg Universitets afdeling for kinesiske studier, mener også, at artiklen viser en forbindelse mellem Wusu Beer og regeringens arbejdsprogrammer.
“Men det er ikke uigendrivelige beviser”, skriver Björn Alpermann.
Hvorvidt Wusu ansatte nogen på jobmessen, fremgår ikke af artiklen.
Den anden artikel omhandler Carlsbergs underleverandør Turpan Raner Glass Products.
I en artikel fra avisen Xinjiang Daily udgivet den 21. april 2019 står der, at embedsmænd fra de statslige arbejdsprogrammer har hjulpet befolkningen i området Xinyu tæt på byen Turpan.
Blandt andet beskrives artiklen, hvordan Maiwu Lajlang Alim har fået et job hos Turpan Raner Glass Products takket være arbejdsprogrammerne, hvilket “gjorde det muligt for ham at finde en ny retning i livet.”
Alt i alt har regeringens udsendte embedsmænd i Xinyu-området hjulpet i alt 220 lokale beboere i arbejde, fortæller artiklen.
For Rune Steenberg er også denne artikel endnu et klassisk eksempel på, hvordan arbejdsprogrammerne er skruet sammen.
“Vi har her en underleverandør til Carlsberg, som har været med i arbejdsprogrammer, som vi ved til dels er baseret på tvang”, siger Rune Steenberg.
I det seneste år har Xinjiang været lukket land for udefrakommende. For de få vestlige journalister og uafhængige observatører, der har fået adgang, er deres afdækning af forholdene sket under forfølgelse og overvågning fra den kinesiske stat.
TV 2 og Danwatch ville meget gerne have besøgt Xinjiang for at undersøge sagen nærmere, men vi har ikke fået tilladelse til at rejse ind i provinsen. Vores research er derfor baseret på åbne kinesiske medier, lækkede dokumenter og flygtede uighurers vidneudsagn.
For at teste mediernes troværdighed og sikre os, at man kan stole på oplysningerne i artiklerne, har vi forelagt researchen for en række eksperter.
Ifølge professor emeritus i Kinastudier på Københavns Universitet Jørgen Delman drejer det sig om pålidelige artikler, men som han påpeger, fremlægger den slags artikler altid en særlig fortolkning af en historie.
Med det mener han, at alle kinesiske medier i en vis grad benytter sig af propaganda, og at artiklerne kan indeholde detaljer, der har fået lidt ekstra pynt.
“Men man ville ikke finde på at skrive at en bestemt virksomhed var til stede, hvis det ikke var tilfældet. I hvert fald ikke uden at få godkendelse af virksomheden selv”, siger Jørgen Delman, der taler kinesisk og har beskæftiget sig med forholdet mellem stat og samfund.
Antropolog Adrian Zenz mener heller ikke, at artiklerne viser et fejlagtigt billede af Carlsbergs forretning i Xinjiang.
“Researchen, I har sendt, krydser stort set af i alle bokse omkring arbejdsprogrammer, som bygger på tvang. Den omtaler, hvordan uighurer skifter holdning og vaner. Den nævner de statslige rekrutteringsprogrammer og den nævner folk, der bliver flyttet”, siger Adrian Zenz.
Flere eksperter påpeger, at det i det hele taget er umuligt at operere i Xinjiang uden at blive indblandet i undertrykkelsen. Ikke mindst, fordi man som virksomhed ikke kan få besøg fra uafhængige auditører:
“Vores undersøgelser viser, at virksomheder ikke kan foretage troværdige virksomhedsaudits i Xinjiang. Det er umuligt at få adgang til uindskrænket, uovervåget medarbejderinterviews”, siger professor i menneskerettigheder og moderne slaveri på Sheffield Hallam University, Laura Murphy.
Kendyl Salcito, som er medforfatter til to rapporter om vestlige forretningsforbindelser i Xinjiang, er enig. Ifølge hende er det ikke muligt at finde ud af, om uighurer er i deres arbejde frivilligt.
“Det, vi har set i Xinjiang, er, at tredjepartskontrollører (uafhængige observatører, der undersøger, om virksomhederne overholder menneskerettighederne red.), der forsøger at tale med uighurer, trækker sig fra regionen, fordi de har været udsat for repressalier fra statens side, i nogle tilfælde er de blevet smidt helt ud af Kina”, siger Kendyl Salcito.
“Samtidig er det umuligt at have en meningsfuld samtale med uighuriske arbejdere, fordi det igen ville være et tegn på separatisme og terrortænkning at angive, at du ikke er i dit job frivilligt”.
Laura Murphy, der har skrevet flere rapporter om varekæder med forbindelser til Xinjiang, mener derfor, at hverken Carlsberg eller nogen anden vestlig virksomhed kan forsvare at blive i Xinjiang:
“Apparatet til undertrykkelse, tvang og straf i den region er ikke forenelige med vestlige virksomheders standarder for god forretningspraksis”, siger Laura Murphy.
I et skriftligt svar afviser Carlsberg, at Wusu har været involveret i statslige arbejdsprogrammer eller tvangsarbejde:
"Wusu Breweries har ikke været involveret I arbejdsprogrammer med regeringen. Wusu Breweries gør ikke brug af tvangsarbejde. Alle vores leverandører har underskrevet vores Code of Conduct, som bekræfter, at de har forpligtet sig til at overholde disse retningslinjer", skriver Carlsberg.
Carlsberg påpeger, at flere af de kinesiske historier, som TV 2 og Danwatchs research bygger på, er af ældre dato, og at de nævner flere forskellige virksomheder.
"Ingen af historierne indeholder nogen beviser for specifikke handlinger, som vores lokale virksomhed eller deres leverandører angiveligt skulle have foretaget", skriver virksomheden.
Carlsberg oplyser, at de har undersøgt alle beskyldninger ”grundigt”, og at man ”har ikke fundet nogen beviser, der understøtter påstandene.”
Carlsberg skriver også, at man tager menneskerettighederne meget alvorligt.
Vi har forgæves spurgt ind til, om Carlsberg benægter indholdet i de artikler, som beskriver, at Wusu og Turpan Raner Glass Products er involveret i arbejdsprogrammerne.
Direkte adspurgt vil Carlsberg ikke afvise, at underleverandøren Turpan Raner Glass Products har gjort brug af arbejdsprogrammerne. Carlsberg svarer blot, at alle deres underleverandører har skrevet under på Carlsbergs etiske retningslinjer, som forbyder brug af tvangsarbejde.
TV 2 og Danwatch har også spurgt ind til andre detaljer omkring Carlsbergs forretning i Xinjiang. Vi ville meget gerne vide, hvilke undersøgelser Carlsberg henviser til, hvordan de er lavet, hvem der har lavet dem, og hvad det præcist er, Carlsberg har fundet ud af.
Sidst har vi spurgt Carlsberg, om de er enige med vestlige eksperter og regeringer om, at der foregår både tvangsarbejde og alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang.
Vi har ikke modtaget konkrete svar på noget af det.
TV 2 og Danwatch har forelagt Carlsbergs afvisning af beskyldningerne for Adrian Zenz, som har været indkaldt som ekspertvidne i den amerikanske kongres omkring situationen i Xinjiang.
“Carlsbergs svar viser en bekymrende mangel på viden om, hvordan en kinesiske stats kampagne for kulturel undertrykkelse og social omstrukturering mod uigurerne fungerer”, skriver Adrian Zenz i en mail til TV 2 og Danwatch.
“Deres svar i forhold til artiklerne er cherry picking. Nogle af dem er ældre, men nogle, og uden tvivl vigtige, er så nye som fra 2021".
Antropolog Rune Steenberg efterlyser, at Carlsberg fremlægger dokumentation for, at de har styr på menneskerettighederne i Xinjiang.
Hvis de gjorde, ville det være en positiv historie, mener han.
“Det ville være noget, som jeg ville fremhæve i mine foredrag”.
I en mail til Danwatch og TV2 skriver Carlsberg:
"Carlsberg er fuldt ud forpligtet til at respektere alle internationalt anerkendte menneskerettigheder i forbindelse med vores egne aktiviteter og forretningsforbindelser, uanset hvor vi opererer i verden. Der skal ikke være den mindste tvivl om, at vi vil reagere prompte, hvis det nogensinde skulle vise sig ikke at være tilfældet.
Menneskerettigheder er en integreret del af vores virksomhedsstrategi og et væsentligt element i Carlsbergs ESG-program. Vores menneskerettighedsprogram følger FN's vejledende principper for virksomheder og menneskerettigheder (UNGP) og omfatter en menneskerettighedspolitik med global gyldighed, processer til løbende at vurdere områder med potentiel påvirkning og identificere passende afbødningsforanstaltninger samt et veletableret whistleblower-system, der forvaltes af et uafhængigt internationalt selskab. Vi rapporterer på arbejdet med menneskerettigheder i vores årlige ESG rapport på linje med tilsvarende virksomheder.
Arbejdet med menneskerettigheder en dynamisk proces, og vores indsats på dette område er kontinuerlig. Som et led i vores ESG-program lancerede vi sidste år et revideret program for ansvarlige indkøb, som omfatter dybdegående due diligence af leverandører med høj risiko, blandt andet i samarbejde med andre internationale virksomheder. Vi er endvidere på vej med nye tiltag, der skal styrke vores due diligence-aktiviteter rettet mod udfordrende operationelle områder. I 2023 kommer vi fx til at gennemføre uafhængige auditeringer af leverandører i flere lande, bl.a. Kina. En anden planlagt aktivitet er en due diligence rapport foretaget af en uafhængig tredjepart, der har til formål at supplere den due diligence, vi selv har foretaget. På baggrund af jeres henvendelse har vi valgt at udvide den kommende due diligence med spørgsmål, der reflekterer jeres kilders påstande".
Sandra Blenner Rasmussen
