Siden 2015 har Carlsberg ejet fem bryggerier i Kinas Xinjiang-provins.
I omtrent samme periode, fra 2014 og indtil i dag, har der ifølge læk, journalistiske undersøgelser, rapporter og vidneudsagn foregået en systematisk undertrykkelse af provinsens 12 millioner uighurer.
Xinjiang har desuden været så hermetisk lukket, at få uafhængige kontrollører og journalister har fået lov til at komme ind i provinsen.
For en lang række eksperter og organisationer betyder det, at det i praksis er umuligt for virksomheder at drive ansvarlig forretning i Xinjiang.
Hvis en virksomhed alligevel er til stede i regionen, skal de være ekstra bevidste og kommunikere om, hvad de gør for at respektere menneskerettighederne, lyder det.
Men det gør Carlsberg ikke, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
Danwatch og TV2 har gennemgået Carlsbergs bæredygtighedsrapporter siden 2015 og forelagt det organisationen, der overvåger og beskytter menneskerettighederne i Danmark og i udlandet.
“Baseret på det vi har set, er det klart, at kravet om åbenhed og kommunikation om menneskerettighedssituationen og de konsekvenser de har – dét har Carlsberg ikke levet op til”, siger International chef Mette Thygesen.
Mens Carlsberg har drevet forretning i Xinjiang, har Kina strammet grebet om Xinjiang.
Mest central for Beijings hårde linje har været oprettelsen af flere hundreder interneringslejre, hvor op mod en million mennesker højst sandsynligt har været indespærret. Ifølge utallige vidneberetninger er de her blevet udsat for tortur, voldtægter, tvangssterilisering og indoktrinering til “det rette kinesiske sindelag”.
Tusindvis af moskeer og religiøse symboler er også blevet jævnet med jorden, mens den kinesiske regering i vid udstrækning overvåger indbyggerne i Xinjiang.
Direktør for organisationen Nomogaia, Kendyl Salcito, som er medforfatter til to rapporter om vestlige forretningsforbindelser i Xinjiang, kalder Kinas behandling af uighurer “en stille udslettelse”.
“Jeg tror, det er vigtigt for folk at forstå, at den type undertrykkelse, der foregår i Xinjiang, ikke er af den type, som vi så under Srebrenica-massakren eller folkemordet i Rwanda. Dette er ikke et pludseligt udbrud af vold. Dette er en langsom, systematisk, bevidst udrensning af kultur og mennesker”, siger Kendyl Salcito.
På grund af den systematiske undertrykkelse, der foregår i Xinjiang, mener Institut for Menneskerettigheder, at internationale virksomheder i provinsen skal være ekstra opmærksomme på, om de driver en ansvarlig forretning.
“Når man arbejder i et område som Xinjiang, hvor menneskerettighedssituationen er bekymrende, så har vi også en forventning om, at man er åben om, hvordan ens aktiviteter påvirker menneskerettighederne, og at man så kommunikerer om det”, siger international chef, Mette Thygesen.
Danwatch og TV2 har gennemtrevlet Carlsbergs bæredygtighedsrapporter fra de sidste otte år.
I alle rapporterne fremgår det, at Carlsberg har forpligtet sig til at respektere menneskerettighederne. Blandt andet skriver bryggerigiganten i deres seneste bæredygtighedsrapport fra 2022, at “respekt for mennesker og deres grundlæggende rettigheder er en af vores kerneværdier”.
Men i ingen af rapporterne nævner bryggerigiganten noget om Xinjiang, og hvordan de arbejder med at overholde menneskerettighederne i den kinesiske provins.
Institut for Menneskerettigheder har også set på Carlsbergs rapporter, og de kan konstatere, at Carlsberg på intet tidspunkt forholder sig til menneskerettighedsrisikoen i Xinjiang.
“Heller ikke efter 2019, hvor forholdene i Xinjiang har fået større offentlighed”, siger Mette Thygesen.
Danwatch og TV2 har undersøgt Carlsbergs forretning i Xinjiang. Ifølge flere eksperter, der har stået for noget af den førende Xinjiang-forskning de seneste år, viser researchen, at Carlsberg har gjort sig selv til redskab for den kinesiske regering i deres undertrykkelse i Xinjiang.
De kritiserer ikke mindst, at Carlsberg sponsorer en øl-festival i en provins, hvor muslimer har været systematisk fængslet, hvis de nægtede at drikke alkohol, og at der er klare indikationer på, at Carlsberg har været involveret i arbejdsprogrammer, der benytter tvangsarbejde.
Generelt mener eksperterne, at der er en markant risiko for, at Carlsberg kan have medvirket til undertrykkelsen af uighurerne.
“Alle ved, at der er foregået en enorm undertrykkelse. Det system, som har skabt den undertrykkelse, har Carlsberg været en del af og tjent mange penge på”, siger blandt andre antropolog Rune Steenberg, der har boet og forsket i Xinjiang.
Carlsberg skriver til Danwatch og TV2, at de har undersøgt alle beskyldninger ”grundigt”, og at man ”har ikke fundet nogen beviser, der understøtter påstandene.”
Carlsberg oplyser også, at man tager menneskerettighederne meget alvorligt.
“Carlsberg er fuldt ud forpligtet til at respektere alle internationalt anerkendte menneskerettigheder i forbindelse med vores egne aktiviteter og forretningsforbindelser, uanset hvor vi opererer i verden. Der skal ikke være den mindste tvivl om, at vi vil reagere prompte, hvis det nogensinde skulle vise sig ikke at være tilfældet”, lyder det blandt andet i en mail.
TV 2 og Danwatch har spurgt ind til andre detaljer omkring Carlsbergs forretning i Xinjiang for at høre mere om, hvilke undersøgelser Carlsberg henviser til, hvordan de er lavet, hvem der har lavet dem, og hvad det præcist er, Carlsberg har fundet ud af.
Vi har ikke modtaget svar på nogle af dem.
Carlsberg skriver i deres bæredygtighedsrapporter, at de – ligesom størstedelen af Danmarks største virksomheder – har forpligtet sig på FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Retningslinjerne kræver, at virksomheder respekterer menneskerettighederne og tager ansvar for potentielle negative effekter på dem hele vejen igennem deres varekæder.
Det indebærer, at virksomheder “ved og viser”, hvordan de respekterer menneskerettighederne.
Men ifølge international chef hos Institut for Menneskerettigheder, Mette Thygesen, lever Carlsberg ikke op til den del:
“Vi må sige, at når man arbejder i et område som Xinjiang, hvor menneskerettighedssituationen er bekymrende, så er der behov for at foretage en grundig analyse, som Carlsberg også siger, at de har gjort, men de har ikke kommunikeret om det”, siger Mette Thygesen.
Kendyl Salcito, der har bidraget til udarbejdelsen af FN’s retningslinjer og underviser i dem på University of Denver’s juridiske fakultet, er enig:
“Hvis der opstår spørgsmål om en virksomheds efterlevelse af menneskerettighederne, så skal man være i stand til at vise, hvad man har gjort for at finde ud af det, man ved. Og hvad man har gjort for at afhjælpe eventuelle skader. Der er intet af det i Carlsbergs svar”, siger Kendyl Salcito.
Til Danwatch og TV2 fastholder Carlsberg, at de lever op til FN’s principper:
“Vi rapporterer på arbejdet med menneskerettigheder i vores årlige ESG-rapport på linje med tilsvarende virksomheder”, skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør i en mail.
I en mail til Danwatch og TV2 skriver Carlsberg:
“Carlsberg er fuldt ud forpligtet til at respektere alle internationalt anerkendte menneskerettigheder i forbindelse med vores egne aktiviteter og forretningsforbindelser, uanset hvor vi opererer i verden. Der skal ikke være den mindste tvivl om, at vi vil reagere prompte, hvis det nogensinde skulle vise sig ikke at være tilfældet.
Menneskerettigheder er en integreret del af vores virksomhedsstrategi og et væsentligt element i Carlsbergs ESG-program. Vores menneskerettighedsprogram følger FN’s vejledende principper for virksomheder og menneskerettigheder (UNGP) og omfatter en menneskerettighedspolitik med global gyldighed, processer til løbende at vurdere områder med potentiel påvirkning og identificere passende afbødningsforanstaltninger samt et veletableret whistleblower-system, der forvaltes af et uafhængigt internationalt selskab. Vi rapporterer på arbejdet med menneskerettigheder i vores årlige ESG rapport på linje med tilsvarende virksomheder.
Arbejdet med menneskerettigheder en dynamisk proces, og vores indsats på dette område er kontinuerlig. Som et led i vores ESG-program lancerede vi sidste år et revideret program for ansvarlige indkøb, som omfatter dybdegående due diligence af leverandører med høj risiko, blandt andet i samarbejde med andre internationale virksomheder. Vi er endvidere på vej med nye tiltag, der skal styrke vores due diligence-aktiviteter rettet mod udfordrende operationelle områder. I 2023 kommer vi fx til at gennemføre uafhængige auditeringer af leverandører i flere lande, bl.a. Kina. En anden planlagt aktivitet er en due diligence rapport foretaget af en uafhængig tredjepart, der har til formål at supplere den due diligence, vi selv har foretaget. På baggrund af jeres henvendelse har vi valgt at udvide den kommende due diligence med spørgsmål, der reflekterer jeres kilders påstande”.
Sandra Blenner Rasmussen
