Siden 2014 har der været været meldinger om en massiv forfølgelse af etniske minoriteter i Kinas Xinjiang-provins.
Op mod en million mennesker har højst sandsynligt været indespærret i interneringslejre, hvor mange er blevet udsat for tortur, voldtægter, tvangssterilisering og indoktrinering til “det rette kinesiske sindelag”.
I omtrent samme periode, fra 2015 og indtil nu, har den danske bryggerigigant Carlsberg ejet fem bryggerier i Xinjiang. En provins, der bliver betragtet som en af de mest kontroversielle og lukkede steder i verden.
Carlsbergs forretning i Xinjiang kritiseres nu af flere internationale eksperter. Ifølge dem er Carlsberg med til at undertrykke de cirka 12 millioner muslimer, der bor i provinsen.
Det gør de på baggrund af en omfattende research af åbne kinesiske medier, lækkede dokumenter og flygtede uighurers vidneudsagn, som Danwatch har foretaget i samarbejde med TV2.