I 2011 ejede købmanden Abdulehet Abdulaziz en kiosk i byen Ghulja i Xinjiang, den berygtede kinesiske provins, hvor kommunistpartiet bliver beskyldt for en systematisk undertrykkelse af provinsens 11 millioner uighurer.
På grund af sin muslimske tro solgte Abdulehet Abdulaziz ikke alkohol i kiosken, men snart begyndte kinesisk politi at presse ham til at gå mod sine egne overbevisninger og sælge både alkohol og cigaretter.
Abdulehet Abdulaziz nægtede og blev stemplet som ekstremist.
“Politiet sagde, at det betød, at der var problemer i min tankegang”, fortæller han til TV2 og Danwatch gennem antropologen Rune Steenberg, som er forsker på Palacky Universitet Olomouc i Tjekkiet.
Ifølge Abdulaziz var en af de ølmærker, han kunne vælge at sælge, det lokale ølmærke Wusu Beer, der dengang var delvist ejet af den danske bryggerigigant Carlsberg, og som de i 2015 overtog det fulde ejerskab over.
Abdulaziz historie kommer i kølvandet af, at flere eksperter over for Danwatch og TV2 tilbage i marts vurderede, at Carlsberg forretning i Xinjiang kan have medvirket til det kinesiske styres forfølgelse af uighurerne.
Eksperterne kritiserede ikke mindst Carlsberg for at have forbindelse til tvangsdruk og tvangsarbejde i provinsen.
Carlsberg afviser alle anklager, men i et interview i marts i år fortalte medlem af Etikrådet til den norske oliefund, der er en af verdens største investeringsfonde, Cecilie Hellestveit, at de ser på sagen.
“Det er jo et selskab, som opererer i et område, hvor der er høj risiko for at medvirke til alvorlige menneskerettighedsbrud. Og da ser vi først og fremmest på, hvad selskabet gør for at reducere risikoen for at medvirke. Der vil være dialog med selskabet, og så tager vi det videre derfra”, siger Cecilie Hellestveit.
Oliefonden har en investering på 3,7 milliarder norske kroner i Carlsberg.
Ifølge Cecilie Hellestveit ser den norske oliefonds etikråd hvert år på flere sager om nogle af de cirka 9000 selskaber, som oliefonden har investeret i.
Årsagerne kan være mange, men rådet har de seneste år haft fokus på tvangsarbejde i Xinjiang:
“Når et selskab opererer i en region som Xinjiang i Kina, så er det alment kendt, at her er tvangsarbejde et udbredt fænomen. Og her lægger etikrådet til grund, at selskaber bør have en meget høj agtpågivenhed. Selskaber skal gøre en hel del for at reducere risikoen for at medvirke til den slags menneskerettighedsovertrædelser”, siger Cecilie Hellestveit.
I rådets rapport fra 2021, fremgår det, at rådet har udelukket et selskab fra fondens portefølje, fordi det sandsynligvis havde fået produkterne fra en interneringslejr i Xinjiang.
I et mailsvar bekræfter Carlsberg, at den norske oliefond har rakt ud til dem og en række andre virksomheder for at lære mere om deres indsatser i forhold til menneskerettigheder globalt, herunder i Xinjiang.
“Vi mødtes med dem i sidste måned, hvor vi havde en positiv og konstruktiv dialog. Vi er ikke bekendt med, at der skulle foregå en undersøgelse”, skriver Carlsberg.
Cecilie Hellestveit fortæller, at rådet ikke deler, hvor i processen enkeltsager er.
Oliefondens konklusioner bliver kun offentlig, hvis etikrådet finder frem til, at Carlsberg skal på deres observationsliste eller eksklusionsliste. En proces, der kan tage mange måneder.
I marts kunne Danwatch sammen med TV2 afdække, at Carlsberg sidder på 85 procent af ølmarkedet i Xinjiang, hvor det muslimske folkeslag uighurerne under påskud af religiøs ekstremisme er blevet smidt i interneringslejre eller sendt ud i arbejdsprogrammer, der kan indeholde tvangsarbejde.
Ikke mindst alkohol har spillet en rolle i undertrykkelsen af den etniske minoritet, forklarede blandt andre forsker Rune Steenberg dengang.
“Alkohol har uden tvivl været et aktivt redskab i undertrykkelsen af uighurerne. Især i at skabe en situation, hvor man ikke har kunnet forblive uighur i nogen stærk forståelse uden at blive stemplet som islamist eller radikal fundamentalist”, lød det fra forskeren.
I den forbindelse kritiserede en række eksperter blandt andet, at Carlsberg er med til at sponsorere en ølfestival i en provins, hvor alkohol bliver brugt som en markør for at vurdere, om man er radikal fundamentalist eller ej.
Eksperterne vurderede også på baggrund af research foretaget af Danwatch og TV2, at der er en risiko for, at Carlsbergs lokale ølmærke Wusu Beer og en underleverandør er involveret i det kinesiske styres arbejdsprogrammer.
I en rapport fra Nankai Universitet i Kina, som blev betalt af den kinesiske regering selv, fremgår det, at arbejdsprogrammerne er “en vigtig metode til at påvirke og assimilere uighuriske minoriteter”, og at forflyttelsen af dem til andre steder i regionen eller i andre kinesiske provinser “reducerer uighurernes befolkningstæthed”.
Eksperterne kritiserede derfor Carlsbergs store forretning i Xinjiang, fordi de mener, at Carlsberg ikke kan undgå at medvirke til undertrykkelsen.
“Carlsberg har gjort sig selv til redskab for den kinesiske regering i deres undertrykkelse i Xinjiang”, sagde blandt andre Rune Steenberg, der er en af Europas førende uighur-forskere.
Kina afviser alle anklager om undertrykkelse i provinsen og kalder det “århundredets løgn.
Carlsbergs forretning i Xinjiang vækker også kritik hos Akademiker Pension, der ligesom den norske oliefond har investeret i Carlsberg. Pensionskassen har aktier for 325 millioner kroner i bryggeriet.
“Det er svært at være tryg ved nogen virksomheders forretning i Xinjiang, som situationen er nu”, skriver administrerende direktør Jens Munch Holst i en mail til TV 2 og Danwatch.
Jens Munch påpeger, at de ”statssanktionerede menneskerettighedskrænkelser” er en velkendt problemstilling:
“Det vil stort set være umuligt at drive forretning i Xinjiang uden at bidrage til eller være forbundet med disse menneskerettighedskrænkelser”, skriver direktøren.
Akademiker Pension oplyser, at de har taget den dialog direkte med Carlsbergs bestyrelse, og at pensionskassen senest har stillet et aktionærforslag om at stramme bryggeriets menneskerettighedspolitik på generalforsamlingen. Det blev ikke stemt igennem.
Dengang som nu afviser Carlsberg, at de skulle have problemer med menneskerettighederne i Xinjiang:
“Wusu Breweries gør ikke brug af tvangsarbejde, og alle vores leverandører har underskrevet vores Code of Conduct, som bekræfter, at de har forpligtet sig til at overholde disse retningslinjer. De er heller ikke involverede i nogen arbejdsprogrammer med regeringen”, skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør.
Bryggeriet oplyser, at de sidste år lancerede et revideret program for ansvarlige indkøb.
“Det gælder blandt andet flere uafhængige audits foretaget af eksterne leverandører i flere lande, herunder Kina. Derudover har vi gennemført nye tiltag, der skal styrke vores due diligence-aktiviteter rettet mod udfordrende operationelle områder”, lyder det i mailen.
Eksperter har overfor Danwatch og TV2 2 tidligere oplyst at underskrifter på Code of Conduct og uafhængige audits ikke kan bruges til at udelukke overtrædelser af menneskerettighederne i Xinjiang. Det har Carlsberg ikke svaret på.
Carlsberg har heller ikke svaret på, om de anerkender FN, EU og NATOs konklusioner om, at der foregår systematiske menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang.
Sandra Blenner Rasmussen
