Carlsbergs whistleblower-linje er et velfungerende og vigtigt redskab i bryggeriets arbejde med at beskytte menneskerettighederne.
Sådan lød det flere gange fra Carlsberg bestyrelsesformand Henrik Poulsen, da ølgiganten mandag aften bød deres mange aktionærer velkommen til deres årlige generalforsamling i det gamle Glyptotek, stiftet af manden bag bryggeriet Carl Jacobsen.
Men whistleblower-linjen, den såkaldte Speak-up, er ikke til megen hjælp for Carlsbergs ansatte i Xinjiang-provinsen i Kina.
Danwatch og TV2 har testet linjen, og på intet tidspunkt lykkedes det at komme igennem til en tolk, der kunne tale uighursk, det dominerende sprog blandt provinsens 12 millioner indbyggere.
Alarmerende, mener Xinjiang-eksperter:
“Det er virkelig bemærkelsesværdigt at Carlsbergs egen klagelinje tydeligvis ikke er effektiv. Helt generelt er disse klagelinjer ikke bygget til at modstå presset fra et autoritært, undertrykkende regime som det, det dominerer i Uighur-regionen (Xinjiang, red.)”, siger professor i menneskerettigheder og moderne slaveri på Sheffield Hallam University, Laura Murphy.
Danwatch og TV2 har den seneste tid undersøgt Carlsbergs milliardforretning i den udskældte Xinjiang-provins.
Utallige læk, journalistiske undersøgelser, rapporter og vidneudsagn beretter om Kinas systematiske undertrykkelse af provinsens muslimske befolkning, uighurerne.
I samme periode – fra 2015 og frem til i dag – har Carlsberg ejet fem bryggerier i Xinjiang.
FAKTA
Siden 2015 har Carlsberg ejet fem bryggerier i Xinjiang gennem deres lokale ølmærke Wusu Beer.
Ifølge flere internationale eksperter, der har fået forelagt Danwatch og TV2’s research, er der en stor risiko for, at Carlsberg har været med til at understøtte undertrykkelsen.
Den kritik blev også nævnt af tidligere venstrefløjspolitiker og aktionær i Carlsberg Frank Aaen til Carlsbergs generalforsamling.
Frank Aaen ville blandt andet have svar på, hvordan Carlsberg arbejder med at overholde menneskerettighederne i Xinjiang, og hvorvidt det er muligt at se de undersøgelser, som Carlsberg skriver, de har lavet.
Han spurgte også, om der var kommet anmeldelser på Carlsbergs whistleblower-linje fra medarbejdere ansat i deres Xinjiang-bryggerier.
Bestyrelsesformanden i Carlsberg, Henrik Poulsen, svarede, at de ikke kan genkende, hvad Danwatch og TV2 har skrevet, og at der er grænser for, hvor langt de kan gå i forhold til at fremvise deres undersøgelser.
Samme svar har Danwatch og TV2 fået af Carlsbergs kommunikationsdirektør. I dem fremgår det også, at en del af deres menneskerettighedsprogram er et “veletableret whistleblower-system, der forvaltes af et uafhængigt internationalt selskab”.
Sammen med researcher Nyrola Elimä, der kan tale både uighursk og mandarin, har vi tre gange forsøgt at ringe til Carlsbergs whistleblower-linje. Alle gange inden for kinesisk kontortid.
Under det første opkald talte vi kun uighursk, og på intet tidspunkt kunne sagsbehandleren eller tolken forstå os.
"Beklager, jeg aner ikke, hvad han snakker om", sagde tolken.
"Det er ikke din fejl, hvis han ikke taler mandarin, så er det ikke vores problem. Sproget her er mandarin, og jeg har fulgt proceduren, så vi kan ikke gøre noget, hvis han ikke forstår, hvad der siges", svarede sagsbehandleren.
Anden gang startede vi ud med at sige på dårlig kinesisk, at vi gerne ville snakke med en, der kunne tale uighursk. Efter 45 minutters ventetid fik vi besked om, det ikke kunne lade sig gøre, men at vi kunne prøve igen senere.
"Beklager, jeg kunne ikke finde en, der kan tale uighursk (…) Kan De så ringe tilbage på et senere tidspunkt?" lyder beskeden.
To timer senere forsøgte vi så igen, og efter 30 minutters ventetid blev linjen afbrudt.
For antropolog Rune Steenberg, der har boet og forsket i Xinjiang, vidner det om, at Carlsberg ikke forstår, hvilket miljø de opererer i.
“Det viser jo, at den her linje aldrig har været tiltænkt uighurske arbejdere, når man ikke kan få adgang til en tolk, der taler deres sprog”, siger Rune Steenberg.
“På den måde er den her whistleblower-linje jo en farce, fordi den ikke tager hensyn til situationen i Xinjiang”.
I takt med at Kina har strammet grebet om Xinjiang, har beretninger om en massiv overvågning af uighurer ligeledes taget til.
Flere medier har beskrevet, hvordan hvert gadehjørne og bygning er plastret til med kameraer, hvordan droner med ansigtsgenkendelsessoftware svæver i luften, og hvordan det kinesiske styre har indsat overvågningschips i uighurers telefoner.
Alt sammen med det formål at følge hvert skridt, hvert ord og hver handling.
Ifølge eksperter betyder det i praksis, at ingen uighurer tør kritisere styret. Heller ikke gennem en whistleblower-linje.
“Personer er blevet sendt til interneringslejre for at lufte klager mod deres arbejdsgiver”, siger Laura Murphy, der har skrevet flere rapporter om varekæder med forbindelser til Xinjiang.
Hun bakkes op ad Rune Steenberg.
“Det hele er komplet overvåget, og der har været flere tilfælde, hvor folk har sagt noget over telefonen, som de senere er blevet arresteret for”, siger Rune Steenberg.
“Så at en uighur skulle fortælle, hvad der sker på et Wusu-bryggeri i Xinjiang over en åben linje, hvor den kinesiske regering lytter med. Det virker fuldstændig absurd for mig”.
Både Laura Murphy og Rune Steenberg påpeger, at det helt generelt er omsonst at have en whistleblower-linje i Xinjiang.
"Der findes intet klagesystem i Xinjiang, der ikke vil blive mødt med gengældelse", siger Laura Murphy.
Rune Steenberg kan heller ikke se, hvordan man som virksomhed kan skabe en mekanisme, der rent faktisk vil fungere i provinsen.
“Kun hvis man kan få en aftale med regeringen om, at dem, der ringer til os, er beskyttet”, siger Rune Steenberg.
“Så på den måde er det en mekanisme, der ingen effekt har, men hvor Carlsberg kan sige, at de gør noget. Men linjen har ikke nogen form for relevans for folk i regionen, fordi de ville aldrig kunne bruge det”.
Carlsberg skriver til Danwatch og TV2, at Carlsberg benytter en uafhængig whistleblower-operatør internationalt, der opererer i mere end 130 lande og er tilgængelig på omkring 70 sprog.
De skriver også, at det er ekstremt vigtigt for Carlsberg, at alle har mulighed for at rejse bekymringer anonymt.
“Der skal heller ikke være tvivl om, at vi mener, at uighursk bør være et af de sprog, der bør være repræsenterede. Vi er derfor i dialog med vores whistleblower-operatør om at få tilføjet sproget – ligeledes om muligheden for at tilføje endnu flere lokale sprog, herunder i Kina”, skriver Carlsberg i en mail.
Sandra Blenner Rasmussen
