Oscar Rothstein
Der er en klar, international forventning til, at virksomheder laver en risikovurdering med henblik på at identificere mulige menneskerettighedsbrud forbundet med deres arbejde. FLSmidths svar tyder, mildest talt, på, at det ikke er sket i forhold til deres kunders kunder.
Byggematerialer, der tilsyneladende er blevet brugt til at opføre VM-stadions i Qatar, kan spores tilbage til den danske cementgigant FLSmidth. Det kan Danwatch afsløre i samarbejde med Ekstra Bladet.
Frem mod slutrunden har to af Qatars største producenter af byggematerialer – Al Khalij Cement og Qatar Primary Materials Co. (QPMC) – fået udvidet deres faciliteter af FLSmidth.
Både Al Khalij Cement og QPMC er tæt forbundet til den qatarske stat og har leveret materialer til nogle af de mange byggeprojekter, der er blevet iværksat efter, at Qatar i 2010 fik tildelt værtskabet for næste års VM i herrefodbold.
Netop forberedelserne til verdensmesterskaberne i Qatar – og navnlig stadionbyggerierne – har i årevis været kritiseret for at have ført til en række alvorlige menneskerettighedskrænkelser, især fra organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch.
Senest beskrev den britiske avis The Guardian, at golfstaten ikke har implementeret de lovede arbejdsmarkedsreformer. Især underbetaling af landets mange asiatiske og afrikanske migrantarbejdere fortsætter med at være et problem.
I et skriftligt svar afviser pressechef Rasmus Windfeld, at virksomheden har handlet forkert:
“Vi har ingen indflydelse på, hvor en kunde sælger den cement, der bliver produceret på en fabrik, vi har leveret teknologi til år tidligere”, skriver Rasmus Windfeld.
Et svar, som en række eksperter, Danwatch og Ekstra Bladet har været i kontakt med, kritiserer:
“Virksomheder kan ikke længere fraskrive sig deres ansvar ved at sige, at problemet ligger hos deres kunders kunder længere ude i værdikæden. FN’s retningslinjer er klare: virksomheder skal være opmærksomme på risikoen for at blive forbundet til menneskerettighedsbrud gennem deres forretningsrelationer og gøre, hvad de kan for at forebygge det”, siger James Lynch, direktør i den britiske menneskerettighedsorganisation Fair/Square og tidligere vicedirektør i Amnesty International.
Ordre for mere end 1.5 milliarder
FLSmidths qatarske kontrakter blev indgået i 2013, netop som Golfstatens byggeboom i anledningen af VM-slutrunden tog fart.
Ordren fra QPMC blev accepteret i november det år. Den qatarske virksomhed skulle have fornyet sin gabbro-terminal i Mesaieed Industrial City med nyt lagerudstyr for i alt én milliard kroner. Gabbro er en sort, dybbjergart, der bliver brugt til at lave beton og asfalt.
Qatarerne betalte 515 millioner kroner for nye produktionsfaciliteter – transportanlæg, kontrolsystem, lagerudstyr med mere – til deres fabrik i Umm Bab, en industriby i det vestlige Qatar.
På det tidspunkt var der endnu ni år til afholdelsen af VM-slutrunden, men allerede dengang var menneskerettighedsproblemerne i landet velbeskrevne.
“Bare få måneder inden kontrakterne blev underskrevet, havde menneskerettighedsbruddene i Qatars konstruktionssektor ramt overskrifter over hele verden. Der var blandt andet lige blevet lavet en stor Amnesty-rapport om emnet”, siger James Lynch.
En aktindsigt, som Danwatch og Ekstra Bladet har søgt hos Erhvervsstyrelsen, viser tilmed, at FLSmidth har eksporteret en frekvensomformer – et apparat, der kan regulere hastigheden på en motor – til fabrikken i Umm Bab så sent som i januar 2021. Rasmus Windfeld, pressechef hos FLSmidth, bekræfter eksporten over for Danwatch og Ekstra Bladet:
“Vi har leveret enkelte reservedele til cementfabrikken gennem tiden. De er blevet ad hoc bestilt fra fabrikkens side – senest altså frekvensomformeren i januar i år”, skriver han.
En “skærpende omstændighed” ifølge Jacob Dahl Rendtorff, professor mso på RUC, hvor han forsker i virksomheders ansvar, etik og legitimitet:
“Det er en blåstempling af deres kunder, og hvad de ting, deres apparater har produceret, er blevet brugt til. I dette tilfælde bidrager det jo også til at legitimere hele VM-projektet, og virksomheden får måske endda omtale og ros blandt fodboldfans for som leverandør og producent at være med til at realisere VM i Qatar som global sportsbegivenhed”, siger han.
Det er over ti år siden, at Qatar fik tildelt VM i fodbold, og nu er der kun lidt over et år til, at bolden bliver givet op. Blandt andet her på Lusail Iconic Stadium. Foto: Hassan Ammar/AP/Ritzau Scanpix
FLSmidth siger, at de ikke kunne vide, hvilke projekter, deres produkter skulle være en del af. Det er et argument, der ofte bruges, men det er den nemme udvej.
Forbindelse til VM-stadions
Al Khalij Cement har leveret cement til Dohas metro, der skal fragte de besøgende fodboldfans rundt til kampene i hovedstadsområdet, samt fire af slutrundens otte stadions: Lusail Iconic Stadium, Education City Stadium, Al-Bayt Stadium og Al Thumama Stadium. Det fremgår af virksomhedens hjemmeside.
I sommer var Al-Bayt Stadium genstand for en stor rapport fra Amnesty International, der afslørede, at 100 migrantarbejdere var gået syv måneder uden løn.
QPMC er ikke ligeså konkrete på deres hjemmeside, men i et interview udtaler administrerende direktør, Eisa Al Hammadi:
“Qatar oplever et byggeboom frem mod VM 2022, og QPMC har været i stand til at levere meget tiltrængte byggematerialer med henblik på at bygge et langvarigt samarbejde mellem leverandører og kunder”.
Mens Al Khalij Cement er et datterselskab til Qatari Investors Group, hvis vicedirektør, Sheikh Hamad bin Faisal al Thani, har en fortid som økonomi- og handelsminister, er QPMC stiftet i 2006 på et dekret fra Qatars daværende emir, Hamad bin Khalifa al Thani, for at sikre stabil egenforsyning af vigtige byggematerialer.
“Vi har ikke gjort noget – og vi kommer heller ikke til at gøre det fremover”
Rasmus Windfeld, pressechef i FLSmidth, oplyser, at virksomheden altid foretager en screening af forestående forretningsrelationer før kontraktunderskrivelse – blandt andet på baggrund af principperne i FN’s Global Compact, der er et frivilligt initiativ, som promoverer ansvarlig virksomhedsledelse. I 2013 hindrede en sådan screening ikke aftalerne i Qatar.
Pressechefen henviser til, at forbindelsen til VM-arenaerne ikke ligger direkte hos FLSmidths kunde, men længere ude i varekæden:
“Vi har solgt vores teknologi til en kinesisk entreprenør, der har installeret det på fabrikken i Qatar. Fabrikken har herefter produceret cement, som den har solgt til sine kunder – almindeligvis med en grossist som mellemled – til brug for alle de mange forskellige projekter, hvor man nu bruger cement, offentlige som private. Cementen er altså blevet brugt af, hvad der i forhold til os er kunders kunders kunde. Det har vi ingen mulighed for at have kendskab til – eller kommentere på, for den sags skyld. Det er der ingen firmaer i verden, der kan og det er der ingen internationale aftaler, der fordrer”, skriver han.
FLSmidth har, med andre ord, ikke gjort en indsats for at undersøge, om de byggematerialer, der er blevet produceret på fabrikkerne, de har leveret udstyr til, er blevet brugt til byggerier, hvor der er sket menneskerettighedskrænkelser.
“Vi har ikke gjort noget – og vi kommer heller ikke til at gøre det fremover. Vi har ingen mulighed for at have indsigt i eller yde indflydelse på, hvad vores kunders kunders kunder bruger cement til”, skriver Rasmus Windfeld.
Er det korrekt forstået, at menneskerettighederne slet ikke var en del af jeres screening af Al Khalij Cement og QPMC?
“Ja, det er korrekt”, skriver Rasmus Windfeld. Han tilføjer dog, at virksomheden inden for de seneste år har ændret deres praksis, så de i dag er mere opmærksomme på menneskerettighedspørgsmålet.
Svarene overrasker ikke James Lynch, direktør i Fair/Square:
“Vi ved, at virksomheder generelt er forsigtige med at tage menneskerettighederne op med deres kunder”, siger han.
Men de skuffer ham. Han mener, at FLSmidth burde have engageret sig yderligere:
“FLSmidth er en stor virksomhed, der er har skrevet sig op til FN’s Global Compact, og de her kontrakter er mange penge værd. Der er en klar, international forventning til, at virksomheder laver en risikovurdering med henblik på at identificere mulige menneskerettighedsbrud forbundet med deres arbejde. FLSmidths svar tyder, mildest talt, på, at det ikke er sket i forhold til deres kunders kunder”, siger han.
Elin Wrzoncki, leder af afdelingen Menneskerettigheder og Erhverv på Institut for Menneskerettigheder, siger:
“Som international virksomhed er det forventet, at man undersøger risici for brud på menneskerettighederne i relation til sine produkter, og hvad man kan gøre for at afhjælpe disse. Det gælder både det firma, man handler direkte med, men også længere ude i salgsleddene. Det står beskrevet i retningslinjer fra for eksempel FN og OECD, som den danske stat har tilsluttet sig”, siger hun til Danwatch og Ekstra Bladet.
Ærlig talt; dem, der mener noget andet, forstår ikke hvordan cementindustrien fungerer - eller ret mange andre globale industrier, for den skyld. Det er meget teoretisk og ren skrivebords-tænkning. Det er ikke den virkelige verden.
Et spørgsmål om legitimitet
Andreas Rasche, der er professor og ekspert i CSR på Copenhagen Business School, anerkender, at det er en besværlig sag.
“Der er ikke meget konkret, international lovgivning på området, så det overrasker mig sådan set ikke, at FLSmidths interne system har godkendt kontrakterne”, siger Andreas Rasche til Danwatch og Ekstra Bladet.
Ikke desto mindre mener han, at FLSmidth sagtens kunne have taget et større ansvar, end de har gjort.
“I virkeligheden er det her ikke et spørgsmål om jura, men om legitimitet. FLSmidths produkt – cementfabrikken eksempelvis – er i sig selv ikke blevet misbrugt, men man kan argumentere for, at salget fra cementfabrikken har haft negativ indvirkning på menneskerettighederne”, siger Andreas Rasche til Danwatch og Ekstra Bladet. Han uddyber:
“FLSmidth siger, at de ikke kunne vide, hvilke projekter, deres produkter skulle være en del af. Det er et argument, der ofte bruges, men det er den nemme udvej. Jeg er enig i den forstand, at det er umuligt fuldstændig at forudse, hvilken kontekst ens produkter vil indgå i, men når man sælger noget til en kunde i Qatar, hvor det er velkendt, at der er et menneskerettighedsproblem, så er det nødvendigt at lave særligt omhyggeligt forarbejde på området, så eventuelle risici kan blive udpeget. Det ser ikke ud til at være sket, og på det punkt vil FLSmidth kunne forbedre sin praksis for ansvarlighed”, siger han.
Jacob Dahl Rendtorff stemmer i:
“FLSmidth kunne godt have vedlagt en disclaimer, der forhindrer, at man bruger deres apparater til at lave byggematerialer til projekter, der krænker menneskerettighederne. Men så er spørgsmålet, om det ville have forhindret dem i overhovedet at få kontrakterne”, siger han.
Igen afviser FLSmidth kritikken:
“Vi kan kun gentage, at vi ikke som udstyrsleverandør kan lægge begrænsninger ind i kunders kunders brug af i dette tilfælde en cementfabrik i al fremtid. Vi har aldrig hørt om en kontrakt, der er udformet på den foreslåede måde – hverken i cementindustrien eller andre steder. Vi konstaterer, at vi simpelthen er uenige med Jacob Dahl Rendtorff i hans vurdering på dette punkt”, skriver pressechef Rasmus Windfeld.
“Ærlig talt; dem, der mener noget andet, forstår ikke hvordan cementindustrien fungerer – eller ret mange andre globale industrier, for den skyld. Det er meget teoretisk og ren skrivebords-tænkning. Det er ikke den virkelige verden”, fortsætter han.
Ændret anbefaling fra Udenrigsministeriet
Faktisk flugter FLSmidths qatarske kontrakter med det officielle Danmarks linje gennem flere år.
I 2012, året for den første store rapport, der advarede om menneskerettighedsbrud i forbindelse med VM i Qatar, skrev Udenrigsministeriet sådan her i en nyhed på deres hjemmeside:
“Store planer om at tiltrække flere forretningsfolk og turister har fået Qatars regering til at søsætte en række ambitiøse projekter. Det største projekt er det kommende FIFA World Cup, der bliver afholdt i Qatar i 2022. Der er gode chancer for danske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Mellemøsten eksempelvis inden for rådgivning og arkitektur”.
Opfordringen til dansk erhvervsliv om at søge mod Golfstaten blev gentaget i en regional markedsanalyse to år efter i 2014:
“Værtskabet for VM i 2022 har væsentligt øget aktiviteten i bygge- og konstruktionssektoren. Danske leverandører og konsulenter har lukrative muligheder, når det kommer til byplanlægning, projektstyring med mere”, lød det dengang.
Lignende formuleringer kan findes helt op til 2019, hvor Eksportrådet, der hører under Udenrigsministeriet, skrev således i en anbefaling af Mellemøstens kontraktmarked:
“Både Qatar og De Forenede Arabiske Emirater udvider lige nu turismeinfrastrukturen til to store begivenheder, der forventes at tiltrække hundredtusindvis af besøgende: FIFA World Cup 2022 i Qatar og Verdensudstillingen Expo 2020 i Dubai”.
Danwatch og Ekstra Bladet har henvendt sig til Udenrigsministeriet for at høre, om opfordringen til de danske virksomheder står ved magt. Det gør den ikke, oplyser de i et skriftligt svar.
”Vi opfordrer i dag ikke danske virksomheder til aktivt at deltage i byggeboomet i Qatar. De dårlige forhold for migrantarbejdere i Qatar er meget bekymrende, som Udenrigsministeren også gjorde rede for på et åbent samråd i Folketinget”, skriver Steen Hommel, direktør for Eksportrådet.
