Juliet Kabugho husker tydeligt, da hun mødte faderen til sit barn. Hun var 17 år.
“Han ringede til mig flere dage i træk og bad mig møde ham nede på markedet. En dag tog jeg derned og mødtes med ham. Han sagde, at han elskede mig, men jeg forstod det ikke, for vi havde aldrig mødt hinanden. Efter to uger begyndte han at sende mig penge. Først 20.000 shillings, så 30.000 shillings (55 kroner, red.). Derefter krævede han, at vi havde sex. Jeg forsøgte at afvise ham, men han insisterede”, siger hun.
Juliet Kabuhgo, der er 22 år i dag, er en af 31 piger og kvinder, der fortæller, at de fra 2018 til 2022 blev gjort gravide og siden efterladt af ansatte på Nyamagasani Hydro Power Project, to vandkraftværker, hvor den danske energivirksomhed Frontier Energy er aktiemajoritetsholder.
Danwatchs samarbejdspartner, tv-stationen NTV Uganda, har besøgt landsbyen Kyarumba for foden af Rwenzori-bjergenes træbeklædte skrænter, og interviewet syv af de berørte piger og kvinder samt en række andre kilder i lokalområdet.
Kvinderne og pigerne fortæller om at blive overtalt til og presset til sex af mænd på kontrakt hos den srilankanske virksomhed VS Hydro, der har opført Nyamagasani Hydro Power Project for Frontier Energy, og om hvordan de i dag kæmper med at forsørge dem selv og deres børn.
Fædrene, der kom til Kyarumba fra andre dele af Uganda og Sri Lanka, er alle rejst væk fra området igen og er ikke til at komme i kontakt med for mødrene.
“Da jeg fortalte ham, at jeg var gravid, nægtede han at tro på det. I stedet krævede han, at vi havde sex igen”, fortæller Juliet Kabugho. “Jeg gik med til det, for ellers frygtede jeg, at han ikke ville tage ansvar for barnet. Efterfølgende prøvede jeg at ringe til ham flere gange, men han fortalte mig bare, at det ikke var hans barn, og at jeg skulle få en abort”, siger hun.
Kyarumba ligger for foden af Rwenzori-bjergene, der ligger i grænseområdet mellem Uganda og DR Congo. Video: Joel Kaguta / NTV Uganda
Ifølge Ivan Bwambale, politisk valgt formand for byrådet i Kyarumba sub-county, et område i det vestlige Uganda med godt 25.000 indbyggere, var fjorten af pigerne under 18 år, da de blev gravide.
Og det er selvom, at det er ulovligt i Uganda at have sex med personer under 18 år.
“Nogle af pigerne var helt ned til 15-16 år, og der er også fire, der har fået konstateret HIV”, siger han. “Det er en meget ulykkelig situation, og vi håber, at de her enlige mødre snart vil få noget hjælp”, siger han.
Ivan Bwambales oplysninger bekræftes af flere lokale kilder, som NTV Uganda har snakket med.
Den danske virksomhed bag Nyamagasani Hydro Power Project, Frontier Energy, har ikke ønsket at stille op til et mundtligt interview med Danwatch. Men virksomheden skriver i et mailsvar, at de er bekendte med sagen og i færd med at undersøge den nærmere.
“Det er en sag, vi ser på med stor alvor”, skriver Anders Hauch, investeringsdirektør i Frontier Energy.
Han afviser dog at gå i detaljer.
“Vi kan af hensyn til den gruppe personer, der har henvendt sig, desværre ikke udtale os offentligt omkring de konkrete aspekter af denne sag. Dette ville være uetisk og i modstrid med de retningslinjer, vi forsøger at efterleve på området“, skriver Anders Hauch.
Det begyndte godt, husker Ivan Bwambale.
Da Frontier Energy i 2017 indledte etableringen af Nyamagasani Hydro Power Project, bød de lokale byggeriet velkommen. Kyarumba ligger afsides i et svært fremkommeligt bjergterræn og tiltrækker ikke mange store vestlige investeringer.
“Det var godt med aktivitet i området. Vi havde store forventninger til, at der ville komme gang i den lokale økonomi”, siger Ivan Bwambale.
Men i sommeren 2021 begyndte byrådsformanden at få henvendelser fra bekymrede forældre. De fortalte, at ansatte på vandkraftværkerne havde gjort deres døtre gravide og nu ikke ville kendes ved børnene.
“Jeg undersøgte sagen nærmere og lavede en rapport, der beskrev situationen, og hvad de enkelte piger havde fortalt mig. Jeg afleverede den til Frontier Energy, men vi har aldrig hørt fra dem”, siger Ivan Bwambale.
Danwatch og NTV Uganda har set den rapport, som byrådsformanden afleverede til Frontier Energy i juli 2021. Danwatch har også været i kontakt med den lokalansatte medarbejder, som modtog den. Vedkommende arbejder ikke længere for Frontier Energy og ønsker ikke at få sit navn frem.
“Jeg sendte den videre i systemet, men så skete der aldrig mere. Det er jeg ked af, for pigerne burde have fået hjælp”, siger den tidligere medarbejder til Danwatch.
Frontier Energy bekræfter i dag, at de modtog en henvendelse om sagen i 2021 uden at handle på den.
“Henvendelsen blev modtaget af en lokal ansat i projektselskabet, som på korrekt vis sendte den videre til sin overordnede, der desværre aldrig sendte den videre til ledelsen. Vi vil forsøge at kortlægge hvorfor og se på, om vi skal justere vores procedure så risikoen for, at dette sker igen, minimeres. Vi kan kun beklage, at sagen ikke blev bragt videre på daværende tidspunkt”, skriver investeringsdirektør Anders Hauch i en mail til Danwatch.
Den missede henvendelse blev konstateret, da Frontier Energy i maj 2023 igen blev kontaktet om sagen - denne gang ikke fra Ivan Bwambale.
“I overensstemmelse med vores procedurer for at behandle den slags henvendelser bad vores ansatte gruppen om kollektivt eller individuelt at henvende sig mundtligt eller skriftligt, så vi kunne vurdere sagen og eventuelt rette henvendelse til entreprenørvirksomheden, som stod for opførelsen af anlægget”, skriver Anders Hauch og fortsætter:
“Vi har indtil nu ikke modtaget nogen forespørgsel. Uagtet dette har vi dog, som led i vores løbende engagement i lokalsamfundet, haft dialog om emnet med forskellige interessenter”, skriver han.
Jane Mbambus ene datter. Video: Joel Kaguta / NTV Uganda
En af de bekymrede forældre, der henvendte sig til byrådsformand Ivan Bwambale i sommeren 2021 var Jane Mbambu.
To af hendes døtre har fået børn med ansatte på Nyamagasani Hydro Power Project. De var henholdsvis 17 og 19 år, da de blev gravide. Begge gik stadig i skole.
Uden fædre til at forsørge hendes døtre og deres børn har Jane Mbambu selv måtte træde til. Men det kniber med at få råd til det hele.
“Jeg tager arbejde i andre folks landbrug for at kunne forsørge dem alle sammen. Fædrene er rejst, så det har været mig, der har måtte betale for mad og lægebesøg", siger hun.
Noget lignende fortæller Jovia Biira.
Hun blev gravid og smittet med HIV, da hun for tre år siden - som 24-årig - havde sex med en ansat på vandkraftværkerne. Han kontaktede hende en dag på det lokale marked, hvor hun solgte tomater. Han tilbød hende penge for at være sammen med ham, og da hun var blevet gravid, skar han al kontakt og forsvandt.
I dag har Jovia Biira forladt Kyarumba. Begge hendes forældre er døde, men hun havde håbet, at hendes seks brødre ville hjælpe hende med at tage sig af barnet.
“De har allesammen afvist mig. De vil ikke have et barn boende, som de ikke kender faren til”, fortæller Jovia Biira.
Historierne fra Kyarumba overrasker ikke international chef hos Sex & Samfund, Kristine Mærkedahl Jensen.
“Vi ved, at tidlige og uønskede graviditeter i lande som Uganda ofte fanger piger og kvinder i en ond socioøkonomisk spiral. Graviditeterne bliver en byrde, de skal bære rundt på resten af livet. Især fordi det stadig opfattes som enormt skamfuldt i Uganda at stå med forældreskabet alene. Pigerne og kvinderne får sværere ved at få råd til mad, uddannelse og sundhed, både for dem selv og deres barn”, siger hun.
Sagen om de 31 piger og kvinder i Kyarumba er symptomatisk for store infrastrukturprojekter i Afrika, vurderer flere eksperter i menneskerettigheder og erhverv, som Danwatch har talt med.
Det er velkendt, at store tilførsler af udefrakommende – typisk mandlig – arbejdskraft til småsamfund kan føre til seksuelle krænkelser, spredning af kønssygdomme og uønskede graviditeter, forklarer den amerikansk-italienske menneskerettighedsadvokat Andrea Shemberg.
“Fordi der er tale om følsomme sager – i nogle kulturer mere end andre – kommer de ikke altid frem i lyset og bliver håndteret. Men alle virksomheder, der laver store infrastrukturprojekter som dette, skal være opmærksomme på risikoen for denne type af menneskerettighedskrænkelser. Det skal være top of mind ”, siger Andrea Shemberg.
Ifølge FN's Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv kan Frontier Energy ikke undskylde sig med, at mændene var ansat hos underleverandøren VS Hydro – og ikke Frontier Energy selv.
“Alle virksomheder har et ansvar for at respektere menneskerettighederne i hele deres værdikæde. Det betyder, at de også har ansvar for opførslen fra deres underleverandører”, siger Andrea Shemberg.
Elin Wrzoncki, afdelingsleder for menneskerettigheder og erhverv hos Institut for Menneskerettigheder, bekræfter, at man som virksomhed skal tage ansvar for den type af problemer, som kilderne i Kyarumba beskriver:
“Sociale problemer, inklusiv indvirkninger på kvinder og pigers seksuelle og reproduktive rettigheder, relateret til tilførsel af udefrakommende arbejdskraft falder uden tvivl inden for, hvad en virksomhed står til ansvar for”, siger hun.
I deres mailsvar til Danwatch anerkender Frontier Energy, at de som ejer af aktiemajoriteten af Nyamagasani Hydro Power Project har et ansvar for lokalbefolkningen i Kyarumba.
Virksomheden forklarer også, at de iværksatte en række tiltag under opførelsen af vandkraftværkerne, der skulle forhindre det, som de 31 enlige mødre har været udsat for.
Investeringsdirektør Anders Hauch skriver i en mail, at Frontier Energy arrangerede oplysningskampagner om HIV og AIDS samt brug af prævention til både lokalsamfundet og ansatte i de firmaer, som stod for byggeriet. Virksomheden sikrede også, at deres entreprenører stillede gratis præservativer til rådighed for deres ansatte.
“Det skal dog bemærkes, at vores arbejde med oplysningskampagner og dialog med lokalsamfundet blev hæmmet af de meget restriktive coronaforanstaltninger i Uganda i det meste af 2020 og 2021”, skriver han.
De to vandkraftværker, der udgør Nyamagsani Hydro Power Project, er i dag i drift og leverer strøm til det nationale elnet i Uganda.
Jessica Kabuhgo håber på, at Frontier Energy vil hjælpe hende med at få et arbejde. Hun var 19, da hun blev gjort gravid af en ansat på Nyamagasani Hydro Power Project.
“Han havde mange penge og kunne finde på at give mig mellem 20 og 50.000 shillings. Men efter jeg blev gravid, kunne jeg ikke længere få fat på. Han har forladt byen, og hans telefonnummer virker ikke længere”, siger hun.
I dag bor hun hjemme hos sine forældre, der hjælper hende med at tage sig af sin datter.
“Mit budskab til virksomheden er, at de sørger for, at vi kvinder får et arbejde eller noget uddannelse, så vi får en chance for at skabe vores eget liv”, siger hun.
Frontier Energy har ikke ønsket at forholde sig til Jessica Kabuhgos forslag. Virksomheden gentager, at de “ikke kan kommentere på den konkrete sag af hensyn til dem, som har rettet henvendelse”.
Imens forsøger byrådsformand Ivan Bwambale at hjælpe de enlige mødre og deres familier på bedst mulige vis. Gennem den lokale biskop har han senest doneret dem en flok smågrise.
“Vi har brug for hjælp til at holde mødrene ude af problemer, nu der ikke er nogle fædre til at se efter dem”, siger han.
Frontier Energys underleverandør VS Hydro er ikke vendt retur på Danwatchs henvendelser
Oscar Rothstein