Drik alkohol eller ryg i fængsel.
Over 10.000 kilometer fra Danmark, i Kinas nordvestlige Xinjiang-provins, er det et valg, som mange uighurer siden 2010’erne har stået overfor.
Presset kommer fra den kinesiske regering, der i det sidste årti har smidt det muslimske folkeslag i interneringslejre, udsat dem for tvangssterilisation og masseovervåget dem på grund af deres kultur og tro.
Læk og vidneudsagn viser, at alkohol har spillet en vigtig rolle: Drikker du alkohol, går du fri; vælger du islam og siger nej tak, må du måske betale prisen.
I omtrent samme periode, fra 2015 og frem, har den danske bryggerigigant Carlsberg gennem deres lokale ølmærke Wusu Beer drevet forretning i samme provins.
En forretning, som eksperter nu vurderer, at den kinesiske regering har brugt til at undertrykke de cirka 12 millioner uighurer, der bor i Xinjiang.
Det gør de på baggrund af en omfattende research af åbne kinesiske medier, lækkede dokumenter og flygtede uighurers vidneudsagn, som Danwatch har foretaget i samarbejde med TV2.
Eksperterne kritiserer ikke mindst, at Carlsberg er med til at sponsorere en ølfestival i en provins, hvor alkohol bliver brugt som en markør for at vurdere, om man er radikal fundamentalist eller ej.
“Carlsberg har gjort sig selv til redskab for den kinesiske regering i deres undertrykkelse i Xinjiang”, siger Rune Steenberg, der er en af Europas førende uighur-forskere og blandet andet har boet, forsket og lavet antropologisk feltarbejde i Xinjiang.
Carlsberg vil ikke stille op til interview. I et mailsvar skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør at Wusu’s rolle er “begrænset til sponsorering, herunder levering af smagsprøver, reklame og salg af øl under festivalen”.
Carlsberg kommunikationsdirektør skriver, også det ikke er dokumenteret, at deres sponsorering af ølfestivalen er med til “at undertrykke den oprindelige uighurske kultur”.
I de seneste otte år har Carlsberg ejet fem bryggerier i Xinjiang-provinsen, der bliver betragtet som en af de mest kontroversielle og lukkede steder i verden.
En af bryggerierne ligger i Wusu by, som hvert år afholder Wusu Beer Festival. I de programmer og billeder på nettet, som Danwatch og TV2 har fundet, ligner festivalen den slags, vi kender herhjemme: Koncerter med populære musikere og optog gennem byen. Alt sammen flankeret af Wusu Beers logo.
Men som med alt andet i Xinjiang, skal den slags festival ses i den kontekst, den bliver afholdt i, forklarer antropolog Adrian Zenz, som var med til at lække “Xinjiang Police Files, der afslørede den kinesiske stats undertrykkelse af provinsens uighurer.
“En aktivitet som en ølfestival er designet til at flytte folk væk fra deres religion, regler og levevis”, siger Adrian Zenz.
Dertil kommer det problematiske i, at festivalen blander traditionel uighursk dans og dragter, der klart kommer fra en muslimsk tradition, der er imod alkohol, med øl, forklarer Rune Steenberg.
“Det er provokerende og respektløst”, mener Rune Steenberg. “Det svarer til, at en dansk slagter-virksomhed var med til at lave en bacon-reklame med ortodokse jøder, der danser og gumler flæsk, i Israel”.
For at forstå det, skal man forstå, hvad der sker i Xinjiang.
I de seneste år er meldinger om undertrykkelse af etniske minoriteter i Xinjiang strømmet ud i offentligheden.
Især fra 2017 og frem har der været beretninger og læk, der bekræfter en systematisk forfølgelse af særligt uighurerne, der udgør cirka 45 procent af befolkningen i provinsen.
Mest central for Beijings hårde linje har været oprettelsen af flere hundreder interneringslejre, hvor op mod en million mennesker højst sandsynligt har været indespærret. Ifølge utallige vidneberetninger er de her blevet udsat for tortur, voldtægter, tvangssterilisering og indoktrinering til “det rette kinesiske sindelag”.
Interneringer har betydet, at familier er blevet splittet ad, og uighurske børn er blevet sendt på kinesiske børnehjem, hvor de lærer at elske det kinesiske fædreland og dets regering.
Tusindvis af moskeer og religiøse symboler er også blevet jævnet med jorden, mens den kinesiske regering i vid udstrækning overvåger indbyggerne i Xinjiang. Hvad de foretager sig, hvor de er, og hvem de er sammen med.
Direktør for organisationen Nomogaia, Kendyl Salcito, som er medforfatter til to rapporter om vestlige forretningsforbindelser i Xinjiang, kalder Kinas behandling af uighurer “en stille udslettelse”.
“Jeg tror, det er vigtigt for folk at forstå, at den type undertrykkelse, der foregår i Xinjiang, ikke er af den type, som vi så under Srebrenica-massakren eller folkemordet i Rwanda. Dette er ikke et pludseligt udbrud af vold. Dette er en langsom, systematisk, bevidst udrensning af kultur og mennesker”, siger Kendyl Salcito.
USA, en række parlamenter og NGO’er har samme opfattelse, og de har kaldt Kinas behandling af uighurerne for et folkemord. I september 2022 kom FN også på banen, hvor de efter stor palaver kunne konkludere, at Kina har begået så alvorlige menneskerettighedskrænkelser, at det kan svare til forbrydelser mod menneskeheden.
Kina selv har konsekvent kaldt alle anklager “århundredets løgn”. I stedet, lyder det fra kommunistpartiet, bekæmper de religiøs ekstremisme og fattigdom i den hovedsageligt muslimske provins.
I praksis har det ført til, at muslimsk kultur og livsstil i en provins, hvor godt halvdelen bekender sig til islam, praktisk talt er gjort ulovligt, forklarer Adrian Zenz.
“Hvis islam siger, at man ikke må drikke eller spise svin, så vil staten få folk til at gøre præcis det for angiveligt at bekæmpe religiøs ekstremisme”, siger Adrian Zenz.
Ifølge Adrian Zenz har det haft den konsekvens, at uighurer nu lever med den bevidsthed, at de kan risikere at blive sendt i en interneringslejr, hvis de nægter at deltage i arrangementer, som staten forventer af dem
“De ved, at de kan stemples som religiøse ekstremister. Sådan fungerer systemet. Det er en politistat”, siger Adrian Zenz.
Lækkede dokumenter, vidneudsagn fra flygtede uighurer og kinesiske medier bekræfter samme historie: Uighurer er i stor stil blevet interneret eller smidt i fængsel for at gro et lidt for langt skæg, for at bede, for at faste og ikke mindst: For ikke at ville drikke alkohol.
Og netop alkohol har spillet en stor rolle i Kinas kriminalisering af islam i Xinjiang, lyder det fra antropolog Rune Steenberg.
“Alkohol har uden tvivl været et aktivt redskab i undertrykkelsen af uighurerne. Især i at skabe en situation, hvor man ikke har kunnet forblive uighur i nogen stærk forståelse uden at blive stemplet som islamist eller radikal fundamentalist”, siger Rune Steenberg
Et uddrag fra et lækket datasæt over personer, der var interneret fra 2010’erne op til 2018 i Konasheher-området i Xinjiang, som Danwatch og TV2 har fået eksklusiv adgang til af Adrian Zenz, illustrerer alkohols rolle i provinsen.
Datasættet, som kun dækker en brøkdel af alle internerede i Xinjiang, viser, at 175 mennesker var i interneringslejr med den begrundelse, at de blandt andet ikke drak alkohol.
En af dem er Memeteli Turghur, der blev interneret, fordi han ikke røg eller drak, som det står anført i datasættet.
Nedenfor kan du se 10 personer, som er blevet fængslet for ikke at ville drikke alkohol.
Op mod en million menes at have været indespærret i de såkaldte interneringslejre i Xinjiang. Nogle af dem for ikke at drikke alkohol. Læs om få af dem her:
Uighureren og børnebogsforfatteren Abduweli Ayup har også oplevet, hvordan alkohol bliver brugt mod uighurer i Xinjiang.
Danwatch og TV2 har besøgt ham i den norske by Bergen for at høre, hvad han overværede en sommerdag tilbage i 2015 i en forstad til Kashgar, som ligger i Xinjiang.
Her – midt under ramadanen, hvor muslimer ellers faster om dagen – var 20 mennesker blevet linet op i en hestesko for at deltage i en drikkekonkurrence.
“Hvad er der galt her?, tænkte jeg. Normalt ville man ikke se folk spise på gaden her under ramadanen, og det er utænkeligt, at folk ville drikke alkohol offentligt”, siger Abduweli Ayup om episoden.
Ikke lang tid efter gik det op for ham, hvad der var på færde. Konkurrencen var, fortæller han, arrangeret af officielle embedsmænd og militæret, og de deltagende tilhørte primært en minoritet: Uighurer som ham selv.
For enden af hesteskoen stod en kinesisk kvinde med en megafon, som hun brugte til at sige opmuntrende ord til de drikkende folk.
“I er modige, I udfordrer religiøs ekstremisme”, gengiver Abduweli Ayup.
Bag kvinden stod paramilitære styrker og politibetjente med synlige våben, og Abduweli Ayup havde en klar fornemmelse af, at mændene, der drak, følte sig truet og tvunget.
“De så virkelig bange ud. Mange prøvede at skjule deres ansigter, og nogle af dem kunne næsten ikke holde ordentligt på deres krus, fordi deres hænder rystede så meget. Det lignede, at de torturerede sig selv”, siger Abuweli Ayup til Danwatch og TV2.
“Det lignende ikke, at de drak øl, men gift”.
En lignende seance er blevet rapporteret i Xinjiang samme sommer, og flere videoer online viser angiveligt lignende handlinger i provinsen.
Ifølge Abduweli Ayup minder videoerne om det, han oplevede. Han fortæller også, at øllene de drak, var fra Wusu Beer.
I datasættet over internerede uighurer, som Danwatch og TV2 har fået adgang til, fremgår det også, at folk er blevet fængslet, fordi de ikke ville sælge alkohol eller cigaretter i deres forretning.
I 2015 kunne Berlingske fortælle om en lignende praksis. I den lille by Aktesh havde kommunistpartiet indført en kampagne, der skulle “svække islam”, som det lyder fra en unavngiven lokal partisekretær til Berlingske.
Ifølge avisen gik kampagnen ud på, at butiksindehavere i landsbyen nu blev pålagt at have mindst fem forskellige alkohol- og cigaretmærker på hylderne, hvis ikke de ville risikere at “få deres butik lukket, forretning suspenderet og blive mødt med sagsanlæg”.
I 2015, samme år som det kinesiske styre kørte deres “sælg alkohol”-kampagne i Aktesh, købte Carlsberg sig til det fulde ejerskab af ølmærket Wusu Beer i Xinjiang. I et indslag på kinesisk stats-tv fortæller journalisten, at Wusu har 85 procent af markedet i provinsen.
At Carlsberg har været til stede og drevet forretning på et tidspunkt, hvor jerngrebet om de muslimske mindretal har taget til i styrke, vækker kritik.
Ifølge Adrian Zenz og Rune Steenberg må Carlsberg og Wusu Beer have været vidende om det statslige pres for at drikke alkohol.
”De ved godt, at der er mange uighurske butikker og restauranter, som ikke solgte alkohol før for syv år siden. Wusu er nogle af de øl, der er blevet tvunget ind i uighurske virksomheder. Og netop fordi der er så mange, der har været tvunget til at sælge alkohol, må vi også gå ud fra, at Carlsberg kan se det i deres overskud”, siger Rune Steenberg.
Adrian Zenz mener, der er en mulighed for, at Carlsberg før 2019 ikke har været bekendt med, hvordan deres øl blev brugt af de kinesiske myndigheder. Men derefter må det have været indlysende for dem:
“Enhver virksomhed anno 2023 er fuldstændig klar over situationen i Xinjiang, og at det er umuligt at skelne mellem tvang og ikke-tvang i provinsen”, siger Adrian Zenz.
Danwatch og TV2 har spurgt Carlsberg, hvordan de forholder sig til at have så stor en markedsandel i en provins, hvor muslimer idømmes sanktioner for ikke at drikke alkohol.
Vi har også spurgt, hvordan de forholder sig til, at deres øl ifølge et øjenvidne er blevet brugt til, hvad Abduweli Ayup betragter som tvangsdruk.
Carlsberg har ikke svaret konkret på spørgsmålene. Carlsbergs kommunikationsdirektør skriver – helt generelt – at TV 2 og Danwatch ikke har fremlagt “nogen form for fakta eller beviser til støtte for anklagerne”.
“Ingen af historierne indeholder nogen beviser for specifikke handlinger, som vores lokale virksomhed angiveligt skulle have foretaget. Siden vi modtog henvendelsen fra jer, har vi grundigt undersøgt alle beskyldninger, og vi har ikke fundet nogen beviser, der understøtter påstandene”, lyder det blandt andet.
Carlsbergs kommunikationsdirektør skriver også, at de tager menneskerettighederne meget alvorligt.
“Carlsberg har forpligtet sig til at overholde internationalt anerkendte menneskerettigheder uanset hvor, vi opererer i verden. Derfor har vi en omfattende menneskerettighedspolitik, som udtrykkeligt forbyder brug af enhver form for tvangsarbejde i overensstemmelse med FN’s vejledende principper for virksomheder og menneskerettigheder (UNGP)”, skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør.
Netop spørgsmålet om tvang eller ikke tvang er afgørende for at forstå, hvad der foregår i den ellers lukkede provins, påpeger begge forskere.
Selvom Beijing tilbage i 2019 meldte ud, at alle de internerede nu var “genopdraget”, viser Telegraph-undersøgelser, interviews med tidligere fanger og politilæk, at mange af dem bare blev sendt videre til et andet fængsel, i husarrest eller ud i tvangsarbejde.
Der er også forlydender om, at der stadig eksisterer lejre fjerntliggende steder, mens overvågningen af uighurer er intensiveret.
Abduweli Ayup kender til den slags overvågning. Efter 2014 var hans oplevelse, at overvågningskameraerne var her, der og alle vegne.
“De kunne se, hvem du var, din adfærd, og hvor du er på vej hen”, siger Abduweli Ayup.
Den latente trussel om fængsling og den konstante overvågning betyder ifølge forskerne, at det ikke længere er muligt at skelne mellem, hvem der deltager frivilligt i offentlige arrangementer eller ej.
Det gælder også for den sommerdag i 2015 i forstaden til Kashgar, hvor Abduweli Ayup så muslimerne drikke Wusu øl midt under ramadanen.
Af frygt for at komme i problemer spurgte han ikke mændene, hvorfor de drak, men han er overbevist om, de ikke gjorde det frivilligt.
Rune Steenberg mener også, at det er klart det mest sandsynlige scenarie, fordi det at drikke i det offentlige rum før i tiden var forbundet med social udstødelse.
“Dem, der ville drikke, gjorde det i det skjulte”, siger Rune Steenberg, Men, uddyber han, det betyder ikke, at de er blevet direkte truet til at drikke.
“Det kan godt være, at nogle har valgt at være med, fordi de så bliver set i et bedre lys af myndighederne. Det kan muligvis føre til en forfremmelse. Uanset hvad vil jeg gå ud fra, at de ikke kan lide at drikke offentligt”, forklarer Rune Steenberg.
TV 2 og Danwatch har ikke fundet informationer om, at Carlsberg og Wusu har været vidende om den slags seancer, som Abduweli Ayup oplevede i 2015.
Til gengæld, mener Rune Steenberg, burde Carlsberg vide, hvordan deres øl kan blive brugt til den store ølfestival i Wusu.
“Undertrykkelsen er efterhånden så velkendt, at det må være indlysende, at myndighederne registrerer, hvem der deltager, og at det er umuligt at vide, hvem der deltager frivilligt”, siger Rune Steenberg.
Han mener derfor også, at Carlsberg er med til at understøtte Kinas undertrykkelse af uighurerne. Han henviser til, at Carlsbergs Wusu-øl er over det hele i uighurske forretninger, der aldrig før har villet sælge alkohol, at deres øl anvendes i offentlige drikkeseancer som den Abduweli Ayup var vidne til, og at de sponsorer en øl-festival, som mange lokale er imod, men tvunget til deltage i på grund af frygten for fængsling.
“På den måde er Wusu og Carlsberg bevidst med til at skabe et miljø, hvor menneskerettighedskrænkelser finder sted”, siger Rune Steenberg,
Carlsberg har ikke svaret på beskyldningen om, at de med Wusu øl festival er med til at skabe et miljø, hvor der foregår menneskerettighedskrænkelser.
Tilbage i Bergen falder sneen udenfor vinduet. Vejret er køligt, himlen er grå og det samme er Abduweli Ayups forhold til Carlsberg.
“Jeg er rigtig skuffet, fordi Danmark er min nabo. Lande i Europa og Skandinavien taler altid om miljø og menneskerettigheder, men tusind kilometer væk er Carlsberg med til at undertrykke uighurerne”, siger Abduweli Ayup.
Han vender blikket mod vinduet og kigger ud på det snedækkede landskab. Vejret i Norge er godt, siger han. Solen skinner ikke så meget men det er okay.
“Jeg kommer fra et sted, hvor der er meget solskin, men ingen frihed”, siger Abduweli Ayup. “Nu har jeg næsten ingen sol men derimod frihed. Nogle gange har du mere af noget, og mindre af andet. Jeg har frihed”.
Sandra Blenner Rasmussen
