En Danwatch-undersøgelse

Penge fra Danmark og EU hjælper Tyrkiet med at spærre krigsflygtninge inde i Syrien

John Hansen
Journalist / Politiken
John Hansen
Journalist / Politiken
Research: Ida Emilie Stigaard Bruhn / Foto: Getty Images

Redaktør: Louise Voller

I samarbejde med
23. marts 2018
Kulegravning af EU-kontrakter afslører, at EU betaler for militærudstyr til Tyrkiet, som forhindrer flygtninge i at slippe væk fra krigen i Syrien. Danmark og EU har medansvar for brud på menneskerettighederne, vurderer eksperter.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Hele historien på 45 sekunder.

Afspil video

In English?

Turkey bars refugees from leaving war-torn Syria with help from EU funds

Read the investigation

Flygtninge vandrer ikke længere på motorvejene i Danmark, og de strømmer ikke i land fra færgerne i Rødby, som de gjorde for lidt mere end to år siden.

En aftale mellem EU og Tyrkiet får æren for, at strømmen af flygtninge er bremset. Med aftalen betaler EU Tyrkiet 22 milliarder kroner (3 milliarder euro), mod at Tyrkiet til gengæld sørger for, at flygtninge, blandt andet fra krigen i Syrien, bliver i Tyrkiet, i stedet for at fortsætte ind over EU’s grænser.

Men der er andre aftaler med Tyrkiet, som er ukendte for de fleste: EU forsyner Tyrkiet med penge til militært udstyr, som blandt andet bruges til at forhindre flygtninge fra krigen i Syrien i at slippe væk fra krigshandlingerne og ind i Tyrkiet for at søge asyl. Danmark og EU kan dermed have medansvar for krænkelse af menneskerettigheder og international ret, vurderer eksperter.

En kulegravning af hundredvis af EU-kontrakter, som Danwatch og Politiken har foretaget i samarbejde med det europæiske mediesamarbejde EIC viser, at EU har foræret Tyrkiet pansrede militærkøretøjer og overvågningsudstyr til grænsepatruljering for mere end 600 millioner kroner (83 millioner EUR).

Syriske flygtninge dræbt ved grænsen

Tyrkiet har forseglet sin grænse mod Syrien, så adgangen kan spærres for syrere, hvis de forsøger at flygte fra krigshandlingerne ved at krydse grænsen til Tyrkiet. Det sørger en 3 meter høj og 911 kilometer lang grænsemur for, som i disse uger gøres færdig.

Muren er forsynet med avanceret overvågningsudstyr som opdager flygtninge, og som skyder på dem fra fjernbetjente skydetårne, hvis de kommer for tæt på.

Siden september i fjor er 42 civile blevet dræbt i forsøget på at krydse grænsen fra Syrien til Tyrkiet, ifølge Rami Abdurrahman, direktør for Syrian Observatory for Human Rights.

Grafik: Politiken

FN’s flygtningeorganisation UNHCR bekræfter, at mens antallet af flygtninge fra krigshandlingerne i Syrien stiger igen, er det blevet tæt på umuligt for andre end svært syge eller hårdt sårede at få lov at passere grænsen.

Det går ikke, konstaterer Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Raoul Wallenberg-instituttet og adjungeret professor ved Aarhus Universitet:

»Bliver der skudt med skarpt efter flygtninge, der prøver at krydse grænsen, er det et direkte menneskerettighedsovergreb. Hvis grænsemuren gør det umuligt for syriske flygtninge at søge asyl, så er det et brud på folkerettens princip om non-refoulement (ikke-afvisning)«.

EU penge i pansrede køretøjer

Penge fra EU er med til at betale for det udstyr ved grænsemuren, som holder flygtningene væk, viser undersøgelsen af EU-kontrakter. EU har blandt andet betalt mere end 262 millioner for 82 pansrede militærkøretøjer, kaldet Cobra II, hvoraf 32 lige nu er i aktion ved grænsemuren. Køretøjerne er udstyret med sensorer og varmefølsomme kameraer, som med et periskop kan køre langs muren på den tyrkiske side og spore flygtninge, som nærmer sig muren fra Syrien.

Det kan gøre Danmark og EU medansvarlige, hvis Tyrkiet ulovligt forhindrer flygtninge i at søge asyl, og endda skyder og dræber dem, når de forsøger at krydse grænsen illegalt, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

»EU-landene har principielt et medvirkenansvar, hvis de kender til at udstyret bruges på en måde der krænker flygtningenes rettigheder«.

Udenrigsministeriet vil ikke svare på spørgsmål om Danmarks mulige medansvar, men nøjes med i et skriftligt svar at konstatere, at »det er en præmis for samarbejdet, at dette sker i fuld overensstemmelse med EU-retten og international ret og med fuld respekt for grundlæggende menneskerettigheder«.

En talsperson for EU-Kommission siger i et skriftligt svar at EU følger situationen ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien »tæt«, og er bekendt med oplysninger skuddrab og vold ved grænsen. »Men det har ikke været muligt at få oplysningerne bekræftet fra uafhængige kilder eller fra tyrkiske myndigheder«, fremgår det af svaret.

Tyrkiets ambassade i København og regeringen i Ankara har gennem en uge ikke reageret på henvendelser.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser. 

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139