Undersøgelse
Støt Danwatch

Ulandsorganisations tøjindsamling sender ned til 0 kroner til ulandsprojekter

Ulandshjælp fra Folk til Folk (UFF) lover danskerne, at deres brugte tøj går til ulandshjælp. Men i 2019 gik 0 kroner til u-landene. “Jeg ville føle mig misinformeret og vildledt”, siger ekspert.
Dato
8. februar 2021
Ulandshjælp fra Folk til Folk (UFF) lover danskerne, at deres brugte tøj går til ulandshjælp. Men i 2019 gik 0 kroner til u-landene. “Jeg ville føle mig misinformeret og vildledt”, siger ekspert.
Samarbejdspartner
Denne artikelserie er blevet til med støtte fra The Money Trail Project (www.money-trail.org)
Research: Mads Berg
Redaktør: Jesper Hyhne | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark
En Danwatch-undersøgelse

Ulandsorganisations tøjindsamling sender ned til 0 kroner til ulandsprojekter

600 steder rundt om i Danmark kan man finde en UFF-container. I 2019 gik ingen af pengene, som foreningen tjente på tøjindsamling til de ulandsprojekter, foreningen reklamerer for på siden af containeren. Foto: Ronja Pilgaard

Danwatch har læst alle UFF Danmarks officielle regnskaber for perioden 2015-2019. Vi har ikke haft adgang til regnskaber fra før 2015, da UFF aldrig tidligere har offentliggjort deres regnskaber. 

Danwatch har læst de 17 tilgængelige regnskaber for europæiske Humana-organisationer, som det har været muligt at skaffe gennem officielle virksomhedsregistre eller gennem enkelte af Humana-organisationernes egne hjemmesider.

Vi har ikke haft adgang til en lang række organisationers regnskaber, da de ikke har været tilgængelige gennem offentlige registre eller organisationernes egne hjemmesider. 

Vi har forelagt de ting, vi har fundet i regnskabet for UFF-Humana i Danmark og Humana People to People. De har ikke ønsket at stille op til interview, men har indvilget i at svare på spørgsmål på mail

Vi har bedt Humana People to People om deres regnskaber. Det har de ikke kommenteret, men i stedet har de sendt en mail, hvori de skriver, at deres medlemsorganisationer bruger 600 millioner kroner på ulandsprojekter om året.

Hvert år smider danskerne 2.500 tons tøj i de grønne tøjcontainere, ulandsorganisationen UFF-Humana har stående rundt om i Danmark. På containerne kan man læse, at “UFFs tøjindsamling finansierer landbrugs- og uddannelsesprojekter samt kampen mod HIV/AIDS i Afrika”.

Containerne tilhører Ulandshjælp fra Folk til Folk – Humana People to People, en forening startet af medlemmer af Tvinds Lærergruppe, og på foreningens hjemmeside gentager UFF flere steder budskabet: “Overskuddet fra tøjindsamlingen går til udviklingsarbejde i Guinea-Bissau og Zimbabwe i Afrika”.

Problemet er bare, at ifølge foreningens eget regnskab fra 2019, er det ikke rigtigt.

I 2019 blev der nemlig ikke sendt en eneste krone fra UFFs tøjindsamling til hverken landbrugsprojekter, uddannelsesprojekter eller nogen som helst andre projekter i u-landene fra foreningens tøjindsamling. Og året før, i 2018, endte blot 5,8 procent af de penge, UFF tjente på salg af brugt tøj, til projekter i de to afrikanske lande. 

Det viser en gennemgang af UFFs regnskaber, Danwatch har foretaget. Vi har læst regnskaber og ledelsesberetninger fra perioden 2015-2019. Og de viser, at det er en generel tendens, at under 10 procent af omsætningen går til ulandshjælp.

“Det er et mønster, som går igen og igen”, siger Jes Fabricius Møller, historiker og forfatter, som har fulgt Tvind de sidste 20 år. Han læste interesseret med i 2015, da UFF for første gang offentliggjorde deres regnskaber:

“Det tager jo ikke mange minutter at gennemskue, at det virkelig ikke er særlig meget, der flyder fra UFF og til ulandsprojekterne”.

UFF giver langt mindre til ulandshjælp end andre organisationer, som arbejder med ulandshjælp. Til sammenligning havde Røde Kors i 2019 udgifter for 144 millioner kroner til genbrugsarbejdet og en omsætning på 218 millioner. Det vil altså sige, at 34 procent af omsætningen fra Røde Kors’ genbrugsdel gik til Røde Kors’ formål.

Hvad er Humana People to People?

Humana People to People blev etableret i Geneve i Schweiz i 1996 af en række af de forskellige hjælpeorganisationer med tilknytning til Tvinds Lærergruppe. Men allerede i 1970’erne og de tidlige 1980’ere begyndte Tvinds Lærergruppe at samle brugt tøj ind til ulandsprojekter i blandt andet Zimbabwe og Mozambique. 

Humana People to People er en paraplyorganisation for alle de cirka 30 Humana-organisationer rundt om i verden og har i dag hovedkvarter i Zimbabwe og Europæisk hovedkontor i Geneve. 

Ifølge Humana People to Peoples egen hjemmeside opererer Humana-organisationer i 45 lande.

Dét sker der med tøjet, som UFF indsamler

Det tøj, som ryger i UFFs containere, sendes til sorteringsfabrikker i Østeuropa. Som oftest er de også en del af Humana People to People.

Derfra sendes det enten ud i Europa, hvor det bliver solgt igen i genbrugsbutikker, til Afrika, hvor det blandt andet sælges i genbrugsbutikker og til lokale tøjhandlere, og til Asien hvor det både genbruges og genanvendes.

UFF selv oplyser i en mail, at foreningen i 2019 gik i gang med at “reducere udgifter” for at “gøre organisationen økonomisk mere sund”. Derfor kunne foreningen ikke give penge til ulandshjælp. De afviser endvidere, at det er en generel tendens, at UFF giver lave procentsatser til ulandshjælp.

Ud over tøjindsamlingen, som altså omsætter for mere end 10 millioner kroner, har UFF også andre aktiviteter. De har i 2019 blandt andet indsamlet 77.669,- kroner til bekæmpelse af HIV i Zimbabwe samt indsamlet møbler, som med tre skibscontainere er blevet sendt til Zimbabwe og Guinea-Bissau med hjælp fra Genbrug til Syd.

Er det bare tomme ord?

“Det er jo ikke særlig prangende”, lyder det fra Søren Jeppesen, da Danwatch taler med ham om UFFs regnskaber og foreningens donationer til ulandshjælp.

Søren Jeppesen er lektor på CBS og har blandt andet forsket i u-landes økonomi. Han har læst UFFs regnskaber for 2016, 2017, 2018 og 2019 for Danwatch, og han bekræfter, at regnskaberne viser, at der generelt ikke går mere end 10 procent af omsætningen til ulandshjælp, og at tallet i 2019 var 0 procent:

“Hvis det var mig, der havde doneret tøj til UFF i den tro, at det skulle hjælpe, så ville jeg bestemt føle mig misinformeret og vildledt, når jeg kan se i regnskaberne, at det jo slet ikke er tilfældet. Pengene går jo primært til at lønne 15 personer i Danmark”, siger Søren Jeppesen.

Han henviser til, at man både i regnskabet og i CVR.dk kan se, at foreningen UFF i 2019 havde 15 ansatte. Dem brugte UFF mere end 5 millioner kroner på at lønne, så hver medarbejder i gennemsnit modtog cirka 342.930 kroner, oplyser UFF selv i deres årsregnskab.

Søren Jeppesen roser regnskabet for at have en rimelig detaljeringsgrad, så man faktisk kan se, hvad der kommer ind, og hvad pengene bliver brugt til, og han forstår godt, at UFF ikke kan donere 100 procent af omsætningen til ulandshjælp eller miljøoplysning for den sags skyld:

“Der er jo en række udgifter forbundet med tøjindsamling, såsom containere og lastbiler. Men efter de penge er brugt, er der stadig en hel del tilbage i det her regnskab, og der virker omfanget af lønomkostninger påfaldende. Det er meget, der forsvinder den vej ud”, siger han.

Søren Jeppesen studser især over det, fordi UFF flere steder i deres ledelsesberetninger understreger, at det er vigtigt at hjælpe folk i nød:

“Det kan vi jo ikke blive uenige om, men hvis der slet ikke kommer noget ud af det, så er det jo bare tomme ord”.

Og så undrer det ham, at foreningen i 2019 besluttede at undlade at bruge penge på ulandshjælp. I stedet donerede foreningen 161.770 kroner til Mændenes Hjem og Kofoeds Skole, som hjælper hjemløse i Danmark.

“Hvis jeg tager noget af mit brugte tøj og går ned til dem, og det så går til et helt andet formål end det, de fortæller mig, at det bliver brugt til, så vil jeg da hellere finde en container fra nogle andre, hvor jeg kan være sikker på, at det faktisk ender i Afrika, eller hvor det kan give mest hjælp”.

Ud over ulandshjælp står der i UFFs vedtægter, at foreningens formål er miljøoplysning og information. 

I regnskaberne for UFF kan man se, at der i 2019 gik 288.293 kroner – altså 2,8 procent af foreningens omsætning – til miljøoplysning. Men af det beløb går over 70 procent til personaleomkostninger.

FAKTA

Så meget fra UFFs tøjindsamling går til ulandshjælp

Billedet gentager sig, når man ser nærmere på foreningens udgifter til det formål, de kalder information. Regnskabet viser, at 548.691 kroner er gået til formålet. Det er 5,3 procent af omsætningen. Men regnskabet viser også, at 82 procent af de tildelte midler er blevet brugt til flere personaleudgifter.

baggrund

Hvad er Tvinds Lærergruppe?

I 1970’erne beslutter en gruppe unge med Mogens Amdi Petersen i spidsen at oprette en højskole. Efter et par år på Fanø køber gruppen et område ved Ulfborg i Jylland, lige der hvor åen “tvinder” - altså snor sig. Det sted hedder Tvind, og i dag ligger der botilbud, opholdssted og et privat seminarium. Tvind blev kollektivt ledet af Lærergruppen.

Når man i Danmark taler om Tvind, er det som regel Lærergruppen, man henviser til. Lærergruppen er ikke en organisation i juridisk forstand, men det er en gruppe mennesker, der har viet deres liv til tre principper, nemlig fælles tid, fælles økonomi og fælles fordeling.

Tidligere medlemmer af Lærergruppen har forklaret, at det betyder, at det er Lærergruppen, der suverænt bestemmer over det enkelte menneske. Hvor man skal arbejde, hvornår man skal arbejde og hvad der skal ske med medlemmets penge.

Ifølge Tvinds egen hjemmeside er Lærergruppen ”en unik formation af mennesker, der giver hinanden håndslag på, at de holder sammen i tykt og tyndt”. De har det til fælles, at de alle har viet deres liv til Lærergruppens arbejde rundt om i verden for en længere eller kortere periode af deres liv.

En ung Amdi Petersen. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotografer

Fem ledende medlemmer af Tvinds Lærergruppe er efterlyst gennem Interpol. Det drejer sig om Mogens Amdi-Petersen, Sten Byrner, Marlene Gunst, Christie Pipps født Kirsten Fuglsbjerg og Kirsten Ambrosius Larsen.

Gengangerne

Ulandshjælp fra Folk til Folk – Humana People to People (UFF) har tætte bånd til den kontroversielle Lærergruppe fra Tvind. Da UFF startede i 1970’erne var det en gruppe fra Tvinds Lærergruppe, som gik forrest. 

På UFFs egen hjemmeside kan man i dag læse, at selvom UFF-Humana og Tvind har fælles oprindelse, så er de separate juridiske enheder. 

Men retsdokumenter, Danwatch har gennemgået, fra en byrets- og landsretssag mod Tvinds ledende medlemmer viser, at de fem medlemmer af UFF’s bestyrelse også har en fortid i Tvinds Lærergruppe, hvor de har siddet med i mange år.

Flere af bestyrelsesmedlemmerne sidder også i andre dele af den internationale hjælpeorganisation, Humana People to People – som også er startet af medlemmer af Tvinds Lærergruppe.

I starten af 00’erne efterforskede Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), i daglig tale bagmandspolitiet, i fire år blandt andet UFF og Humana People to People, der ifølge efterforskningen er paraplyorganisationen for alle Lærergruppens ulandsorganisationer. Det oplyste Knud Haargaard, pensioneret politikommissær fra bagmandspolitiet til Berlingske i 2016.

UFF-Humana oplyser, at ingen fra UFF-Humana er blevet sigtet i forbindelsen med efterforskningen

Knud Haargaard har dog ikke haft mulighed for at udtale sig til Danwatch, da eftersøgningen af Tvind-ledelsen ifølge Søik fortsat pågår.

I 2016, da en amerikansk Humana-organisation var under lup fra det undersøgende medie Reveal, sagde han sådan her til Berlingske: 

“Jeg tror, de amerikanske myndigheder kunne få meget ud af kontakte dansk politi. Der er lavet et omfattende efterforskningsarbejde i Danmark. De ville kunne tage et kvantespring i efterforskningen blot ved at læse vores materiale og forstå, hvem der er værd at fokusere på”.

Ledelsen af Lærergruppen med Mogens Amdi Petersen i spidsen har befundet sig i landflygtighed siden 2006, hvor fem ledende medlemmer af Lærergruppen tog flugten i stedet for at indfinde sig i Landsretten, hvor de stod anklaget for skattesvig og skatteunddragelse.

baggrund

Hvad er Tvindsagen?

Den 25. april 2001 stormede politiet otte centrale Tvind-adresser rundt om i Danmark og beslaglagde titusindvis af interne dokumenter, computere og andet, som kunne bruges til at efterforske Tvind for mistanken om skattesvig og skatteunddragelse.

I 2002 indledtes straffesagen mod otte ledende medlemmer af Tvind. Det drejede sig om Mogens Amdi Petersen, Kirsten Ambrosius Larsen, Christie Pipps (tidl. Kirsten Fuglsbjerg), Ruth Sejerøe Olsen, Marlene Gunst, Poul Jørgensen, Bodil Ross Sørensen og Steen Byrner. De otte var anklaget for underslæb og skattesvig. Penge fra Tvinds humanitære fond skulle være brugt blandt andet til en luksuslejlighed i Florida og andre projekter.

Samtlige blev i 2006 frifundet af byretten i Ringkøbing - på nær Sten Byrner, der fik en betinget dom for underslæb. Straks derefter forsvandt lederne undtagen talsmanden, Poul Jørgensen, mens anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten.

I 2009 blev Poul Jørgensen af Vestre Landsret idømt fængsel i to år og seks måneder.

I 2013 besluttede landsretten at varetægtsfængsle blandt andre Mogens Amdi Petersen in absentia, ligesom hans pas blev inddraget. Han og fem andre ledende medlemmer af Lærergruppen er efterlyst gennem Interpol.

Det siger UFF selv

UFF mener ikke, der er noget odiøst i, at der ikke går penge fra organisationens tøjindsamling til ulandshjælp. 

Foreningen har ikke ønsket at stille op til interview med Danwatch. De har dog indvilget i at svare på spørgsmål via mail.  De skriver blandt andet, at UFF-Humana i løbet af de sidste 10 år har doneret 8,4 millioner kroner fra tøjindsamling og fundraising til støtte for sociale formål og udviklingsprojekter, først og fremmest i Zimbabwe og Guinea-Bissau. 

Når jeg så læser i jeres ledelsesberetning, at størstedelen af pengene (i 2019, red.) faktisk slet ikke er gået til ulandshjælp, men til Kofoeds Skole og til Mændenes Hjem, så tænker jeg, hvorfor har I prioriteret sådan?

“UFF-Humana har 3 formål med sit arbejde: 1) Ulandshjælp, 2) Miljøbeskyttelse og 3) Information. I regnskabet registrerer vi penge, der går til foreningens formål, i én af disse 3 kategorier.”

Er det en generel tendens, at Ulandshjælp fra Folk til Folk ikke sender flere penge til ulandshjælp?

“Nej”

Bag mailsvarene står daglig leder af UFF Else Hanne Henriksen, der selv har været medlem af Tvinds Lærergruppe i mange år. Vi spørger hende, om UFF har en bestemt målsætning for, hvor meget de gerne vil bruge på ulandsaktiviteter. “Vi anser, at man altid kan blive bedre”, svarer hun.

Andre ulandsorganisationer bruger som nævnt langt større dele af deres omsætning på genbrug på foreningens formål. Men Else Hanne Henriksen mener ikke, man kan sammenligne, da UFF ikke modtager støtte fra offentlige midler, og da organisationen er drevet af lønnet personale. 

“Det giver ingen mening at sammenligne en virksomhed af denne type med andre, som ikke betaler for tøjet, hvor resultatet kommer fra en blanding af indsamling og genbrugsbutikker og hvor en stor del af arbejdskraften er ulønnet”, skriver Else Hanne Henriksen. 

Vi har spurgt UFF, hvorfor de ikke mener, man kan sammenligne UFF med andre organisationer. UFF er ikke registreret som en virksomhed men som en forening, hvis formål ifølge både vedtægter og hjemmeside er at støtte til “hjælp til selvhjælpsprojekter i udviklingslande” og at overskuddet “fra tøjindsamlingen går til udviklingsarbejde i Guinea-Bissau og Zimbabwe i Afrika”. 

Else Hanne Henriksen har svaret, at  “Tøjindsamlingen drives af lønnet personale for at sikre kvalitet og kontinuitet i arbejdet”.

Else Hanne Henriksen svarer desuden:

“I mere end 40 år har UFF-Humanas indsats i form af arbejde, viden, materielle gaver og pengedonationer haft betydning for mange af verdens fattigste mennesker, og det går alt sammen videre. Vi er fast besluttet på at fortsætte vores vision om at forbedre livet for nogle af verdens fattigste gennem vores arbejde.”

 

Rettelse: Det har tidligere fremgået af denne artikel, at medarbejderne hos UFF i gennemsnit modtog 395.000 kroner årligt i løn. Det er ikke korrekt. Der er ifølge UFF-Humanas egne oplysninger i regnskabet tale om 342.930 kroner årligt til de 15 medarbejdere.

FAKTA

Sådan handler andre organisationer med dine brugte klude

Kirkens Korshær har 236 genbrugsbutikker landet over, hvor mere end 7000 frivillige sorterer og sælger brugt tøj. I 2019 skabte genbrugsarbejdet en omsætning på 167 millioner kroner.

Når en t-shirt lander i Kirkens Korshærs containere, bliver den hentet sammen med resten af det brugte tøj i containeren af nogle af Kirkens Korshærs frivillige. De fragter tøjet til den nærmest genbrugsbutik. Her bliver tøjet sorteret i to bunker: Er det salgbart eller er det ikke salgbart?

For at tøjet skal være salgbart, så skal det være rent og helt. Der må ikke være huller i eller være andre fejl og mangler. Og er det salgbart, så bliver det solgt i den butik, som indsamler tøjet. Alternativt bliver det givet til de brugere, Kirkens Korshærs varmestuer har.

Den del, Kirkens Korshær ikke sælger i butikken, bliver sorteret i yderligere to bunker. En med tøj til Dansk Balkan Mission, hvor romaer og andre grupper er fattige og ikke har råd til at købe tøj selv, og en med affald. 

Halvdelen af  organisationens midler kommer fra genbrugshandel. Resten kommer fra tilskud.

90 procent af overskuddet går direkte til socialt arbejde i varmestuerne.

Kirkens Korshær eksporterer ikke andet tøj end det til Dansk Balkan Mission.

Dansk Folkehjælp hoppede på genbrugsvognen for otte år siden, og derfor har organisationen ikke selv genbrugscontainere. Alt tøj indleveres i organisationens butikker. 

I butikkerne sorteres tøjet i to bunker: En til salg og en til affald. Det tøj, som organisationen sælger, sætter de i stand, renser og vasker.

Det er under 5 procent af Dansk Folkehjælps samlede omsætning, der kommer fra genbrug. Resten kommer fra private bidragydere, offentlige puljer og private fonde. 

Den overvejende del af de midler, der bliver rejst med salget af genbrugstøjet. forbliver i lokalområdet, hvor pengene bliver brugt på foreningens sociale arbejde med enten julehjælp eller feriekolonier for fattige danske familier.

Røde Kors Danmark driver en ret omfattende genbrugsforretning. Ud over 240 genbrugsbutikker står der også 1700 genbrugscontainere rundt omkring i Danmark, som danskerne kan smide deres brugte tøj i.

Røde Kors har flere genbrugsforretninger. Tøjet bliver både solgt i butikker, muligvis eksporteret, og eventuelt videresolgt til industri i Danmark.

Langt det meste drives af organisationens 10.000 frivillige. Af de penge, der kommer fra genbrugsarbejdet, går cirka 60 procent til lokale Røde Kors projekter.

Eksport af tøj står for cirka 5 millioner kroners omsætning ud af en samlet omsætning på 218 millioner kroner i 2019. 

Hvert år modtager Frelsens Hær 3.000-4.000 tons tøj til genbrug, som danskerne enten kommer i en af de 900 containere, som står rundt om i landet, eller som de afleverer i en af de 15 genbrugsbutikker. 

Fra containerne kommer tøjet til en central, hvor det bliver sorteret. Det bedste bliver solgt i butikkerne, men noget gives også til Frelsens Hærs brugere på herberg, væresteder eller krisecentre. 

Og så er der noget, som eksporteres til sorteringsfabrikker i Europa – primært Østeuropa.

Alt overskud fra både eksport og butikker går til Frelsens Hærs formål.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross