Luxembourg: 215 mio.

Luxembourg

Her går 215 millioner udviklingskroner gennem 6 virksomheder.

  • CAGS
  • EFP II
  • EFP III
  • FIPA Angola
  • Silverlands Fund
  • Arista

Pengene går til projekter i Angola, Den Russiske Føderation og regionale projekter i Afrika.

Mauritus: 260 mio.

Mauritius

Her går 260 millioner udviklingskroner gennem 7 virksomheder.

  • Actis Africa 3 LP
  • African Infras. Fund III
  • African Infrastr. Fund II
  • Aureos Africa Fund LLC
  • India Agri BusinessFund
  • Seedfund 2 International
  • Mocotex Mozambique

Pengene går til projekter i Indien og regionale projekter i Afrika.

Hong Kong: 256 mio.

Hong Kong

Her går 256 millioner udviklingskroner gennem 7 virksomheder.

  • BoConcept Retail Co Ltd
  • Fiberline China
  • Niebuhr China
  • Nordic Amber (Beijing)
  • Scan. Farms Pig Breeding
  • Scan. Farms Pig Ind.
  • Stainless Steel Qingdao

Pengene går til projekter i Kina.

Cypern: 78 mio.

Cypern

Her går 78 millioner udviklingskroner gennem 1 virksomhed.

  • Karpatsky Wind Farm

Pengene går til et projekt i Ukraine.

Jomfruøerne (UK): 96 mio.

Jomfruøerne (UK)

Her går 96 millioner udviklingskroner gennem 2 virksomheder.

  • ASEC Algeria Cement Co
  • Asia Clean Capital

Pengene går til projekter i Algeriet og Kina.

Cayman-øerne: 160 mio.

Cayman-øerne

Her går 160 millioner udviklingskroner gennem 3 virksomheder.

  • Abraaj Africa Fund III
  • ACIF III
  • Tropical Asia Forest Fund

Pengene går til regionale projekter i Afrika.

En Danwatch-undersøgelse
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) kanaliserer danske udviklingsmidler for mere end én milliard kroner til nogle af verdens fattigste lande gennem skattely. Det er i direkte modstrid med regerings politik, og det legitimerer og understøtter skattely, der er med til at undergrave udviklingslandes økonomi, siger eksperter. IFU afviser kritik.
mikkel_bahl
Mikkel Bahl
Journalist
mathilde_byline
Mathilde Heldt Rønnow
Research
tgsk_big
Thomas Glud Skjødt
Research
Mikkel Bahl
Journalist
Mathilde Heldt Rønnow
Research
Thomas Glud Skjødt
Research
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) kanaliserer danske udviklingsmidler for mere end én milliard kroner til nogle af verdens fattigste lande gennem skattely. Det er i direkte modstrid med regerings politik, og det legitimerer og understøtter skattely, der er med til at undergrave udviklingslandes økonomi, siger eksperter. IFU afviser kritik.

Skat – et verdensmål

  • Skat i udviklingslande kommer stadig højere på den internationale dagsorden.
  • FN's nye Verdensmål henviser nu direkte til, at udviklingslandes lokale skatteopkrævning skal styrkes internationalt (17.1).

Når danske udviklingsmidler investeres i udviklingsprojekter gennem Udenrigsministeriets Investeringsfonden For Udviklingslande, så kanaliseres pengene i høj grad gennem skattely.

I ét eksempel giver tre omfattende landbrugsprojekter i Zambia i 2015 et overskud på 20 millioner kroner, mens de kun betaler knap 10.000 kroner i skat i Zambia, viser Danwatchs research.

I alt 26 ud af 206 aktive projekter kanaliseres gennem holdingselskaber på Caymanøerne, Luxembourg, Cypern, Hong Kong, Jomfruøerne eller Mauritius, der alle er på organisationen OXFAM’s liste over verdens 15 værste selskabsskattely. Det viser en screening af IFU’s investeringsportefølje, som Danwatch har foretaget.

Hvad er IFU?

  • Investeringsfonden for Udviklingslande er en selvejende, statslig fond under Udenrigsministeriet, og formålet er ifølge  vedtægterne “at fremme investeringer, der understøtter bæredygtig udvikling i udviklingslande og bidrager til realisering af verdensmålene”.
  • Siden etableringen i 1967 har IFU investeret mere end 19 milliarder kroner som aktiekapital, lån eller garantier i over 1.200 projekter.
  • Bruttoafkastet på aktieinvesteringerne har i gennemsnit været på 12 procent de seneste fem år. Overskuddet bruges til driftsomkostninger og nye investeringer.

Skatteeksperter kalder IFU’s brug af skattely “helt urimeligt” og en “klar selvmodsigelse”.

“Hvis formålet med IFUs investeringer er udvikling, så er det en klar selvmodsigelse at bruge skattely”, siger professor i international politisk økonomi og skattepolitik på Copenhagen Business School (CBS) Duncan Wigan.

Christen Amby, skatteekspert og medlem af Skatterådet, er også kritisk overfor IFU’s brug af skattely:

“Det er helt urimeligt, at IFU deltager i denne brug af skattely. Meningen med IFU var oprindeligt, at de skulle investere for at hjælpe. Som en ekstra udviklingsbistand. Men efterhånden bliver de jo også fanget af at give afkast”, forklarer Amby.

Imod regeringens politik

Skattely er en af de største hindringer for udvikling i verdens fattigste lande, der årligt går glip af milliarder af kroner, som kunne være brugt på skoler, hospitaler og infrastruktur.

Et forsigtigt bud fra ‘FN’s Panel for Ulovlige Pengestrømme’ er, at afrikanske lande årligt mister mere end 300 milliarder kroner i ulovlig skatteunddragelse. Det er dobbelt så meget, som landene modtager i bistand.

Ifølge Rasmus Corlin Christensen, phd-fellow med speciale i international skattepolitik ved CBS, er IFU's investeringer gennem skattely imod regeringens egen politik:

“Når IFU strukturerer deres projekter gennem holdingselskaber i skattely, så risikerer de at være med til at understøtte et system, som svækker udviklingslandenes mulighed for at opkræve skat”, siger Rasmus Corlin Christensen.

“Det harmonerer ikke nødvendigvis med regeringens øvrige politik, som jo selvfølgelig handler om at understøtte udviklingslande i at opkræve skatter til lokal udvikling og til at støtte lokal vækst”, siger han og påpeger, at regeringen så sent som i juni 2017 underskrev en ambitiøs OECD-aftale med det formål at “bekæmpe skattely og aggressiv skatteplanlægning”.

Tidligere på året vedtog et samlet Folketing også at oprette et nyt center for bekæmpelse af international skatteunddragelse. Centret skal bl.a. sætte fokus på skatterådgiveres ansvar og sikre, at udviklingslande ikke snydes af skattely:

“Danmark skal arbejde for, at udviklingslande i stigende grad gives mulighed for at mobilisere egne ressourcer gennem opbygning af nationale skattesystemer og bekæmpelse af skattely, jf. regeringens udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden 2030,” lyder aftaleteksten, som samtlige partier i Folketinget står bag.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs siger til Berlingske Business, som Danwatch udgiver sammen med:

"Ligesom alle andre skal IFU, og de selskaber de investerer i, overholde skattelove og betale skat hvor de har deres økonomiske aktiviteter. Skulle det vise sig ikke at være tilfældet, vil jeg naturligvis undersøge det nærmere."

Skattely som krænkelse

Ifølge The international Bar Association, verdens førende sammenslutning af advokater, så er internationale virksomheders aggressive skatteplanlægning også direkte forbundet til menneskerettighedskrænkelser. Fordi manglende skatteindtægter berøver udviklingslandenes mulighed for at finansiere eksempelvis uddannelse og hospitaler, hvilket er grundlæggende menneskerettigheder.

Også FN behandler i stigende grad skatteunddragelse som en menneskerettighedskrænkelse. Senest har FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder i august 2017 understreget, at virksomheders skatteunddragelse er uforligneligt med menneskerettighederne, og at regeringer har en forpligtelse til at deres egne virksomheder ikke unddrager eller undviger skat i andre lande.

“Danmark vil lægge vægt på tiltag til at styrke og effektivisere udviklingslandenes nationale og lokale skattesystemer [...] Fokus vil også omfatte kampen mod skattely og illegale kapitalstrømme [...]”
Udenrigsministeriet / Danida
Verden 2030 - Danmarks Udviklingspolitiske og humanitære strategi. Januar 2017, p. 29

Skattely er “almindelig praksis”

IFU forklarer i et skriftligt svar til Danwatch, at alle selskaber, som IFU investerer i, skal overholde lokale skattelove og betale skat, hvor de har deres økonomiske aktivitet.

"IFU’s skattepolitik følger de internationale regler i OECD og er helt i overensstemmelse med den danske regerings politik," siger kommunikationsdirektør Rune Nørgaard.

Han forklarer, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at benytte eksempelvis Caymanøerne.

"Det sker typisk, når investorer fra flere lande går sammen i en fond, fordi der her opstår risiko for, at investorerne bliver beskattet flere gange af deres afkast. Investorerne er derfor nødt til at gå en omvej via et tredjeland for at opnå en skattemæssig situation, som er helt normal og beskytter mod såkaldt dobbeltbeskatning," siger han.

Rasmus Corlin Christensen, skatteekspert fra CBS og andre skatteeksperter, som Danwatch har talt med, anerkender, at der kan være konkrete fordele ved at bruge velkendte strukturer i skattely-lande.

“Det er den positive del, men der er også en negativ del. Når man vælger at strukturere sig igennem skattely-lande, så risikerer man at understøtte nogle systemer, der gør det sværere at opnå det mål, som man i øvrigt forsøger at opnå, nemlig at skabe bedre beskatning og udvikling i udviklingslande. Så det er rigtigt, hvad IFU siger, men der er også en negativ del, som man ikke nødvendigvis tager i betragtning i lige så høj grad som man kunne,” siger Rasmus Corlin Christensen.

Problematisk forretningsmodel

Ifølge eksperter risikerer IFU's praksis at understøtte et problematisk finansielt system, der udnytter udviklingslande.

“Ved at bruge skattely, så risikerer investeringsfonde at støtte og legitimere en forretningsmodel, der systematisk fratager udviklingslande for vigtig indtjening”, siger skatteekspert Martin Hearson, fellow i international politisk økonomi ved London School of Economics and Political Science

Hearson forklarer, at formålet med statsejede investeringsfonde som IFU er, at risikovillig kapital fra det offentlige kan hjælpe med at tiltrække private investorer til højrisiko-projekter i udviklingslande, der ellers ikke normalt ville blive finansieret.

“Hele grundpræmissen er altså, at markedet ikke fungerer optimalt, og at vi med offentlige midler vil korrigere de indbyggede fejl som fratager udviklingslande investeringer. Derfor burde investeringsfondene også lede efter andre måder at finansiere projekter uden brug af skattely,” siger Hearson.

-----

Rettelse: I en tidligere version af denne undersøgelse fremgik det, at The Silverlands Funds tre projekter i Zambia gav et samlet overskud på 20 millioner kroner i Irland men kun betaler 10.000 kroner i skat i Zambia. Det korrekte er, at The Silverlands Funds holding-selskaber i Irland oplyser, at deres tre datterselskaber i Zambia genererer et samlet overskud på 20 millioner kroner. Selskaberne i Zambia betaler 10.000 kroner i skat i Zambia. Danwatch har bedt IFU om at redegøre for pengestrømmen mellem Zambia, Irland og Luxembourg men venter fortsat på svar.

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

En danwatch-undersøgelse

Udviklingsmidler i skattely

Hele historien delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.