Louise VollerEn Danwatch-undersøgelse
Kaffekonge bag stjålne lønninger solgte kaffe til Danmark
Lige knap 1400 kroner. Så meget fik 19 kaffearbejdere fratrukket deres løn på en kaffeplantage i det sydlige Brasilien, da myndighederne foretog en razzia på adressen i 2020.
Ejeren af kaffeplantagen Pedreira Farm, en magtfuld mand ved navn Carlos Augusto Rodrigues de Melo mente, at han var i sin gode ret til at opkræve næsten en tredjedel af arbejdernes løn for det udstyr, som kaffeplukkerne skulle bruge til at høste hans kaffe med.
Dét er ulovligt, og derfor blev plantageejeren beordret til at tilbagebetale den ulovligt opkrævede løn samt 2000 reais (2.800 kr.) i kompensation til hver af de 19 arbejdere.
Umiddelbart lyder 1400 kroner ikke af meget, men når man kun får mellem 5000 og 5800 kroner i løn om måneden, så er der næsten tale om en tredjedel – og hver en krone tæller for arbejderne, da de ofte kun får løn i de få måneder, høsten står på. Lønnen bruger de på kost og logi, mens alt overskydende sendes hjem til deres familier i det nordlige Brasilien.
Carlos Augusto Rodrigues de Melo er ikke hvem som helst i Brasilien. Ikke alene er han plantageejer, han er også præsident for kooperativet, Cooxupé, hvis 17.000 medlemmer sælger kaffe til internationale brands som Nespresso og Starbucks og også står bag leverancer af kaffe til Danmark. I 2020 fik Cooxupe pladsen som nummer 36 på Forbes liste over de 100 største landbrugsvirksomheder i verden.
Da brasilianske journalister fra Reporter Brasil konfronterede Starbucks og Nespresso med myndighedernes razzia hos én af deres leverandører, skete der flere ting.
Suspenderet af UTZ
Først og fremmest blev plantagen, der var certificeret af Rainforest Alliance, suspenderet af bæredygtighedsmærket, bekræfter Andriana Matsangou, kommunikationsansvarlig hos UTZ/Rainforest Alliance.
“Pedreira-plantagen var UTZ-certificeret, men blev suspenderet i september 2021 efter en inspektion af myndighederne, der fandt brud på lovgivningen. Derfor er plantagen ikke længere certificeret”, skriver Andriana Matsangou i en mail til Danwatch.
Starbucks, der også har certificeret farmen som leverandør, lovede at “undersøge sagen nærmere” og fortalte i september 2021 til Reporter Brasil:
“Vi tager påstande som disse ekstremt alvorligt og kræver, at alle vores leverandører forpligter sig til at overholde vores adfærdskodeks for leverandører”.
Cooxupe: “Mindre justeringer på Pedreira Farm”
Hos Cooxupe i Brasilien er afdelingsleder Lucio Dias ikke så bekymret for myndighedernes inspektion hos Carlos Augusto Rodrigues de Melo (der som præsident for Cooxupe er Lucio Dias’ chef).
“Disse mindre problemer blev fuldstændigt korrigeret og er tilfredsstillende i henhold til Brasiliens arbejdslovgivning”, forklarer Lucio Dias.
Vi har efterfølgende spurgt Lucio Dias om det, at UTZ har suspenderet Pedreira Farm på grund af reduktionen af 19 arbejderes lønninger, har haft konsekvenser for Pedreira Farms medlemsskab i Cooxupe. Men det er Lucio Dias og Cooxupe ikke vendt tilbage med et svar på.
Når sagen om kaffekongen Carlos Augusto Rodrigues de Melos og Cooxupe, er vigtig i dag, et år senere, er det fordi Cooxupe dukker op i en anden sammenhæng langt tættere på Danmark.
FAKTA
Slavearbejde i brasiliansk kaffe
I juli 2021 blev 24 arbejdere, herunder en 16-årig pige, befriet fra en kaffeplantage i Brasilien ved navn Laranjeiras Farm, hvor de arbejdede som slaver. Ejeren af kaffeplantagen hedder Job Carvalho de Brito Filho og er leverandør til tre brasilianske kooperativer, der sælger kaffe i Danmark. Læs hvem, der køber kaffen, her på Danwatch.dk.
Ingen garantier for problemfri kaffe
En kaffebønne har ingen særlige kendetegn, den blandes ofte sammen med kaffebønner fra andre plantager, og derfor er den svær at spore. Det gælder også kaffen fra Pedreira Farm, hvor Carlos Augusto Rodrigues de Melos stjal arbejdernes løn.
I udgangspunktet er det svært at svare på, hvilke kooperativer Pedreira Farm sælger kaffe til, og hvilken eksportører, der køber kaffebønnerne og sælger dem videre til resten af verden. Det gør det på den ene side svært at dokumentere problemer med kaffen i din kop, mens det på den anden side er svært at garantere, at kaffen, vi køber, ikke stammer fra udnyttelsen af fattige brasilianere.
Oven i kaffens komplekse rejse fra jord til bord kommer en manglende gennemsigtighed fra stort set alle led i kæden – selv i Danmark, hvor indkøberne holder deres leverandørliste tæt til kroppen af konkurrencehensyn.
Enkelte informationer er dog mulige at finde.
Cooxupe-kaffe i danske kaffekopper
Indtil september 2021 – altså to måneder efter myndighederne afslørede ulovlige lønninger på Pedreira Farm – var Cooxupe kaffe til salg på Mokkahouse.dk. Man kunne dengang købe ét kg rå, grønne bønner til 99 kroner. Et specialprodukt, hvor navnet på kooperativet bag, Cooxupe, står på etiketten.
Men i september 2021 gik Mokka House konkurs og blev solgt, og de nye ejere stoppede salget af kaffe fra Cooxupe.
“Jeg synes, at sagen om Pedreira Farm lyder forfærdelig, men vi fører ikke længere kaffe fra Cooxupe”, siger Lasse Gorss-Nielsen.
Cooxupe-kaffen blev udfaset, fordi de nye ejere udelukkende ville føre økologisk kaffe. Det fortæller den ene af to nye ejere, Lasse Gorss-Nielsen i ledelsen, og understreger, at de gør, hvad de kan for at købe certificeret bæredygtigt kaffe og undersøge forholdene på jorden uden dog at være på jorden selv.
“Vi gør, hvad vi kan på det niveau, vi kan være med økonomisk”, siger Lasse Gorss-Nielsen.
Men kaffekunder hos Mokka House har altså indtil september 2021 kunne købe kaffe fra Cooxupe, og “kunderne har været skuffede over, at vi ikke længere kan levere fra kooperativet”, siger Lasse Gorss-Nielsen.
Cooxupe trækker dog også træde til langt større spillere i det danske kaffelandskab.
BKI og Frellsen dukker op i data
Langt fra alle kaffevirksomheder i Danmark er så transparente som Mokka House, hvor navnet på kooperativet står på etiketten. Som skrevet holder de fleste kaffevirksomheder informationer om deres leverandører tæt til kroppen.
For at komme det nærmere må man derfor købe information om kaffeleverandører fra Brasilien til Danmark i databaser, der registrerer al fragt af varer i verden, herunder kaffe.
Og shippingdata fra hjemmesiden Panjiva viser, at BKI kaffe, Frellsen og The Coffee Collective har købt kaffe fra Minas Gerais i 2018-2021. Hos BKI og Frellsen dukker navnet Cooxupe også op.
Virksomhederne bekræfter, at de får kaffe fra Minas Gerais. Henrik Frellsen, direktør i Frellsen, oplyser i første omgang, at hans virksomhed får kaffe fra to leverandører; Comexim, en større, certificeret kaffeeksportør i Minas Gerais, der sælger kaffe til det meste af verden. Og så Neumann Kaffee Gruppe, der har flere end 50 virksomheder i 26 lande.
Men hverken BKI eller Frellsen nævner i første omgang, at Cooxupe også har leveret kaffe til dem begge.
Ansvarlig for afskibninger
Frellsen har ifølge shippingdata fået ni sendinger kaffe fra Cooxupe fra 2019-2021.
Direktør i Frellsen, Henrik Frellsen siger, at Cooxupe blot har afskibet kaffen på vegne af Frellsens leverandør, Neumann Kaffee Gruppe.
“Det er Nuemann Kaffee Group, der sælger kaffe til os og står inde for vores code of conduct”, skriver Henrik Frellsen i en mail til Danwatch.
Vi har spurgt Frellsen, om hvorfor en stor gruppe som Nuemann Kaffe får en anden virksomhed til at afskibe deres kaffe, og om de har dokumentation for. Dette har vi ikke fået svar på før redaktionens afslutning.
BKI har droppet sorte plantager
Hos BKI fortæller Chef for Kvalitet og CSR, Dorthe Maagaard, at de har en aftale med deres leverandører Ecom og Olam, der betyder, at de kan spore kaffen tilbage til plantageniveau, hvis BKI beder om det. Men det er ikke viden, de automatisk får udleveret. Det fortæller Chef for Kvalitet og CSR i BKI, Dorthe Maagaard.
BKI har derfor fået at vide af Olam, at de har droppet tre leverandører i 2020 og 2022:
“Samarbejdet er stoppet med disse leverandører, fordi de er dukket op på den beskidte liste”, skriver Dorthe Maagaard, men nævner ikke hvilke leverandører, der er tale om.
Dorthe Maagaard afviser i første omgang, at BKI har købt kaffe fra Cooxupe, men ifølge shippingdata fra platformen Panjiva, har BKI fået tre gange 20 containere grønne kaffebønner fra Cooxupe i 2019.
Efter et par mails frem og tilbage, hvor Danwatch sender dokumentation fra shippingdatabasen til Dorthe Maagaard, skriver hun, at der er tale om en enkelt leverance fra Cooxupe til BKI. Men det er i 2019 og altså før, at Pedreira Farm blev afsløret i at trække deres medarbejdere ulovligt i løn.
Direkte handel med én plantage
Imens Frellsen og BKI holder deres kort tæt til kroppen, vil The Coffee Collective gerne fortælle, hvem der er deres leverandør af kaffe i Brasilien.
“Transparens er en vigtig del af vores forretningsmodel”, siger Peter Dupont, chef og medejer af Coffee Collective. Samtidig er det også en del lettere for Peter Dupont at sige. De har nemlig kun én leverandør i Brasilien.
Leverandøren er Daterra Atividades Rurais Ltda, hvilket stemmer overens med Danwatchs oplysninger. Og denne leverandør har The Coffee Collective haft i 15 år fortæller Peter Dupont:
“Mange af producenterne, vi samarbejder med, tæller snart mere end et årti. Baggrunden for at danne meningsfulde og lange samarbejder er vægtet på tillid, udvikling af kvalitet og at sikre, at farmeren ved, at han eller hun også har en indkomst til den næste høst – og derfor kan skabe en sund og bæredygtig forretning”.
FAKTA
Læs Frellsens, BKIs og The Coffee Collective fulde svar til Danwatch
Vil I oplyse hvilke plantager i Brasilien jeres kaffe kommer fra?
“Nej, det vil vi ikke, men jf. punkt 3 kommer de ikke fra det berørte producenter”.
Hvordan sikrer I, at jeres leverandør leverer op til jeres krav (code of conduct osv) om overholdelse af menneskerettigheder, arbejdsvilkår og i særdeleshed slavearbejde, der er et kendt problem i regionen?
“Frellsen kaffe samarbejder med to operatører på det brasilianske kaffemarked. Det er faste samarbejdspartnere, som vi har handlet med i mange år. Derfor har vi ud over vores ”Code of Conduct” også en løbende dialog med CSR som et fast punkt. Begge leverandører arbejder proaktivt med bæredygtighed og stiller ligesom os krav til deres leverandører, der er med til at sikre og arbejde for ordnede forhold. Vores leverandører er oplyst om, at manglende overholdelse af code of conduct medføre ophør af vores samarbejde. De er begge bekendt med den liste som de brasilianske myndigheder udarbejder over ”sortlistede” producenter”.
Comexim Ltda, https://comexim.com.br/en/
sustentabilidade/ Nuemann kaffee Group GmbH, https://www.nkg.net/
responsibility/
Kan I garantere, at jeres kaffe ikke kommer fra en plantage, der enten er eller kommer på de brasilianske myndigheders “beskidte liste” som resultat af inspektioner fra Arbejdstilsynet i Brasilien?
“Vi har sammen med vores samarbejdspartnere gennemgået vores leveringer for at udelukke leveringer fra fremsendte liste – vi har ikke modtaget kaffe fra den vedlagte liste”.
Vil I oplyse hvilke plantager i Brasilien jeres kaffe kommer fra?
“Som svar på dit første spørgsmål kan vi bekræfte, at vi importerer kaffe fra en række brasilianske leverandører, som igen køber kaffe fra en lang række plantager. Sporbarhedsoplysninger medsendes ikke automatisk med hvert parti, men BKI kan skaffe sporbarhedsoplysninger på al den kaffe, vi køber i Brasilien. Det er kontraktmæssigt aftalt med leverandørerne, at vi, når vi efterspørger det, kan få fulde sporbarhedsoplysninger tilsendt”.
Hvordan sikrer I, at jeres leverandør leverer op til jeres krav (code of conduct osv) om overholdelse af menneskerettigheder, arbejdsvilkår og i særdeleshed slavearbejde, der er et kendt problem i regionen?
“De kaffeleverandører, vi samarbejder med, har alle underskrevet vores BKI Supplier Code of Conduct, som blev udrullet i 2016 og i dag er en fast del af vores kontraktgrundlag med leverandøren. Vi køber råkaffe fra Ecom og Olam, men har de seneste to år ikke handlet med Unicafé”.
“Kravet om sporbarhedsoplysninger er indført for, at vi kan verificere, at vores krav indarbejdes ned i leverandørkæden. For at sikre implementering og løbende overvågning af overholdelsen af Supplier Code of Conduct samarbejder vi med vore leverandører som ligeledes har en Code of Conduct indarbejdet i deres samarbejde med kaffefarmerne. Med andre ord har vi, vores leverandører samt hver enkelt kaffefarmer en fælles opgave og fælles ansvar for at sikre og forbedre en pallette af vilkår, og at der i vores supply chain arbejdes i samme retning”.
Kan I garantere, at jeres kaffe ikke kommer fra en plantage, der enten er eller kommer på de brasilianske myndigheders “beskidte liste” som resultat af inspektioner fra Arbejdstilsynet i Brasilien?
“Med hensyn til de brasilianske myndigheders ” beskidte liste” kan vi oplyse, at vores leverandører løbende kontrollerer, at de ikke køber råkaffe fra leverandører, som er nævnt på den” beskidte liste” og øjeblikkeligt stopper samarbejdet, hvis en leverandør bliver nævnt på listen”.
“Vores leverandør ECOM oplyser, at de ikke har købt råkaffe fra leverandører på den ”beskidte liste”.
“Vores leverandør OLAM oplyser, at de ikke køber råkaffe fra leverandører på den ”beskidte liste. Vores leverandør Olam oplyser samtidig, at der tidligere har været en begrænset samhandel med 3 leverandører i 2019 (mindre end 2.000 sække totalt), som efterfølgende er kommet på listen. Samarbejdet er stoppet med disse leverandører ifm at de dukkede op på listen i 2020 og 2022”.
Vil I oplyse hvilke plantager i Brasilien jeres kaffe kommer fra?
“Ja. En af grundstenene som Coffee Collective er bygget på, er gennemsigtighed på alle stadier i kaffens rejse. Noget, som der desværre oftest ikke prioriteres i kaffeindustrien, og som i sidste ende har negative konsekvenser for kaffeproducenterne.
“I år har vi udgivet vores 5. bæredygtighedsrapport. Heri kan vores kunder og andre interesserede blandt andet få indblik i hvilke kaffeproducenter vi arbejder med, hvor mange år vi har samarbejdet og hvad producenten er blevet betalt”.
“Nogle år angiver vi i listen, at vi har købt et par procent uden samme sporbarhed, men mindst 95% af vores indkøb vil altid være på listen. Og hvis ikke alt er på listen, angiver vi hvor meget der mangler”.
“Som det fremgår af denne liste, er den eneste producent i Brasilien, vi køber kaffe fra, Daterra, som du også selv har fundet frem til. Daterra er også den første farm, vi købte kaffe fra, da vi startede firmaet, og samarbejdet har nu varet i 15 år. Dette er ikke enestående for os, og mange af producenterne vi samarbejder med, tæller snart mere end et årti.
“Baggrunden for at danne meningsfulde og lange samarbejder er vægtet på tillid, udvikling af kvalitet og at sikre, at farmeren ved, at han eller hun også har en indkomst til den næste høst – og derfor kan skabe en sund og bæredygtig forretning”.
Hvordan sikrer I, at jeres leverandør leverer op til jeres krav (code of conduct osv) om overholdelse af menneskerettigheder, arbejdsvilkår og i særdeleshed slavearbejde, der er et kendt problem i regionen?
“Det er essentielt for os, at bruge vores virksomhed til at skabe en positiv udvikling der, hvor vi kan. Nedenfor kommer jeg ind på eksempler om direkte betaling til farmeren, jævnlige besøg på farmen og en respektfuld tilgang til at styrke deres finansielle bæredygtighed.
“Dette er alle konkrete tiltag, som vi altid har praktiseret og skal sikre, at vores gæster kan drikke kaffe med god samvittighed og velvidende, at kaffen er blevet til under gode forhold.
Når en kunde køber en pose kaffe hos os, kan kunden se en kvalitetsbonus printet på label, der er betalt til den pågældende farmer. Den høje pris betalt direkte til farmeren skal gøre det muligt for dem at drive en ansvarlig produktion, som tager hensyn til såvel medarbejdere som natur”.
“Som du kan se i vores bæredygtighedsrapport betalte vi sidste år i gennemsnit 4,85 USD/lb FOB, hvilket var 157% over markedsprisen. Dernæst besøger vi mindst én gang om året alle producenterne, vi køber fra, for at kende dem personligt, se hvordan deres produktion foregår og tale med folk på jorden”.
“Vores tilgang skal også ses i kaffebranchens historiske lys, som er en branche, der er bygget op i det koloniale system og har været udviklet som sådan indtil for ganske nyligt. Og hvor der desværre stadig er mange strukturer i markedet, der er enten post-koloniale eller neo-koloniale”.
“En af de ting vi arbejder på at gøre op med, som historisk har været ekstrem, er den grundlæggende patronisering fra vores ende af verden overfor producenterne, hvor man i vores ende mener, at man skal fortælle producenterne, hvordan de skal opføre sig.
“Vi ønsker at møde de producenter, vi arbejder sammen med, i øjenhøjde og opbygge et gensidigt respektfuldt samarbejde. Og først og fremmest se på hvilke negative strukturer, vi måske er med til at opretholde, der presser producenterne – og hvordan vi kan ændre dem, før vi begynder at fortælle dem, hvad de skal gøre bedre”.
“Derfor bygger vores Supplier Code of Conduct på, at vi under vores årlige besøg hos producenterne ikke kommer med lange lister af krav, som vi måtte have udviklet, til hvordan de skal opføre sig”.
“I stedet ønsker vi at styrke det lokale system ved at gøre det klart, at det er den nationale lovgivning samt de internationale forpligtelser landet har (f.eks. ILO og menneskerettighederne), som vi bakker op om og forventer de lever op til”.
“Og så har vi også inkorporeret et systematisk arbejde med at tale med producenterne om, hvordan de arbejder med at forbedre sociale og miljømæssige forhold, så vi kan samarbejde om det på længere sigt”.
Kan I garantere, at jeres kaffe ikke kommer fra en plantage, der enten er eller kommer på de brasilianske myndigheders “beskidte liste” som resultat af inspektioner fra Arbejdstilsynet i Brasilien?
“Ja, det kan vi. Vi handler direkte med producenterne og ved derfor, hvem de er. Og det vil klart være et brud på vores Supplier Code of Conduct, hvis man står på en liste fra landets myndigheder af den karakter. Så vi vil aldrig købe kaffe fra en farm på en sådan liste”.
“Iøvrigt ville det være en god hjælp til vores arbejde, hvis flere lande lavede sådanne lister. Jeg tror også, at der er en stor gruppe af mindre og mellemstore risterier internationalt, som gerne ville kende til sådanne lister for at sikre, at de ikke køber kaffe fra farme, der i den grad overtræder både nationale og internationale love/regler”.
