Fatima Ez Zohayryed kan ikke klare synet af jordbær.
I starten var de ellers symbolet på alt det, hun stræbte efter: Penge, en bedre fremtid, håb. Men efter 20 år som jordbærplukker i den spanske Huelva-provins giver det søde og røde bær hende mest bare kvalme.
Årsagen er det gennemgående tema i teaterforestillingen “Vredens Bær”, der lige nu kan ses på Teater Republique i København.
Sammen med tre ligesindede – alle tidligere arbejdere i Huelvas plastikhav – fortæller og viser Fatima Ez Zohayrye den virkelighed, der ligger bag de millioner af bakker med friske jordbær, som hvert år finder vej fra Spanien til Europas supermarkeder.
Om den udprægede udnyttelse af særligt marokkanske migrantarbejdere; om elendige arbejdsforhold; om seksuelle og verbale overgreb og om bedrag, håbløshed og strukturel ulighed.
“Trabjo”
”Er der nogen her, der ikke kan lide jordbær?”, spørger Manuel, der er en af de fire optrædende, som indledning til forestillingen. Han går ud blandt publikum og rækker dem et jordbær. “You want one?”, spørger han.
De fleste tager velvilligt et og gumler lidt på det. Smager på det og tænker sikkert på sommer og barndomsminder, men eftersmagen bliver hurtig bitter i løbet af de næste to timer. Akt efter akt følger vi migrantarbejdernes – hovedsageligt kvinder – første år i Spaniens uendelige jordbærmarker.
Vi ser, hvordan man bevidst går efter marokkanske kvinder med børn, og hvordan de på suspekte kontrakter plukker kilo efter kilo af det “røde guld”, mens de bliver indlogeret sammen med otte andre på få kvadratmeter. Vi ser, hvordan de piskes fremad af supervisorer, der i et væk råber på hastighed og effektivitet. “Trabajo!, trabajo!”, arbejd, arbejd, lyder det igen og igen.
Og vi ser, hvordan kvinderne udsættes for seksuelle tilnærmelser fra deres chefer. I en særlig voldsom scene arbejder en kvinde i jordbærrækkerne, mens blodet siver ned af låret på hende. Hun er midt i en abort, men kan ikke holde fri for at passe sit sårede underliv.
De søde bær tager ikke højde for den slags.
Danwatch-inspireret
Det er ikke første gang, at forholdene i den spanske jordbærindustri kommer frem i lyset. Tilbage i sommeren 2021 kunne Danwatch sammen med Politiken fortælle om lignende vilkår bag spanske jordbær, der blev solgt i danske supermarkeder.
Også dengang måtte kvinder efterlade børn og familie i Marokko for at sikre familien en fremtid. De blev også nægtet toiletbesøg, udsat for verbale overfald og arbejdsforhold, som af eksperter blev kaldt umenneskelige, krænkende og i mange tilfælde ulovlige.
Flere kvinder kunne ligeledes berette om seksuelle overgreb og voldtægt. Blandt andet fortalte Jadida, hvordan hun flere gange blev passet op af sin chef, der krævede sex fra hende. Efter flere afvisninger truede han med at sende hende tilbage til Marokko under påskud af, at hun var doven og ikke arbejdede.
I “Vredens Bær” ses en scene, der tager udgangspunkt i netop Jadidas historie: I en bil ser vi hende tale med en journalist om hendes oplevelser. “Så snart jeg kommer væk herfra, ønsker jeg, at han bliver arresteret”, siger den skuespiller, der spiller Jadida.
Flere scener er på samme måde inspireret af Danwatch’s undersøgelse. Mange af de strukturelle problemstillinger, der dengang blev afsløret, går igen. Et helt konkret eksempel er en chef, der råber til en arbejder: “Du er mindre værd end mine testikler”.
Med “Vredens Bær” ser det ikke ud til, at meget har ændret sig, siden Danwatch besøgte Huelva for tre år siden. Med den erkendelse i mente er det svært at klare synet af jordbær.
“Vredens Bær” er instrueret af Tue Biering og kan ses til og med d. 1. juni på Teater Republique. Medvirkende er Manuel Milla Marchal, Fatima Ez Zohayryed Dryouch, Laila Baomar Khouibi og Mustapha Hertil Oufkir.
