Fra FN’s talerstol truer USA’s præsident Donald Trump med at ødelægge Nordkorea fuldstændig, og flere og flere mennesker frygter en egentlig atomkonflikt mellem de to lande, der kan inddrage meget af regionen.
Også FN’s generalsekretær António Guterres fokuserer på verdens ustabilitet i sin tale og siger direkte, at verden er i stykker og ikke fred. (“We are a world in pieces. We need to be a world at peace.”)
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
Guterres siger, at verden lige nu oplever en stigning i usikkerhed, ulighed, konfliktspredning, klimaforandringer, samfundsfragmentering og en polarisering i den politiske debat.
Men henvisning til eskaleringen i retorikken fra USA og Nordkoreas missiltests nævner Guterres også, at global nervøsitet omkring atomkrig er på det højeste niveau siden den kolde krig.
[INSERT_ELEMENTOR id=”9015″]
Den internationale fredsdag blev etableret i 1981 af FN’s Generalforsamling. På dagen opfordrer FN alle nationer og mennesker til ikke-vold og våbenhvile.
I år er temaet “Sammen for fred: Respekt, sikkerhed og værdighed for alle” med fokus på især flygtninge og migranter i hele verden.
Teamet støtter TOGETHER, der er et globalt initiativ for at fremme respekt, sikkerhed og værdighed for alle, der er tvunget til at flygte fra deres hjem.
Men hvordan ser udviklingen i verdens væbnede konflikter egentlig ud, hvis man ser lidt mere nøgternt på tallene?
I dag udkommer den årlige årsbog fra det anerkendte svenske fredsinstitut SIPRI (Stockholm International Peace Research Institute), som i snart 50 år har samlet data om verdens konflikter, våbensalg og tendenser.
Og ligesom FN’s generalsekretær konkluderer SIPRI også, at stort set alle globale indikatorer for fred og sikkerhed bevæger sig i den forkerte retning: Større militærbudgetter, mere våbenhandel, flere voldelige konflikter og fortsat fokus på udvikling af ny militærteknologi.
Eksisterende multilaterale og bilaterale våbenkontrolaftaler er truet pga. af et forværret forhold mellem USA og Rusland, skriver SIPRI og spørger, om vi står overfor en ny epoke:
“Bliver de store fremskridt i fredelige internationale relationer siden afslutningen af den kolde krig nu rullet tilbage?”
Ifølge SIPRI peger den politiske udvikling i Europa og USA – især med Storbritanniens beslutning om at forlade EU og valget af Trump – på en mindsket opbakning til internationale institutioner og samarbejde, og et fornyet fokus på snævre nationale interesser.
Og det er bekymrende i en periode med store udfordringer som klimaforandringer, der kræver endnu mere internationalt samarbejde, noterer SIPRI.
Sidste år faldt antallet af væbnede konflikter i verden fra 52 til 49, skriver SIPRI og citerer Uppsala Conflict Data Program (UCDP). Men på trods af denne lille reduktion, så er der klart flere konflikter i verden lige nu end på noget andet tidspunkt i tiden efter den kolde krig. Kun med undtagelse af perioden 1990-1992, der også så et peak i antallet af væbnede konflikter.
Stigningen i disse år hænger især sammen med fremkomsten af Islamisk Stat.
Ud af 49 aktive konflikter i 2016 er kun to af dem konflikter mellem lande (Indien-Pakistan og Eritrea-Etiopien). De resterende 47 er interne væbnede konflikter. 22 af dem handler om magten over regeringen, 24 om territorium, og 1 om både magt og territorium.
Der er et klart mønster til at en større del af de interne konflikter involverer soldater fra andre lande. I 2016 var 38 procent af de interne væbnede konflikter internationale på denne måde, og heraf var størstedelen (13 ud af 18) konflikter med Islamisk Stat, skriver SIPRI.
SIPRI henviser også til Global Peace Index, der udarbejdes af Institute for Economics and Peace. De måler enkelte landes “fredsindeks”, og deres tal peger også i retning af en mere ustabil og ufredelig verden. Helt konkret er verden siden 2008 blevet 2,14 procent mindre fredelig.
Det gennemsnitlige “fredsindeks” for alle verdens lande indikerer, at verden siden 2008 er blevet 2,14 procent mindre fredelig.
Island topper det globale fredsindeks, mens Danmark indtager en 5. plads. I bunden ligger Yemen, Sydsudan, Irak, Afghanistan og Syrien som de farligste lande i verden.
Mikkel Bahl