Verdens våbenforbrug vokser

Mikkel Bahl
Husk at dele
Tema
Branche
Land
Verdens våbenforbrug steg med 1 procent i 2015 og er nu oppe på svimlende 11 billioner kroner. Det svarer til 2,3 procent af verdens samlede BNP.
Mikkel Bahl
Verdens samlede våbenforbrug vokser forsat. Det viser nye tal fra det svenske forskningsinstitut SIPRI, der følger udviklingen og hvert år udgiver en årsbog.

SIPRIs grundige research viser mange tendenser i verdens våbenhandel, våbenproduktion, våbensalg og væbnede konflikter generelt. Danwatch har kigget i årsbogen og samlet de vigtigste tal.

I alt steg verdens våbenforbrug med 1 procent i 2015, men der er store regionale forskelle. Mens forbruget faktisk faldt i Nordamerika, Vesteuropa, Sydamerika og Afrika, så steg det kraftigt i Østeuropa, Asien og Oceanien.

USA er dog fortsat verdens absolut største våbenforbruger med ca. 4 billioner kr. eller 36 procent af verdens samlede forbrug på 11 billioner.

Billede fra SIPRIs årsbog 2016

 

Til sammenligning anslås det, at det ville koste omkring halvdelen af våbenforbruget at opfylde FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål (pdf) om bl.a. afskaffelse af sult og fattigdom, bedre uddannelse, rent vand, grøn energi, ligestilling og sundhed, skriver SIPRI.

Billede fra SIPRIs årsbog 2016

 

Verdens største våbenfirmaer ligger fortsat i Vesteuropa og USA, som dominerer hele 80 procent af de 100 største våbenhandler i 2014.

Alle firmaer i top ti er fra USA på nær BAE Systems (UK), Airbus Group (transeuropæisk) og Finmeccanica (Italien).

Når man ser på international handel, så sidder USA og Rusland tungt på markedet med henholdsvis 33 og 25 procent af den samlede våbeneksport i verden. I alt kontrollerer de fem største leverandører i perioden 2011-15 (USA, Rusland, Kina, Frankrig og Tyskland) hele 74 procent af det internationale marked.

Indien topper listen over de største importører med 14 procent af verdensmarkedet, mens Saudi-Arabien, Kina, De Forenede Emirater og Australien følger umiddelbart efter.

Billede fra SIPRIs årsbog 2016

 

I perioden mellem 2006-2010 og 2011-2015 steg våbenimport i Mellemøsten med 61 procent, skriver SIPRI. Også Asien, Oceanien og Afrika så store stigninger i import i denne periode, mens Europa faldt med 41 procent.

Lande i Asien eller Oceanien modtog 48 procent af alle store våbenindkøb i perioden 2011-2015, og af de fem største importører ligger tre i disse to regioner: Indien, Kina og Australien.

 

Væbnede konflikter

Antallet af væbnede konflikter i verden stiger også fortsat. Ifølge research fra Uppsala Conflict Data Program var der 50 væbnede konflikter i 2015 mod 41 i 2014. Stigningen skyldes primært IS, der erobrede nye territorier i 12 lande, skriver SIPRI.

Ud af de 50 væbnede konflikter er kun en enkelt mellem lande (Indien-Pakistan). Resten udkæmpes internt i lande om regeringen (19), territorium (29) eller begge (1). SIPRI noterer dog også, at de væbnede konflikter er mindre voldelige end under den kode krig, fordi verdenssamfundet grundlæggende er blevet bedre til at håndtere konflikter.

 

Atomvåben

Ni lande er i besiddelse af atomvåben, skriver SIPRI, og inkluderer Israel, der ellers ikke officielt indrømmer at have udviklet dem. USA, Rusland, Det Forenede Kongerige (UK), Frankrig, Kina, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea råder tilsammen over ca. 15.395 atomvåbe, hvoraf 4.120 er operationelle. Omkring 1.800 holdes i højeste beredskab og kan affyres med kort varsel, ifølge SIPRI.

Antallet af atomvåben er faldende, primært pga. af USA og Ruslands aftale fra 2010, men alle ni atommagter lande har planer om at modernisere og udvikle deres arsenal med nye og længererækkende færdigheder.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Tema
Branche
Land

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.