Vestas vindmøller krænker sámiske rensdyrhyrder

Klippefyldte græssletter strækker sig så langt øjet rækker på Fosen-halvøen ved Norges vestkyst. Umiddelbart fremstår området øde, men i århundreder har de oprindelige folk sámerne drevet deres rensdyr på tværs af halvøen for at lade dem græsse for vinteren. På den måde spiller området en afgørende rolle for bevarelsen af deres traditionelle levevis. 

Men Fosen er også rig på en anden ting: Vind.

Højsletterne ud til havet har en konstant blæst, der minder om det, man finder længere ude på havet. Det er optimale forhold for vindmøller.

I løbet af de seneste seks år er Europas største landbaserede vindkraftværk Fosen Vind blevet etableret i området. 278 vindmøller knejser nu i det åbne landskab, og det har sat rensdyrdriften og sámernes traditionelle levevis under pres. For selvom den norske højesteret har fastslået, at 151 af vindmøllerne blev opført på ugyldige tilladelser og krænker sámernes rettigheder, er vindmøllerne her et år senere fortsat i funktion. 

Vindmøllerne kommer fra danske Vestas, og selvom hovedansvaret for krænkelserne ligger hos den norske stat og virksomheden Fosen Vind DA, har Vestas ifølge eksperter også et ansvar for at sikre, at der ikke foregår menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med projekter, de leverer til. 

“Det er egentlig meget simpelt. Hvis du følger FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, har virksomhederne et selvstændigt ansvar for at passe på, at de ikke bidrager til overtrædelser af menneskerettigheder,” siger antropolog Birgitte Feiring til Danwatch. 

Det skriver Vestas sådan set også selv på deres hjemmeside:

“Vestas har forpligtet sig til at respektere menneskerettigheder i udviklingen af vindenergiprojekter vi bidrager til.”  

På trods af disse forpligtelser har Vestas alligevel sat vindmøller op i områder på Fosen, hvor sámerne fra starten gjorde det klart, at det ville være en krænkelse af deres rettigheder – Hvilket de i 2014 indberettede til det norske retssystem. Og det er ikke første gang Vestas har leveret til projekter, hvor oprindelige folks menneskerettigheder er blevet krænket.

Også i Mexico, Colombia og Kenya klager lokale og oprindelige folk over ikke at være blevet involveret ordentligt i beslutningerne om at opstille Vestas-vindmøller på deres jord. Danwatch var med til at afsløre Vestas rolle i sagerne i både Mexico og Kenya. 

Vestas har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt en skriftlig kommentar, som du kan læse nederst i artiklen.

Vindmøller på vigtige vintergræsningsarealer 

Planerne om at bygge et vindkraftværk på Fosen-halvøen i Norge har været længe undervejs, og har lige så længe mødt modstand fra de lokale rensdyrhyrder. 

Rensdyrhyrderne er ikke imod vindenergi generelt og accepterede, at der skulle opstilles vindmøller nogle steder på Fosen-halvøen. Men de insisterede på at bestemte dele af sletterne skulle holdes fri, så rensdyrene kunne græsse der. Rensdyr undgår nemlig områder, hvor der er opstillet vindmøller. Det forklarer Eva Maria Fjellheim, som er sámisk forsker og ansat i Sámerådet, som repræsenterer sámere på tværs af Norge, Sverige, Finland og Rusland. Eva Maria Fjellheim forsker i den sámiske modstand mod udbygning af vindenergi og har fulgt Fosen-sagen tæt.

“De fleste studier viser tydeligt, at rensdyr undgår vindmøller, både på grund af støjen og synet af de roterende turbiner. Og det er også det rensdyrhyrder andre steder med vindenergi siger; at dyrene ændrer adfærd, undgår områderne og bliver svære at hyrde,” siger hun. 

Grunden til det er så vigtigt, at holde de pågældende vintergræsningsarealer fri, skyldes, at de ligger højt oppe i bjergene, hvor der er meget vind, forklarer Eva Maria Fjellheim.

“Vinden fjerner is og sne, så det altid er let for rensdyrene at finde foder, og derfor er området afgørende for deres overlevelse,” siger hun og tilføjer, at de højtliggende vintergræsningsarealer de seneste år er blevet endnu vigtigere, som konsekvens af klimaforandringerne. Hårde vintre med store mængder sne i kombination med ustabile temperaturer lige omkring frysepunktet har nemlig betydet, at andre græsningsarealer fryser til is, og rensdyrene derfor ikke kan nå igennem til græsset. 

Udbygning krænker sámernes rettigheder

På trods af rensdyrhyrdernes protester valgte projektejerne, den norske stat og selskabet Fosen Vind DA, alligevel at begynde opstillingen af vindmøller på de vigtige vintergræsningsarealer i 2016. Rensdyrhyrderne på Fosen indberettede derfor sagen til det norske retssystem. De klagede desuden til FN, som i 2018 opfordrede den norske stat til at sætte projektet på pause, indtil den igangværende retssag var afklaret. 

Men den norske stat og Fosen Vind DA fulgte ikke FN’s opfordring og fortsatte udbygningen af vindenergi – med hjælp fra Vestas, som på trods af FN’s opfordring valgte alligevel at levere og installere vindmøllerne. Fosen Vind blev sat i drift i 2020. 

For et år siden landede dommen i sagen og satte Norge, Fosen Vind DA og Vestas i en endnu mere penibel situation. 

Norges Højestret gav de sámiske rensdyrhyrder medhold og fastslog, at tilladelserne til at bygge og drive 151 af vindmøllerne i vindkomplekset var ugyldige, fordi de var opstillet på vigtige vintergræsningsarealer og forhindrer sámerne i at drive rensdyrdrift i området. Ifølge Højesteret er det i henhold til FN’s konvention for civile og politiske rettigheder en krænkelse af sámernes ret til at praktisere deres kultur. 

Højesteretten lagde desuden vægt på, at vindmølleparkerne kunne være opført andre steder på Fosen, og at hensynet til den grønne omstilling derfor ikke kunne bruges som et argument for, hvorfor det alligevel var nødvendigt.

Men afgørelsen i den norske Højesteret bestemte ikke noget om, hvad der skulle ske med de 151 vindmøller, som på det tidspunkt allerede var i drift. Og derfor drejer vingerne på vindmøllerne stadig, et år efter de blev dømt ulovlige. 

Ifølge den norske stat truer vindmøllerne kun rensdyrdriften på længere sigt, og derfor venter de med at fjerne dem, mens de forsøger at finde en måde vindmøller og rensdyr kan leve side om side. Ifølge forskning kan det bare ikke rigtig lade sig gøre – og de sámiske rensdyrhyrder fastholder, at den eneste måde at bevare rensdyrdriften i området, er ved at fjerne vindmøllerne og genoprette naturen. Det, at de 151 møller stadig står på Fosen, ser de som en bevidst tilsidesættelse af højesterettens afgørelse og en krænkelse af deres rettigheder. 

Vestas løber fra deres ansvar – igen

Vestas skriver glædeligt om alt det de gør, for at sikre, at menneskerettigheder bliver respekteret i forbindelse med deres forretninger. De har for eksempel en decideret menneskerettighedspolitik hvor det står, at de respekterer menneskerettigheder, undgår at krænke dem og håndterer negative indvirkninger på individer og samfund, som Vestas har forårsaget eller bidraget til.

Der står også, at Vestas forventer, at deres forretningspartnere respekterer menneskerettigheder, og at Vestas “træffer foranstaltninger, som skal fremme ansvarlig praksis hos forretningspartnere.” 

I 2009 skrev Vestas desuden under på, at de vil passe på menneskerettigheder, i FN’s Global Compact. De har også forpligtet sig på at leve op til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, UNGP. 

Vestas har altså på alle måder forpligtet sig på at sikre, at internationalt anerkendte menneskerettigheder respekteres, når de driver forretning. Og det gælder ikke kun projekter Vestas har hovedansvaret for, men også projekter Vestas for eksempel leverer til. Det understreger antropolog Birgitte Feiring, som er en af Danmarks førende eksperter indenfor erhverv og menneskerettigheder. 

“Hovedansvaret ligger jo i det her tilfælde hos den norske stat og projektejerne. Men som væsentlig underleverandør og i overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, har virksomhederne et selvstændigt ansvar for at sørge for, at de ikke bidrager til menneskerettighedskrænkelser.”

Ifølge professor ved Copenhagen Business School Jacobo Ramirez har Vestas ikke gjort nok for engagere sig direkte med Fosen Vind og sikre, at de lever op til internationale retningslinjer for virksomhedsansvar. Og det samme gør sig iøvrigt gældende i flere andre projekter Vestas har leveret vindmøller til, tilføjer han. 

Birgitte Feiring henviser ligesom Jacobo Ramirez også til, at Vestas har været involveret i flere projekter, hvor oprindelige folk ikke ligefrem føler, at Vestas respekterer deres rettigheder. Hun mener det er på tide, at Vestas begynder at tage deres ansvar mere alvorligt og gennemfører grundigere vurderinger af, om de projekter, de er involveret i, kan komme til at krænke menneskerettigheder, det man kalder due diligence processer. 

“Nu er vi oppe på mindst tre projekter, Vestas leverer til, der har vist sig at krænke de rettigheder oprindelige folk har, enten i henhold til internationale konventioner eller national lovgivning. Det kan ikke blive ved med at være en overraskelse for dem,” siger hun.

Behov for grundig og idiotsikker due diligence

De andre projekter Birgitte Feiring og Jacobo Ramirez henviser til, ligger i Colombia, Mexico og Kenya. 

I Colombia og Mexico klager lokalbefolkningen over ikke at være blevet inddraget ordentligt i processerne omkring opførelsen af Vestas-vindmøller på deres jord. Det har de ellers krav på, ifølge internationale konventioner og retningslinjer. 

Og i Kenya blev tilladelsen til at opføre og drive vindkraftværket Lake Turkana Wind Power, som Vestas både har leveret vindmøller til og ejer aktier i, sidste år erklæret ugyldig – kun få uger efter samme dom faldt over Fosen Vind. Dommeren understregede blandt andet, at alle investorer, herunder Vestas, burde have foretaget “grundig og idiotsikker due diligence.” 

Vestas har altså igen og igen leveret vindmøller til projekter, hvor oprindelige folk hævder at få deres rettigheder krænket. Og to af projekterne er indtil videre blevet dømt ulovlige. 

Danwatch har forelagt Vestas kritikken og anmodet om et interview med henblik på at få uddybet, hvordan Vestas konkret arbejder på at sikre, at de ikke i fremtiden bidrager til projekter, hvor menneskerettigheder krænkes. Vestas har ikke ønsket at stille op til interview, men Public Relations Lead i Vestas Claes Lautrup Cunliffe skriver i en mail til Danwatch: 

”Vestas overholder gældende love og regler i de lande vi opererer, og vi samarbejder med vores kunder, eksterne eksperter og interesseorganisationer for at forebygge og reducere potentielt negative påvirkninger i lokalsamfund, hvor der opstilles vindmøller. Arbejdet med og forståelsen af menneskerettigheder er kontinuerligt og indebærer mange nuancer og dilemmaer, og vi arbejder derfor løbende med hele værdikæden på at sikre, at den grønne omstilling sker i samspil med relevante lokalsamfund.”

Heller ikke da Danwatch dækkede sagerne om vindmølleparkerne i Mexico og Kenya, ville Vestas stille op til interview.