4. november 2023

Ny database dokumenterer Ruslands tyveri af ukrainsk kulturarv

Ukrainsk enhed mod korruption vil have omverdenen til at holde Rusland ansvarlig for forbrydelser mod deres kulturarv.

Kherson Regionale Kunstmuseum var engang vært for én af ​​de rigeste kunstsamlinger i Ukraine. Her ses museet, efter at russisk militær stjal mindst 10.000 kunstværker der blev fragtet til Krim. Mykhaylo Palinchak/Ritzau Scanpix

Foran det smukke gule kunstmuseum i den ukrainske provinshovedstad Kherson kørte fem lastbiler og en række militærkøretøjer op og blokerede gaden den 31 oktober 2022. I fire dage gik russiske soldater i rutefart mellem museet og de mange køretøjer, indtil de igen kørte deres vej – med mere end 10.000 kunstværker. 

Det russiske militær, der havde besat Kherson, forlod byen med massevis af kunstværker og antikke genstande fra både Khersons lokalhistoriske museum og byens regionale kunstmuseum i det, eksperter efterfølgende har betegnet som det største kunsttyveri siden Nazisternes kunstrøverier under 2. verdenskrig.

Den ukrainske antikorruptionsenhed NACP oprettede d. 19 oktober en ny sektion, ‘Stolen Heritage’, til deres database ‘War&Art’. Den nye sektion offentliggør information om kunstværker og kulturarv, der er stjålet af Rusland, siden de annekterede Krim i 2014. ‘War&Art’-platformen har eksisteret siden august 2023 og haft til formål at spore gigantiske kunstsamlinger, ejet af rige sanktionerede russere, og stoppe handel med kunsten. 

Ifølge Pavlo Kulyk, leder af afdelingen for analytisk arbejde og informationsudveksling hos NACP, er formålet med platformens nye sektion at dokumentere den kulturarv, Rusland har stjålet fra Ukraine, og bringe det til verdenssamfundets opmærksomhed.

“Vi håber, at det kan blokere for salg af genstande, som allerede er stjålet, forebygge fremtidig tyveri i besatte områder og stille Rusland til ansvar,” siger Pavlo Kulyk i et mailsvar til Danwatch.

Spørger man Mette Skak, Lektor Emerita i Statskundskab ved Aarhus Universitet og specialiseret i sanktioner mod Rusland, er det ikke nogen dårlig strategi.

“At indsamle dokumentation i relation til krigen kan være med til at gøre sanktionerne og udelukkelsen af Rusland fra det ‘gode selskab’ mere effektiv,” mener hun.

Den stjålne kunst

‘War&Art’ har lige nu registreret 1.253 genstande ejet af sanktionerede personer og 235 genstande, der er stjålet fra Ukraine. De identificerede kunstværker har en samlet værdi på 18,1 milliard danske kr. 

Ifølge Pavlo Kulyk plyndrer russerne ikke kun de ukrainske museer, de gennemfører også deres egne arkæologiske udgravninger i de besatte områder efter ordre fra den Russiske Føderations myndigheder, og genstande, som er tusinder af år gamle, havner på russiske museer, fortæller han.

Blandt platformens stjålne genstande kan man blandt andet se et par små firkantede guldøreringe fra middelalderen med beskrivelsen, “taget af repræsentanter for Den Russiske Føderation under ulovlige udgravninger af kulturarvssteder i Ukraine”, herunder stjålet fra Krim i 2019. 

De genstande, som blev stjålet, da det russiske militær forlod Kherson den 31. oktober 2022, optræder også i den nye database. Guldsmykker, antikke keramikvaser, og et sandstens gedehoved er blandt nogle de genstande platformen viser, fra Khersons lokalhistoriske museum. 

Fra Khersons regionale kunstmuseum finder man både ukrainsk og international kunst fra det 17.-21. århundrede. Flere af malerierne portrætterer den ukrainske identitet. Et maleri viser f.eks. en kvinde i national ukrainsk folkedragt, et andet maleri portrætterer farvestrålende keramiske vaser med titlen “Ukrainian ceramics.” 

Pavlo Kulyk fortæller, at ukrainerne vil føle konsekvenserne af Ruslands tyveri mod deres kulturarv i mange år endnu.

“Når smerten over tabet af vores kære aftager vil vi blive ramt af smerten over den kultur, som er blevet stjålet fra os,” skriver han.

Sanktionerede oligarker

Platformen ‘War&Art’, har hidtil beskæftiget sig med at spore sanktionerede oligarkers pompøse kunstsamlinger, og blandt værkerne er verdensberømt kunst lige fra Leonardo da Vinci’s Salvator Mundi til Andy Warhol’s Four Marilyns.

På listen over sanktionerede kunstsamlinger finder man den kontroversielle oligark Roman Abramovitjs samling, der med 365 værker til en samlet værdi af 2.602.615.137 kroner, er en af de største. I hans samling findes blandt andet værker af Pablo Picasso, Francis Bacon, Claude Monet og Salvador Dali. 

Pavlo Kulyk skriver, at NACPs ‘War&Art’ dokumentation af sanktionerede oligarkers kunstsamlinger har skabt røre på det internationale kunstmarked. 

“Takket være vores projekt vil de mest berømte auktionshuse nu ikke have noget med de sanktionerede russere og deres kunstværker at gøre,” skriver han.

Ifølge Pavlo Kulyk, er det for tidligt at sige, om deres nye sektion over stjålen kunst vil opleve samme succes, men foreløbig har de fået positiv feedback fra eksperter, siger han.

Kunst som krigsmiddel

Mette Skak, emerita fra Aarhus Universitet, mener, at man kan se Ruslands plyndringer af ukrainsk kulturarv som et udtryk for, at Rusland ikke anerkender en ukrainsk national identitet.

“Rusland er ikke interesseret i at anerkende, at der findes en enestående ukrainsk nation og kultur, inklusiv værdifulde ukrainske kunstgenstande,” siger hun.

Det er Pavlo Kulyk enig i.

“Rusland prøver at ødelægge Ukraine på alle fronter, inklusiv den kulturelle,” skriver han til Danwatch.

Ifølge FNs kulturorgansiation UNESCO er kulturarv ofte mål for strategisk krigsførelse. Haager-konventionen fra 1954, som både er underskrevet af Rusland og Ukraine, har til formål at beskytte kulturarv. De lande, som har underskrevet den, skal “forbyde, forebygge og bremse enhver form for tyveri” af kulturgenstande. 

Men Ukraine har tidligere beskyldt Rusland for at forbryde sig mod netop Haager-konventionen med deres plyndringer af kulturarv.

I nyere tid så man både plyndringer af Nationalmuseet og arkæologiske udgravninger under den seneste krig i Irak og Syrien, hvor Islamisk Stat blandt andet finansierede sin krig ved at sælge stjålen kulturarv.

Om siden ‘Stolen Heritage’ med deres dokumentation, vil sætte en stopper for handel med ukrainsk kulturarv, må tiden vise, men Pavlo Kulyk er klar i sin udmelding til verdenssamfundet.

“Når vi viser verden, at russerne stjæler Ukraines kulturarv, må verden reagere. Lande bør afbryde alle kontakter med russiske museer, fordi deres samlinger fyldes op med kulturgenstande stjålet fra Ukraine,” siger han.

Flere artikler om / /

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right