Det norske selskab Odfjell Drilling, der er specialiseret i dybhavsboringer og olieefterforskning, har rejst 2,6 mia. kroner via obligationer med hjælp fra Danske Bank.
Banken har ellers taget afstand fra olieselskaber, der eftersøger ny olie og har tilmed sortlistet selskabet på grund af “alvorlige skadevirkninger på klimaet”. Det kan Danwatch afsløre i samarbejde med erhvervsmediet FINANS.
Dette strider klart mod Danske Banks udmeldinger på klimaområdet, siger professor i finansiering på Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard.
“Der er jo ikke nogen, der på en troværdig måde kan hævde, at denne finansielle service ikke vil gå til efterforskning og produktion af olie i følsomme områder. Det er det klare indtryk, når man læser, hvad pengene skal bruges til”, siger Tanggaard efter at have læst beskrivelsen af obligationens formål i det såkaldte prospekt og Danske Banks klimapolitik.
I foråret 2023 offentliggjorde Danske Bank sin klimapolitik, og talen var klar. Banken lagde op til et opgør med fossile selskaber, som ikke efterlever Parisaftalen, da klimakrisen vil have “katastrofale konsekvenser for liv, økosystemer og menneskelige samfund”, lød det. Det skulle derfor være slut med finansiering af selskaber, som eftersøger ny olie. Specielt i sårbare miljøer som Arktis, hvor “olieefterforskning udgør store risici for de følsomme miljøer”.
Men de 2,6 mia., som banken har hjulpet Odfjell Drilling med at rejse, går netop til et selskab, der borer olie i Arktis. I prospektet gøres det klart, at selskabets forretningsmodel baserer sig på olieboring- og efterforskning blandt andet i Arktis.
AkademikerPension, som ejer aktier i Danske Bank for over 200 mio. kr., er uforstående over for bankens ageren.
”Vi synes, at der mangler en rød tråd i den måde, som Danske Bank agerer på. Det er ærgerligt. På mange måder er de langt fremme på klimaområdet, men så bliver der ved med at dukke historier op, hvor kunder og investorer tænker, hvad sker der? Det kan godt være, at det med forskellige tekniske argumenter kan rummes inden for ansvarlighedspolitikken, men set udefra giver det ikke mening,” siger Anders Schelde, Investeringsdirektør i AkademikerPension.
Han oplyser, at AkademikerPension muligvis tager sagen op på Danske Banks kommende generalforsamling.
Danwatch og Finans har forelagt kritikken for Danske Bank. Banken påpeger, at klimapolitikken kun omfatter selskaber, der ejer licenserne til at bore olie op – de såkaldte E&P-selskaber – som står for exploration and production. Odfjell Drilling ejer ikke licenserne men hyres af E&P-selskaber til at foretage boringerne og er altså ikke omfattet af politikken, forklarer Danske Banks Global Head of Sustainable Finance, Samu Slotte.
“Det er E&P-selskaberne, der har licenserne, og som træffer beslutningerne om, hvorvidt de vil ekspandere ind i nye felter eller ej. De køber så services fra andre, men det er E&P-selskaberne, der træffer beslutningerne.”
Den forklaring giver WWF Verdensnaturfonden ikke meget for.
“Jeg kan godt forstå, hvis banken ikke har lyst til at gå ud med det samme og sige, at man har fortrudt det her. Men jeg vil opfordre Danske Bank til at tage det næste skridt og kommunikere, at deres klimapolitik fremover gælder hele koncernen og alle typer olieselskaber”, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Danmark.
Odfjell Drillings kernemarked er olieboringer og eftersøgning af olie i “barske miljøer” såsom Nordsøen og Arktis ifølge prospektet. Af den nyeste årsrapport fremgår det, at Odfjell Drilling har været involveret i adskillige boringer i Arktis. Tre af selskabets otte olieboreplatforme er ifølge hjemmesiden i stand til at bore i et “arktisk miljø”.
Det gør sagen ekstra alvorlig for Danske Bank, siger Bo Øksnebjerg.
“Det ærgrer mig dobbelt, når der er tale om boringer i Arktis. Det gør virkelig ondt på os. Der er i det hele taget ikke behov for boringer efter ny olie. Og det er Danske Bank jo enige i. Det står i deres position på området. Og her nævner de også specifikt boringer i Arktis som særligt problematisk. Og det er jo det, der er så ærgerligt”.
Danske Bank fastholder, at det ikke er Odfjell Drilling, der tager beslutningen om olieboringer i Arktis.
Odfjell Drilling har specialiseret sig i at bore efter olie i Arktis. Det er et område, som Danske Bank ifølge jeres klimapolitik er meget bekymrede for. Hvorfor har det ikke påvirket jeres beslutning om at facilitere denne obligationsudstedelse?
”Det er korrekt, at vi ikke støtter ekspansion og udvinding i sensitive områder, herunder Arktis. Men vi kommer tilbage til det samme spørgsmål. Hvem er beslutningstagerne? Det er E&P-selskaberne”, siger Samu Slotte.
Bo Øksnebjerg fra WWF hæfter sig også ved, at Odfjell Drilling er på Danske Banks liste over virksomheder, som Danske Bank ikke vil investere i. På listen står der, at Odfjell Drilling er ekskluderet på grund af “signifikante negative konsekvenser for klimaet”. Eksklusionslisten gælder dog kun på investeringssiden og ikke for finansielle services, oplyser Samu Slotte.
Han medgiver dog, at politikken bør udvides, og at den muligvis skal omfatte selskaber som Odfjell Drilling på et tidspunkt.
”Der er flere led i hele værdikæden omkring olie og gas, som vi ikke har adresseret endnu. Det inkluderer bl.a. olieservices, offshore-services, transport og distribution. Det bliver vi nødt til at adressere på et tidspunkt”.
Men hvornår politikken bliver udvidet, vil han ikke komme ind på.
”Jeg vil understrege, at der er en ambitiøs politik, der adresserer den vigtigste del af værdikæden. Er det den endelig politik? Siger vi, at arbejdet er færdigt? Nej, det gør vi ikke, men jeg sætter ikke en specifik dato for, hvornår vi vil adressere denne del af værdikæden”, siger Samu Slotte.
Joachim Kattrup
