Ny aftale med oliegigant afslører sort hul i Danske Banks grønne plan

Danske Bank har stadigvæk store kunder i bankforretningen, som foretager olieboringer og leder efter oliefelter i blandt andet Nordsøen. 

Selvom banken i 2023 lancerede en klimaplan og netop har opdateret sin investeringspolitik rettet mod fossile selskaber, fortsætter banken med at hjælpe Norges næststørste oliekoncern med nye obligationsudstedelser.  

Danske Bank bekræfter aftalerne med Aker koncernen, som har en samlet værdi på over to milliarder kroner.

“Aftalerne med Aker-koncernen viser med al tydelighed, at fossil ekspansion stadig spiller en stor rolle i Danske Banks bankforretning. Det har bankens klimaplan ikke sat en stopper for”, siger Carsten Tanggaard, professor i finansiering på Aarhus Universitet. 

Den norske oliekoncern slipper uden om bankens klimaplan, fordi rettighederne til olien er placeret hos datterselskabet Aker BP – og ikke hos moderselskabet Aker ASA eller søsterselskabet Aker Solutions, som banken formelt har indgået aftalerne med. 

 “En gratis omgang uden effekt”

Ifølge et svar fra Danske Banks globale chef for bæredygtig finans Samu Slotte retter bankens klimaplan sig nemlig kun mod fossile kunder, der ejer licensrettigheder til fossil udvinding og efterforskning efter nye oliefelter. 

Og dem har banken stort set ingen af, og sådan har det i øvrigt altid været.  

Kun tre af bankens 62 olie- og gas kunder siden 2016 og frem til lanceringen af klimaplanen i 2023 ejer rettigheder til olieudvinding. Det viser data, som Danwatch og Finanswatch har indsamlet.  

De resterende 59 firmaer ejer ikke olielicencer men udfører opgaver som olieboringer, olieproduktion, fossil eftersøgning og vedligeholdelse af boreplatforme for rettighedshavere. De ekskluderes derfor ikke af restriktionerne i bankens klimaplan, selvom de i praksis deltager i fossil ekspansion.

Klimaplanen er dermed en gratis omgang, vurderer Carsten Tanggaard, efter Danwatch har forelagt ham dokumentation for, at bankens klimaplan har begrænset indflydelse på bankens forretning og fortsat servicerer fossile aktiviteter.

“Det ligner et meget bevidst og bekvemt valg fra bankens side at lade den formelle ret til oliefelter være afgørende for, om et selskab betragtes som klimavenligt eller ej. For mig at se virker det søgt og en helt gratis omgang uden effekt”, siger Carsten Tanggaard. 

Klimaplan ignorerer fossile aktiviteter

Før lanceringen af sin klimaplan i 2023 havde Danske Bank Aker BP på kundelisten, men fordi Aker BP ejer rettighederne til koncernens oliefelter, kan de ikke længere være kunde i banken. 

Til gengæld er nu både moderselskabet Aker ASA, der kontrollerer Aker BP, og søsterselskabet Aker Solutions, som leverer udstyr til boreplatforme og fossile produktionsanlæg, på kundelisten.

Aftalerne er dermed helt i overensstemmelse med bankens klimaplan, fordi rettighederne til olieudvindingen er placeret hos Aker BP –  og ikke hos hverken moderselskab eller søsterselskab, som nu begge er kunder i Danske Banks storkundeafdeling.

“Jeg synes, det er besynderligt, at en klimaplan ignorerer den konkrete fossile aktivitet og i stedet fokuserer på licenser og koncernstruktur. Man kan måske bluffe sine interessenter, men ikke klimaet, der forværres uanset hvem, der producerer og henter olien op”, siger Carsten Tanggaard. 

Danwatch har tidligere afsløret, at banken også fortsætter sine kundeaftaler med bl.a. olieselskaberne BW Offshore og Odfjell Drilling.

Odfjell Drilling ejer heller ikke selv olielicenser, men udfører olieboringer for både Aker BP og for Norges største olieselskab Equinor. Også BW Offshore smutter igennem klimaplanens grovmaskede net, da deres licensrettigheder til koncernens egne oliefelter formelt er ejet af søsterselskabet BW Energy. 

BW Offshore producerer olie for BW Energy fra flydende olieplatforme, såkaldte FPSO-fartøjer (Floating Production, Storage and Offloading). Begge selskaber er ejet af BW Group.

Hos Merkur Andelskasse, som anses for et af de mest klimafokuserede pengeinstitutter i landet, mener administrerende direktør, Charlotte Skovgaard, at klimahensyn er et ledelsesansvar.  

“Hvis store finansielle aktører gerne vil være grønne, så vil jeg anbefale, at de forankrer det i  strategien, så det er tydeligt, hvordan de prioriterer bekæmpelse af klimakrisen sammenholdt med det at skabe økonomisk resultat. For der er noget galt med governancestrukturen, hvis det er muligt at slippe udenom klimaløfter med tekniske forklaringer”, siger Charlotte Skovgaard. 

Investorer kræver revurdering af klimaplan

Smuthullerne i klimaplanen, som gør det muligt for banken fortsat at tjene store penge på ydelser, som understøtter olieudvinding og fossil ekspansion, bør lukkes.

Det mener Jasper Riis, investeringsdirektør i P+, som har investeret 280 millioner i Danske Bank. 

“Som en del af vores dialog med Danske Bank vil vi fokusere på, at banken generelt bør højne ambitionsniveauet, og at klimapolitikken også bør omfatte de aktiviteter, som i øjeblikket ikke er adresseret tilstrækkeligt”, siger Jasper Riis. 

Også AP Pension, der af klimahensyn selv har ekskluderet Aker og 172 andre olie- og gasselskaber, reagerer på Danske Banks aftaler med olieselskaberne. AP Pension vil nu inddrage Danske Banks klimaplan i pensionskassens aktive ejerskab med banken.

“Vi drøfter med vores eksterne samarbejdspartner, om deres dialog med selskabet omfatter dette emne, ligesom vi kommer til at tage bestik af vores stemmeafgivelse på den kommende generalforsamling”, siger Anna Maria Fibla Møller, chef for bæredygtige investeringer.

Ifølge Charlotte Skovgaard bør finansielle institutter kommunikere klart og tydeligt om hvilke dilemmaer de står i, når det handler om hvordan klimakrisen kan påvirke forretningen. 

“Der er dilemmaer mellem klimahensyn og indtjening, og det bør være tydeligt for forbrugerne, at man vil miste indtjening på kort sigt ved ikke at tjene penge på den fossile industri, men vi løser ikke klimakrisen hvis vi fortsætter med at sende penge efter fossile selskaber”, siger Charlotte Skovgaard. 

Ingen konsekvenser på indtjeningen

Danske Bank bekræfter i en mail, at bankens klimamål heller ikke fanger finansielle services, et forretnignsområde, hvor Danske Bank har mange fossile kunder. Finansielle services er f.eks. finansiel rådgivning, som indbringer årligt Danske Bank 5,7 milliarder kroner.

“Danske Banks klimahandleplan indeholder endnu ikke oplysninger eller mål for emissioner relateret til honorar fra service til kunders kapitalfremskaffelse via obligations- og aktiemarkederne,” skriver bankens presseafdeling i en mail til Danwatch.

Selvom bankens klimaplan formelt udelukker både udlån og finansielle serviceydelser til olie- og gasselskaber, ser det i praksis ikke ud til at have haft særlige konsekvenser for antallet af Danske Banks fossile storkunder. 

En gennemgang af Danske Bansk regnskab for 2023 viser, at indtjeningen på finansielle services til store kunder er på samme niveau som året før. 

Heller ikke omfanget af kredit og udlån er ændret, efter banken lancerede sin klimplan. Det bekræfter Danske Bank over for Danwatch.

"Vores eksponering (mod olie og gas, red.) faldt allerede signifikant inden, at vi annoncerede stop for lån til E&P (fimaer, der efterforsker, udvinder og producerer olie og gas, red.)", skriver Danske Banks presseafdeling i en mail.

"Det viser, at vi allerede handlede på det her, inden vi opdaterede vores politik, og at vi ikke har "spekuleret" i at udstede en masse lån inden annonceringen, som vi kunne få profit af," skriver banken.

Hertil kommer, som allerede nævnt, at bankens samlede antal af fossile kunderelationer i 2023 stort set er uændret i forhold til 2022, året før klimaplanen.

“Et finansielt institut kan kanalisere penge ud på mange måder, og Danske Bank kan tilsyneladende fortsætte med stort set de samme fossile kunder, som de havde, før de offentliggjorde klimaplanen i 2023”, siger Carsten Tanggaard. 

Klimamål gælder ikke en tredjedel af storkundeforretning

Bankens mål for CO2-reduktioner opgøres i såkaldte finansierede emissioner. Men nøgletallet medregner ikke drivhusgasser forbundet til finansielle services, som banken netop leverer til mange af sine store fossile kunder.  

Udledninger fra finansielle services indregnes til gengæld i et andet nøgletal kaldet faciliterede emissioner. Et nøgletal som banken ikke benytter.

Faciliterede emissioner dækker alle de emissioner, der er forbundet med serviceydelser såsom rådgivning, udstedelse og underwriting. Finansielle services udgør 36 procent af bankens storkundeforretning, svarende til de nævnte 5,7 milliarder kroner.

Andreas Rasche, der er professor i bæredygtig finans ved Copenhagen Business School, mener, at banken bør indregne finansielle services i sit klimamål og dermed påtage sig ansvaret for emissioner fra olieproduktionen som banken er med til at finansiere. 

“Jeg forventer, at Danske Bank strømlinjer sine eksklusioner på baggrund af finansierede emissioner med en politik som også gælder faciliterede emissioner.  Det er afgørende, at finansielle institutioner vedtager relevante politikker for at undgå inkonsekvenser”, siger Andreas Rasche.

Det er kun meget få banker, som inddrager emissioner fra serviceydelser, og det er der en årsag til, vurderer Jeanne Martin, der er chef for bankkampagner hos ShareAction, som arbejder for at fremme ansvarlige investeringer.

"I teorien bør enhver sektor med udledninger beregne faciliterede emissioner, for de eksisterer jo. Progressive investorer bør presse på for mere gennemsigtighed og ansvarlighed i håndteringen af faciliterede emissioner i banksektoren”, sige hun.

Det kan dog blive svært at få bankerne til at tage ansvar for service delen af deres forretning, vurderer Jeanne Martin. 

“Banker mener generelt, at deres rolle som serviceudbydere i kapitalmarkedstransaktioner friholder dem for fuldt ansvar", siger hun.