Åbner i en ny fane

Krig & konflikt

Når journalister graver efter historier om konflikten mellem Rusland og resten af Europa og forsøger at få svar på nogle af de ting, som er skjult for offentligheden, ender vi ofte med at ramme en mur af stilhed.

Nogle gange lykkedes det alligevel at nå i mål, men desværre sker det andre gange, at historien bliver tiet ihjel, når det ikke er muligt at få noget som helst ud af de relevante myndigheder.

Derfor vil vi i dag fortælle om to historier om sikkerhed i Danmark, som myndighederne ikke vil tale med os om.

Velkommen til Krig & Konflikt.

Bb (1)
Når det gælder nogle emner, er der ikke noget hjælpe at hente hos de forskellige styrelser.Collage: Louise Kock. Fotos: MarineTraffic; Pexels; Unsplash

02/07/2025

To spørgsmål om sikkerhed, myndighederne ikke vil svare på

Der sker nogle ting omkring Danmark lige nu, som myndighederne ikke gider tale om.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet over tre år, og spændingen mellem resten af Europa og russerne vokser nærmest dag for dag.

Langt fra frontlinjen – og tættere på Danmark – foregår en helt anden krig. Og den udkæmpes ikke med kanoner og kugler, men gennem såkaldte hybride midler – en kombination af militære og ikke-militære værktøjer, der rammer både civile og statslige mål gennem cyberangreb, misinformation, frygt og deslige.

Rusland har længe været mestre i hybrid krigsførelse, og ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er truslen blevet større. Målet er at ”sikre Rusland strategiske fordele uden at udløse åben militær konflikt”, konkluderer efterretningstjenesten i en rapport fra maj 2025.

I denne hybride krig ligger Danmark ret centralt. For dele af konflikten kæmpes i Østersøen, og her er det den danske stat, der bevogter porten.

Der er særligt to ting, vi har forsøgt at få svar på fra myndighederne, som de ikke vil tale om. Men bare fordi de ikke vil tale med os om det, betyder det ikke, at vi ikke kan tale med jer om det.

Signalforstyrrelserne på Bornholm

For nyligt beskrev vi på Danwatch, hvordan passagerfærger fra Molslinjen mistede deres satellitforbindelse – altså GPS og lignende – mens de sejlede gæster til og fra Folkemødet i år. De blev ramt af spoofing og jamming, hvor nogen manipulerede med eller helt forstyrrede deres signaler. Flere NATO-lande har offentligt gjort det klart, at pilen peger på Rusland.

Men i Danmark ønsker myndighederne ikke at gøre os klogere på, hvad der foregår. Hos Forsvarets Efterretningstjeneste lyder det ikke overraskende, at de ikke kan udtale sig. Forsvarsministeriet sendte os videre til Forsvarskommandoen, mens Forsvarskommandoen skrev, at de af ”operative hensyn” ikke vil besvare spørgsmålene.

Vi spurgte også Beredskabsstyrelsen, om de kunne fortælle os noget om omfanget af signalforstyrrelserne, og hvorvidt Rusland stod bag. De svarede ikke på nogle af spørgsmålene, men skrev i stedet, at skibe kan ”navigere sikkert, selvom AIS og GPS signalerne forstyrres”.

Så hvad gør man så, når ingen af de officielle kanaler vil sige noget? Så må vi selv finde ud af, hvad der foregår. Med hjælp fra den selvstændige dataspecialist Christian Panton har vi forsøgt at kortlægge, hvor signalerne kommer fra. Og det har vist sig at være svært. Men det ligner, at nogle skibe sejler rundt i Østersøen med store sendere, der forstyrrer signalerne på alt omkring dem. Og alt tyder på, at de skibe kommer fra Kaliningrad og Finskebugten.

Det er noget, der bakkes op af eksperter og søfolk, som Danwatch har talt med. For man kan følge signalforstyrrelserne på kort som MarineTraffic, og de forstyrrelser bevæger sig til søs. Derfor er det altså med stor sandsynlighed et skib, der står bag. Husk på, at vi ikke kan få bekræftet noget af dette af myndighederne, så det er blot vores egen teori.

Men under Folkemødet på Bornholm påvirkede signalforstyrrelserne skibe helt op til Helsingør. Og faktisk er der blevet oplevet forstyrrelser hele vejen op i Kattegat. Både civile skibe og flådefartøjer blev påvirket, illustreret i billedet nedenfor, hvor et dansk patruljefartøj kortvarigt fremstår som værende i Kaliningrad.

Et dansk patruljefartøj får pludseligt manipuleret sit signal til at fremstå som, at det befinder sig i Rusland. Foto: MarineTraffic

Det påvirker også flytrafikken, hvor der hver eneste uge kommer anmeldelser fra cirka to passagerfly, som oplever problemer med GPS-signalerne i dansk luftrum.

I Danmark står det dog ikke så slemt til som i Baltikum, hvor passagerfly har været nødt til at vende om, fordi de ikke har kunne navigere sikkert gennem luftrummet netop på grund af signalmanipulation.

Det er ikke decideret farligt, som det er nu. Men det er noget, der ifølge forsvarsanalytikere kan blive mere farligt. Det store spørgsmål er også, hvorfor det sker.

Hvis det er Rusland, der står bag, som alt tyder på, er det så for at forstyrre og provokere Vesten, eller er det for at skjule sig selv? Det er svært at sige, så længe ingen myndigheder vil tale om det. Det står dog klart, at de trods tavsheden er opmærksomme på problemet.

Mysteriet om den russiske slæbebåd

Nuvel. Det var det ene spørgsmål. Det andet er lidt mere lavpraktisk og handler om, at Danmark for nyligt tillod et russisk skib at lægge til i danske farvande. Altså ikke et skyggeflåde-skib ejet gennem pseudovirksomheder i diktaturstater, men et vaskeægte russisk skib med russisk flag.

Der er tale om slæbebåden Sarmat, som sejlede ind på den danske ankerplads ud for Skagens Havn den 17. juni og blev der i to døgn.

Slæbebåden sejlede ind på ankerpladsen og blev der i to døgn. Foto: MarineTraffic

Sarmat havde noget stort på slæb. Vi har en idé om, hvad Sarmat slæbte på, men myndighederne ønsker ikke at fortælle os noget som helst om det. Derfor er det svært at bekræfte det med sikkerhed.

Men noget kunne tyde på, at den russiske slæbebåd trak et stort og fladt skib efter sig med en enorm kran på toppen, som er en del af skibstypen ’Projekt 02690’ under den russiske flåde. Den omtalte kran hedder angiveligt SPK-62150 og er en af de nyeste i projektet, søsat i 2023, og er som resten af Projekt 02690 i flådens tjeneste.

Kraner som denne har været en aktiv del af krigen i Ukraine. Kort efter invasionen indtog Rusland Slangeøen i Sortehavet, hvor satellitbilleder kort efter kunne vise, hvordan en af kranerne var blevet taget i brug af Ruslands Sortehavsflåde ved havneområdet på den besatte ø.

Derfor undrede vi os på Danwatch meget over, at der ikke kun var tale om et besøg fra et skib med russisk flag – det medbragte endda et skib, som tilsyneladende er en del af den russiske flåde, hvis det altså er dette kranskib, som vi mistænker.

Derfor rettede jeg naturligvis henvendelse til Søfartsstyrelsen.

Efter nogle dage fik jeg en mail om, at jeg hellere skulle henvende mig til Trafikstyrelsen og Forsvarskommandoen. Så jeg henvendte mig til begge.

Først fik jeg et svar fra Forsvarskommandoen om, at de ikke ønsker at udtale sig om “enkeltfartøjer eller passager”. Men det blev dog bemærket, at det ikke ville være sanktionstridigt for den russiske slæbebåd at ankre op, hvis vejret var skidt.

Det lykkedes ikke at blive klogere på, om det så var årsagen til, at Sarmat lå i Skagen og efter alt at dømme havde et flådeskib på slæb. På grund af konflikten med Rusland og de hårde sanktioner mod landet, er det efter normale tilstande absolut ikke tilladt for et skib med russisk flag at lægge til i Skagen uden dispensation, eller hvis der er tale om en nødsituation. Så noget er sket, for at det kunne lade sig gøre.

Kort efter svaret fra Forsvaret, tikkede en mail fra Trafikstyrelsen ind. De skrev for at oplyse, at de ikke kunne sige andet end det, som Forsvaret allerede havde sagt.

Så med det står vi nu med to situationer i Danmark, der på den ene eller anden vis er relateret til Rusland og konflikten med dem. Uden noget svar på, hvad der foregår. 

DET SKRIVER VI OM KRIG OG KONFLIKT

Alvorlig sikkerhedsbrist: Russiske atomanlæg blotlagt

Danwatch og Der Spiegel har fundet hundredvis af højt detaljerede plantegninger, der viser, hvordan Rusland er i færd med en enorm modernisering af nogle af verdens mest topsikrede atomvåbenbaser.

Putins atombaser er spækket med danske produkter

Produkter fra Danfoss, Grundfos og Rockwool indgår i moderniseringen af to højt profilerede atomvåbenbaser i Rusland.

Kom helt ind i de russiske baser

Se den visuelle fortælling, hvor Danwatch giver et fuldstændig unikt indblik i de russiske atombaser – hele vejen under jorden.

Færger udsat for GPS-manipulation under Folkemødet

Under dette års folkemøde sejlede fire passagerfærger fra Molslinjen frem og tilbage i pendulfart med mange tusinde danskere om bord. Men i hele weekenden under Folkemødet oplevede færgerne, at deres navigationssystemer blev manipuleret med udefra.

Kampfly med danske dele deltager i “klart ulovlige” angreb på Iran

Israels angreb på Iran er i strid med folkeretten og giver derfor også juridiske problemer for Danmarks eksport af kampfly-dele via F-35-programmet, vurderer eksperter.

Statsløst skyggeskib snød Forsvarskommandoen: Nu er det tilbage

Det EU-sanktionerede skib Marathon formåede at snyde Forsvarskommandoen, da de tjekkede det med et patruljefartøj. For skibet sejlede uden rigtigt flag, hvilket er ulovligt og farligt ifølge eksperter. Skibet fortalte en anden historie til de danske myndigheder – og slap afsted med det. Alligevel fik det lov til at sejle gennem Danmark igen.

DET SKRIVER ANDRE OM KRIG OG KONFLIKT

Tysk dokumentar om skyggeflåden

En gruppe journalister hos de tyske tv-kanaler NDR / ARD har efter måneders arbejde lavet en dokumentar om Ruslands skyggeflåde, der går i dybden med de problemer, som skibene skaber. Europa står over for et helt nyt sikkerhedsbillede, og i midten af det hele er Østersøen og ikke mindst Danmark. Hvad sker der, når NATO skal stoppe Ruslands skyggeflåde, og hvordan foregår det? Danwatch er medforfatter på den nye dokumentar, der kan ses her.

Israel anklaget for krigsforbrydelser – igen

FN’s Menneskerettighedsråd fremlagde i juni en rapport, der skarpt kritiserer Israels angreb på Gaza. Rapporten beskriver den komplette ødelæggelse af skoler, hospitaler og kulturarv som værende både omfattende og systematisk. Rapporten beskriver, hvordan 90 procent af Gazas uddannelsesinstitutioner er blevet ødelagt, og at tusindvis af civile er blevet dræbt. Kommissionen mener, at der er grundlag for at betegne handlingerne som krigsforbrydelser. FN opfordrer samtidig Israel til at stoppe angreb på civile mål og respektere folkeretten. Læs nyheden hos FN her.

Det var alt for dette overblik.

Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.

De bedste hilsner

Jakob Kjøgx Bohr

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.