Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund
- Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
- Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
- 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
- Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.
I det østlige Grønland – i et af Arktis’ mest uberørte områder – vil amerikanske skibe snart losse 300 containere med bulldozere, borerigge og andet tungt udstyr for at lede efter olie i Østgrønlands vildmark.
I hvert fald hvis Greenland Energy Company lykkes med sin mission.
Stik imod Grønlands beslutning i 2021 om at stoppe al ny olieefterforskning er det amerikansk-ejede selskab nemlig nu i færd med at rejse kapital på børsen i USA til et nyt projekt i Østgrønland.
Amerikansk udenrigspolitik formes af interesserne hos multinationale selskaber.
Via en fusion med flere firmaer og en børsnotering d. 25. marts råder selskabet Greenland Energy snart over 500 millioner kroner, der er øremærket et nyt olieprojekt ved Scoresby Sund – verdens største fjordsystem.
Pengene skal ifølge prospektet finansiere en fem kilometer lang forbindelse fra en interimistisk havn gennem vildmarken til et område, hvor to olieborebrønde, udstyr og midlertidige boliger til mandskab skal opføres.
Gorm Winther, professor emeritus ved Aalborg Universitet og tidligere professor ved Grønlands Universitet, mener, at projektet illustrerer præsident Donald Trumps arktiske strategi.
“Amerikansk udenrigspolitik formes af interesserne hos multinationale selskaber. Forventede forekomster af olie i Grønland og strategiske råstoffer udgør en afgørende faktor i Donald Trumps arktiske strategi”, siger han.
Professoren frygter dog, at eventuelle indtægter fra projektet ikke tilfalder grønlænderne. Men de udenlandske investorer:
“Hvis man i Grønland ikke passer på i forbindelse med fremtidig ressourceudvinding, vil historien gentage sig, og det grønlandske samfunds gevinst vil forsvinde”, siger Gorm Winther, der er aktuel med bogen “Greenlands White Gold and Trumps Greenland Policy”.
Dette projekt handler om mere end olie. Det omfatter Grønlands økonomiske selvstændighed.
Direktør: “Det kan forandre Grønland”
Ifølge selskabets direktør, olieveteran Robert Price, er ambitionerne store og rækker videre end selve olieprojektet.
“Dette projekt handler om mere end olie. Det omfatter Grønlands økonomiske selvstændighed, energisikkerhed for USA og Europa samt mulig udvikling af andre ressourcer. Det kan forandre Grønland på samme måde, som olie har forandret Norge og Alaska”, sagde Robert Price i et interview den 17. marts i forbindelse med børsnoteringen.
Projektet kan lade sig gøre, fordi virksomheden har erhvervet sig tre eksisterende olielicenser i Grønland og nu vil bruge dem på at igangsætte olieefterforskning.
Noget som den grønlandske avis Sermitsiaq har skrevet indgående om.
De 3 licenser ligger i Jameson Land mere end 400 kilometer nord for polarcirklen, isoleret fra omverdenen. Området er beskyttet mod det barske arktiske klima af høje bjerge mod vest og verdens største fjordsystem mod syd. Visualisering: Danwatch, lavet i Flourish
Licenserne er fortsat gyldige, selvom Grønland i 2021 sagde stop for nye olieprojekter af hensyn til klimaet og de miljømæssige konsekvenser.
Det er nemlig ikke ligetil for Grønlands regering at kalde dem tilbage:
“Det er en bevidst handling, at Naalakkersuisut ikke har tilbagekaldt allerede tildelte tilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og gas, da dette ellers ville betyde en ekspropriation og deraf krav om erstatning”, siger Grønlands råstofminister, Naaja Nathanielsen (IA).
Foruden hensynet til klimaet viste en analyse i 2021, ifølge Råstofdepartementet, også, at “rentabiliteten er lav – faktisk under halvdelen af, hvad olieselskaberne forventer af afkast.”
Kræver politisk godkendelse
For at få en efterforskningslicens skal virksomheden leve op til en række krav, der primært handler om at kunne dokumentere virksomhedens tekniske og økonomiske kapacitet.
Når først licensen er givet, og kravene til efterforskningen i øvrigt overholdes, kan Grønland under de nuværende regler ikke stoppe boringerne, fortæller Grønlands råstofminister.
“Selskabet har en gyldig licens, men aktiviteter på licensen kræver ansøgninger og godkendelser, og hvis man udfører aktiviteter uden godkendelser, vil Naalakkersuisut selvfølgeligt reagere”, siger Naaja Nathanielsen.
Selskabet har en gyldig licens, men aktiviteter på licensen kræver ansøgninger og godkendelser.
Ifølge Greenland Energy er aftaler om boreudstyr, transport og infrastruktur allerede på plads. Planen er at begynde boringerne i Jameson Land allerede i år:
“Udstyr vil være klargjort i Montreal inden august, og blive transporteret til Grønland i sensommeren. Den første boring forventes at begynde i oktober, og hver brønd tager omkring 30 dage at gennemføre”, siger Robert Price.
13 milliarder tønder olie
Robert Price oplyser i interviewet, at området rummer op mod 13 milliarder tønder olie. Det er på samme niveau som flere af de største kendte olieområder i verden.
Vurderingen bygger på historiske data, blandt andet indsamlet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Ifølge Robert Price vil to boringer senere på året vride sig flere kilometer ned i undergrunden for at undersøge, om olien kan udvindes til en rentabel pris.
I selskabets prospekt værdisættes projektet til omkring 215 millioner dollar, svarende til omkring 1,4 milliarder kroner. Værdien kan stige markant, hvis der findes olie, lyder argumentet i prospektet.
“Vi vil sandsynligvis få brug for en større partner eller opkøber til at stå for den fulde udbygning af feltet. Vores rolle er at bevise ressourcen gennem de indledende boringer”, siger Robert Price i interviewet.
Greenland Energy har hyret Ashiq Merchant som finansdirektør. Han kommer med mange års erfaring fra oliegiganten BP.
Greenland Energy har 40 hedgefonde i ejerkredsen, som typisk ikke investerer, fordi de tror på projekter, men fordi de kan tjene på selve den finansielle konstruktion.
Danwatch har forsøgt at få svar på en række spørgsmål fra Greenland Energy Company. De er ikke vendt tilbage på vores gentagne henvendelser.
