Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund
- Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
- Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
- 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
- Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.
Gentagne gange har Råstofdepartementet i Grønland gjort det klart over for det amerikanske olieselskab Greenland Energy, at det er et krav, at de fortæller sandheden.
Deres udmeldinger om for eksempel at sejle 300 containere til Østgrønland til august og begynde olieboringer til oktober afspejler nemlig ikke altid de faktiske forhold.
Sådan lyder det nu fra Grønlands minister for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, Múte B. Egede i et interview med den grønlandske tv-station KNR, som Danwatch har fået lov til at bringe.
Ministeren udtrykker samtidig forståelse for bekymringen fra naboerne til olieprojektet, borgerne i den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit.
“Jeg kan godt forstå, hvis folk er bekymrede eller ønsker mere information om, hvad der foregår”, siger han og lover, at de vil arbejde på at få det gennemført.
Udmeldingen kommer efter, at Danwatch og TV 2 i forrige uge som de eneste medier rejste til Ittoqqortoormiit i forbindelse med, at Greenland Energys direktør – uden selvstyrets vidende – havde inviteret til borgermøde for at informere om deres olieplaner.
Her kunne vi afdække, at borgerne stort set ingen information har fået fra de grønlandske myndigheder, og flere lokale rejste derfor kritik af selvstyret.
Dertil kommer Danwatch’s afdækning af Greenland Energys tråde til Trump samt manglende godkendelser.
Danwatch har flere gange bedt om et interview med Múte B. Egede, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
KNR har dog sagt ja til at stille spørgsmål på vegne af Danwatch.
Du kan se deres interview med Múte B. Egede i sin fulde længde herunder:
Følger projektet nøje
Borgerne i Ittoqqortoormiit føler sig ladt i stikken af selvstyret. Hvad siger du til kritikken af, at borgerne først hører om projektet fra selskabet og ikke fra Naalakkersuisut?
“Jeg kan godt forstå, at borgerne på baggrund af den nuværende situation har behov for mere information. Samtidig har vi naturligvis fulgt udviklingen nøje siden 2015 og 2018, hvor de oprindelige tilladelser blev givet, og siden de er blevet overført til den nuværende licenshaver. Vi følger også nøje, hvordan projektet udvikler sig fremadrettet.
På baggrund af de ansøgninger om videre undersøgelser, som behandles i øjeblikket, ønsker vi naturligvis at informere borgerne så godt som muligt på et solidt grundlag og ud fra de oplysninger, vi har.
Samtidig kan vi se, at selskabet gennem sine offentlige udmeldinger i medierne har skabt meget store forventninger, som ikke altid bygger på de faktiske forhold.”
Har I planer om selv at komme og holde borgermøde?
“Naalakkersuisut ønsker naturligvis at informere borgerne direkte. Vi vil derfor arbejde på at få dette gennemført i den kommende tid.
Departementet var ikke bekendt med gårsdagens møde(mødet blev afholdt den 10. juni, red.), som blev arrangeret af selskabet.
Derfor vil vi arbejde videre med, hvordan vi fremover kan følge sagen tættere og selv afholde borgermøder, hvor borgerne får information direkte fra os.”
Krav om korrekte oplysninger
Kan du garantere, at der ikke gennemføres boringer uden de nødvendige tilladelser?
“Der kan ikke gennemføres aktiviteter, før de nødvendige tilladelser er givet. De korrekte oplysninger er dem, som departementet offentliggør. Selskabets udmeldinger til offentligheden må jeg igen sige ikke altid afspejler de faktiske forhold.
Det er departementets løbende information til pressen, der beskriver den reelle situation, og det er disse oplysninger, medierne bør tage udgangspunkt i.”
Hvad siger du til, at borgerne oplever modstridende budskaber?
“På baggrund af selskabets tidligere udmeldinger har departementet gjort det klart over for selskabet, at det er et krav, at informationer til borgere, samfundet og omverdenen skal bygge på de faktiske forhold.
Det må forventes, at selskabet lever op til dette. Hvis de nu er begyndt at informere mere faktuelt, er det naturligvis positivt, og faktuelle oplysninger skal også gives videre til borgerne.
Fra departementet gør vi dette krav tydeligt gentagende gange over for selskabet. Der er behov for at skabe klarhed, fordi der tidligere er blevet kommunikeret, som om der sker meget store ting, og alt er ved at blive sat i gang, selv om selskabet stadig befinder sig i undersøgelsesfasen.”
Risikerer retssag
I 2021 indførte Grønland et forbud mod nye olieprojekter af hensyn til klimaet og miljøet.
Det amerikanske projekt kan dog lade sig gøre, fordi Greenland Energy har erhvervet sig tre efterforskningslicenser, der blev givet, inden forbuddet trådte i kraft.
Står Naalakkersuisut stadig ved olieforbuddet fra 2021?
“Der er ikke sket nogen ændring af den politiske linje, der blev besluttet i 2021. Men de tilladelser, der er tale om her, blev udstedt i 2015 og 2018 under den daværende lovgivning vedtaget af Inatsisartut. På baggrund af disse tilladelser har selskabet fortsat rettigheder til at gennemføre efterforskningsaktiviteter.”
Olieforbuddet gør det altså svært for Grønlands regering at kalde licenserne tilbage.
Hvis selvstyret gør det, kan det nemlig få store konsekvenser. Det sagde Grønlands forhenværende råstofminister, Naaja Nathanielsen (IA), til Danwatch i marts:
“Det er en bevidst handling, at Naalakkersuisut ikke har tilbagekaldt allerede tildelte tilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og gas, da dette ellers ville betyde en ekspropriation og deraf krav om erstatning”, sagde Naaja Nathanielsen med henvisning til “Kuannersuit-sagen” – også kaldet “Kvanefjeldssagen”, som er en af de største og mest prinicipielle råstof-konflikter i Grønlands historie.
Kan sagen ende som Kuannersuit-sagen med retssager?
“Jeg kan ikke forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. De nuværende tilladelser er udstedt på baggrund af lovgivning vedtaget af Inatsisartut, og Naalakkersuisut er forpligtet til at følge lovgivningen og administrere de rettigheder, som allerede er givet.
Hvis projektet på et tidspunkt bevæger sig mod egentlig udvinding, vil alle miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser skulle vurderes gennem VVM- og VSB-processer. Disse vil blive sendt i offentlig høring, og resultaterne vil danne grundlag for Naalakkersuisuts senere beslutninger.
På nuværende tidspunkt kan man ikke sige noget klart om fremtiden, om hvad der vil ske hvornår, eller om hvor projektet bevæger sig hen til, da selskabet stadig befinder sig i efterforskningsfasen.”
Trådene til Trump
I sidste uge kunne Danwatch afsløre, at Greenland Energy har ansat profiler med tætte bånd til både USA’s præsident Trump og USA’s militær, ligesom Trumps særlige udsending i Grønland, Jeff Landry, har kædet olieprojektet sammen med krigen i Iran.
Bekymrer forbindelserne til Donald Trump dig?
“Jeg kan godt forstå, hvis borgere er bekymrede. Men Naalakkersuisut er forpligtet til at handle inden for lovgivningens rammer. Vi kan ikke begrænse aktiviteter ud over det, loven giver mulighed for. Men vi har forståelse for bekymringerne, hvis de findes blandt borgerne.”
Hvordan påvirker forbindelserne til Trump din vurdering af projektets troværdighed?
“Som jeg allerede har sagt, skal vi som Naalakkersuisut administrere de love og regler, som Inatsisartut har vedtaget. Jeg kan ikke lade mine personlige holdninger være afgørende. Arbejdet skal udføres på grundlag af den gældende lovgivning.”
Hvordan håndterer man risikoen for misinformation fra internationale aktører?
“Jeg som medlem af naalakkersuisut vil ikke spekulere ud fra udtalelser fra Jeff Landry eller andre amerikanere. Naalakkersuisut vil tage stilling, hvis der indkommer konkrete ansøgninger. Samtidig har vi gjort det klart over for selskabet, at deres offentlige information skal drejes over til at afspejle de faktiske forhold. Det krav fastholder Naalakkersuisut.
Hvis man ønsker at operere i Grønland, skal man respektere landets love og dets borgere. Budskaber udadtil om at man vil tjene mange penge skal ikke være det centrale. Man skal respektere lovgivningen og befolkningen i det land, man ønsker at arbejde i.”
Mennesker skal respekteres
Hvordan balancerer man mellem at tiltrække investorer og samtidig være realistisk?
“Naalakkersuisut er interesseret i nye erhvervsmuligheder og større investeringer, fordi de kan bidrage til økonomisk udvikling og velfærd. Derfor er udenlandske selskaber velkomne. Men der følger også krav med: Grønland er et samfund baseret på lovgivning, og disse regler skal overholdes. Samtidig bor der mennesker her, som skal respekteres og inddrages. For Naalakkersuisut er disse hensyn de vigtigste.”
Hvad er dit budskab til bekymrede borgere i Ittoqqortoormiit?
“Jeg kan godt forstå, hvis folk er bekymrede eller ønsker mere information om, hvad der foregår. Naalakkersuisut offentliggør de korrekte oplysninger og har stillet krav til selskabet om at gøre det samme.
Det er stadig ikke muligt at sige præcist, hvilke skridt der kommer til at ske fremover. Selskabet befinder sig fortsat i undersøgelsesfasen. Men på baggrund af den nuværende situation må borgerne forvente, at vi i den kommende tid vil informere dem mere løbende om udviklingen.”
