500.000 mennesker fordrevet: Danske arkitekter tegner omstridt operahus i Saudi-Arabien

Siden 2021 har Jeddah, Saudi-Arabiens andenstørste by, gennemgået et omfattende og aggressivt moderniseringsprojekt.

I spidsen for udviklingen står landets kronprins Mohammed bin Salman, og med flere milliarder dollar i ryggen er målet at forvandle havnebyen til en moderne metropol med luksusboliger og kulturattraktioner.

Heriblandt et operahus tegnet af danske Henning Larsen Architects, der skal være et af byens nye vartegn.

Men bag de storslåede planer for byen gemmer sig en historie om omfattende nedrivninger og tvangsudsættelser – problematikker, som flere menneskerettighedsorganisationer slog alarm om i rapporter i 2022.

De seneste fire år har der ikke været mange nyheder relateret til projektets menneskelige omkostninger, men nu kan Danwatch fortælle, at mindst 20 nabolag er blevet helt eller delvist revet ned helt frem til sommeren 2026, og at mere end en halv million mennesker har mistet deres hjem i byfornyelsens navn.

“Projekter inden for byudvikling bærer altid en ekstremt høj risiko for krænkelser af menneskerettighederne”, forklarer Tara Von Ho, professor i jura og ekspert i FN’s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder ved St. Mary’s University i Texas, USA.

Spørger man hende, har Henning Larsen Architects et ansvar, selvom det ikke er den danske tegnestue, der selv har kørt bulldozerne gennem nabolagene. 

“Ved at designe et projekt for en kunde – uanset hvem kunden er – bliver firmaet direkte knyttet til projektets konsekvenser”, påpeger hun.

Ifølge Balakrishnan Rajagopal, der indtil maj 2026 var FN’s særlige rapportør for retten til ordentlige boligforhold, lyder Danwatchs oplysninger fra Jeddah som en velkendt og alvorlig problematik.

“Sagen i Jeddah følger samme mønster som Neom-projektet, hvor indbyggernes menneskerettigheder, herunder retten til en ordentlig bolig, og ikke-diskriminerende behandling, blev groft krænket”, vurderer han med henvisning til fordrivelsen af Al-Huwaitat-stammen i det nordlige Saudi-Arabien – en sag, Rajagopal arbejdede på som FN-rapportør, og som Danwatch har skrevet om tidligere.

Danwatch er rejst til Jeddah i Saudi-Arabien for at undersøge, hvilke konsekvenser fordrivelserne har haft og for at tale med dem, det er gået ud over.

Havnebyen på den saudiske vestkyst har knap fem millioner indbyggere, og med udsigt til Det Røde Hav spiller byen en vigtig rolle i landets “Vision 2030”, et reformprogram, der skal omstille landets økonomi fra afhængighed af olie blandt andet ved at opbygge en stærk turistsektor.

Prisen for moderniseringsprojektet har Amir og hans ven Mohammed – begge i starten af 30’erne – blandt andre betalt.

De er begge født og opvokset i nabolaget Ghulail, som var et af de første nabolag, hvor myndighederne påbegyndte nedrivningerne tilbage i 2021 som led i den omfattende byfornyelse.

2020

2026

Danwatch møder dem på en café i den centrale del af byen, og det har krævet en del overtalelse at få de to mænd i tale.

I Saudi-Arabien kan det være farligt at tale med udenlandske journalister, særligt hvis det er kritik af myndighederne, og derfor er mændenes navne opdigtet. Danwatch kender deres rigtige identitet.

“Vi fik ti dages varsel. En dag, da vi kom hjem, havde myndighederne spraymalet ‘Varsling om nedrivning’ på husmuren”, fortæller Mohammed om dagen i november 2021, hvor han sammen med sine forældre og søster mistede sit hjem.

Menneskerettighedsorganisationen ALQST lavede i 2022 en rundspørge blandt indbyggere i de berørte nabolag, og her svarede mere end en tredjedel, at de slet ikke havde modtaget nogen varsel, ligesom flere blev tvunget ud, da der blev slukket for el og vand.

Over halvdelen af de adspurgte oplyste desuden, at de var blevet tvunget ud af deres hjem med trusler om fængsel.

I månederne op til myndighedernes varsel var der begyndt at cirkulere rygter om, at de måske ville begynde at rive bygninger ned i Ghulail-kvarteret.

“Vi troede ikke på, at det ville ske så hurtigt”, forklarer Amir, hvis barndomshjem også blev jævnet med jorden i slutningen af 2021.

Staten tilbød økonomisk erstatning til de ramte indbyggere, men de bureaukratiske krav for at opnå erstatningen betød i praksis, at kompensationsordningen ikke var meget værd, og i stedet blev flertallet efterladt på gaden.

Det vender vi tilbage til.

Kronprinsen som kunde

Herhjemme er Henning Larsen Architects formentlig bedst kendt for at have stået bag Operahuset i København, men den danske tegnestue har gennem årtier opbygget en stærk tilstedeværelse i Saudi-Arabien.

Porteføljen tæller blandt andet det saudiske udenrigsministerium, der stod færdig i 1984, og Danmarks ambassade i Riyadh, der blev indviet i 1988.

I en video på LinkedIn fra august i år fremhæver Danmarks ambassadør, Merete Juhl, sågar Henning Larsens arkitektur i Saudi-Arabien, og de to dansk designede bygninger står “som et varigt eksempel på de stærke og inspirerende forbindelser mellem Danmark og Saudi-Arabien” ifølge ambassadøren.

Præcis 40 år efter at det saudiske udenrigsministerium åbnede dørene første gang, kunne Henning Larsen Architects i 2024 annoncere, at tegnestuen havde vundet opgaven om at tegne Jeddah Opera House, der ventes at stå færdigt næste år.

“Vores generelle tilgang i højrisikomarkeder er, at vi gennemfører en due diligence-proces, herunder en screening af samarbejdspartnere, i forhold til overholdelse af menneskerettigheder, internationale sanktioner og antikorruptionslovgivning”, skriver Henning Larsen Architects til Danwatch.

“Vurderingen indgår i beslutningen om, hvorvidt vi går ind i et projekt, og vi siger nej til mange. Vi følger til enhver tid gældende lovgivning og relevante retningslinjer fra FN, EU og de danske myndigheder”, lyder det i det skriftlige svar.

Henning Larsen Architects er en del af ingeniørkoncernen Rambøll, og på tegnestuens hjemmeside linkes der til Rambølls politik vedrørende menneskerettigheder.

“Vi arbejder på at sikre, at menneskerettighederne respekteres både i vores organisation og værdikæde, og når vi arbejder på vores klienters projekter”, skriver Rambøll blandt andet.

Hvordan den danske tegnestue konkret har arbejdet på at sikre menneskerettighederne i forbindelse med arbejdet relateret til operahuset i Jeddah, har Henning Larsen Architects ikke svaret på.

De har heller ikke svaret på, hvorvidt de var bevidste om de mange tvangsudsættelser og nedrivninger i byen, som Amnesty International og ALQST dokumenterede allerede i 2022.

Selvom det overordnede ansvar for fordrivelsen af folk ligger hos de saudiske myndigheder, kræver både FN-retningslinjer og tegnestuens egen politik, at virksomheden bidrager til, at menneskerettighederne overholdes.

“Alle virksomheder er underlagt menneskerettighederne, uanset om de opererer i deres hjemland eller i udlandet”, forklarer Balakrishnan Rajagopal og uddyber:

“Virksomheder skal forud for deres arbejde undersøge forudsigelige følgevirkninger af deres arbejde og lave en risikovurdering af hvilken indflydelse, deres arbejde vil have.”

Designopgaven af operahuset er ikke udført for hvem som helst, men for den saudiske virksomhed Jeddah Central Development Company (JCDC) – en virksomhed, der blev grundlagt i 2021 af den saudiske kronprins Mohammed bin Salman, som også er virksomhedens bestyrelsesformand.

JCDC ejes desuden af Saudi-Arabiens statslige investeringsfond PIF, og også her er kronprinsen bestyrelsesformand. 

At udføre en opgave for en statslig virksomhed stiller større krav til Henning Larsen Architects due diligence, mener Balakrishnan Rajagopal.

“Den danske virksomhed bør have spurgt ind til menneskerettighedssituationen, også i en bredere saudisk kontekst, når de vælger at arbejde for staten. Hvis ikke de for eksempel har spurgt ind til, hvordan staten håndterer udsættelse af borgere i de omkringliggende nabolag, har virksomheden fejlet”.

Danwatch har spurgt Henning Larsen Architects, hvilke overvejelser de har gjort sig forud for arbejdet for den statsejede virksomhed JCDC, ligesom de heller ikke har svaret på, om de på noget tidspunkt har rejst bekymringer vedrørende vilkårene for lokalbefolkningen.

Selektiv kompensation

Der er blot få kilometer fra byggepladsen, hvor det nye operahus er ved at tage form, til caféen, hvor Danwatch møder Mohammed og Amir.

I deres opvækst spillede nationalitet ikke nogen rolle, men da myndighederne i 2021 begyndte at rulle ind i Ghulail med bulldozere, fik farven på de to mænds pas pludselig en vigtig betydning.

For kompensationsordningen som myndighederne tilbød berørte indbyggere, gjaldt kun for borgere med officielle, juridiske skøder registreret elektronisk. 

Men da det først blev lovligt for udlændinge at eje jord i Saudi-Arabien fra januar 2026, var det reelt kun saudiske statsborgere, der havde ret til at søge økonomisk erstatning. 

Danwatch er i besiddelse af dokumenter, der viser, at myndighederne på forhånd havde det fulde overblik over områdernes manglende juridiske skøder samt store andel af udlændinge.

Ifølge myndighedernes egne tal manglede hele 89 procent af det samlede projektområde officielle skøder, hvilket betød, at myndighederne reelt kun havde erstatningspligt for 11 procent af de nedrevne ejendomme.  

I den sydlige del af projektet – herunder Ghulail-området – udgjorde udlændinge næsten 60 procent af de 89.000 indbyggere, hvorfor myndighederne var klar over at nedrivningen af nabolagene i høj grad ville ramme migrantarbejdere uden juridisk beskyttelse eller ret til erstatning.

Barndomsvennerne Mohammed og Amir oplevede derfor også forskelsbehandling i processen for kompensation.

Amir og hans forældre er saudiske statsborgere, og derfor fik de udbetalt en erstatning, mens Mohammed, der er født og opvokset i Saudi-Arabien, men har rødder i Djibouti, ikke var berettiget til noget.

“Min familie havde boet i bygningen siden mine bedsteforældre kom til Saudi-Arabien i 1970’erne. Min farfar købte ejendommen af en lokal saudier, men skødet er aldrig blevet officielt registreret, fordi han juridisk ikke måtte eje den”, siger Mohammed.

Derfor blev kompensationen udbetalt til den saudiske ejer.

“Vi var heldige, fordi han var en god mand, der overførte alle pengene tilbage til vores familie. Men jeg kender mange, der aldrig har fået deres kompensation”, uddyber Mohammed og forklarer, at mange udenlandske statsborgere stod uden rettigheder for hverken økonomisk erstatning eller genhusning.

Samtidig var der også en del saudiske statsborgere, hvis ejendomme var gået i arv gennem generationer, men aldrig blevet registreret officielt, og derfor var de heller ikke berettiget til kompensation.

Ifølge organisationen ALQSTs undersøgelse fik 71 procent af de adspurgte ikke udbetalt nogen form for økonomisk erstatning.

Både Amir og Mohammed bor i dag til leje sammen med deres familier i byen, men nedrivningen af de mange nabolag har skudt boligpriserne i vejret i Jeddah.

“Det er ikke alle, der har haft råd til at finde noget nyt i byen, så nogen er flyttet ud. Der er også mange migranter fra for eksempel Pakistan, der er rejst hjem”, fortæller Mohammed.

Statens propaganda

I Amnesty Internationals undersøgelse af sagen fra 2022 var det tydeligt, at saudiske medier kørte en kampagne mod indbyggerne i de berørte nabolag.

“De omtalte folk som udokumenterede, illegale migranter og anklagede dem for at begå kriminalitet, for at retfærdiggøre at myndighederne jævnede områderne med jorden”, forklarer Dana Ahmed fra Amnesty International til Danwatch.

“I vores undersøgelse fandt vi, at størstedelen af indbyggerne opholdte sig lovligt i Saudi-Arabien. Mange havde boet der i generationer og har været med til at opbygge landet”, understreger hun.

Den fortælling genkender Balakrishnan Rajagopal som FN’s mangeårige rapportør for retten til ordentlige boligforhold.

“Over hele verden ser vi den samme argumentation, når stater skal retfærdiggøre nedrivning af hele nabolag i byfornyelsens navn: At områderne er ‘slum’, plaget af kriminalitet, og at bygningerne er i så dårlig stand, at de udgør en trussel”, fortæller han.

Ifølge ham bruges stigmatisering af beboere i et område som et politisk redskab – i Saudi-Arabien såvel som i Danmark:

“Det var også den samme retorik, de danske myndigheder anvendte, da man besluttede at afvikle og sælge almene boliger ned i Mjølnerparken i København som en del af ghettoloven. Her opfordrede vi den danske regering til at stoppe afviklingen, fordi lovgivningen diskriminerede beboerne på baggrund af deres etniske herkomst og førte til tvangsudsættelser”.

Så sent som i juni 2026 skrev saudiske medier, at staten har udstedt yderligere 129 nedrivningsvarsler i Ghulail-kvarteret, fordi bygningerne angiveligt skulle være i meget dårlig stand.

På caféen i Jeddah køber Amir og Mohammed heller ikke myndighedernes forklaring.

“Selvfølgelig deler de saudiske aviser statens propaganda. Og hvad skal folk gøre for at benægte det? Vi kan ikke demonstrere her”, siger Mohammed.

Han viser nogle TikTok-videoer på sin telefon fra denne sommer, hvor anonyme brugere har delt videoer af bygninger, der umiddelbart ikke ser ud til at være i dårlig stand, men hvor myndighederne har spraymalet en nedrivningsvarsel på husmuren.

Der er eksempler på, at bygninger er styrtet sammen og har udgjort en fare for indbyggerne. Er det ikke fair nok, at myndighederne håndterer det?

Amir anerkender, at nogle områder var faldefærdige, men han mener ikke, at myndighederne har igangsat moderniseringen for indbyggernes skyld.

“Vores familie fik udbetalt kompensation, men det er jo ikke i nærheden af at være nok til at købe noget nyt i samme område. Ingen af dem, der boede her før, har råd til at flytte tilbage”.

“Det er jo også butikker og restauranter, der er blevet revet ned”, supplerer Mohammed og fortsætter: 

“Det var billige steder, hvor folk fra Ghulail og de andre områder havde råd til at komme. Det nye, de bygger i stedet, bliver helt sikkert for dyrt”. 

Selv hvis pengene rækker, så har det lange udsigter, før beboerne fra de berørte nabolag kan vende tilbage. For mens gravemaskinerne blot var få uger om at rydde de mange menneskers hjem, så står de fleste områder stadig helt tomme her fem år senere.

Da Danwatch kører ud til nabolaget Al-Hindawiya, der også er blevet revet ned, er det meste af området omringet af et højt plankeværk. Mellem plankernes revner kan man se den store tomme grund, kun lidt efterladt skrald ligger på sandjorden.

Der bliver jo også bygget et stort flot operahus. Hvad tænker I om det?

“Jeg er mere til technomusik”, konstaterer Amir.

Danwatch har rakt ud til Jeddah Central Development Company for en kommentar, men de har ikke svaret.