Sydafrikanske banker er kendt for slap hvidvask-kontrol. Alligevel stoler danske banker på dem

Når danske banker samarbejder med banker i udlandet om overførsler til og fra Danmark, må de stole på, at deres udenlandske kollegaer har styr på, at pengene ikke stammer fra narkohandel, guldsmugling eller anden kriminalitet. 

Men hvad stiller man så op, når man samarbejder med en bank, der har notorisk svært ved at dæmme op for hvidvask og terrorfinansiering?  

Det spørgsmål er aktuelt for flere banker som Nordea, Arbejdernes Landsbank, Danske Bank og Jyske Bank, der har såkaldte korrespondentaftaler med banker i Sydafrika. Korrespondentaftaler gør det muligt for kunder at sende penge direkte til en modtager i udlandet uden en række fordyrende mellemled. 

I april afslørede 890.000 fortrolige dokumenter lækket fra The Eswatini Financial Intelligence Unit, den finansielle vagthund i det lille kongedømme Eswatini, at de sydafrikanske banker Standard Bank, Nedbank og FirstRand er blevet brugt til at sende penge fra menneskehandel og smugling af stoffer ud af Eswatini – alle tre banker har korrespondentaftaler i Danmark. 

Lækket, der blev kaldt Swazi Secrets, står ikke alene:

De danske bankers korrespondentforbindelser i Sydafrika er ved flere lejligheder blevet tildelt bøder for slap hvidvask-kontrol af den sydafrikanske centralbank, og i 2022 advarede centralbanken i en stor rapport om, at landets banker, herunder Standard Bank, Nedbank og FirstRand, er særdeles sårbare over for økonomisk kriminalitet. 

Året efter, i februar 2023, blev Sydafrika af samme årsag sat under skærpet opsyn af Financial Action Task Force on Money Laundering (FATF), et initiativ grundlagt af G7-landene. Det betyder, at Sydafrikas indsats mod økonomisk kriminalitet vurderes til at være under international standard. 

På samme liste over finansielle højrisikolande finder man lande som Afghanistan, DR Congo, Myanmar og Yemen. 

“Den sydafrikanske banksektor er udsat for flere store risici, som man ikke ser i samme grad i Europa. Der er mange eksempler på korruption, hvidvask og finansiering af terror og kriminalitet,” siger Manet Basson, administrerende direktør i konsulenthuset FTI Consulting og hvidvask-ekspert med erfaring fra flere ledende stillinger i sydafrikanske banker. 

Alligevel fastholder Danmarks største banker deres korrespondentaftaler med banker i netop Sydafrika, kan Danwatch og Berlingske afdække. 

“Formålet er at kunne tilbyde den nødvendige infrastruktur til at understøtte vores kunders forretningsaktiviteter i Sydafrika”, forklarer Nordea i en mail til Danwatch og Berlingske. 

Eksperter: Reel risiko for hvidvask

Aftalerne med deres sydafrikanske partnere er dilemmafyldte, vurderer eksperter. 

På den ene side, forklarer Manet Basson, er korrespondentaftaler en helt almindelig og central del af at drive en større bank. Uden aftalerne ville det være langt mere besværligt for bankernes kunder at sende penge til udlandet, eksempelvis Sydafrika – og for udlændinge at sende penge til Danmark. Det internationale finansielle system kan dårligt fungere uden denne type aftaler.  

På den anden side, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert hos firmaet Revisorjura, udgør korrespondentaftalerne også en betydelig risiko for de danske banker. Især i et land som Sydafrika. 

“Hvis man forestiller sig, at en bank i Sydafrika samarbejder med eller bliver brugt af  kriminelle, kan man som dansk bank komme til at indgå i en kæde af overførsler af penge, der stammer fra kriminalitet. Man skal sørge for, at den bank, man sender pengene til og fra, har et godt renommé og ikke er en bank, man kan sætte i forbindelse med kriminalitet”, siger han. 

Når man som dansk bank har korrespondentaftaler med banker eller i lande, hvor der er kendte problemer med kontrol af økonomisk kriminalitet, skal man derfor være særligt årvågen, siger Tom Kirchmaier, professor i økonomisk kriminalitet på CBS 

“Risikoen for hvidvask og terrorfinansiering gennem korrespondentbanksystemet er ikke kun en teoretisk risiko. Det er en meget reel risiko, som alle banker må forholde sig til. Problemet er, at der ikke findes en løsning, netop fordi korrespondentaftalerne er centrale for opretholdelsen af de globale finansielle pengestrømme”, siger Tom Kirchmaier.

Advarsler fra Finanstilsynet

Det er ikke kun eksperter, Danwatch og Berlingske har snakket med, der vurderer, at korrespondentaftalerne øger risikoen for, at danske banker kan blive brugt til hvidvask og terrorfinansiering. 

Det samme gør danske myndigheder. 

I Den Nationale Risikovurdering fra 2022 vurderer Hvidvasksekretariatet, der hører under National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), at korrespondentaftalerne udgør en sårbarhed for de danske banker. 

“Korrespondentbankerne kender i sagens natur ikke respondentens kunder, og udfordringen er derfor, at korrespondentbankerne må have tillid til, at respondenten, som korrespondenten udfører transaktioner på vegne af, er i stand til at have nok kendskab til sine kunder til at kunne identificere mistænkelige transaktioner,” skriver Hvidvasksekretariatet.

Samtidig har Finanstilsynet skærpet deres fokus på netop korrespondentbankområdet. I et netop udgivet risikobillede for 2024 og 2025 skriver tilsynet, at de vil have “særligt fokus på hvidvaskrisici ift. korrespondentforbindelser”. 

Allerede tidligere i år advarede Finanstilsynet tre danske banker – Sydbank, Nordea og Spar Nord – om, at de er i “høj risiko” for at blive brugt til hvidvask og terrorfinansiering på grund af deres samarbejde med udenlandske banker.  

Både Nordea og Spar Nord har korrespondentaftaler med banker i Sydafrika, men på grund af en udvidet tavshedspligt kan Finanstilsynet ikke oplyse, om det er korrespondentforbindelser i specifikke lande, der ligger til grund for advarslerne. Sydbank har hverken be- eller afkræftet, om de har en korrespondentaftale i Sydafrika. 

Det er både naturligt og fornuftigt, at Finanstilsynet skærper sit fokus på korrespondentbank-området, siger Tom Kirchmaier, professor i økonomisk kriminalitet på CBS. 

Han giver et tænkt eksempel på, hvordan bankerne kan ende i problemer ved at samarbejde med de sydafrikanske banker:

En dansk virksomhed modtager betaling for en leverance fra deres kunde i Sydafrika. Betalingen går ind via den korrespondentbank i Sydafrika, som virksomhedens danske bank benytter.

En måned efter får en anden dansk virksomhed en betaling via samme korrespondentbank i Sydafrika. Men denne gang er der ikke tale om en legitim handel, men hvidvask af bloddiamanter fra et af Sydafrikas nabolande, Botswana, forklarer Tom Kirchmaier:

“Den danske bank har godkendt sin sydafrikanske korrespondentbank én gang for alle ved indgåelsen af aftalen. Det vil sige: Hvis den sydafrikanske bank ikke kan spore, hvad der er legitim handel og hvad der er hvidvask af bloddiamanter, så kan den danske bank heller ikke”.

“Meget bankerne ikke ved”

Ifølge den danske hvidvasklov er bankerne herhjemme forpligtede på at føre kontrol med de banker, de har korrespondentaftaler med.

Men ifølge Manet Basson, der som hvidvaskekspert i sydafrikanske banker har arbejdet med korrespondentbankområdet indefra, er vestlige banker typisk alt for overfladiske i deres kontroller. 

“De undersøger, om bankerne har diverse politikker på plads, og det har bankerne altid, for det skal de have ifølge sydafrikansk regulering. Så kunne man tænke, at alt var godt, men det interessante er jo, hvordan de sydafrikanske banker implementerer og håndhæver deres egne politikker”, siger hun.

Ifølge Tom Kirchmaier er der meget bankerne ikke ved og aldrig får at vide, når de indgår korrespondentaftaler. 

“Som bank er man tvunget til at stole på sin modpart, og på at de laver tilstrækkelige checks af deres kunder. Det er et problem, men også et vilkår ved disse aftaler”, siger han. 

Ingen danske banker har ønsket at stille op til interview med Danwatch og Berlingske. Vi ville gerne have spurgt dem om, hvordan de sikrer sig, at de ikke bliver brugt til økonomisk kriminalitet via deres korrespondentbanker i Sydafrika, og hvad de tænker om den høje risiko for hvidvask og terrorfinansiering hos deres sydafrikanske samarbejdspartnere. 

I kortfattede mailsvar nøjes bankerne med at forklare, at de løbende overvåger deres korrespondentforbindelser i udlandet. 

“Det indebærer bl.a. fysiske besøg hos bankmodparter, analyser af forretningsflowet bankerne imellem, afklaringer efter evt. negativ medieomtale og internationale organisationers vurderinger af bl.a. lovgivning samt effektivitet af kontroller”, skriver Jyske Banks pressechef Thomas Ross. 

Danwatch og Berlingske har forholdt Jyske Bank sager, hvor deres korrespondentbank, Nedbank, har været involveret i økonomisk kriminalitet, inklusiv de to gange banken er blevet tildelt bøder af den sydafrikanske centralbank for slap hvidvask-kontrol. 

Det har Jyske Bank ikke ønsket at forholde sig til. 

Samarbejder til overvejelse

Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert hos firmaet Revisorjura, bør tilstrækkelig mange problemsager hos de danske bankers korrespondentforbindelse føre til en overvejelse af, om samarbejdet skal fortsætte. 

“Hvis der kommer kritiske historier frem eller myndigheder undersøger banker, fordi man har en begrundet mistanke for kriminalitet og banken på en eller anden måde med åbne øjne hjælper dem, skal man på et eller andet tidspunkt som dansk bank stoppe op”, siger han. 

Tidligere har Nordea, eksempelvis, afsluttet deres samarbejde med banker i Sudan og Sydsudan. Det skete, kunne Berlingske fortælle i januar, efter Finanstilsynet havde fundet, at banken havde haft en “helt utilstrækkelig procedure” for at undersøge og godkende deres korrespondentforbindelser i de to lande. På den baggrund blev Nordea politianmeldt af Finanstilsynet.

Ingen af de danske banker har svaret på, om risikoen for økonomisk kriminalitet hos deres sydafrikanske korrespondentbanker vil kunne få konsekvenser for samarbejdet.