COVID-19 har kastet hele forsyningskæden i tøjindustrien ud i dyb krise, og nu mærker arbejderne på tøjfabrikkerne i Sydøstasien følgevirkningerne.
Som verdens største eksportør af tekstiler tegnede Kina sig iflg. Verdensbanken for 38% af markedet i 2018. Kinesiske fabrikslukninger forårsaget af COVID-19 har skabt råvaremangel og forstyrret tøjindustrien i Cambodja, Myanmar og Vietnam kraftigt. Siden starten af året er 20 fabrikker i Myanmar og 15 fabrikker i Cambodja enten lukket, har stoppet produktionen midlertidigt eller reduceret deres arbejdsstyrke kraftigt.
Der findes ikke præcise opgørelser, men mindst 42.000 arbejdere er ramt af midlertidige eller permanente lukninger. En række af de berørte fabrikker producerede tøj til det danske tøjfirma Bestseller og de britiske supermarkedskæder Tesco og Sainsbury.
Selvom den økonomiske afmatning også rammer de store tøjbrands og deres ledelser, er de hårdest ramte også dem, der har mindst råd til det, siger Bent Gehrt fra Workers Rights Consortium.
”Lige nu, hvis man ser på den økonomiske situation, får de store brands ikke rekordoverskud i år. Men de har haft et stort årti med de arbejdere, der producerer for dem, og nu bliver arbejderne bare kasseret og efterladt uden noget,” siger Bent Gehrt til Danwatch.
Ifølge Bent Gehrt har cambodjanske fabrikslukninger berørt 10.000 arbejdstagere, og han vurderer, at yderligere 15.000 arbejdere blev berørt gennem reduktion af arbejdsstyrken. Men han advarer om, at det faktiske antal kan være meget højere. Cirka 200.000 arbejdere i Cambodia er ansat via underleverandører, og hvis hovedfabrikkerne reducerer deres arbejdsstyrke, får underleverandørererne muligvis slet ikke nogen ordrer.
I Vietnam får de arbejdere, som har en arbejdsløshedsforsikring, dagpenge baseret på hvor længe, de har været ansat. I Myanmar vil arbejdsløse fortsat få sundhedsydelser, men ikke arbejdsløshedsunderstøttelse, fordi landets ‘Social Security Board’ ikke har bedt om det, sagde Thein Swe, Myanmars arbejdsminister.
I Cambodia siger talsmanden for det cambodjanske arbejdsministerium, Heng Sour, at ministeriet kræver, at fabrikker, der har indstillet driften, betaler arbejdstagerne 40% af mindsteløn på i alt 76 USD om måneden
Alligevel vil ikke alle fyrede arbejdere modtage ordentlig kompensation. Efter at have lukket eller indstillet driften er en række fabriksejere, iflg. myndighederne i Cambodia og Myanmar, simpelthen stukket af.
Selvom Kina for nylig har genoptaget produktionen, er det usandsynligt, at beklædningsarbejdernes jobsituation bliver bedre. I løbet af sidste uge valgte Danmark og flere andre EU-lande at lukke detailbutikker som en del af deres COVID-19 strategier. Disse butikslukninger fører til lavere efterspørgsel, hvilket resulterer i færre ordrer til tøjfabrikkerne.
En række NGO’er, herunder Clean Clothes Campaign, Worker Rights Consortium, International Labor Rights Forum og Maquila Solidarity Network har opfordret tøjmærkerne til at tænke på arbejderne:
”Mærkerne skal tage aktive skridt til at sikre, at arbejderne fortsætter med at modtage løn under fabrikslukninger og sygefravær som følge af COVID-19,” skriver de bl.a i et åbent brev.
Emile Young
