De tre bombefly kom ud af det blå. Sekunder efter var dusinvis af festivalgæster i den afsidesliggende landsby Hpakant i det nordlige Myanmar forvandlet til blodige lig. Civile festivalgæster, flere kendte musikere og medlemmer af Kachin-statens seperatistbevægelse. Amatørfotos viser, hvordan de op mod 80 døde ligger ved siden af hinanden på rækker af grønne plastikpresenninger.
Angrebet, som blev gennemført af Myanmars militær søndag den 23. oktober, er det værste siden militæret kuppede sig til magten og indledte en intens undertrykkelse af alle kritiske stemmer.
Myanmar producerer en stor del af verdens tøj, og siden militærkuppet i februar 2021 har nogle af verdens største tøjmærker stået med et svært spørgsmål: Skal de blive i landet, når en voldelig og undertrykkende militærjunta har sat sig på magten?
For nogle få mærker har svaret været nej, men langt de fleste store tøjproducenter er blevet i landet.
Forklaringen fra tøjmærkerne er enslydende: Vi bliver for at beskytte arbejderne og sikre, at de fortsat har noget at leve af.
En ny database viser dog, at virkeligheden for landets tekstilarbejdere er meget barsk.
Databasen, som er lavet af Business and Human Rights Resource Center i London samler anklager om arbejdsforholdene på landets tekstilfabrikker. Ikke mindre end tredive internationale tøjmærker optræder i databasen, heriblandt H&M, Zara, Carhartt og Hunkemøller.
Og anklagerne er mange. Fra børnearbejde og sexchikane på flere H&M-fabrikker, vold og trusler hos Carhartt til inhumane arbejdstider på fabrikker, der leverer til Zara.
Danwatch har spurgt en række af de mest kendte brands, hvordan de forholder sig til anklagerne, om de har tænkt sig at blive i Myanmar efter kuppet og hvorfor.
H&M erkender problemer
Udover danske Bestseller er H&M et af de største tøjbrands med produktion i Myanmar. Ifølge databasen har den svensk-ejede koncern mindst syv fabrikker i Myanmar, hvor især Myanmar Jiale Fashion Garment med mere end 1.000 ansatte og Kingsrich (Myanmar) Fashion med over 1.500 ansatte udmærker sig ved massive anklager om alt fra lave lønninger og løntyveri til børnearbejde, usikre arbejdsforhold, manglede foreningsfrihed, sexchikane, manglende kontrakter og fridage, tvunget overarbejde og uretmæssige fyringer samt økonomisk samarbejde med militærstyret.
Trods de omfattende anklager om dårlige arbejdsforhold på H&M’s fabrikker fylder den svenske tøjgigants svar ikke meget.
“Vi takker høfligt nej til at deltage i artiklen og har ingen kommentarer”, skriver Ulrika Isaksson, chef for H&M Group Communications til Danwatch.
I et skriftligt svar til Business and Human Rights Resource Center skriver H&M dog, at selskabet er bekendt med problemerne.
“H&M Group er fortsat dybt bekymret over situationen i Myanmar og udfører løbende en grundig due diligence (risikovurdering, red.). Vi er opmærksomme på øgede udfordringer i forhold til grundlæggende menneskerettigheder, såsom foreningsfrihed, og vi har rejst denne bekymring over for leverandører såvel som fagforeninger, brands og menneskerettighedsorganisationer,” hedder det i et svar fra juli 2022.
Men samtidig hævder koncernen, at de fleste af problemerne allerede er løst.
“I hver af de sager, som BHRRC har rejst, blev vi informeret direkte og var i stand til at reagere øjeblikkeligt for at søge en løsning. Alle problemer, der er rapporteret til os, med undtagelse af en sag, som vi arbejder aktivt på, er allerede blevet løst”, hedder det i svaret.
H&M fremlægger ingen dokumentation for, at de mange problemer skulle være løst, og det har ikke været muligt for Danwatch at efterprøve sagen.
Umiddelbart efter kuppet i 2021 annoncerede H&M, at de ville undlade at placere nye ordrer i Myanmar, men allerede fire måneder senere besluttede de at fortsætte produktionen med den begrundelse, at det ville gå ud over leverandører og ansatte, hvis de trak sig ud.
Hunkemøller skærer ned
Også et populært dansk brand som Hunkemøller får fortsat syet en del af deres lingerie i Myanmar. Ifølge databasen sker det på fabrikken Myanmar Efforts Garment, der har mere end 1.000 ansatte.
Fabrikken anklages blandt andet for kønsbaseret vold, chikane, lange arbejdstider, tvungen overarbejde og uretmæssige fyringer.
Over for Danwatch vil PR-ansvarlig Marissa Akersloot ikke kommentere de konkrete forhold på Myanmar Efforts Garment.
I et svar fra juli måned til Business and Human Rights Resource Center skriver Hunkemøller dog, at det danske brand er i gang med at løse problemerne.
Marissa Akersloot erkender, at der generelt er store problemer i Myanmars tekstilindustri.
“Vi er dybt bekymrede over situationen i Myanmar og fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, der har fundet sted i landet. Siden kuppet har vi været i tæt kontakt med vores leverandører for at værne om positionen, rettighederne og sikkerheden for arbejderne på vores fabrikker,” skriver hun.
Derfor har Hunkemøller valgt at neddrosle produktionen i Myanmar.
“Vi har besluttet at følge rådene fra eksperter og lokale interessenter og tager nu skridt til gradvist at reducere produktionen i Myanmar på en ansvarlig måde,” skriver Marissa Akersloot og forklarer, at det vil ske i løbet af 2023.
Hunkemøller er blandt andet bekymret for konsekvenserne for tekstilarbejderne, hvis de mister deres arbejde.
Om det danske lingerie-firma fuldstændig dropper at producere i Myanmar har det ikke været muligt at få et svar på.
Carhartt er bekymret
Et tredje brand, som er populært især blandt unge, er det amerikanske tøjfirma Carhartt, der blandt andet producerer arbejdstøj på fabrikken Eslite Garment, der anklages for angreb på organisationsfriheden, sexchikane, vold og trusler, lave lønninger og løntyveri.
Carhartt vil ikke kommentere de konkrete arbejdsforhold på Eslite Garment, men CSR-chef Don Moffett skriver til Danwatch, at:
“Vi overvåger regelmæssigt overholdelsen af vores adfærdskodeks, herunder på fabrikker i Myanmar.”
Generelt er Carhartt “forpligtet til at drive forretning på en retfærdig og etisk måde. Vores mission er at tjene og beskytte de hårdtarbejdende mennesker, der fremstiller vores produkter,” skriver Don Moffett.
“Alle fabrikker, der producerer varer til Carhartt, er forpligtet til at overholde virksomhedens adfærdskodeks på arbejdspladsen, som omfatter specifikke krav omkring rettighederne omkring foreningsfrihed og behandling af medarbejdere,” skriver han.
I et svar til Business and Human Rights Resource Center i juni 2022 bekræfter Carhartt, at Eslite Garment producerer en del af deres produkter, men at det er nyt for dem, at der skulle være problemer på fabrikken.
“Det er første gang, vi har hørt om problemer med denne fabrik. Vi har indledt en undersøgelse og vil tage fat i enhver overtrædelse af vores Code of Conduct,” lyder svaret.
CSR-chef Don Moffett har ikke ønsket at svare på, hvad der sidenhen er sket, eller hvorvidt Carhartt har tænkt sig at fortsætte produktionen i Myanmar.
Lidl har nultolerance
Danwatch har også kontaktet den tyske supermarkedskæde Lidl, som har 138 supermarkeder i Danmark, som blandt andet sælger tøj og tekstiler produceret på mindst tre fabrikker i Myanmar.
- På Sung Bo Garment Factory, der er en lille fabrik med 135 ansatte, er der angiveligt problemer med organisationsfrihed, uretmæssige fyringer og samarbejde med militærstyret.
- Hos AMG Garment, der har mindst 1.300 ansatte, er der angiveligt også problemer med foreningsfrihed, kønsbaseret vold, uretmæssige fyringer og sikkerhed.
- Og hos Twinkle Light, der beskæftiger omkring 100 ansatte, er der rapporter om manglende kontrakter og uretmæssige fyringer.
Lidls kommunikationschef Thomas Sejersen skriver i et svar til Danwatch, at Lidl ikke længere får produceret på Sung Bo Garment og forholdene på de to andre fabrikker vil han ikke kommentere.
Og i et svar til Business and Human Rights Resource Center i juli 2022 erkender Lidt problemerne på Sung Bo og forklarer, at de er blevet løst. Anklagerne mod AMG Garment har Lidl taget op med fabrikkens ledelse, og indtil sagen er “afsluttet, vil der ikke blive afgivet nye ordrer på fabrikken.”
Af det samme svar fremgår det, at der er indgået en forligsaftale om de uretmæssige fyringer og manglende kontrakter på Twinkle Light.
Generelt understreger Lidls kommunikationschef Thomas Sejersen, at;
“Lidl har en nultolerancepolitik over for alle menneskerettighedskrænkelser af enhver art i vores forsyningskæde.”
Og han fortæller, at Lidl “har styrket og øget due diligence for forretningsaktiviteter i Myanmar for at undgå eller afhjælpe enhver krænkelse af menneskerettighederne”, og så forklarer han, at en “exit fra Myanmar kan føre til, at folk mister deres job og dermed deres levebrød”.
Om Lidl agter at fortsætte produktionen i Myanmar svarer han ikke på.
Zara undersøger klager
Som den sidste virksomhed i denne runde har Danwatch kontaktet den spanske tøjkæde Zara, der ejes af Inditex, for at høre, hvordan de stiller sig til en lang række problemer på deres mindst fire fabrikker i Myanmar.
- På Huabo Times, der beskæftiger mere end 5000 ansatte, er der angiveligt problemer med alt fra foreningsfrihed til samarbejde med militærregimet, kønsrelateret vold, chikane, trusler og inhumane arbejdstider samt uretmæssige fyringer.
- På Yi Cai, der har omkring 500 ansatte, er der rapporter om lignende problemer med arbejdsforholdene plus manglende kontrakter, lave lønninger og løntyveri.
- På Myanmar Lucky Fortune Garment er det også kontrakter, lønninger og manglende fridage, der giver anledning til problemer.
- Og på Zong Hong Garment, der har hele 1700 ansatte, er den desuden gal med sikkerheden.
Trods adskillige henvendelser til Inditex og Zara er det ikke lykkedes at få et svar fra tøjkæden på, hvad de gør ved problemerne – eller om de agter at blive i Myanmar.
I et svar til Business and Human Rights Resource Center i sommers skriver Inditex, at de har undersøgt klagerne over forholdene på Huabo Times og er i gang med at løse problemerne på Lucky fortune.
Forholdene på Yi Cai og Zong Hong Garment kommenterer Inditex/Zara ikke i sit svar.
Men generelt skriver den spanske tøjgigant, at Inditex “arbejder tæt sammen med leverandører og hovedpartnere” om at forbedre forholdene og sikre “overholdelse af Inditex’ Code of Conduct, især retfærdig behandling af arbejdere og ingen diskrimination af dets repræsentanter.”
