Når Danske Bank finansierer olieudvinding i Gabon, bidrager banken med al sandsynlighed til uligheden i det, der i forvejen er en af Afrikas mest ulige stater.
Det vurderer Herbert Mba Aki, der er adjunkt i statskundskab på Université Omar Bongo i Gabons hovedstad Libreville.
“Gabon er et godt eksempel på et land, der lider under en ressourceforbandelse”, siger han. “Vi er et land med masser af værdifuld olie, men trods mange års produktion er levestandarden i befolkningen ikke blevet hævet. Vi har olie, men ingen veje, skoler og sygehuse”.
Den primære forklaring er simpel, forklarer Herbert Mba Aki: Korruption.
“Al erfaring viser, at olierigdommene i landet kun tilfalder den politiske og økonomiske elite i landet. De bliver aldrig omfordelt, så de kommer almindelige gabonesere til gavn. I stedet er pengene gennem årene blevet sneget ned i magthavernes egne lommer og fragtet ud af landet”, siger han.
Som Danwatch i samarbejde med Politiken i slutningen af december 2023 kunne fortælle, har Danske Bank hjulpet olieselskabet BW Offshore med at skaffe penge til olieproduktion i Dussafu-feltet ud for Gabons kyst.
Det er sket selvom, Danske Bank selv har sortlistet BW Offshore – og selskabet er registreret i skattelyet Bermuda.
Herbert Mba Aki er ikke modstander af udenlandske investeringer i Gabon – heller ikke i oliesektoren, nødvendigvis. Landet kan ikke klare sig uden udefrakommende kapital, påpeger han.
“Men når man som eksempelvis dansk bank finansierer olieproduktion i Gabon, bliver man nødt til at forstå, at man bliver en del af en sektor, der er berygtet for alene at berige en korrupt og autokratisk elite”, siger han.
Luksuriøse ejendomme
Gabons bruttonationalprodukt per indbygger er et af de højeste i Afrika – primært takket være olien.
Alligevel lever en tredjedel af den bare 2,3 millioner mennesker store befolkning i fattigdom. Det meste af hovedstaden Libreville er veludviklet, men i landområderne lever langt det meste af befolkningen uden rent drikkevand eller elektricitet.
“På grund af olien omtales Gabon nogle gange som et rigt land. Men det er en stor misforståelse, når man ser på, hvordan befolkningen lever”, siger Herbert Mba Aki.
Fra 1967 til 2023 var Gabon ledet af familien Bongo – først med Omar Bongo som præsident gennem 41 år og efter hans død i 2009 med sønnen Ali i spidsen.
I alle deres år ved magten brugte Bongo-familien olien til at berige sig selv, siger Maja Bovcon, der er selvstændig Vestafrika-analytiker.
“Olien har ikke kun været afgørende for statens finanser, men også for den personlige berigelse af den gabonesiske elite, herunder Bongo-familien”, siger hun.
Dette er også blevet slået fast af en fransk dommer.
I forbindelse med en retssag mod flere medlemmer af Bongo-familiens luksuriøse ejendomsportefølje i Frankrig og USA konkluderede dommeren i 2022, at mange af familiens penge stammede fra “utilbørlige kommissioner” betalt gennem årene af udenlandske olieselskaber i Gabon.
Danske Banks kunde, BW Offshore, ejer rettighederne til Dussafu-feltet sammen med et andet norsk selskab, Panoro Energy, og Gabons nationale olieselskab, Gabon Oil Company (GOC).
“Flere topfolk i oliesektoren, blandt fra Gabon Oil Company, har flere gange været anklaget for medvirken til korruption”, påpeger Maja Bovcon.
I 2022 blev tidligere GOC-direktør, Christian Patrichi Tanasa, og hans vicedirektør idømt henholdsvis 12 og 10 års fængsel for underslæb og hvidvask.
Tre år tidligere, i 2019, havde statsanklageren i Gabon konkluderet, at 142 millioner dollars var forsvundet ud af GOC på grund af korruption.
Militærkup
Når BW Offshore – med Danske Banks penge i ryggen – i dag sidder og forhandler oliekontrakter med regeringen i Gabon, er det ikke Bongo-familien, der sidder for bordenden.
I august 2023 blev Ali Bongo kuppet af sit eget militær, og i dag er Gabon ledet af militærgeneralen Brice Oligui Nguema.
Et halvt års tid efter kuppet er det stadig svært at vurdere, hvilke konsekvenser magtskiftet får for Gabon. Også for den gabonesiske olie.
“Den fremtidige håndtering af olien og indtægterne fra den afhænger også af, hvad militæret har tænkt sig at gøre ved magten. Vil de beholde den selv, eller afvikler de et nyvalg?”, siger Herbert Mba Aki.
På den ene side har militæret lagt sig ud med både Ali Bongos kone og søn. Begge er blevet anholdt for korruption. Også Ali Bongos sidste olieminister, Vincent de Paul Massassa, er under mistanke.
På den anden side har militærpræsidenten Brice Oligui Nguema tilsyneladende selv deltaget i Bongo-familiens korruption. I 2020 skrev det undersøgende medie OCCRP, at Nguema – der ifølge visse kilder ligefrem skulle være Ali Bongos fætter – havde købt tre ejendomme i USA for offentlige midler smuglet ud af Gabon.
Under alle omstændigheder er det god timing for kupmagerne, at der nu opstartes produktion i Dussafu-feltet, vurderer Herbert Mba Aki.
“Militæret har brug for udenlandske investeringer som denne for at fremvise international legitimitet. Og det er risikabelt for demokratiet i Gabon. Vi har brug for en civil ledelse af landet”, siger han.
Danwatch har spurgt Danske Bank, hvordan de forholder sig til Gabons kupregering og problemerne med korruption i den gabonesiske oliesektor. Banken har ikke svaret på vores spørgsmål.
