Colombianske aktivister til Nykredit: “De penge I giver til Glencore har blod på sig.”

“See you”, siger Tatiana Cuenca, Carolina Matiz og Greylis Pinto Ustate og vinker, da de træder igennem skydedørene og forsvinder ind i den store, grå-skinnende, firkant der er Nykredits hovedkontor. Her skal de møde den danske investor i mineselskabet Glencore.

Luften er klar og kold. Det er en grå mandag, en af de hidtil koldeste dage i november. Men det virker ikke til at påvirke de tre colombianske kvinders humør. På vejen mod Nykredits kontor stopper de og tager selfies foran tivoli, og på en sidegade bliver en Christianiacykel fotograferet.

Der er ikke meget plads i deres program. På de to dage, hvor aktivisterne er i København, har de aktiviteter fra morgen til aften. Den eneste form for sightseeing bliver små gåture gennem gaderne på vej til vigtige møder som dette. Danwatch har fået lov til at følge gruppen under deres besøg, hvor de vil fortælle om mineselskabet Glencores skadelige aktiviteter i den colombianske Cerrejón mine. Aktiviteter, som de selv har været med til at dokumentere i en ny rapport.

Vi mødes først i Oxfams bygninger tidligere på dagen, der sammen med Miljøbevægelsen NOAH og Colombia Solidaritet er værter for gruppen under deres besøg.

Her forbereder aktivisterne deres møde med Nykredit. 

“Vores ambition er først og fremmest, at få Nykredit til at genoverveje deres investeringer i Glencore. Hvis de ikke vil det, så håber vi, at de vil leve op til deres sociale ansvar som investor og påvirke Glencore til ikke at overtræde menneskerettigheder og miljølove”, lyder det fra Carolina Matiz. 

Hun bliver suppleret af Tatiana Cuenca. 

“Jeg ser frem til at spørge Nykredit, om de er klar over, at de støtter en virksomhed, der er en af de største krænkere af menneskerettigheder”, siger hun.

Da Nykredit har ønsket at holde mødet fortroligt, må Danwatch ikke komme med ind. Vi nøjes derfor med at følge aktivisterne hen til indgangen.

Glencores overtrædelse af menneskerettigheder finansieres af Europa

Tatiana Cuenca kommer fra miljøorganisationen CENSAT – Friends of the Earth Colombia. Carolina Matiz er en del af tænketanken CINEP, der beskæftiger sig med menneskerettigheder. Og Greylis Pinto Ustate er afro-Colombianer, socialarbejder, forfatter og en af de lokale der selv har været berørt af Glencores miner i Colombia. De samarbejder alle tre via platformen La Guajira Speaks to the Country.

Et af hovedformålene med Tatiana, Carolina og Greylis’ besøg i Europa, er at tale med europæiske pengeinstitutter. En ny rapport ‘A Toxic legacy – Glencores footprint in Colombia and Peru’, som udkom den 16 November, med Oxfam og miljøbevægelsen NOAH som forfattere, afslører at næsten 50 % af Glencores lån de seneste 6 år, kommer fra europæiske banker, med et samlet beløb på 41,2 milliarder euro.

Gruppen ønsker at få dem til at trække deres investeringer og stoppe finansieringen af lån til mineselskabet. 

“Vi er i Europa for at fortælle, at Glencore og Cerrejón ikke er så ansvarlige, som de siger, de er,” siger aktivisterne. 

Efter deres møde med Nykredit mødes vi igen på Vartov, hvor gruppen skal afholde eventet “Underlagt Europas rovdrift – Historier fra Colombias oprindelige folk” sammen med Oxfam Danmark, Miljøorganisationen NOAH og Colombia Solidaritet. 

Hvordan gik mødet med Nykredit?

“Det gik fint. Nu må vi vente og se hvad der sker”, siger Tatiana Cuenca kortfattet.

Man fornemmer, at hun ikke kan sige meget mere, som følge af at mødets fortrolighed. 

I stedet stikker hun hånden ned i lommen, og tager en lille rund chokolade, pakket ind i blåt papir med Nykredits logo på.

“De prøvede at vise sig fra deres bedste side, så de gav os chokolade”, siger hun og griner.

“Minen Cerrejón har taget alt fra os”

Forestil dig en flod, hvis rindende vand løber langs frodig grøn natur. I floden svømmer fisk i alle former og farver. De fanges af det folk, som bor omkring den. De er selvforsynende og lever af de afgrøder, de dyrker og den føde, de finder i naturen. De bevæger sig frit mellem træer og huse, og flodens vand er deres kilde til liv og spiritualitet.

Sådan beskriver Greylis det liv, hun levede før Cerrejón-minen, – eller ‘monsteret’ som de lokale kalder minen i La Guajira.

Det er senere på dagen samme kolde og grå mandag, og Tatiana, Carolina og Greylis fortæller om de forhold Cerrejón-minen har skabt for de lokale i La Guajira, forhold de har dokumenteret i deres rapport.

De viser billeder på projektoren af floden Bruno – en stor kilde til liv for det folk, som altid har boet omkring den længe før Cerrejón kom til. 

På et billede der viser floden ‘før Cerrejón’ ser man en flod der snoet smyger sig blandt træer og planter. På billedet ‘efter Cerrejón’ er floden væk. Alt der er tilbage, er et udtørret jordhul hvorfra der engang løb en flod. 

I dag ser livet for befolkningen i La Guajira og langs Bruno floden noget anderledes ud.  Store dele er flodens vand, er forsvundet. Mange er blevet fordrevet, flere imod deres vilje. Dem, som er tilbage og har Cerrejón-minen som nabo, lever i huse hvor møbler er tilstøvet af minens giftige partikler. Partiklerne er ikke blot der, de er også i luften og i deres lunger. Colombias forfatningsdomstol fastslår, at der er svovl, krom, kobber, brom, nikkel, mangan og zink i luften i området og i indbyggernes blod. Rapporten ‘A toxic legacy’ fastslår, at næsten en tredjedel af befolkningen i La Guajira-regionen oplever luftvejssymptomer.

“Minens partikelstøv har gjort folk syge, det går især ud over børn og ældre”, siger Tatiana Cuenca. 

“Glencore har gjort sig til ejere af jord, vand og luft”, siger Tatiana imens hun viser flere før og efter billeder af mine-landskabet. 

Hun fortæller, at den colombianske forfatning peger på, at Cerrejón er skyld i manglende adgang til fødevare og vand. 

La Guajira er et af de største områder for det oprindelige Wayuu-folk, og flere af dem er blevet fordrevet, det samme er mange afro-colombianere, der som Greylis er vokset op i området. 

“Minen Cerrejón har taget alt fra os”, fortæller Greylis.

“Da jeg voksede op i min landsby, havde jeg fri adgang til vand og natur, vi kunne bevæge os frit og vi levede af det vi dyrkede og de dyr vi havde.” 

“Men så kom Cerrejón. Vi blev forflyttet til et nyt sted og havde ingen adgang til drikkevand eller jord, vi kunne dyrke.”

“Vi kunne ikke bevæge os frit mere, overalt var der private afspærringer,” siger hun.

Tatiana, Carolina og Greylis, siger at de håber Nykredit tager resultaterne fra deres rapport til sig.

“Jeg håber de vil tænke over at lægge pres på Glencore, fordi de penge de har givet til Glencore har blod på sig,” siger Carolina Matiz

Ifølge Oxfams generalsekretær Lars Koch, der stod bag arrangementet, har Glencores investorer et ansvar.

“Nykredit har som investor et ansvar for at sikre, at det selskab, de investerer deres penge i, lever op til menneskerettigheder og overholder miljøstandarder. Der er Glencore jo interessant, fordi de er dømt for alt. Så hvis de ikke med det samme trækker sig som investorer, så må de jo gå ind med klare krav til Glencore”, siger Lars Koch.

Danwatch har forsøgt at få et interview med Nykredit, men de ønsker kun at stille op skriftligt. I en mail har vi spurgt dem om mødet med Tatiana, Carolina og Greylis kan ændre deres beslutning om at investere i Glencore? Om de som investorer har et medansvar for at menneskerettigheder og klimamål bliver overholdt af Glencore? Samt om de fremadrettet vil gøre noget for at Glencore lever op til deres sociale ansvar?

Christian Neble Hansen, chefporteføljeforvalter hos Nykredit, har svaret følgende: 

”Som investor har vi et ansvar for at overvåge, at de selskaber, vi investerer i, lever op til bl.a. menneskerettighederne. Derfor analyserer vi løbende på, hvordan det enkelte selskab agerer, og hvis der er en udfordring, skal vi forsøge at få selskabet til at rette op. Vi er meget opmærksomme på de udfordringer, der er i Glencore, og via vores eksterne rådgiver, Sustainalytics, har vi i flere år haft en kritisk dialog med selskabet for at skubbe dem i en positiv retning. Det har vi generelt gode erfaringer med, og vi tror på, at det er den bedste løsning, hvis vi kan få selskabet til at løse dets problemer.

Selvom vi gør en indsats for at skubbe Glencore i en mere bæredygtig retning, er sandsynligheden for succes dog altid større, når vi samarbejder med andre. Derfor er vi glade for, at andre investorer og Sustainalytics er med i dialogen om Glencore, og at Noah og Oxfam Danmark har sat os i forbindelse med den columbianske gruppe. På den måde kan vi nemlig bedst muligt nå vores fælles mål om, at Glencore lever op til sit ansvar fremadrettet.”

På nuværende tidspunkt har Nykredit en investeringssum på 403 millioner i Glencore og for bare et halvt års tid siden, modtog Glencore også penge fra flere danske pensionsselskaber. Både PFA pension, Velliv pension og Sampension trak hen over sommeren deres investeringer i Glencore.

Danwatch har desuden tidligere afsløret, hvordan Aalborg forsyning importerede kul fra Cerrejón minen til nordjyderne, en import de også er stoppet med i dag. 

Anderledes ser det dog ud i mange andre europæiske lande. Lande som Tyskland, Holland og Schweiz importerer stadig store mængder kul fra Cerrejón.

“Det er netop derfor det her problem vedrører Europa”, lyder det fra aktivistgruppen. 

“Hvis man forstår, at det her er en værdikæde, må man også forstå at ansvaret er for alle”, siger de. 

Kan et nyt Due Diligence direktiv fra EU give håb?

Det er blevet tirsdag. Greylis, Carolina og Tatiana har deres sidste dag i København inden de rejser videre til Berlin. Vi mødes på Christiansborg til konference om virksomheders samfundsansvar. 

Til arrangementet skal aktivisterne fortælle om Glencore og Cerrejón i La Guajira.

Blandt publikum ses folk i jakkesæt og blazere. Man får indtryk af, at erhvervslivet er kommet for at høre hvad de har at sige, men måske i ligeså høj grad, for at høre mere om det nye Due Diligence direktiv fra EU, som i fremtiden vil gøre det lovpligtigt for virksomheder at undgå krænkelser af menneskerettigheder og miljø i deres varekæder. 

På talerstolene gør de tre colombianske aktivister sig klar. Vi har alle fået udleveret et headset, som vi får oversat det de siger på spansk igennem.

“Glencore Cerrejón ville have vores landområde, og de tog det. De tog alle vores rettigheder fra os”, siger Greylis. 

Carolina Matiz forklarer om de menneskerettighedsbrud de har dokumenteret i deres rapport. 

“Men bekymrer Glencore sig overhovedet om disse ting?,” spørger hun publikum. 

En ting der bliver drøftet er, hvem Due Diligence direktivet skal det omfatte. På konferencen bliver det nævnt, at man i EU overvejer at undtage den finansielle sektor. Noget der bekymrer flere af konferencens oplægsholdere. 

”Sagen om Glencore viser, at det er helt afgørende, at den finansielle sektor bliver omfattet af den nye EU-lov om due diligence. Europæiske banker, heriblandt Danske Nykredit, bør stå på mål for deres værdikæder”, lyder det for eksempel fra  Marie Hagensen, international koordinator i Miljøbevægelsen NOAH.

Efter konferencen og inden de tre aktivister drager mod Berlin, får vi en sidste snak.

Greylis fortæller, at det område, hun boede i før, aldrig blev taget i brug af Glencore og Cerrejón.

“Mange længes efter at komme tilbage”, siger hun.

Hvad længes du efter?

“Jeg ønsker, at min datter skal vokse op på samme måde som mig.”

“Min drøm er at bo i et samfund uden forurening, hvor vi kan udføre de aktiviteter, vi gjorde tidligere, som kræver, at vi har god jord og godt vand for at kunne dyrke afgrøder”, siger Greylis.