Nordjyske hjem er de senere år blevet varmet op med kul fra en af Sydamerikas mest berygtede og omdiskuterede miner.
En aktindsigt viser, at Aalborg Forsyning gennem de sidste tre år har importeret over 160.000 tons kul fra den colombianske Cerrejón-mine, der i årtier er blevet koblet sammen med en lang række miljø- og menneskerettighedskrænkelser.
Senest var i september 2025, hvor skibet Clipper Tallent ankom med godt 26.600 tons kul til Nordjyllandsværket, der drives af Aalborg Forsyning.
Aalborg Forsyning blev ellers i 2023 advaret om, at minedriften, som styres af det multinationale selskab Glencore, havde massive problemer med vand- og luftforurening, tvangsforflyttelser og trusler. Det skete efter, at Danwatch havde besøgt minen i Colombia.
Dengang fastholdt den daværende formand for Aalborg Forsyning, Per Clausen (EL), at Glencore arbejdede inden for rammerne af selskabets CSR-politik, og de ville derfor ikke udelukke, at de af hensyn til forsyningssikkerheden ville købe kul derfra igen.
Ifølge internationale medier og rapporter eksisterer mange af de samme problemer dog også i dag. I 2025 skrev det undersøgende medie The Bureau of Investigative Journalism i samarbejde med den britiske avis The Independent blandt andet, at lokalbefolkningen stadig kæmper med adgang til rent vand på grund af forurenede floder.
Den fortsatte import vækker kritik. Professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet Jacob Dahl Rendtorff mener, at Aalborg Forsyning bryder med deres egne politikker.
“Den her sag viser, at deres CSR-politik ikke spiller nogen rolle i praksis. De lever ikke op til deres eget ansvar”, siger Jacob Dahl Rendtorff.
I Aalborg Forsynings CSR-politik skriver de, at de vil skabe “tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer”, mens de arbejder “aktivt med at forebygge eller afbøde negative indvirkninger på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed”.
Forholdt kritikken siger konstitueret administrerende direktør for Aalborg Forsyning, Jesper Høstgaard-Jensen, at de stadig har et godt samarbejde med Glencore:
“Ligesom alle vores andre leverandører beder vi også Glencore om at efterleve vores CSR-politik. Det har de gjort, og vi oplever, at de forpligter sig løbende på at forbedre forholdene”, siger Jesper Høstgaard-Jensen.
Vandmangel
Danwatch besøgte Cerrejón-minen, der ligger på halvøen La Guajira i det nordlige Colombia, første gang i 2009. Allerede på det tidspunkt var der problemer med overholdelse af miljø- og menneskerettighederne, og afsløringerne fik de fleste danske kraftværker til at stoppe kulleverancerne fra minen.
Da Danwatch vendte tilbage til minen i 2022, var der ingen bedring. Igen kunne kilder berette om forurening og manglende adgang til rent vand, der især rammer de oprindelige Wayuu-folk, som bor i landsbyer nær minen.
Samme år valgte AkademikerPension at ekskludere Glencore, fordi selskabet havde været involveret i en række sager, hvor menneskerettighederne ikke var blevet overholdt.
I dag er udfordringen den samme. Ifølge FN henter den enorme mine vand fra floden Ranchería og dumper spildevand tilbage i den, og The Bureau of Investigative Journalism kunne i maj sidste år fortælle, at det har fået lokalbefolkningen til at droppe floden, så de nu er tvunget til at købe vand fra tankbiler.
“Når vi taler om skader på Moder Jord, på Moder Natur, kan de skader ikke repareres, den kan ikke kompenseres, fordi de kan ikke udbedres fra den ene dag til den anden”, lød det blandt andre fra en lokal Wayuu-leder María Cristina Figueroa.
En colombiansk forsker, der ønsker at være anonym af sikkerhedsmæssige årsager, med indgående kendskab til minen, bekræfter, at der stadig er problemer:
“Ud fra de samtaler, jeg for nylig har haft med forskellige interessenter i La Guajira, fortsætter situationen omkring Cerrejón-minen med at være kompleks. Der er løbende bekymringer vedrørende de miljømæssige og sociale konsekvenser af kulminedrift, især hos Wayuu-samfundene, der bor i området”, skriver forskeren, hvis identitet Danwatch er bekendt med.
I et skriftligt svar til Danwatch afviser Glencore alle påstande om, at Cerrejón-minen har en negativ indvirkning på adgangen til vand og dets kvalitet.
Glencore skriver også, at de støtter alle praksisser relateret til at overholder arbejdstager, miljø og menneskerettigheder, og at Cerrejón-minen desuden har en miljøforvaltningsplan, der “identificerer, forebygger, afbøder og kompenserer” for de påvirkninger, der er forårsaget af deres aktiviteter.
Sensitivt emne
Cerrejón-minen er generelt et “sensitivt emne”, skriver den colombianske forsker.
“Jeg er blevet informeret om sikkerhedsproblemer, der påvirker lokalsamfundsledere i regionen, herunder rapporter om trusler. Dette gør situationen særligt følsom for dem, der engagerer sig i at tale om minedriftens konsekvenser”, lyder det.
Samme svar møder Danwatch fra andre kilder. Flere ønsker ikke at fortælle om situationen skriftligt af hensyn til de konsekvenser, det kan få for lokalsamfundene.
Flere aktører har tidligere anklaget Glencore for at true modstandere af minen til tavshed. Aktivisten Samuel Arragoces fortalte eksempelvis til Danwatch i 2023, at han var nødt til at gå under jorden, fordi truslerne mod hans familie blev for voldsomme
”Der er ikke nogen tvivl om, at det er relateret til min aktivisme mod Cerrejón og mod kulminedrift, og vi er midt i en hård kamp for at forsvare Bruno-vandløbet. Det er dét, jeg laver, og jeg har ikke andre fjender”, sagde han dengang.
Glencore skriver, at de afviser enhver beskyldning om enten direkte eller indirekte at være involveret i trusler eller angreb. De understreger også, at de har en nultolerancepolitik over for trusler og angreb mod menneskerettighedsforkæmpere i La Guajira, og at de offentligt har fordømt den slags handlinger.
“Det nytter”
Aalborg Forsyning er det eneste danske forsyningsselskab, der stadig har kul i deres portefølje, og i 2022 havde de importeret i alt 125.000 tons kul fra Colombia, hvoraf en del stammede fra Cerrejón-minen.
Året efter konfronterede Danwatch forsyningsselskabet med minens konsekvenser, og dengang lød det fra den daværende bestyrelsesformand Per Clausen (EL), at det nyttede at stille krav til Glencore om at forbedre forholdene.
Det samme gør sig gældende i dag, siger den konstitueret administrerende direktør, Jesper Høstgaard-Jensen:
“Så længe vi kan se, at Glencore samarbejder positivt og er med til at skabe forbedringer, der hvor de opererer, har vi tillid til Glencore”, siger Jesper Høstgaard-Jensen.
Han henviser til, at Aalborg Forsyning læner sig op ad det såkaldte The Bettercoal Programme, der arbejder for en ansvarlig kulforsyningskæde, og Glencores arbejde stemmer overens med de principper.
Derudover, lyder det, har man også tidligere været i kontakt med den danske ambassade i Colombia, som anbefalede dem at stille krav til mineselskaberne i stedet for at trække sig:
“Vi følger det råd, og så længe, vi føler, det nytter at stille krav, så har vi intet problem med at samarbejde med Glencore”, siger Jesper Høstgaard-Jensen.
I skriver blandt andet, I jeres egen CSR-politik, at I “anerkender ansvaret for at respektere de internationalt anerkendte menneskerettigheder og udøver ansvarlig virksomhedsadfærd”. Hvordan hænger det sammen med importen af kul fra en mine, der i årtier har været kritiseret for grove miljø – og menneskerettighedskrænkelser, og som ifølge vores kilder stadig har udfordringer?
“Det påvirker os, når vi hører sådan noget, og det er også noget, vi er meget obs på. Det er også derfor, vi stiller krav til vores leverandører, og vi kan konstatere, at de lytter”.
I importerer jo også kul fra andre miner i Colombia, der ikke er nær så kontroversielle som Cerrejón-minen. Hvorfor ikke bare fokusere på dem i stedet taget de de massive og vedvarende problemer i betragtning?
“Fordi vi mener Glencore arbejder konstruktivt og positivt med at forbedre forholdene”.
