Skyggeflådens lejesoldater

Klokken var næsten tre om natten den 11. april 2025. Den estiske flåde havde sammen med kystvagten stillet både en minerydder, en helikopter og patruljeskibe klar.

Ude i Østersøen nærmede tankskibet Kiwala sig langsomt fra vest, da myndighederne slog til mod det 244 meter lange skyggeflåde-skib. Den kinesiske kaptajn fik besked på at stoppe og følge med kystvagten, og det gjorde han så. 

Til stor utilfredshed i Rusland. 

Nu kan Danwatch gennem det internationale samarbejde Shadow Fleet Mercenaries for første gang afsløre, hvordan Rusland efter Kiwala-episoden har indsat hemmelige soldater på skyggeflåden for at overvåge og kontrollere besætningen på skibene. 

Mindst 83 russere med erfaring fra det russiske militær samt private militærgrupper, politi og efterretningstjenester har sejlet gennem Danmark 140 gange på 65 forskellige skibe.

Næsten alle sejladserne er foregået fra maj 2025 til februar 2026. I alt har 58 ud af de 65 skibe sejlet med olie, der er solgt af det russiske statsselskab Rosneft.

Fire soldater fortæller nu på skjulte optagelser, at deres opgave er at få kaptajnerne til at modsætte sig anmodninger og ordrer fra NATO, så skibene ikke bliver tilbageholdt.

’’Min direkte opgave var at overvåge besætningen, kaptajnen og førstestyrmanden. Jeg identificerede, hvem der sladrede, hvem de arbejdede for, og hvilken type information, der blev sendt fra skibet til land”, siger lejesoldaten Arkadiy på skjult kamera. 

Han fortæller selv, at han har otte års erfaring som sikkerhedschef for en “privat militærgruppe” i Syrien, hvor særligt Wagner-gruppen har holdt til.  

Undersøgelsen Shadow Fleet Mercenaries er et europæisk samarbejde mellem Danwatch, Dossier Center, Follow The Money, The Times, Süddeutsche Zeitung, NDR, Delfi, OCCRP, SourceMaterial, Pointer, VRT NWS, Expressen, Helsingin Sanomat og De Tijd. 

Projektet er baseret på skjulte optagelser af soldaterne og en gennemgang af mere end 2000 besætningslister fra den russiske skyggeflåde, som Dossier Center har anskaffet – et medie, der er ejet af Putin-kritikeren Mikhail Khodorkovsky.

Optagelserne er udført af en russisktalende journalist fra Dossier Center, men lavet i løbende dialog med Danwatch og de øvrige mediepartnere.

En analyse lavet af Danwatch og vores mediepartnere af soldaternes baggrund viser, at over halvdelen har arbejdet for de russiske private militærgrupper (PMC) som Wagner, Moran Security og Africa Corps – eller været i den russiske hær. 

Desuden er mindst fire ansat af et selskab, der ifølge ekspert er direkte styret af Ruslands efterretningstjeneste GRU.

Tidligere enhedsleder i Wagner-gruppen. Har kæmpet i Syrien og Ukraine og været en del af belejringen af Mariupol.

Et blodspor af krænkelser

Bag tallene gemmer sig nogle af de mest frygtede soldater i verden.

Ifølge Karen Philippa Larsen, der er forsker i global sikkerhed hos DIIS og førende ekspert på Ruslands PMC’er, er grupperne nemlig kendt for at være ekstremt voldsparate og at forherlige tortur og overgreb.

“Når en af PMC’erne har været et sted, om det er Syrien, Libyen, Ukraine eller noget andet, så efterlader de sig et blodspor af menneskerettighedskrænkelser og nogle af de værste forbrydelser”, siger hun. Hun understreger, at man i grove træk kan sige det samme om den russiske hær. 

På de russiske sociale medier VKontakte og Odnoklassniki samt beskedtjenesten Telegram har det været muligt at finde billeder fra flere af mændenes militærtjeneste.

Her ser man blandt andet en af soldaterne, en mand ved navn Ruslan, poserer med våben i Ukraine ved siden af en brostolpe, hvorpå der er skrevet “DRÆB UKRAINERNE”.

Flere af soldaterne har kæmpet i Ukraine, Syrien og i Mali under den private militærgruppe Africa Corps, hvis leder også styrer den berygtede sabotageenhed GRU 29155, der hører under Ruslands militære efterretningstjeneste. 

GRU 29155 står blandt andet bag snigmord, sabotage og cyberangreb i Europa.

Soldaternes tilstedeværelse øger altså risikoen for, at skibene kan blive brugt til at lave sabotageaktioner mod de europæiske lande – herunder Danmark. 

Det mener orlogskaptajn, militæranalytiker og postdoc-forsker ved Syddansk Universitet, Kenneth Øhlenschlæger Buhl. 

Ifølge ham er det tydeligt, at soldaterne udgør en risiko for hybridkrigs-handlinger mod NATO-landene i Østersøen.

“Nogle af de her folk med Spetsnaz-baggrund (russiske specialstyrker, red.) kan jo sætte en gummibåd i vandet en sen aften og sejle ind til land for at sprænge en transformatorstation i luften og sejle tilbage igen, uden at nogen ser det”. 

Flere af skibene med lejesoldater om bord har allerede været involveret i mistænkelige episoder – herunder den påståede dronehændelse i Danmark, hvor lufthavne i hele landet måtte lukke ned efter mulige droneobservationer over flyvepladserne. 

Soldaterne hævder selv på de skjulte optagelser, at de er ubevæbnede. En central kilde i Tysklands forsvarsministerium siger til Danwatchs samarbejdspartner NDR, at tyskerne har fotobevis på, at de i flere tilfælde har været bevæbnede. 

Kontrakt med efterretningstjenesten

En gennemgang af de hemmelige soldater, som optræder på besætningslisterne, viser, at 16 personer har kæmpet for Wagner-gruppen.

Flere af de øvrige soldater deler billeder og videomateriale med stærk tilknytning til den berygtede militærgruppe på deres sociale medier. 

Lækkede data viser desuden, at tre af mændene har forsøgt at få arbejde i Wagner-gruppen, men fik afslag på deres ansøgninger. 

Ifølge Karen Philipp Larsen er der tale om nogle af de mest brutale soldater, der findes.

Wagner-soldat, der har kæmpet både i Syrien og Ukraine. Blev udstationeret i Syrien i 2017 og tog til Ukraine efter invasionen i 2022.

“Wagner-gruppen har gjort ekstrem vold til sit varemærke. Det bekymrer mig virkelig, at så mange Wagner-soldater sejler rundt på skyggeflåden, som de tal, du har vist mig, siger. Det er meget voldsomt. Jeg er både bekymret for sikkerheden her i Europa, men også for besætningen på skibene”, siger hun.

For de øvrige russere på listerne er fem ifølge vores research forbundet til den private militærgruppe Moran Security. Fire arbejder for den private militærorganisation Redut, som ifølge Karen Phlippa Larsen de facto er Ruslands efterretningstjeneste. 

“Hvis du underskriver en kontrakt med Redut, er det en direkte kontrakt med GRU. Det er dem, du arbejder for”, siger hun. Hun understreger også, at alle PMC’erne i sidste ende tager ordre fra Ruslands militær og efterretningstjeneste. 

Derudover har 18 personer kæmpet i Ruslands væbnede styrker, mens resten har baggrund i de statslige eller private sikkerhedstjenester i Rusland. 

De opgaver, soldaterne kan blive sat til at udføre, spænder derfor bredt, mener Karen Philippa Larsen. 

“Med de her soldater på skibene har GRU et våben, de kan kontrollere 100 procent. De kan lave alverdens lovovertrædelser og krigshandlinger på vegne af den russiske stat”, siger hun.

Da Jaguar nægtede at følge ordre

En af de soldater, som kunne blive brugt af GRU, er russeren Nikolai. Han har tidligere gjort tjeneste i en af de russiske eliteenheder, det 331. faldskærmsregiment, der har lidt voldsomme tab under Ukraine-krigen. 

Han har også sejlet rundt på tankskibe i Østersøen i skjul. 

Nikolai er blevet optaget på skjult kamera, hvor han fortæller, hvordan episoden i Estland med tankskibet Kiwala, hvor kaptajnen adlød esternes ordrer og fik sit skib tilbageholdt, var startskuddet til, at han og andre soldater måtte tage kontrol over skyggeflåden. 

Ifølge ham er russerne der for at “forhindre sådanne upassende handlinger” fra skibenes kaptajner. 

En måned efter Kiwala-episoden, tirsdag den 13. maj 2025, forsøgte esterne igen at stoppe et skib. Denne gang var det tankskibet Jaguar, der var mistænkt for at sejle under falsk flag. 

Men modsat Kiwala nægtede kaptajnen på Jaguar at stoppe og modsatte sig direkte ordre fra esterne.

Skibet fik pludselig hjælp af den russiske flåde, der dukkede op med fly og skibe og tvang esterne væk, så Jaguar kunne slippe væk. 

Der var ingen lejesoldater på Jaguar, men ifølge soldaten Nikolai handlede besætningen præcis, som russerne vil have:

“Kaptajnen opførte sig ordentligt, han gav ikke efter for provokationerne”, siger Nikolai.  

Esterne har ikke forsøgt at stoppe skibe siden og har endda meldt ud, at de ikke længere tør gøre det af frygt for russisk eskalation.  

Ifølge soldaten Nikolai var de to episoder i Estland blandt grundene til, at russiske soldater i dag “monitorerer og indberetter” besætningens opførsel til Rusland og forsøger “at forhindre, at skibet afviger fra sin kurs” ligesom Kiwala.

Har været i krig i Ukraine siden 2014 og frem til mindst 2023. Har en broget historik med kriminalitet. Modtog i 2023 Modets Orden, som er en af de største hædersmedaljer, en russisk soldat kan få.

Soldaten Arkadiy forklarer, at det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på, hvad den menige besætning foretager sig.

“Vi er nødt til at holde øje med det her, for en eller anden kaptajn kan pludselig komme til at sige noget upassende”, siger han. 

Han henviser her til oplysninger, som NATO-landene er begyndt at indsamle om skibe, der sejler gennem Østersøen. Det er eksempelvis skibets forsikring, ejere, rute, flagstat og lignende.

Arkadiy hævder også, at der er “endeløse forespørgsler” fra NATO-landene om, at tankskibene skal stoppe. Herunder angiveligt fra “ubåde i Den Engelske Kanal”. 

Pludselig stigning i maj

En dataanalyse af de tusindvis af besætningslister bekræfter Nikolais udsagn om, at lejesoldaterne blev indsat efter den dramatiske jagt på Jaguar i maj 2025.. 

Efter episoden steg antallet af soldater på skyggeflåden markant, hvilket fortsatte resten af året.

Den store mængde russiske soldater på tankskibe i Østersøen betyder, at Rusland har mulighed for at gøre voldsom skade med hybride angreb.

De kan skabe miljøkatastrofer med bevidste oliespild eller sejle ind til flådebasen i Korsør, sænke skibet og dermed blokere indsejlingen og sætte ild til lasten, mener Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

“Det kan også være, at de pludselig åbner lastrummet og sender en dronesværm afsted mod Karup, Aalborg eller København. Det er kun fantasien, der sætter grænser”, siger han. 

I september sejlede Kiwala, der havde skiftet navn til Boracay, fra Rusland med to lejesoldater om bord og blev mistænkt i den påståede dronehændelse i Danmark. 

Den ene af soldaterne har tidligere kæmpet for Wagner-gruppen. 

Besætningsmedlem: Ingen af os kunne lide dem

Besætningslisterne viser, at de russiske soldater går ombord på skibene i hold af to. Oftest fremgår de bare som “ekstra besætning”, men i enkelte tilfælde står der, at de er “sikkerhedsvagter” eller “radioingeniører”. 

Resten af skibenes besætning er som regel fra lande som Indien og Filippinerne. 

Et menigt besætningsmedlem fra Indien, der har sejlet på et af skibene med lejesoldater om bord, har indvilliget i at fortælle om den overvågning, russerne udførte.

Han optræder anonymt af hensyn til sin sikkerhed, men Danwatch er bekendt med hans identitet. 

Sergei har gjort tjeneste i Ruslands luftvåben og har været ansat i det russiske politi. Derudover har han en række domme for kriminalitet. Har kæmpet i Syrien.

“Hver dag klokken otte tjekker de skibets position, og så indrapporterer de det til deres hovedkontor”, siger personen og slår fast, at “de arbejder for Den Russiske Føderation og indrapporterer hele tiden om skibet”. 

Besætningsmedlemmet fortæller, at det ikke var deres ønske at have soldaterne med på skibet. 

“Ingen af os kunne lide dem […], vi har ikke brug for dem, og de hjælper os ikke. De kontakter bare deres hovedkontor og fortæller om alt, hvad de ser, og alt, hvad kaptajnen gør”. 

Normalt er det kaptajnen, der træffer de endelige beslutninger på et skib, men soldaterne gav alligevel rutinemæssigt kaptajnen ordre om, hvad han skulle gøre. 

Hvis kaptajnen nægtede, så blev de sure og tog nogle gange direkte kontakt til skibets ejere og kaptajnens arbejdsgiver, forklarer besætningsmedlemmet.

Besætningsmedlemmet fortæller desuden, at soldaterne var i kontakt med den russiske flåde, og at det var besætningens opfattelse, at flåden var klar til at hjælpe skibene mod NATO. 

Forsvundet fra besætningslisterne

I 2026 er antallet af lejesoldater på skyggeflådens besætningslister pludseligt faldet drastisk. Siden marts har det ikke længere været muligt at finde soldater på listerne. 

En europæisk efterretningskilde, som medierne bag Shadow Fleet Mercenaries har talt med, siger, at Rusland kan vurdere, at de ikke bør puste yderligere til ilden i Østersøen.

“Rusland har et eller andet behov for at undgå, at situationen i Østersøregionen eskalerer for meget, for deres egen skyld. Østersøen er i praksis en pulsåre for Rusland, hvorigennem en betydelig andel af landets energieksport går. Hvis situationen i Østersøen eskalerer rigtig meget, vil alle kyststaterne naturligvis lide, men Rusland vil helt sikkert være blandt de hårdest ramte”, siger kilden. 

Flere af skibene sejler nu under det russiske flag frem for tredjelande, som skyggeflåden normalt gør, og derfor kan de måske være blevet skjult på listerne. Det mener senioranalytiker hos den maritime datavirksomhed Windward, Michelle Bockmann, der er førende ekspert på skyggeflåden.

“Jeg tænker, om ikke grunden til, du ser færre (soldater, red) er fordi, at de her skibe sejler under russisk flag, og at der er strammere kontrol over deres navne og numre, så I ikke længere kan finde den information”, siger hun.

En gennemgang af data fra MarineTraffic viser, at 30 ud af de 65 lejesoldat-skibe har sejlet gennem Danmark siden marts. Over halvdelen af sejladserne er foregået i maj og juni. 

Det er dog ikke muligt at se ud fra besætningslisterne, om de har “ekstra besætning” med ombord.

Gennemgangen viser også, at kaptajnerne på skyggeflåden i stigende grad er russiske statsborgere. Siden marts har mindst tre ud af fire af skibene haft en russisk kaptajn.

Senest har Frankrig bordet et tankskib 3. juni og anholdt dets russiske kaptajn for netop at nægte at følge ordrer. Lige præcis det samme, som de russiske soldater på skibenes mission.

Soldater kalder historie falsk

Soldaten Nikolai er blevet konfronteret med, at han har optrådt på skjult kamera. Der er blevet stillet opfølgende spørgsmål til ham. Han har ikke ønsket at svare, men skriver i stedet, at “alle oplysningerne” om ham, som vi bringer, “er falske”. 

Hvad angår soldaten Arkadiy, så har han ikke svaret på nogle spørgsmål, men skriver i stedet, at han “aldrig har været ombord på et tankskib, jeg ved ikke noget om skyggeflåden, og jeg anser alt ovenstående for at være opspind”. 

De øvrige to soldater, der er blevet optaget på kamera, er ikke vendt tilbage på henvendelsen. 

Danwatch har spurgt forskellige myndigheder om deres vurdering af sikkerhedsbilledet oven på denne afsløring.

Derudover har Danwatch forsøgt at finde ud af, om Danmark vil tage emnet op med andre europæiske allierede.

Det har ikke været muligt at få et svar fra hverken Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Statsministeriet under den midlertidige regering.

Det har heller ikke været muligt at få et svar fra Forsvaret. 

Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser til Danwatch, at den ikke kan udtale sig specifikt om denne sag, men henviser til sin seneste trusselsvurdering. I den skriver tjenesten blandt andet:

“Ruslands aggressive militære adfærd kan have flere formål, bl.a. at teste NATO-landes reaktionsevne og at skabe bekymring i NATO-lande for, at NATO er på vej i krig mod Rusland”.